Spm. nr. S 214 (omtrykt)

19) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL) (medspørger: Leila Stockmarr (EL)):

Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer, så hvis Arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til ministerens besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 229 fra folketingsåret 2023-24, hvor ministeren siger: ” Vi er også nødt til have nogle regler, der følger med tiden, hvor man hele tiden ser på grænseværdierne i kemi. Det er også en opgave, der ligger på vores bord, men derudover har vi godt nok også et arbejdsgiveransvar her, som virkelig, virkelig bør løftes, når man er ansvarlig for byggeri af den her slags. Det er menneskers helbred, vi taler om, og når det er giftige stoffer, er det jo ikke bare den næste uge, man går og hoster; så er det jo potentielt ens helbred i lang tid fremover, man gambler med, og det er helt uacceptabelt og jo også et lovbrud”. Herudover henviser spørgeren til, at bygningsarbejdere og naboer til giftgrunden i Nyborg bliver syge, som følge af at de oplever kræftfremkaldende afgasninger og er udsat for opsving fra jorden, når det regner, hvor der ved prøver er blevet påvist, at mere end halvdelen af den væske, der kommer op af jorden, er kemikalier eller olie, jf. Fagbladet 3F, 17. november 2023, »Nabo til giftgrund: - Jeg er bekymret for min babys helbred« og »Overlæge advarer om fynsk giftgrund: De ansattes helbred kan være i fare«.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer, så hvis Arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?

Ministeren.

Det er rigtigt, at hvis man arbejder på giftige grunde eller er i kontakt med farlig kemi, skal man gøre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det siger loven. Det har man et klart ansvar for, både fra bygherrens og fra arbejdsgiverens side. Vi har stået her før. Dengang kvitterede jeg for, at ordføreren rejser arbejdsmiljøspørgsmål af den her karakter. Det vil jeg godt gentage. Det er vigtigt for mig, at mennesker, der f.eks. arbejder med farlig kemi eller i farlige omgivelser, er beskyttet ifølge loven, og det er vigtigt for mig, at der er et arbejdsgiveransvar, der bliver håndhævet i de tilfælde, hvor vi godt ved, at nogle gange går mennesker på arbejde under nogle vanskelige rammer. Men så er der til gengæld også regler for, hvordan de skal beskyttes. Det er helt afgørende for mig, så tak for at rejse det.

Spørgeren.

Men hvad gør vi så, når de ikke bliver beskyttet? Hvad gør vi så, når reglerne ikke bliver håndhævet? For mig er det her spørgsmål fuldstændig grundlæggende. Vi har en konkret sag med giftgrunden i Nyborg, og jeg er så glad for, at de betonarbejdere er taget hele vejen fra byggepladsen til Borgen og igen er mødt op her på Christiansborg og er med inde i Folketingssalen for at rejse det her spørgsmål. For det er ikke kun en kamp for dem selv og deres eget arbejdsliv og det, de er blevet udsat for. De tager kampen for de mange, der bliver udsat for et farligt arbejdsmiljø, men også for, at en arbejdsgiver spekulerer i det – det har ikke nogen konsekvenser.

Vi kan ikke rulle det tilbage. Uanset hvor inderligt jeg ville ønske, at vi kunne gøre det, kan vi ikke rulle det tilbage. De har haft kvalme og hovedpine og har brækket sig. Alle de konsekvenser, det har haft – og nogle af dem ser vi måske først om flere år – kan vi ikke rulle tilbage. Men det, vi kan gøre, er at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan gøre det her mod de ansatte, uden at det har nogen konsekvenser. Det, vi kan sikre, er, at vi herindefra har gjort alt for, at der aldrig nogen sinde igen er nogen, der skal opleve at blive syge af at gå på arbejde.

Derfor vil jeg gerne spørge om noget. For de har jo gjort det fuldstændig rigtige: De har taget fat i chefen, de har taget fat i Arbejdstilsynet, de har endda taget fat i politiet, og det har ikke haft nogen konsekvenser. De er ikke blevet passet på, og de er ikke blevet beskyttet. I sidste ende er det vores ansvar herinde og ministerens ansvar. Så hvad gør vi?

Ministeren.

