Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2024
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget udtaler,
at det er positivt, at kommunale og private aktører med
lovforslaget i højere grad ligestilles, og at kommunale
forbrændingsselskaber kan være med til CO2-fangst.
EL finder imidlertid, at det er et stort
problem, at andre partier i Folketinget har vedtaget liberalisering
af affaldssektoren, så kommunale
affaldsforbrændingsanlæg risikerer at miste det affald,
som er grundlaget for CO2-fangsten.
I en sådan situation har udvalgsspørgsmål under
lovbehandlingen afklaret, at det er muligt at importere
forventeligt dyrere affald for at kunne realisere CO2-fangst.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalge:
1) Stk.
1 affattes således:
»Modtager en virksomhed statslig
støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller
varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og
damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller
varmeproduktionsanlægget, lægge en værdi på
priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af
lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de
nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som
virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i
prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget
CO2-fangst. Værdien skal
indgå i beregningen af
støttebeløbet.«
[Besparelse hos varmeaftagere og
konsekvensændring]
Til § 10
2) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på
indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende
kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«
[Kommunens ejerandel ved
kapitalindskud]
Til § 12
3) I
stk. 6, 2. pkt., ændres
»stk. 10« til: »stk. 9, 2. pkt.,«.
[Lovteknisk ændring]
4) I
stk. 7, 1. pkt., indsættes efter
»stk. 9«: », 2. pkt«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 20
5) I
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»en virksomhed«: »eller en kommune«, og
»overholdelse af« ændres til: »virksomheden
eller kommunen at overholde«.
[Afgørelser over for
kommuner og sproglig ændring]
6) I
stk. 2 ændres »påbyde
overholdelse af« til: »påbyde virksomheden at
overholde«.
[Sproglig ændring]
Til § 29
7) I
den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 1 »til prisen« til:
»på prisen«, og efter
»anlægget« indsættes: »eller dets
varmeaftagere«.
[Sproglig ændring og
besparelse hos varmeaftager]
8) I
den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 2 »til prisen« til:
»på prisen«.
[Sproglig ændring]
Til § 30
9)
Efter nr. 2 indsættes:
»01. I §
4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk.
9« til: »stk. 10«.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der findes ikke gældende regler om,
at virksomheder, der ejer et el- eller varmeproduktionsanlæg,
skal lægge værdien af sparede udgifter til erhvervelse
af CO2-kvoter eller betaling af
afgifter på varmeprisen efter varmeforsyningsloven.
Det har i § 6, stk. 1, været
foreslået, at modtager en virksomhed statslig støtte
til CO2-fangstaktiviteter på
et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres
opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller
varmeproduktionsanlægget, skulle lægge en værdi
til priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør
af lov om varmeforsyning, der svarer til de nødvendige
udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som
anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved
varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i
beregningen af støttebeløbet.
Det foreslås, at § 6, stk. 1,
affattes således: »Modtager en virksomhed statslig
støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller
varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og
damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller
varmeproduktionsanlægget lægge en værdi på
priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af
lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de
nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som
virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i
prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i
beregningen af støttebeløbet.«
Det foreslåede § 6, stk. 1, vil
erstatte det oprindelig foreslåede § 6, stk. 1.
Bestemmelsen er af lovtekniske grunde foreslået opdelt i
flere punktummer.
Det foreslås med bestemmelsen i stk.
1, 1. pkt., at modtager en virksomhed statslig støtte til
CO2-fangstaktiviteter på et
el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet
vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller
varmeproduktionsanlægget skulle lægge en værdi
på priserne for levering af opvarmet vand og damp i
medfør af lov om varmeforsyning.
Tillægget på varmeprisen af
værdien af sparede udgifter vil skulle ske inden for rammerne
af varmeforsyningsloven. Det vil betyde, at værdien af de
sparede udgifter, hvor det vil være relevant, vil skulle
behandles på samme måde som andre udgifter, som
opkræves i medfør af varmeforsyningslovens
prisbestemmelse i § 20, stk. 1. Det vil f.eks. for
affaldsforbrændingsanlæg betyde, at værdien af de
sparede udgifter, hvor det er relevant i henhold til
varmeforsyningsloven, vil skulle holdes inden for det
affaldsvarmeprisloft, som der udstedes regler om i medfør af
varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, på samme måde
som hvis udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling for afgifter
efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, uden CO2-fangst ville skulle holdes inden for det
nævnte prisloft.
Tilsvarende vil være gældende,
for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr.
7, som fastsætter, at kollektive varmeforsyningsanlæg
og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW uden
for statsstøttetilfælde vil kunne lægge
værdien af sparede udgifter på varmeprisen ved CO2-fangst.
