Beretningen handler om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (herefter EHFF) i perioden 2014-2017.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udenrigsministeriet har en korrekt forvaltning af tilskudsordninger under EHFF-programmet på fiskeriområdet. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:
• Har Udenrigsministeriet en forvaltning, der gør ministeriet i stand til at vurdere, om grundbetingelsen for at modtage og beholde et tilskud fra EHFF-programmet er overholdt?
• Har Udenrigsministeriet sikret, at en række øvrige væsentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt?
Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget den 10. oktober 2018.
Emneord:
fiskeri og havbrug