Det er først og sidst et arbejdsgiver- og et bygherreansvar, at hvis man ved, at der er gift på en grund og der er medarbejdere, der skal arbejde på den, skal man sørge for, at det sker ifølge reglerne. Reglerne er til for, at mennesker ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det er derfor, vi har lavet dem. Hvis det så alligevel forekommer, synes jeg, at det er et helt centralt spørgsmål, ordføreren stiller, om, hvad det så har af konsekvenser. Vi har jo reglerne, for at det ikke forekommer. Så hvis man så alligevel får nogle af de her reaktioner og påbud, hvad har det så af konsekvens? Det er jeg glad for at ordføreren og jeg løbende og i selskab med andre kræfter herinde har drøftelser omkring. Hvad er bøderne? Hvad er reaktionerne? Hvad er konsekvensen ved at bryde vores arbejdsmiljølovgivning? Og jeg er også glad for, at vi også i vores tid har strammet op.

Spørgeren.

Men det er det, jeg synes næsten er så groft i den her sag. Det er, at i det påbud, som arbejdsgiveren har fået, er der ikke nogen konsekvenser, fordi byggeriet nu snart er færdigt. Det vil sige, at det ikke alene ikke har nogen konsekvenser, at man har gjort, at de ansatte, jord- og betonarbejderne og de andre, er blevet syge af at gå på arbejde; endnu grovere er det, at det faktisk er sådan, at det så kan betale sig, at man ikke stoppede arbejdet og fik styr på, hvordan forholdene var.

Så det vil sige, at det bare har kunnet betale sig for arbejdsgiveren at være fuldstændig hensynsløs, og det kan vi ikke acceptere. Så derfor vil jeg gerne spørge: Hvad gør vi, for at det har konsekvenser? Hvad gør vi for at sanktionere de arbejdsgivere?

Ministeren.

Noget af det handler om, hvor høje bøder vi giver. Det har ordføreren og jeg drøftet tidligere, og vi har ovenikøbet også lavet en aftale, som er i gang med at træde i kraft, hvor vi markant hæver bøderne for alvorlige overtrædelser. Det mener jeg er en af vejene, sådan at man kan mærke det på økonomien, hvis man spekulerer i menneskers helbred. En anden ting er jo, hvem der har ansvaret. Der har vi også i vores seneste social dumping-aftale været inde at stramme på, hvad det er, hovedentreprenøren har af ansvar, når der bliver lavet alvorlige lovovertrædelser.

Jeg tror ikke, vi er færdige med den her diskussion. Vi har også anvist nogle veje frem i forhold til yderligere at lave nogle handlingsplaner på det her område, og det synes jeg vi skal holde snuden i sporet på, sådan at vi lærer af de eksempler, der er.

Så er det fru Leila Stockmarr som medspørger fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren. Som min kollega Victoria Velasquez også var inde på, er det jo altså et faktum, at jorden under området Lynfrosten er meget forurenet. I 1960 nedbrændte en tjærefabrik, og siden da har ingen gjort noget for at rydde op i den kemisk forurenede jord. Region Syddanmark har vurderet, at 1.000 t fenolrester og 50 til 100 tønder med plantegift er gravet ned på grunden.

Arbejdet med at opføre et storcenter på grunden har frigivet mange af de farlige stoffer, og det har medført en stor sundhedsrisiko for dem, der har arbejdet på grunden, og for grundens naboer. Vi er altså i en meget alvorlig situation, hvor mennesker er blevet decideret syge af at gå på arbejde og helt almindelige mennesker, herunder børn, der bor i området, er blevet udsat for stor risiko blot ved at være hjemme i deres egne lejligheder.

Forløbet i den her sag har også været meget problematisk. 3F Nyborg har gentagne gange bedt kommunen om at gøre noget, de har bedt om møder med miljøafdelingen i kommunen, uden at kommunen er dukket op, og bygherre har på intet tidspunkt været tilskyndet til at overholde nogen miljøregler og har derfor kunnet overtræde de begrænsninger, der har været i den byggetilladelse, han har fået, uden at der er givet nogen påbud eller bøder.

På baggrund af den her meget uheldige sag er ministeren så ikke enig i, at der er behov for at forbedre kontrollen med og vurderingen af den her slags kemiske risici, herunder at sikre, at kommuner i højere grad og mere systematisk griber ind over for en given bygherre?

Ministeren.

