Beskæftigelsesudvalget 2024-25
S 214
Offentligt
2928570_0001.png
S 214
Spørgsmål nr. S 214
§ 20
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 6. november 2024
Til:
Dato:
Stillet af:
OMTRYKT:
Medspørger:
Beskæftigelsesministeren
31. oktober 2024
Victoria Velasquez (EL)
(Tilføjet medspørger den 1. november 2024)
Leila Stockmarr (EL)
Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte
medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer,
så hvis arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil
ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?
(Spm. nr. S 214).
Begrundelse
Spørgeren henviser til ministerens besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 229
fra folketingsåret 2023-24, hvor ministeren siger: »Vi er også nødt til have
nogle regler, der følger med tiden, hvor man hele tiden ser på
grænseværdierne i kemi. Det er også en opgave, der ligger på vores bord,
men derudover har vi godt nok også et arbejdsgiveransvar her, som virkelig,
virkelig bør løftes, når man er ansvarlig for byggeri af den her slags. Det er
menneskers helbred, vi taler om, og når det er giftige stoffer, er det jo ikke
bare den næste uge, man går og hoster; så er det jo potentielt ens helbred i
lang tid fremover, man gambler med, og det er helt uacceptabelt og jo også
et lovbrud«. Herudover henviser spørgeren til, at bygningsarbejdere og
naboer til giftgrunden i Nyborg bliver syge, som følge af at de oplever
kræftfremkaldende afgasninger og er udsat for opsving fra jorden, når det
regner, hvor der ved prøver er blevet påvist, at mere end halvdelen af den
væske, der kommer op af jorden, er kemikalier eller olie, jf. Fagbladet 3F,
17. november 2023, »Nabo til giftgrund: - Jeg er bekymret for min babys
helbred« og »Overlæge advarer om fynsk giftgrund: De ansattes helbred kan
være i fare«.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1