Der stilles i den foreslåede
bestemmelse krav om, at el- eller varmeforsyningsvirksomheden af
hensyn til statsstøttereglerne vil skulle opkræve
værdien af de sparede udgifter, som skyldes
statsstøttet CO2-fangst. Det
skyldes, at tildeling af statsstøtte til CO2-fangst ikke må risikere at
føre til, at varmeprisen falder, idet det vil kunne medvirke
til at skabe en indirekte fordel for varmekunder i strid med
statsstøttereglerne. Støtten vil i stedet skulle
gå til finansiering af CO2-fangst.
Reglerne om et affaldsvarmeprisloft ses
ikke i sig selv at være en hindring for, at virksomheden vil
kunne opfylde kravet om at opkræve værdien af de
sparede udgifter. Da værdien af de sparede udgifter vil
skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville
skulle behandles uden CO2-fangst,
vil el- eller varmeproduktionsvirksomheden i forhold til prisloftet
herudover ikke være stillet anderledes med CO2-fangst end i en situation uden CO2-fangst.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at
værdien efter 1. pkt., vil skulle svare til de
nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som
virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i
prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.
Det foreslås i bestemmelsen, at der
vil skulle opkræves de sparede udgifter, som el- eller
varmeforsyningsvirksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne
indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke
var foretaget CO2-fangst. Det vil
således følge af bestemmelsen, at også i de
situationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af
CO2-kvoter eller betaling af
afgifter i tilfælde af CO2-fangst vil opstå hos el- eller
varmeforsyningsvirksomhedens varmeaftagere, vil el- eller
varmeforsyningsvirksomheden skulle lægge værdien
på varmeprisen på samme måde, som hvis
besparelsen var opstået i el- eller
varmeforsyningsvirksomheden.
En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil
således fortsat kunne lægge en sparet værdi for
f.eks. erhvervelse af CO2-kvoter
på varmeprisen, selv om det er virksomhedens varmeaftagere,
som måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller
varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt
antal CO2-kvoter, som denne uden
CO2-fangst ville få
overført fra sin varmeaftager eller sine varmeaftagere, vil
el- eller varmeforsyningsvirksomheden kunne lægge
værdien af disse CO2-kvoter
på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle
anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, som følger
af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6,
stk. 2.
Der vil eventuelt kunne være behov
for, at varmeaftagerne oplyser el- eller
varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som
disse vil opnå som følge af CO2-fangst. El- eller
varmeforsyningsvirksomheden vil eventuelt kunne indgå
nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan udvekslingen af
oplysninger bedst kan finde sted.
Sparede udgifter, som er opstået hos
en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde,
som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at
affaldsvarmeprisloftet vil kunne have betydning for, om
værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges
på varmeprisen.
Med stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at
værdien vil skulle indgå i beregningen af
støttebeløbet.
Den foreslåede bestemmelse vil
medvirke til at sikre, at omkostninger til CO2-fangst ikke overvæltes på
varmeforbrugerne. Dette vil være i overensstemmelse med
aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af
CO2 (Anden del af en samlet
CCS-strategi) af 14. december 2021, hvorefter modellen for CO2-fangst i forsyningssektoren vil skulle
understøtte, at omkostninger ved etablering af CCS ikke
overvæltes på varme- og affaldsforbrugere. Ved CCS
forstås Carbon Capture and Storage (CO2-fangst og -lagring). Dette følger
også senest af aftale om langsigtede rammevilkår for
CO2-fangst i forsyningssektoren
(herefter »aftalen«), hvoraf det fremgår, at det
bl.a. er formålet med aftalen at minimere risikoen for, at
omkostningerne for CO2-fangst i
forsyningssektoren overvæltes på forbrugerne.
Herudover vil tilføjelserne medvirke
til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, ved at
sikre, at varmekunderne ikke som følge af
statsstøttet CO2-fangst
opnår en indirekte fordel.
Endelig vil tilføjelsen medvirke til
at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere
CO2-fangst.
Herudover er der i bestemmelsen foretaget
enkelte sproglige ændringer og tilpasninger.
Til nr. 2
Det følger af varmeforsyningslovens
§ 2 f, stk. 1, og af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni
2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en
kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med
varmeproduktions- og kraft-varme-produktionsanlæg omfattet af
egen varmeforsyningsvirksomhed. Af § 2 f, stk. 4, i
varmeforsyningsloven fremgår det, at en kommune ikke kan yde
tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed omfattet
af stk. 1. Der er således i reglerne i varmeforsyningsloven
taget stilling til, hvorvidt en kommune kan yde tilskud til CO2-fangst, hvilket ikke er
tilfældet.