Vi har allerede lovgivning, der siger, at hvis man ved, at der er farlig kemi, så skal man i første omgang forsøge at fjerne den, inden man sender medarbejdere ind. Hvis det ikke er muligt, skal man prøve at gøre sådan, at medarbejderne ikke bliver udsat for kemien, og hvis det heller ikke er muligt, skal man i det mindste sørge for, at de er beskyttede, når de er der.

Det er fornuftige regler og fornuftige krav, for der er ingen, der skal blive syge af at gå på arbejde i Danmark. Det, vi diskuterer her, er jo konsekvenserne, hvis man så ikke følger de regler, vi har: Det er vores spilleregler på det danske arbejdsmarked. Hvis man ikke følger dem, hvad er så konsekvensen?

Det synes jeg er en vedvarende diskussion, vi skal have med hinanden, for vi kan jo godt se, at konsekvenserne af at spekulere i menneskers helbred, så de bliver syge af at gå på arbejde, er ret massive for den enkelte medarbejder, men økonomisk kan det til tider betale sig, fordi gevinsten er så stor. Det siger jeg ikke er tilfældet her. Jeg tør ikke udtale mig om det konkrete tilfælde, i forhold til hvad der ligger bag, men jeg synes, vi skal lære af alle de eksempler, der kommer frem, og derfor er det også godt, at det bliver taget op – velkommen til spørgeren i forhold til det også, og tak for det.

Spørgeren.

Tak for det svar. Kunne ministeren mere konkret komme ind på, hvilke tiltag ministeren og regeringen kunne tage i den kommende tid? Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her kan ske i alle byer alle steder i Danmark. Der er mange giftgrunde. Så det er jo ikke en tænkt situation, at det her problem kan opstå igen. Så kunne vi gøre noget her og nu inden for en fornuftig tidshorisont for at sikre, at det her ikke sker igen?

Ministeren.

Jeg vil slet ikke afvise, at vi kan gå videre med noget af det, vi er i gang med at vedtage, og som træder i kraft inden længe. Det er jo hele opstramningen for primært byggeriet i vores social dumping-aftale, der netop handler om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, både i forhold til at fordoble nogle af bøderne, især ved gentagne overtrædelser, men også i forhold til at sørge for, at hvis du er hovedentreprenør på et stort projekt og der er mennesker, der ikke bliver passet ordentligt på, og der er alvorlige overtrædelser, så er det faktisk i sidste ende både dit ansvar, men også din økonomiske hovedpine.

Vi siger tak til medspørgeren. Værsgo til det sidste spørgsmål fra Victoria Velasquez.

Tak. Jeg vil gerne spørge, om ministeren mener, det er rimeligt, at vi faktisk kan se en situation, hvor en arbejdsgiver kan have tjent over 200 mio. kr., samtidig med at dem, der virkelig har betalt regningen, ikke kun er de skatteborgere, som ved, hvad for nogle konsekvenser det har, at deres penge bliver brugt, men er de arbejdere, der har været på den byggegrund og er blevet forgiftet og har oplevet det helt tæt på og på deres egen krop. Mener minsteren, at det er rimeligt, at vi nu ser, at der en arbejdsgiver her, der ikke bliver sanktioneret? Hvad gør vi?

Ministeren.

Jeg er meget optaget af, at den økonomiske vinding, der f.eks. er for en arbejdsgiver i byggeriet, ved ikke at overholde den lovgivning, vi har her i landet, kan være så stor, at man systematisk spekulerer i det. Her taler jeg ikke nødvendigvis om den konkrete sag, for i det hele taget ser vi eksempler i byggeriet på, at man systematisk omgår vores lovgivning, fordi der er så stor et provenu at hente, at man spekulerer i det uden tanke på menneskers liv og helbred .Det er noget af det, der er mest undergravende for vores arbejdsmarked herhjemme. Det må og skal være sådan, at man får en løn, man kan leve af, og har et arbejdsmiljø, man ikke bliver syg af, når man går på arbejde i Danmark. Derfor er jeg slet ikke afvisende over for, at vi skal gå videre ned ad den her vej, hvor bøderne er højere, konsekvenserne er større og vores myndigheders hamre er endnu tungere, når de kommer ud.

Vi siger tak til fru Victoria Velasquez og tak til beskæftigelsesministeren.

Vi går videre til næste spørgsmål og byder velkommen til børne- og undervisningsministeren. Spørgsmålet er stillet af fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.