L 77 Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-11-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 27-11-2024
Betænkning afgivet 12-12-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2024
3. behandlet, vedtaget 19-12-2024
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Resumé:
Forslaget har til formål at sikre klare og ensartede vilkår for etablering og drift af CO2-fangst i forsyningssektoren for at understøtte udviklingen af markedet for fangst, -lagring og anvendelse af CO2. Desuden skal forslaget sikre, at kommunale og private aktører i højere grad ligestilles.

For at beskytte varmekunderne vil lovforslaget indføre krav om, at CO2-fangstaktiviteten, uanset om den foretages af et privat eller kommunalt ejet selskab, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra el- og varmeproduktionen, hvis CO2-fangsten organiseres i hovedvirksomheden.

Forslaget gennemfører en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet »Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren« af 7. februar 2024.

Det foreslås, at forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 109 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,) imod stemte 0 () hverken for eller imod stemte 1 ( Lars Boje Mathiesen (UFG))