Det følger endvidere af
elforsyningslovens § 4, stk. 2, og af bekendtgørelse
nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk's
deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til
deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved
bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan
deltage i CO2-fangstvirksomhed i
forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen
hovedvirksomhed. Der findes ikke i elforsyningsloven bestemmelser
om kommuners tilskud til CO2-fangst
som tilknyttet aktivitet.
Det har i § 10, stk. 2, været
foreslået, at en kommune højst vil kunne indskyde
kapital efter § 10, stk. 1, for den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer
eller efter kapitalindskuddet vil komme til at eje.
Det foreslås, at § 10, at stk.
2, affattes således: »Et kommunalt kapitalindskud efter
stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af
en tilsvarende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«
Det foreslåede § 10, stk. 2, vil
erstatte det oprindelig foreslåede § 10, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse vil
det følge, at en kommune, som indskyder kapital i en CO2-fangstvirksomhed, opnår en
øget værdi af ejerandele i virksomheden, som svarer
til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere skyder
kapital ind samtidig, kan det ske, ved at værdien af
kommunens eksisterende ejerandele i virksomheden stiger, eller ved
at kommunen får en øget ejerandel af virksomheden.
Vurderingen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommunens
kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt, hvor
kapitalindskuddet finder sted.
Bestemmelsen vil både gælde,
hvor kommunen indskyder kapital i forbindelse med etableringen af
CO2-fangstvirksomheden og ved
eventuelle efterfølgende kapitalindskud, men vurderingen af
størrelsen på den krævede kommunale ejerandel
vil skulle foretages for det enkelte kapitalindskud hver for sig.
Der vil således potentielt kunne være forskel over tid
på, hvor stor en ejerandel i virksomheden en kommune vil
skulle opnå med et bestemt kapitalindskud.
Bestemmelsen vil ikke hindre, at kommunens
ejerandel af CO2-fangstvirksomheden
er højere end kommunens kapitalindskud i virksomheden.
Der påtænkes ikke med den
foreslåede bestemmelse at ændre indholdsmæssigt i
§ 10, stk. 2, men alene at gøre bestemmelsen tydeligere
for at undgå eventuelle misforståelser.
Den foreslåede bestemmelse vil
fortsat være i overensstemmelse med aftale om langsigtede
rammevilkår for CO2-fangst i
forsyningssektoren af 7. februar 2024, hvoraf det følger, at
kommunerne skal kunne bære risiko uanset anlæggets
størrelse i form af indskud af egenkapital og garanti for
lån i fangstanlægget.
Til nr. 3
Det har i § 12, stk. 6, 2. pkt.,
været foreslået, at indberetningen efter 1. pkt. vil
skulle angive en beregnet forrentning af
rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer
og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der
efter stk. 10 vil skulle ske reduktion i kommunens statstilskud
efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
Det foreslås i § 12, stk. 6, 2.
pkt., at ændre »stk. 10« til »stk. 9, 2.
pkt.«
Henvisningen i § 12, stk. 6, 2. pkt.,
til stk. 10, har ikke været korrekt, idet den rette
henvisning vil være til stk. 9. Med den foreslåede
ændring indsættes den korrekte henvisning til stk. 9,
2. pkt.
Der er med den foreslåede
ændring alene tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 4
Det har i § 12, stk. 7, 1. pkt.,
været foreslået, at kommuner ved indberetning efter
stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder
omfattet af stk. 1 vil kunne fratrække beløb, som i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk.
1 eller 6, har ført eller samtidig fører til
reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af stk. 9.
Det foreslås i § 12, stk. 7, 1.
pkt., efter »stk. 9« at indsætte », 2.
pkt.«
Henvisningen i § 12, stk. 7, 1. pkt.,
til stk. 9, har ikke været fyldestgørende, og den
præcise henvisning vil i stedet være til § stk. 9,
2. pkt. Med den foreslåede ændring indsættes den
korrekte henvisning.
Den foreslåede ændring er alene
af lovteknisk karakter.
Til nr. 5
Det har i § 20, stk. 1, 1. pkt.,
været foreslået, at konstaterer Forsyningstilsynet i
sit tilsyn efter det foreslåede § 17, stk. 1, at en
virksomhed ikke overholder kravene i de foreslåede § 6,
stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 1, eller
§§ 12 og 13 eller regler udstedt i medfør af de
foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 11,
stk. 2, eller § 14, vil Forsyningstilsynet kunne påbyde
overholdelse af det pågældende krav inden for en
fastsat frist og, når det er relevant pålægge
krav om tilbagebetaling.
Det foreslås i § 20, stk. 1, 1.
pkt., efter »en virksomhed« at indsætte
»eller en kommune«, og at »overholdelse af«
ændres til »virksomheden eller kommunen at
overholde«.
