L 77 Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2024

Afgivet: 12-12-2024

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2024

20241_l77_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2024

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at det er positivt, at kommunale og private aktører med lovforslaget i højere grad ligestilles, og at kommunale forbrændingsselskaber kan være med til CO2-fangst.

EL finder imidlertid, at det er et stort problem, at andre partier i Folketinget har vedtaget liberalisering af affaldssektoren, så kommunale affaldsforbrændingsanlæg risikerer at miste det affald, som er grundlaget for CO2-fangsten. I en sådan situation har udvalgsspørgsmål under lovbehandlingen afklaret, at det er muligt at importere forventeligt dyrere affald for at kunne realisere CO2-fangst.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 6

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalge:

1) Stk. 1 affattes således:

»Modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget, lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeprodukti‍onen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet.«

[Besparelse hos varmeaftagere og konsekvensændring]

Til § 10

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«

[Kommunens ejerandel ved kapitalindskud]

Til § 12

3) I stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 9, 2. pkt.,«.

[Lovteknisk ændring]

4) I stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 9«: », 2. pkt«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 20

5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en virksomhed«: »eller en kommune«, og »overholdelse af« ændres til: »virksomheden eller kommunen at overholde«.

[Afgørelser over for kommuner og sproglig ændring]

6) I stk. 2 ændres »påbyde overholdelse af« til: »påbyde virksomheden at overholde«.

[Sproglig ændring]

Til § 29

7) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 1 »til prisen« til: »på prisen«, og efter »anlægget« indsættes: »eller dets varmeaftagere«.

[Sproglig ændring og besparelse hos varmeaftager]

8) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 2 »til prisen« til: »på prisen«.

[Sproglig ændring]

Til § 30

9) Efter nr. 2 indsættes:

»01. I § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der findes ikke gældende regler om, at virksomheder, der ejer et el- eller varmeproduktionsanlæg, skal lægge værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter på varmeprisen efter varmeforsyningsloven.

Det har i § 6, stk. 1, været foreslået, at modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget, skulle lægge en værdi til priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, affattes således: »Modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet.«

Det foreslåede § 6, stk. 1, vil erstatte det oprindelig foreslåede § 6, stk. 1. Bestemmelsen er af lovtekniske grunde foreslået opdelt i flere punktummer.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., at modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget skulle lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning.

Tillægget på varmeprisen af værdien af sparede udgifter vil skulle ske inden for rammerne af varmeforsyningsloven. Det vil betyde, at værdien af de sparede udgifter, hvor det vil være relevant, vil skulle behandles på samme måde som andre udgifter, som opkræves i medfør af varmeforsyningslovens prisbestemmelse i § 20, stk. 1. Det vil f.eks. for affaldsforbrændingsanlæg betyde, at værdien af de sparede udgifter, hvor det er relevant i henhold til varmeforsyningsloven, vil skulle holdes inden for det affaldsvarmeprisloft, som der udstedes regler om i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, på samme måde som hvis udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling for afgifter efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, uden CO2-fangst ville skulle holdes inden for det nævnte prisloft.

Tilsvarende vil være gældende, for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr. 7, som fastsætter, at kollektive varmeforsyningsanlæg og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW uden for statsstøttetilfælde vil kunne lægge værdien af sparede udgifter på varmeprisen ved CO2-fangst.

Der stilles i den foreslåede bestemmelse krav om, at el- eller varmeforsyningsvirksomheden af hensyn til statsstøttereglerne vil skulle opkræve værdien af de sparede udgifter, som skyldes statsstøttet CO2-fangst. Det skyldes, at tildeling af statsstøtte til CO2-fangst ikke må risikere at føre til, at varmeprisen falder, idet det vil kunne medvirke til at skabe en indirekte fordel for varmekunder i strid med statsstøttereglerne. Støtten vil i stedet skulle gå til finansiering af CO2-fangst.

Reglerne om et affaldsvarmeprisloft ses ikke i sig selv at være en hindring for, at virksomheden vil kunne opfylde kravet om at opkræve værdien af de sparede udgifter. Da værdien af de sparede udgifter vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville skulle behandles uden CO2-fangst, vil el- eller varmeproduktionsvirksomheden i forhold til prisloftet herudover ikke være stillet anderledes med CO2-fangst end i en situation uden CO2-fangst.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at værdien efter 1. pkt., vil skulle svare til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.

Det foreslås i bestemmelsen, at der vil skulle opkræves de sparede udgifter, som el- eller varmeforsyningsvirksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Det vil således følge af bestemmelsen, at også i de situationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirksomhedens varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden skulle lægge værdien på varmeprisen på samme måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmeforsyningsvirksomheden.

En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervelse af CO2-kvoter på varmeprisen, selv om det er virksomhedens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeaftager eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6, stk. 2.

Der vil eventuelt kunne være behov for, at varmeaftagerne oplyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge af CO2-fangst. El- eller varmeforsyningsvirksomheden vil eventuelt kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan udvekslingen af oplysninger bedst kan finde sted.

Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvarmeprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen.

Med stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at værdien vil skulle indgå i beregningen af støttebeløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil medvirke til at sikre, at omkostninger til CO2-fangst ikke overvæltes på varmeforbrugerne. Dette vil være i overensstemmelse med aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 (Anden del af en samlet CCS-strategi) af 14. december 2021, hvorefter modellen for CO2-fangst i forsyningssektoren vil skulle understøtte, at omkostninger ved etablering af CCS ikke overvæltes på varme- og affaldsforbrugere. Ved CCS forstås Carbon Capture and Storage (CO2-fangst og -lagring). Dette følger også senest af aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter »aftalen«), hvoraf det fremgår, at det bl.a. er formålet med aftalen at minimere risikoen for, at omkostningerne for CO2-fangst i forsyningssektoren overvæltes på forbrugerne.

Herudover vil tilføjelserne medvirke til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, ved at sikre, at varmekunderne ikke som følge af statsstøttet CO2-fangst opnår en indirekte fordel.

Endelig vil tilføjelsen medvirke til at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2-fangst.

Herudover er der i bestemmelsen foretaget enkelte sproglige ændringer og tilpasninger.

Til nr. 2

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, og af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med varmeproduktions- og kraft-varme-produktionsanlæg omfattet af egen varmeforsyningsvirksomhed. Af § 2 f, stk. 4, i varmeforsyningsloven fremgår det, at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed omfattet af stk. 1. Der er således i reglerne i varmeforsyningsloven taget stilling til, hvorvidt en kommune kan yde tilskud til CO2-fangst, hvilket ikke er tilfældet.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, og af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kommuners og Energinet.dk's deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen hovedvirksomhed. Der findes ikke i elforsyningsloven bestemmelser om kommuners tilskud til CO2-fangst som tilknyttet aktivitet.

Det har i § 10, stk. 2, været foreslået, at en kommune højst vil kunne indskyde kapital efter § 10, stk. 1, for den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer eller efter kapitalindskuddet vil komme til at eje.

Det foreslås, at § 10, at stk. 2, affattes således: »Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«

Det foreslåede § 10, stk. 2, vil erstatte det oprindelig foreslåede § 10, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil det følge, at en kommune, som indskyder kapital i en CO2-fangstvirksomhed, opnår en øget værdi af ejerandele i virksomheden, som svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere skyder kapital ind samtidig, kan det ske, ved at værdien af kommunens eksisterende ejerandele i virksomheden stiger, eller ved at kommunen får en øget ejerandel af virksomheden. Vurderingen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommunens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet finder sted.

Bestemmelsen vil både gælde, hvor kommunen indskyder kapital i forbindelse med etableringen af CO2-fangstvirksomheden og ved eventuelle efterfølgende kapitalindskud, men vurderingen af størrelsen på den krævede kommunale ejerandel vil skulle foretages for det enkelte kapitalindskud hver for sig. Der vil således potentielt kunne være forskel over tid på, hvor stor en ejerandel i virksomheden en kommune vil skulle opnå med et bestemt kapitalindskud.

Bestemmelsen vil ikke hindre, at kommunens ejerandel af CO2-fangstvirksomheden er højere end kommunens kapitalindskud i virksomheden.

Der påtænkes ikke med den foreslåede bestemmelse at ændre indholdsmæssigt i § 10, stk. 2, men alene at gøre bestemmelsen tydeligere for at undgå eventuelle misforståelser.

Den foreslåede bestemmelse vil fortsat være i overensstemmelse med aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024, hvoraf det følger, at kommunerne skal kunne bære risiko uanset anlæggets størrelse i form af indskud af egenkapital og garanti for lån i fangstanlægget.

Til nr. 3

Det har i § 12, stk. 6, 2. pkt., været foreslået, at indberetningen efter 1. pkt. vil skulle angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 vil skulle ske reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslås i § 12, stk. 6, 2. pkt., at ændre »stk. 10« til »stk. 9, 2. pkt.«

Henvisningen i § 12, stk. 6, 2. pkt., til stk. 10, har ikke været korrekt, idet den rette henvisning vil være til stk. 9. Med den foreslåede ændring indsættes den korrekte henvisning til stk. 9, 2. pkt.

Der er med den foreslåede ændring alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 4

Det har i § 12, stk. 7, 1. pkt., været foreslået, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 vil kunne fratrække beløb, som i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af stk. 9.

Det foreslås i § 12, stk. 7, 1. pkt., efter »stk. 9« at indsætte », 2. pkt.«

Henvisningen i § 12, stk. 7, 1. pkt., til stk. 9, har ikke været fyldestgørende, og den præcise henvisning vil i stedet være til § stk. 9, 2. pkt. Med den foreslåede ændring indsættes den korrekte henvisning.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 5

Det har i § 20, stk. 1, 1. pkt., været foreslået, at konstaterer Forsyningstilsynet i sit tilsyn efter det foreslåede § 17, stk. 1, at en virksomhed ikke overholder kravene i de foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 1, eller §§ 12 og 13 eller regler udstedt i medfør af de foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 11, stk. 2, eller § 14, vil Forsyningstilsynet kunne påbyde overholdelse af det pågældende krav inden for en fastsat frist og, når det er relevant pålægge krav om tilbagebetaling.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., efter »en virksomhed« at indsætte »eller en kommune«, og at »overholdelse af« ændres til »virksomheden eller kommunen at overholde«.

Det foreslås at tilføje en kommune til bestemmelsen, idet det vil være en kommune, som har pligt til at overholde kravene i de foreslåede bestemmelser i §§ 12 og 13. Det vil således ikke være fyldestgørende i bestemmelsen alene at nævne, at Forsyningstilsynet vil kunne træffe afgørelse, hvor en virksomhed ikke har overholdt kravene i de nævnte bestemmelser.

Med tilføjelsen af kommuner til bestemmelsen bliver det tydeligt, at Forsyningstilsynet også vil kunne træffe afgørelser over for kommuner, hvor disse ikke måtte have overholdt kravene i §§ 12 eller 13.

Herudover vil der med den foreslåede bestemmelse alene være tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd.

Til nr. 6

Det er med § 20, stk. 2, foreslået, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved sit tilsyn efter § 17, stk. 2, ved manglende overholdelse af § 5, stk. 1, vil kunne påbyde overholdelse af § 5, stk. 1, inden for en fastsat frist.

Det foreslås i § 20, stk. 2, at ændre »overholdelse af« til »virksomheden at overholde«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd.

Til nr. 7

Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 1, at har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af samme lovs § 2, stk. 1, og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.

Det foreslås i det under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 1, at ændre »til prisen« til »på prisen«, og efter »anlægget« at tilføje »eller dets varmeaftagere«.

Det foreslås at tilføje til bestemmelsen, at der vil kunne opkræves de sparede udgifter, som el- eller varmeforsyningsvirksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.

Det vil således følge af bestemmelsen, at også i de situationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst og -lagring vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirksomhedens varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden skulle lægge værdien på varmeprisen på samme måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmeforsyningsvirksomheden.

En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervelse af CO2-kvoter til varmeprisen, selv om det er virksomhedens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeaftager eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 3.

Der vil eventuelt kunne være behov for, at varmeaftagerne oplyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge af CO2-fangst. El- og varmeforsyningsvirksomheden vil eventuelt kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan udvekslingen af oplysninger bedst kan finde sted.

Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvarmeprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen.

Den foreslåede tilføjelse vil medvirke til at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2-fangst.

Herudover er der i bestemmelsen foretaget enkelte sproglige ændringer og tilpasninger, som ikke vil medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 2, at en virksomhed, som driver et fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, højst samlet vil kunne lægge en værdi til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt på over 25 MW har pålagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i den under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 2, at ændre »til prisen« til »på prisen«.

Der er alene tale om sproglige ændringer af bestemmelsens ordlyd.

Til nr. 9

Det foreslås i § 30 efter nr. 2, at indsætte et nyt nummer, hvorefter det i elforsyningslovens § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, foreslås at ændre »stk. 9« til »stk. 10«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 9 i § 4 a, jf. § 30, nr. 2, i det fremsatte lovforslag. Indsættelsen af et nyt stk. 9 vil medføre, at § 4 a, stk. 9 og 10, bliver stk. 10 og 11 og den rette henvisning i stk. 11 herefter vil være til stk. 10.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var til 1. behandling den 27. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 31. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 300, folketingsåret 2023-24. Den 6. november 2024 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis Bach (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Dennis Flydtkjær (DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd. 

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)24
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)15
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)13
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)6