Det foreslås at tilføje en
kommune til bestemmelsen, idet det vil være en kommune, som
har pligt til at overholde kravene i de foreslåede
bestemmelser i §§ 12 og 13. Det vil således ikke
være fyldestgørende i bestemmelsen alene at
nævne, at Forsyningstilsynet vil kunne træffe
afgørelse, hvor en virksomhed ikke har overholdt kravene i
de nævnte bestemmelser.
Med tilføjelsen af kommuner til
bestemmelsen bliver det tydeligt, at Forsyningstilsynet også
vil kunne træffe afgørelser over for kommuner, hvor
disse ikke måtte have overholdt kravene i §§ 12
eller 13.
Herudover vil der med den foreslåede
bestemmelse alene være tale om en sproglig ændring af
bestemmelsens ordlyd.
Til nr. 6
Det er med § 20, stk. 2,
foreslået, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved sit
tilsyn efter § 17, stk. 2, ved manglende overholdelse af
§ 5, stk. 1, vil kunne påbyde overholdelse af § 5,
stk. 1, inden for en fastsat frist.
Det foreslås i § 20, stk. 2, at
ændre »overholdelse af« til »virksomheden
at overholde«.
Der er alene tale om en sproglig
ændring af bestemmelsens ordlyd.
Til nr. 7
Det er med § 29, nr. 7,
foreslået i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 1, at har
der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,
kan kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af samme lovs
§ 2, stk. 1, og kraft-varme-anlæg med en eleffekt
på over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en
værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 til
prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer
til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som
anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk.
1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.
Det foreslås i det under § 29,
nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 1, at ændre
»til prisen« til »på prisen«, og
efter »anlægget« at tilføje »eller
dets varmeaftagere«.
Det foreslås at tilføje til
bestemmelsen, at der vil kunne opkræves de sparede udgifter,
som el- eller varmeforsyningsvirksomheden eller dennes
varmeaftagere ville kunne indregne i varmeprisen efter
varmeforsyningsloven, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.
Det vil således følge af
bestemmelsen, at også i de situationer, hvor en besparelse i
udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i
tilfælde af CO2-fangst og
-lagring vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirksomhedens
varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden skulle
lægge værdien på varmeprisen på samme
måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller
varmeforsyningsvirksomheden.
En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil
således fortsat kunne lægge en sparet værdi for
f.eks. erhvervelse af CO2-kvoter til
varmeprisen, selv om det er virksomhedens varmeaftagere, som
måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller
varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt
antal CO2-kvoter, som denne uden
CO2-fangst ville få
overført fra sin varmeaftager eller sine varmeaftagere, vil
el- eller varmeforsyningsvirksomheden kunne lægge
værdien af disse CO2-kvoter
på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle
anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, som følger
af regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 3.
Der vil eventuelt kunne være behov
for, at varmeaftagerne oplyser el- eller
varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som
disse vil opnå som følge af CO2-fangst. El- og
varmeforsyningsvirksomheden vil eventuelt kunne indgå
nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan udvekslingen af
oplysninger bedst kan finde sted.
Sparede udgifter, som er opstået hos
en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde,
som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at
affaldsvarmeprisloftet vil kunne have betydning for, om
værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges
på varmeprisen.
Den foreslåede tilføjelse vil
medvirke til at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til
at finansiere CO2-fangst.
Herudover er der i bestemmelsen foretaget
enkelte sproglige ændringer og tilpasninger, som ikke vil
medføre indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Det er med
§ 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens § 20
a, stk. 2, at en virksomhed, som driver et
fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2,
højst samlet vil kunne lægge en værdi til prisen
for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til
den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg
eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt på over 25
MW har pålagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om
CO2-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren.
Det
foreslås i den under § 29, nr. 7, foreslåede
§ 20 a, stk. 2, at ændre »til prisen« til
»på prisen«.
Der er alene tale om sproglige
ændringer af bestemmelsens ordlyd.
Til nr. 9
Det foreslås i § 30 efter nr. 2,
at indsætte et nyt nummer, hvorefter det i elforsyningslovens
§ 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, foreslås at
ændre »stk. 9« til »stk. 10«.
Den foreslåede bestemmelse er en
konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af et nyt stk. 9 i § 4 a, jf. § 30, nr.
2, i det fremsatte lovforslag. Indsættelsen af et nyt stk. 9
vil medføre, at § 4 a, stk. 9 og 10, bliver stk. 10 og
11 og den rette henvisning i stk. 11 herefter vil være til
stk. 10.
Den foreslåede ændring er alene
af lovteknisk karakter.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november
2024 og var til 1. behandling den 27. november 2024. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 31. maj 2024 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 300,
folketingsåret 2023-24. Den 6. november 2024 sendte klima-,
energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S)
Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis Bach
(V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Dennis Flydtkjær
(DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA)
Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg
(KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Signe Munk (SF)
Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 24 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 15 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |