Fremsat den 5. november 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven

(Offentligt udbud af anparter og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, og § 2 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Et anpartsselskab må ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, medmindre kapitalandelene udbydes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet, eller ved følgende former for udbud:

1) Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.

2) Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.

3) Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.

4) Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Stk. 4. Et anpartsselskab må ikke optage selskabets kapitalandele til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

2. I § 4, stk. 2, § 33, stk. 1, 1. pkt., og § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »40.000« til: »20.000«.

3. § 5, nr. 2, 3. pkt., affattes således:

»Anparter kan udbydes til offentligheden, jf. § 1, stk. 3 og 4.«

4. § 95, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»I aktieselskaber, der ikke har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land, skal indkaldelse ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.«

5. I § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4, ændres »anmeldte kreditorer« til: »kreditorer, der har anmeldt et krav,«.

6. I § 252 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

7. I § 252, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »og §§ 250 og 251« til: », § 250, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 251«.

8. I § 270, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier« til: »kapitalandele«.

9. I § 270, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om kapital-selskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

10. I § 270, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »268« til: »§ 268, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4,«.

11. I § 348 ændres »Kapitalselskabet« til: »Et udenlandsk hovedselskab«, og »underkastet« ændres til: »underlagt«.

12. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1, stk. 3 og 4«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 2.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Mulighed for offentligt udbud af anparter (equity crowdfunding)

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Nedsættelse af minimumskapitalkravet til anpartsselskabers selskabskapital

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre lovinitiativer i Aftale om Iværksætterpakken, der blev indgået den 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Forslaget har til formål at gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital til deres virksomhed ved at muliggøre såkaldt equity crowdfunding i anpartsselskaber og at sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse, ved at sænke kapitalkravet i anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Mange danske iværksættere stifter et anpartsselskab, som de anvender som juridisk ramme for deres virksomhed, men en del af iværksætterne har svært ved at skaffe den fornødne kapital i opstartsfasen til udvikling af virksomheden. Her kan equity crowdfunding være en mulighed. Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab rejser kapital gennem et udbud af kapitalandele til offentligheden. Der er tale om investeringer i unoterede kapitalandele. I Danmark er der forbud mod at udbyde anparter til offentligheden. Anpartsselskaber kan derfor ikke anvende equity crowdfunding.

En adgang til fremadrettet at kunne udbyde anparter til offentligheden vil give anpartsselskaber mulighed for at tiltrække risikovillig kapital ved equity crowdfunding. Det er ofte muligt at investere relativt små beløbsstørrelser via crowdfunding, hvilket giver mindre virksomheder mulighed for at rejse den nødvendige vækstkapital fra en langt bredere gruppe af investorer. En sådan mulighed vil for danske anpartsselskaber bl.a. kunne fremme iværksætteri i lokalsamfund, da det f.eks. fremadrettet vil blive muligt at støtte lokale virksomheder i landdistrikterne via crowdfunding i et anpartsselskab. Regeringen ønsker, at nye og eksisterende anpartsselskaber får mulighed for at udbyde anparter til offentligheden inden for rammerne af selskabslovgivningen for derved at kunne tiltrække risikovillig kapital ved equity crowdfunding.

Det foreslås derfor, at forbuddet mod at udbyde anparter (ejerandele) i et anpartsselskab til offentligheden kan fraviges ved udbud af anparter via en crowdfundingplatform, eller hvis udbuddet opfylder en eller flere betingelser, der fritager udbuddet fra prospektpligt. Forslaget vil bl.a. gøre det muligt for privatpersoner at gå sammen via crowdfunding og investere i iværksættervirksomheder mod at få en ejerandel af den pågældende virksomhed.

Derudover har Danmark det næsthøjeste krav til indbetalt selskabskapital ved stiftelsestidspunktet for selskabsformer svarende til anpartsselskaber i EU og det højeste i Norden, selvom minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital blev nedsat fra 50.000 kr. til 40.000 kr. samtidig med afskaffelsen af iværksætterselskaber (IVS) i 2019, der kunne stiftes med en selskabskapital på 1 kr. Regeringen ønsker på den baggrund at nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber for at imødekomme iværksætternes begrænsede muligheder for at rejse kapital i opstartsfasen og bedre afspejle niveauet i resten af Europa.

Det foreslås derfor, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes til 20.000 kr.

Herudover foretages en række ændringer, der har karakter af mindre præciseringer.

2. Baggrund

Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af værdipapirer, der giver investorer mulighed for at investere direkte i det pågældende selskab. Kapitalrejsning ved equity crowdfunding sker typisk via en crowdfundingplatform på internettet, hvor iværksættere præsenterer deres forretningsidé, der gøres tilgængelig for både private og professionelle investorer, som så kan vælge at investere direkte i de unoterede virksomheder mod at få en ejerandel i selskabet.

Det er i dag kun virksomheder, der er registreret som aktieselskab, der kan udbyde aktier offentligt, og derved kan foretage kapitalforøgelser igennem equity crowdfunding. Iværksættere, der har stiftet et ApS, er efter de gældende regler nødsaget til at lade anpartsselskabet omdanne til et aktieselskab, hvis de ønsker at søge kapital via equity crowdfunding.

Europa-Kommissionen har i en udtalelse den 28. juni 2018 anført, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (herefter benævnt 1. selskabsdirektiv), der omfatter anpartsselskaber, ikke regulerer omsætteligheden af ejerandele. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at et offentligt udbud af anparter i et anpartsselskab ikke medfører, at selskabet bliver omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (herefter benævnt 2. selskabsdirektiv). 2. selskabsdirektiv, fastsætter alene rammer for de selskabstyper, der er anført i direktivet, dvs. aktieselskaber, så længe potentielle investorer ikke misinformeres mht. selskabsform og beskyttelsesforanstaltninger, der følger af 2. selskabsdirektiv. Både 1. og 2. selskabsdirektiv er videreført med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation) (herefter benævnt det kodificerede selskabsdirektiv).

En undersøgelse, som Erhvervsstyrelsen har gennemført i foråret 2020 af de lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, viser, at det i Storbritannien og Sverige ikke er muligt at udbyde ejerandele i selskabsformer, der er sammenlignelige med det danske anpartsselskab, dog kan ejerandelene udbydes til en begrænset personkreds i Sverige. Modsat er det i Tyskland, Finland, Estland og Holland i dag muligt at udbyde ejerandele i selskabsformer, der er sammenlignelige med det danske anpartsselskab, til offentligheden. I forbindelse med undersøgelsen tog flere lande forbehold for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 202 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (herefter crowdfundingforordningen), som trådte i kraft den 10. november 2021, dvs. efter undersøgelsen. En fornyet undersøgelse i 2024 indikerer dog ikke, at landenes regulering har ændret sig.

Minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital er løbende blevet reguleret. Fra 1973 og frem til 1991 blev kapitalkravet hævet fra 30.000 kr. til først 80.000 kr. og senere til 200.000 kr. Siden minimumskravet i 1991 var på sit højeste, er der dog sket en gradvis sænkelse af kapitalkravet. Med selskabsloven, lov nr. 470 af 12. juni 2009, blev kapitalkravet for anpartsselskaber nedsat fra 125.000 kr. til 80.000 kr. Ved lov nr. 616 af 12 juni 2013 blev kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat til 50.000 kr. Kapitalkravet for anpartsselskaber blev senest ved lov nr. 445 af 13. april 2019 nedsat til 40.000 kr. Nedsættelsen til 40.000 kr. skete samtidig med, at Folketinget vedtog, at det ikke længere skulle være muligt at stifte iværksætterselskaber, der havde et kapitalkrav på 1. kr. Det skete på baggrund af en analyse fra Erhvervsstyrelsen, der viste, at iværksætterselskaberne i større omfang end forventet havde medført en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestancerne for iværksætterselskaberne var næsten dobbelt så høje som for enkeltmandsvirksomheder. De eksisterende iværksætterselskaber skulle senest den 15. oktober 2021 være ophørt eller omregistreret til et anpartsselskab. Det er således ikke længere muligt at anvende selskabsformen iværksætterselskab.

Kapitalkravet for selskabsformer, der er sammenlignelige med det danske anpartsselskab, er 25.000 svenske kroner i Sverige, 30.000 norske kroner i Norge, 0 euro i Finland og 500.000 islandske kroner i Island.

De gennemsnitlige krav til indbetalt selskabskapital ved stiftelsestidspunktet for tilsvarende selskabsformer er ca. 15.000 kr. i Norden og 6.500 kr. i EU (beregnet med Nationalbankens valutakurser pr. 10. oktober 2024).

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Mulighed for offentligt udbud af anparter (equity crowdfunding)

3.1.1. Gældende ret

I Danmark er der forbud mod, at et anpartsselskab udbyder dets anparter til offentligheden. For at anpartsselskaber fremadrettet kan få mulighed for at benytte equity crowdfunding vil det nødvendiggøre en ændring af selskabsloven, for at anparter kan udbydes til offentligheden. Dette indebærer, at anpartsselskaber - ligesom aktieselskaber - vil kunne rette henvendelse til investorer med henblik på at rejse kapital gennem et offentligt udbud af kapitalandele. Det følger af selskabslovens § 1, stk. 3, at anpartsselskaber ikke kan udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5279, at forbuddet bygger på det udgangspunkt, at anpartsselskabet er et selskab med en lukket og kendt ejerkreds, hvorfor selskabet ikke skal kunne henvende sig til offentligheden.

Efter selskabslovens § 30 skal tegning af kapitalandele ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5400, fremgår det, at anpartsselskaber kan udbyde anparter til tegning. Der henvises samtidig i bemærkningerne til § 1, stk. 3, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5279, om at anparter ikke kan udbydes til offentligheden. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til selskabslovens § 30, at tegningen af anparter ikke kan udbydes til offentligheden, skal forstås således, at udbuddet skal ske til en nærmere defineret gruppe. Ydermere fremgår det af bemærkningerne til selskabslovens § 30, at en henvendelse gennem en annonce i en avis, hvad enten der er tale om en landsdækkende eller en lokal avis, som udgangspunkt anses for så udefineret, at der er tale om udbud til offentligheden. En annonce kan dog begrænses til at angå en bestemt gruppe, for eksempel avisens abonnenter eller beboere i et bestemt lokalområde, og i så fald vil annoncen ikke være i strid med forbuddet mod at udbyde anparter til offentligheden.

Forbuddet er således efter gældende ret ikke begrænset til et bestemt antal personer eller lignende. Ordlyden af bestemmelsen forbyder anpartsselskabers udbud af kapitalandele til offentligheden generelt.

Overtrædelse af selskabslovens § 1, stk. 3, straffes med bøde efter selskabslovens § 367, stk. 1.

Lov om kapitalmarkeder m.v. (herefter benævnt kapitalmarkedsloven) fastsætter i kapitel 3 regler om prospekter. Det følger bl.a. af kapitalmarkedslovens § 10, stk. 1, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (herefter prospektforordningen), ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i prospektforordningen. Grænsen på 8 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder. Bestemmelsen udnytter muligheden for at fritage prospekter i overensstemmelse med prospektforordningens artikel 3, stk. 2.

Prospektforordningen fastsætter kravene til udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af et prospekt i forbindelse med udbud af værdipapirer til offentligheden, jf. artikel 1, stk. 1. Det følger af artikel 1, stk. 2, hvilke former for værdipapirer, der ikke er omfattet af prospektforordningen.

Efter artikel 1, stk. 3, finder prospektforordningen med forbehold for bestemmelsens 2. afsnit og artikel 4 ikke anvendelse på udbud til offentligheden af værdipapirer med en samlet værdi i Unionen på mindre end 1.000.000 euro, som beregnes over en periode på 12 måneder.

Prospektforordningens artikel 3, stk. 1, fastsætter, at med forbehold for artikel 1, stk. 4, må værdipapirer først udbydes til offentligheden i Unionen, når der forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse med denne forordning.

Det følger af artikel 3, stk. 2, 1. afsnit, i prospektforordningen, at med forbehold for artikel 4, kan en medlemsstat beslutte at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra forpligtelsen i stk. 1, til at offentliggøre et prospekt, forudsat at a) disse udbud ikke er omfattet af kravet om meddelelse efter artikel 25, og b) den samlede værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er mindre end et pengebeløb på 8.000.000 euro beregnet over en periode på 12 måneder.

Det følger af artikel 1, stk. 4, litra a-d, i prospektforordningen, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, jf. artikel 3, stk. 1, bl.a. ikke gælder for: a) udbud af værdipapirer, der udelukkende er rettet til kvalificerede investorer, b) udbud af værdipapirer, der er rettet til færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat, som ikke er kvalificerede investorer, c) udbud af værdipapirer, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro og d) udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Formålet med crowdfundingforordningen er at sikre investorbeskyttelse og et velfungerende indre marked. Crowdfundingforordningen fastsætter krav til udbud af visse crowdfundingtjenester, herunder krav om tilladelse og tilsyn for så vidt angår crowdfundingtjenesteudbydere, og krav til gennemsigtighed og markedsføringsmateriale i forbindelse med udbud af crowdfundingtjenester, jf. artikel l, stk. 1.

Efter forordningen kan kapitalrejsning via en crowdfundingplatform bl.a. ske ved udbud af værdipapirer eller instrumenter, der er godkendt til crowdfunding. Instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, er defineret som kapitalandele i selskaber med begrænset hæftelse, der ikke er underlagt restriktioner, der reelt forhindrer dem i at blive omsat, herunder restriktioner med hensyn til den måde, hvorpå de pågældende kapitalandele udbydes til eller præsenteres for offentligheden.

Crowdfundingforordningen fastsætter i artikel 1, stk. 2, litra c, at crowdfundingforordningen ikke finder anvendelse på crowdfundingudbud med en værdi på over 5.000.000 euro, hvilket beregnes over et tidsrum på 12 måneder som summen af:

i) den samlede værdi af udbud af værdipapirer og instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, som defineret i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra m) og n), og beløb rejst ved hjælp af lån gennem en crowdfundingplatform af en bestemt projektejer og

ii) den samlede værdi af udbud af værdipapirer til offentligheden fra projektejeren omhandlet under dette litras nr. i) i dennes egenskab af udbyder i henhold til fritagelsen i artikel 1, stk. 3, eller artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1129.

Efter artikel 2, stk. 1, litra m, i crowdfundingforordningen, skal værdipapirer forstås som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44, i direktiv 2014/65/EU, dvs. værdipapirer er de kategorier af værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, bortset fra betalingsinstrumenter, herunder: a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende aktier b) obligationer eller andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer c) alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference.

Med henblik på investorbeskyttelse fastsætter crowdfundingforordningen i kapitel IV (artikel 19-26) en række krav til crowdfundingtjenesteudbydere, dvs. den, der stiller en crowdfundingplatform til rådighed for et selskabs udbud af kapitalandele.

Det følger af artikel 19, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal oplyse sine kunder, dvs. investorer, der gennem en crowdfundingplatform erhverver værdipapirer eller instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, om, at deres crowdfundingtjeneste ikke er omfattet af den indskudsgarantiordning, der er oprettet i henhold til direktiv 2014/49/EU, og at værdipapirer eller instrumenter erhvervet via deres crowdfundingplatform ikke er omfattet af den investorgarantiordning, der er oprettet i henhold til direktiv 97/9/EF. Crowdfundingtjenesteudbyderen skal derudover oplyse sine kunder om betænkningstiden for mindre erfarne investorer, og om metoden for beregningen af kreditscorer i forbindelse med crowdfundingprojekter eller foreslåede priser på crowdfundingudbud, såfremt crowdfundingtjenesteudbyderen anvender disse.

For at sikre passende beskyttelse af forskellige kategorier af investorer, der deltager i crowdfundingprojekter, og samtidig lette investeringsstrømmene, sondrer forordningen mellem erfarne og mindre erfarne investorer, og der indføres forskellige niveauer af investorbeskyttelsesforanstaltninger, der er hensigtsmæssige for hver enkelt af disse kategorier.

For mindre erfarne investorer fastsætter artikel 21, stk. 7, i crowdfundingforordningen bl.a., at ved investering af beløb, der overstiger det højeste beløb af enten 1.000 euro eller 5% af denne investors nettoformue, skal udbyderen af crowdfundingplatformen sikre, at en sådan investor modtager en risikoadvarsel, at investor giver udtrykkeligt samtykke, og at investor beviser, at vedkommende forstår investeringen og dens risici.

Efter artikel 22, stk. 2, i crowdfundingforordningen, påhviler det crowdfundingtjenesteudbydere at fastsætte en betænkningstid, der giver den mindre erfarne investor mulighed for at tilbagekalde sit tilbud om at investere.

Herudover følger det af artikel 23 i crowdfundingforordningen, at crowdfundingtjenesteudbydere skal give potentielle investorer et dokument med central investorinformation. Dokumentet skal udarbejdes af det kapitalselskab, der vil udbyde sine kapitalandele via udbyderens crowdfundingplatform.

Crowdfundingtjenesteudbydere, dvs. den, der stiller en crowdfundingplatform til rådighed for et selskabs udbud af kapitalandele, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet før de kan udbyde deres tjenester. Inden crowdfundingforordningens ikrafttrædelse krævede udbud af investeringsbaseret crowdfunding tilladelse som værdipapirhandler.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Anpartsselskabsformen er oprindeligt beregnet til virksomheder med en mindre ejerkreds, der ofte kender hinanden i forvejen, og hvor finansieringsbehovet er lavere sammenlignet med aktieselskaber, som traditionelt anvendes, når der er et behov for at kunne rejse kapital, f.eks. ved at udbyde aktier til en større og mere anonym kreds af personer. Anpartsselskaber har derfor traditionelt en lukket og kendt ejerkreds, og anparter anses ikke som omsættelige værdipapirer.

Dansk Erhverv har i oktober 2019 udarbejdet en undersøgelse »Iværksættere går glip af muligheder for investeringscrowdfunding«, der viser, at equity crowdfunding er udbredt i andre europæiske lande, hvor virksomheder, herunder virksomhedsformer svarende til anpartsselskaber, årligt rejser mange millioner kroner via equity crowdfunding. Det fremgår af undersøgelsen, at danske virksomheder har søgt til udlandet for at rejse kapital via crowdfundingplatforme.

Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab rejser kapital gennem et udbud af kapitalandele til offentligheden. Der er tale om investeringer i unoterede kapitalandele.

Med henblik på at afdække hvilke selskabsformer, der kan benytte equity crowdfunding i lande, som er underlagt de samme EU-selskabsretlige forpligtelser som Danmark, har Erhvervsstyrelsen i 2020 undersøgt selskabers mulighed for equity crowdfunding i Sverige, Storbritannien, Finland, Estland, Tyskland, og Nederlandene.

I Sverige og Storbritannien er det som udgangspunkt ikke muligt at udbyde anparter til offentligheden. I Sverige er det dog tilladt at udbyde anparter til maksimalt 200 personer. Forbuddet gælder dog ikke, hvis tilbuddet udelukkende er rettet mod en kreds, der tidligere har vist interesse for tilbuddet, og antallet af kapitalandele ikke overstiger 200.

I Tyskland, Finland, Estland og Holland er det i dag muligt at udbyde et anpartsselskabs anparter til offentligheden. Ved udbud efter de respektive landes regler skal der som udgangspunkt udarbejdes et prospekt, der er dog fastsat en række undtagelser herfor.

Efter prospektforordningen kan grænsen for prospekter nationalt fastsættes mellem 1-8 mio. euro. I Danmark er prospektpligten fastsat til 8 mio. euro, jf. kapitalmarkedslovens § 10, stk. 1.

Herudover fastsætter prospektforordningen i artikel 1, stk. 4, en række undtagelser fra prospektpligten, bl.a. for 1) udbud af værdipapirer, der udelukkende er rettet til kvalificerede investorer, 2) udbud af værdipapirer der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat, som ikke er kvalificerede investorer, og 3) udbud af værdipapirer, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro eller 4) udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

I Holland og Estland følger undtagelserne fra prospektpligten prospektforordningen.

Undersøgelsen viser, at det i flere EU-lande er muligt at udbyde kapitalandele i selskaber svarende til det danske anpartsselskab til offentligheden om end visse betingelser skal være opfyldt.

Hvis det skal være muligt at udbyde anparter i danske anpartsselskaber til offentligheden, forudsætter det en ændring af selskabslovens § 1, stk. 3, idet den gældende bestemmelse forbyder dette.

Hvis det uden videre gøres muligt at udbyde anparter til offentligheden vil ligheden mellem en anpart og en dematerialiseret aktie gøre det praktisk muligt for et anpartsselskab at få sine anparter børsnoterede, dvs. optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Den gældende børsretlige lovgivning er imidlertid kun indrettet på at regulere aktieselskaber. Hvis der åbnes op for, at et anpartsselskab kan rette henvendelse til offentligheden ved at få sine anparter optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), vil det medføre risiko for, at selskabsformen omfattes af bestemmelserne i det kodificerede selskabsdirektiv, som hidrører fra 2. selskabsdirektiv.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at afgrænse adgangen til offentligt at udbyde anparter på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF) for at sikre, at bestemmelserne i det kodificerede selskabsdirektiv, som hidrører fra 2. selskabsdirektiv, fortsat alene vil finde anvendelse for aktieselskaber.

Erhvervsministeriet har derfor vurderet, hvordan muligheden for udbud af anparter fremadrettet bedst kan tilrettes, så det bliver muligt for danske anpartsselskaber at rejse kapital fra investorer ved offentligt udbud af anparter.

Det fremgår af præambelbetragtning 16 i crowdfundingforordningen, at tærsklen på 5 mio. euro er den tærskel, som størstedelen af medlemsstaterne anvender, når de fritager udbud af værdipapirer til offentligheden for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i henhold til prospektforordningen. Danmark har valgt at anvende prospektforordningens ramme og derfor er prospektpligten, som nævnt ovenfor, fastsat til 8 mio. euro.

Erhvervsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at et offentligt udbud af anparter begrænses i overensstemmelse med loftet på 5 mio. euro for crowdfundingudbud i henhold til crowdfundingforordningen artikel 1, stk. 2, litra c, eller de grænser for fritagelse for udarbejdelse af et prospekt, der følger af prospektforordningens artikel 1, stk. 4, litra a-d.

Hermed vil der kunne foretages udbud af anparter med en samlet værdi på op til 5 mio. euro via en crowdfundingplatform i medfør af crowdfundingforordningen, eller uden brug af en crowdfundingplatform og uden beløbsbegrænsning, hvis udbuddet opfylder en af de fire betingelser for fritagelse for prospektpligt. Erhvervsministeriet vurderer imidlertid ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at anparter vil kunne blive optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og dermed nå bredere ud til offentligheden. Hvis et selskabs kapitalandele skal kunne blive optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan selskabet ikke være et anpartsselskab, men må organiseres som et aktieselskab. Ønsker et anpartsselskab at rette henvendelse til offentligheden på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), må det således skifte selskabsform ved omdannelse til et aktieselskab efter bestemmelserne i §§ 319 og 320, i selskabsloven.

Erhvervsministeriet finder på baggrund heraf, at der fortsat bør være forbud mod, at anparter udbydes på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Det er forventningen, at det primært vil være opstartsvirksomheder, der har behov for at tilføre kapital. Derfor anses grænsen for udbud af anparter på 5 mio. euro for at være tilstrækkelig høj til, at de fleste små og mellemstore virksomheder kan rejse den nødvendige kapital.

Det har i den forbindelse været overvejet, om den investorbeskyttelse, der følger af de gældende bestemmelser i hhv. lov om kapitalmarkeder, prospektforordningen og crowdfundingforordningen, er tilstrækkelige eller om der bør gælde særlige investorbeskyttelsesbestemmelser ved anpartsselskabers udbud til offentligheden. Det bemærkes, at med de gældende regler er det muligt for aktieselskaber at foretage et udbud af aktier, der ikke medfører investorbeskyttelse, når det samlede udbud er under 8 mio. euro eller opfylder betingelserne i prospektforordningens artikel 1, stk. 4, og når udbuddet ikke udbydes via en crowdfundingplatform.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at anvende de allerede eksisterende og kendte investorbeskyttelsesregler i hhv. crowdfundingforordningen og prospektforordningen, således at der fastsættes krav om, at adgangen til udbud af anparter til offentligheden begrænses til at angå udbud omfattet af crowdfundingforordningen eller betingelserne for fritagelse for prospektpligten. Det vil medføre, at selskabslovens forbud mod udbud af anparter til offentligheden fortsat gælder, så anpartsselskaber ikke får fri adgang til at udbyde egne anparter til offentligheden, f.eks. via selskabets egen hjemmeside eller via sociale medier som TikTok, LinkedIn og Instagram, men at anpartsselskaber skal anvende en crowdfundingplatform udbudt af en godkendt crowdfundingtjenesteudbyder eller udbyde anparter på en af de fire betingelser for udbud, der er baseret på betingelserne for fritagelse for prospektpligten, da de angår udbud rettet mod professionelle aktører, som ikke har behov for investorbeskyttelse.

Det er vurderingen, at det med crowdfundingforordningens tærskel på 5 mio. euro og prospektforordningens prospektfritagelseskrav er fundet en balance for, hvornår et udbud bør medføre øget investorbeskyttelse både i forhold til erfarne og mindre erfarne investorer, og de involverede parter kan herefter indbyrdes indgå aftaler om yderligere information og investorbeskyttelse. Efter den foreslåede model vil anpartsselskabers udbud af egne anparter ikke medføre yderligere investorbeskyttelse end hvad der følger af betingelserne i prospektforordningens artikel 1, stk. 4, litra a-d, f.eks. at udbuddet alene er rettet mod kvalificerede investorer.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at udbud af kapitalandele i anpartsselskaber efter den foreslåede model kan ske på en måde, hvor der tages hensyn til selskabets interessenter på lige fod med investorbeskyttelse ved offentlige udbud i aktieselskaber.

Erhvervsministeriet vurderer, at overtrædelse af bestemmelsen fortsat skal kunne sanktioneres med bøde sådan som overtrædelse af bestemmelsen er det i dag. Derudover er det vurderingen, at et anpartsselskabs overtrædelse af det foreslåede forbud mod optagelse af dets anparter til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, tillige bør kunne sanktioneres med bøde. Dvs. at strafbestemmelsen i selskabslovens § 367, stk. 1, udvides til også at omfatte et sådan forbud, under hensyntagen til proportionalitet, ligebehandling m.v.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås konkret, at anpartsselskaber kun får mulighed for at udbyde anparter til offentligheden via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen, herunder at den samlede værdi af udbuddet er under 5 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder, eller på betingelse af, at der enten er tale om 1) udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer, 2) udbud, rettet mod færre en 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer, 3) udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro eller 4) udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Den foreslåede ændring vil medføre, at anpartsselskaber gennem et udbud af anparter får mulighed for at tiltrække kapital ved equity crowdfunding. Anparter vil herefter kunne udbydes via en crowdfundingplatform eller af anpartsselskabet selv, eksempelvis via egen hjemmeside, hvis udbuddet opfylder en af de fire betingelser svarende til betingelserne for fritagelse for prospektpligt.

For eksisterende anpartsselskaber, der ønsker at rejse kapital, vil der være tale om en kapitalforhøjelse - uanset om anpartsselskabet anvender en crowdfundingplatform eller udbyder anparter i henhold til en af de fire betingelser for fritagelse for prospektpligt. Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, dvs. ejerne, der træffer beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen. Beslutningen træffes med det stemmeflertal, der i selskabet kræves til vedtægtsændring. Men generalforsamlingen kan også bemyndige ledelsen til at beslutte kapitalforhøjelsen. Når målet med kapitalforhøjelsen via crowdfundingudbuddet er nået, modtager anpartsselskabet pengene, og registrerer kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, og investorerne tildeles deres respektive anparter. Investorerne skal registreres som ejere i anpartsselskabets ejerbog, og som legale ejere, hvis de råder over 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i selskabet. Investorer, der er fysiske personer, vil også skulle registreres som reelle ejere, hvis investoren er en fysisk person, der ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af kapitalen eller stemmerettighederne.

Det foreslås desuden, at forbuddet mod, at anpartsselskaber optager selskabets anparter til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), fremover fremgår klart af selskabsloven.

Udbud via en crowdfundingplatform er reguleret af crowdfundingforordningen, der trådte i kraft den 10. november 2021. Forordningen finder alene anvendelse for udbud med en samlet værdi på under 5 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder.

Sker udbuddet via en crowdfundingplatform, skal crowdfundingtjenesteudbyderen, dvs. den der stiller crowdfundingplatformen til rådighed, opfylde kravene fastsat i forordningen. Ved udbud af anparter via en crowdfundingplatform, vil crowdfundingforordningens investorbeskyttelsesregler således være gældende, herunder om videnstest af mindre erfarne investorer samt krav om udarbejdelse af et dokument om central investorinformation. Juridiske personer, der udøver aktiviteter omfattet af forordningen, skal derudover have tilladelse fra Finanstilsynet som crowdfundingtjenesteudbyder.

Anpartsselskabers udbud af egne anparter udenom en crowdfundingplatform, f.eks. via egen hjemmeside, vil derimod ikke være omfattet af crowdfundingforordningen eller de investorbeskyttende regler for værdipapirhandlere (såsom fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter), jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), der ikke finder anvendelse på virksomheders udbud af egne aktier og anparter. Et anpartsselskab vil i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter kunne udføre handler med og formidle værdipapirer (anparter), som selskabet selv udsteder, uden tilladelse som værdipapirhandler eller anden finansiel tilladelse under iagttagelse af selskabslovens regler.

Udbud af anparter med en samlet værdi på over 5 mio. euro eller udbud udenom en crowdfundingplatform vil skulle opfylde en af de oplistede betingelser, som svarer til betingelserne for fritagelse for prospektpligt i prospektforordningen, f.eks. at udbuddet udelukkende skal være rettet mod kvalificerede investorer.

For nærmere om muligheden for at udbyde anparter til offentligheden henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital

3.2.1. Gældende ret

Minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital er fastsat i selskabslovens § 4, stk. 2, hvorefter anpartsselskabers selskabskapital skal være mindst 40.000 kr.

Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 40.000 kr. efter selskabslovens § 33, stk. 1. For anpartsselskaber kan en eventuel fastsat overkurs indbetales delvist, medmindre indbetalingen af selskabskapital er i andre værdier end kontanter. Overkurs er en bestemt andel mere end det beløb, der indbetales til selskabs-kapitalen. Kursen på anparterne angiver, hvilket beløb, der skal indbetales. Det er ikke muligt at tegne kapitalandele under forbehold eller til underkurs, hvilket er en kurs under 100, jf. selskabslovens § 31. Minimumskravet på 40.000 kr. indebærer, at 25 pct.-reglen først slår fuldt igennem for anpartsselskaber, der har en selskabskapital på mindst 160.000 kr. Det er kun muligt at have delvist indbetalt kapital, hvis kapitalen indbetales kontant.

Herudover gælder det generelle krav om, at anpartsselskaber skal have et forsvarligt kapitalberedskab. Det betyder, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation. Ledelsen skal løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig, og om der bl.a. er foretaget de nødvendige henlæggelser. Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet, uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Nedsættelsen af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 50.000 kr. til 40.000 kr. i forbindelse med afskaffelsen af iværksætterselskaberne i 2019 var udtryk for et ønske om at balancere hensynet mellem, at det på den ene side fortsat skulle være nemt at starte en virksomhed med begrænset hæftelse, mens størrelsen af kapitalkravet samtidigt skulle modvirke, at anpartsselskaberne i større grad udnyttes til at begå økonomisk kriminalitet. På trods af nedsættelsen til 40.000 kr., har Danmark det højeste kapitalkrav for anpartsselskaber i Norden.

Baggrunden for at have et legalt minimum af selskabskapital er begrundet i et ønske om at beskytte kreditorerne mod at lide tab. Ved at fastsætte bestemmelser om, at der skal være en vis kapital i kapitalselskaber, kombineret med bestemmelser om uddeling af selskabets midler kun kan ske under hensyntagen til kreditorerne, skabes der en tryghed hos kreditorerne. Kapitalkravet gælder både ved stiftelsen og ved efterfølgende forhøjelser og medfører desuden, at kapitalen ikke efterfølgende kan nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimum.

Udvalget til modernisering af selskabsretten vurderede i 2008, at det legale minimumskrav for anpartsselskaber reelt set ikke har en større betydning, men at beskyttelsen af kreditorerne bedre opnås ved krav om, at selskabet til enhver tid har en forsvarlig kapital, der står i rimeligt forhold til selskabets aktiviteter, og ved at gøre ledelsen personligt ansvarlig for dette forhold, jf. betænkning nr. 1498 af 26. november 2008.

Med forslaget til selskabsloven, der blev sendt i høring i 2008, var der lagt op til at fjerne minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital. Det fremgår af høringsnotatet til selskabsloven, lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5279, at det fremgik klart af lovteksten, at alle kapitalselskaber, herunder anpartsselskaber, skulle have en selskabskapital. Det fremgår desuden, at denne udformning af kapitalkravet var foretaget for ikke at tilsløre det faktum, at ethvert kapitalselskab - også anpartsselskaber - er forpligtet til stedse at vurdere den økonomiske situation og sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt.

Det fremgår desuden af høringsnotatet til forslaget til selskabsloven, at i lyset af den finansielle krise findes tiden imidlertid endnu ikke moden til helt at afskaffe kapitalkravet i danske anpartsselskaber. Videre fremgår det, at det dagældende krav om, at anpartsselskaber skal have en minimumskapital på 125.000 kr. i det fremsatte lovforslag i stedet for en fuldstændig afskaffelse af det formelle kapitalkrav er foreslået nedsat til 50.000 kr. Hertil fremgår det, at det fortsat påhviler stifterne af anpartsselskabet og senere ledelsen at vurdere, hvor stor en selskabskapital et anpartsselskab skal have, og om selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab og at dette skøn må udøves under hensyn til selskabets påtænkte virksomhed og løbende bør vurderes.

Siden beslutningen om afskaffelsen af iværksætterselskaberne er der gennemført en række tiltag, der har til formål at modvirke svig i selskabsform og svig på moms- og skatteområdet. Således blev der bl.a. i 2020 vedtaget en kontrolpakke mod svig i selskaber, i juni 2021 blev den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision vedtaget, og i 2022 blev der vedtaget en ny lov om bogføring, der bl.a. indebærer automatisk erhvervsrapportering. Tiltag der alle er med til at styrke myndighedernes kontrol med bl.a. selskaber.

En nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital skal ses i sammenhæng med, at det på den ene side skal være nemt at starte virksomhed samtidig med, at der på den anden side tages højde for risikoen for, at anpartsselskaberne i større grad kan blive brugt til at begå økonomisk kriminalitet.

Uanset hvad minimumskapitalen for anpartsselskaber sættes til, så påhviler det fortsat ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser. Det vil sige, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation. Ledelsen skal løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig, og om der bl.a. er foretaget de nødvendige henlæggelser. Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet, uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.

En nedsættelse af kapitalkravet vil desuden bidrage til, at det danske kapitalkrav til anpartsselskaber tilnærmes tilsvarende krav til sammenlignelige selskabsformer i vores nabolande, og vil dermed kunne medvirke til at styrke danske iværksætteres konkurrenceevne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kapitalkravet til anpartsselskaber kan sænkes til 20.000 kr. uden at forringe sikkerheden for anpartsselskabernes kreditorer. Erhvervsministeriet lægger herved vægt på selskabslovens generelle krav om forsvarligt kapitalberedskab, der indebærer, at ledelsen til enhver tid er forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde anpartsselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Samtidig vil et kapitalkrav for anpartsselskaber på 20.000 kr. være mere på niveau med kapitalkravet i de andre lande i Norden. Erhvervsministeriet lægger ligeledes vægt på, at det skal være nemt at starte virksomhed i Danmark samtidig med, at virksomheder konkurrerer på lige vilkår.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at nedsættelsen af minimumkapitalkravet til anpartsselskabers selskabskapital vil medføre, at adgangen til at drive erhverv i selskabsform bliver lettere særligt for iværksættere, som ikke kan leve op til et kapitalkrav på 40.000.

Kapitalselskaber har mulighed for udskudt indbetaling af selskabskapitalen, så længe at der indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen. For anpartsselskaber skal der dog mindst indbetales 40.000 kr. svarende til minimumskravet til selskabskapitalen for et anpartsselskab. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at videreføre betingelsen om en minimumsindbetaling for anpartsselskaber, der som konsekvens af nedsættelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber foreslås ændret fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Den foreslåede ændring af kapitalkravet for anpartsselskaber vil medføre, at anpartsselskaber vil kunne stiftes med en selskabskapital på 20.000 kr. Indbetalingen kan enten ske kontant eller ved andre værdier end kontanter svarende til 20.000 kr. Eksisterende anpartsselskaber vil kunne nedsætte deres selskabskapital til minimumskapitalen efter selskabslovens regler om kapitalnedsættelse.

For nærmere om nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger. Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Lovforslagets § 1, nr. 1, om udbud af et anpartsselskabs kapitalandele (anparter), og § 1, nr. 2, om sænkelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, er baseret på de gældende regler om registrering af anpartsselskaber og medfører ikke nye registreringskrav. De dokumenter og oplysninger, der deles og offentliggøres i forbindelse med et udbud af anparter eller en kapitalnedsættelse, vedrører alene oplysninger om de deltagende virksomheder, og det er ikke forudsat i lovbestemmelserne, at der skal ske behandling af personoplysninger.

Det samme gør sig gældende for de øvrige ændringer, der foreslås med lovforslaget.

Lovforslaget medfører ingen behandling af nye personoplysninger.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 15,2 mio. kr. i 2025, 15,4 mio. kr. i 2026-2027, 15,9 mio. kr. i 2028, 16,3 mio. kr. i 2029 og 17 mio. kr. varigt fra 2030 til kontrol, sagsbehandling og vejledning.

Der forventes hertil at komme udgifter til Skattestyrelsens kontrol af de crowdfundede anpartsselskaber, herunder ændring af beskatningen af den enkelte anpartshaver, i de tilfælde, hvor hovedanpartshaver har foretaget maskeret udlodning, der efterfølgende skal fordeles på samtlige anpartshavere efter udbytteret, som ofte svarer til ejerandel. Udgiftsniveauet er behæftet med meget stor usikkerhed, da det er uvist, hvor mange anpartshavere en typisk crowdfunding vil resultere i.

Lovforslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser for Erhvervsministeriet.

Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med princip 2, idet de foreslåede ændringer vil kunne anmeldes digitalt via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning.

Lovforslaget opfylder princip 3 om mere automatisk sagsbehandling, da registreringer af selskabskapitalen fortsat vil kunne gennemføres automatisk.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5, om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Der er ved lovforslaget udarbejdelse lagt vægt på princip 6, om anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå i registreringsløsningen, der allerede finder anvendelse for anpartsselskaber. Det vil derfor være muligt at anvende og videreudvikle på allerede eksisterende it-løsninger hos Erhvervsstyrelsen.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslagets del om generel sænkelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital og om udbud af anparter til offentligheden, taget hensyn til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der vil blive taget højde for muligheden for efterfølgende kontrol.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Sænkelsen af minimumskapitalkravet vil formentlig have den effekt, at der vil blive stiftet flere anpartsselskaber. Muligheden for udbud af anparter til offentligheden vil ligeledes have en positiv adfærdsvirkning, idet det vil blive muligt at rejse kapital via equity crowdfunding.

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at lovforslaget er relevant for Innovations- og Iværksættertjekket, idet nedsættelsen af det minimale kapitalkrav for anpartsselskaber og adgangen til offentligt udbud af anparter vil være til gavn for iværksættere og vil forbedre særligt små- og mellemstore virksomheders muligheder for at tiltrække risikovillig kapital.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget er teknologineutralt, da det ikke stiller krav til brug af en bestemt teknologisk løsning ved udbydelse af anparter til offentligheden.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget er iværksættervenligt, idet nedsættelsen af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital kan være med til at sænke adgangsbarriererne for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftelse. Dertil kommer, at forslaget vil give anpartsselskaber adgang til at udbyde deres anparter til offentligheden, eksempelvis igennem equity crowdfunding, hvilket vil udvide selskabernes adgang til finansiering.

På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at forslaget samlet set vil have en fremmende effekt for virksomheders mulighed for innovation og iværksætteri, idet lovforslaget vil give iværksættere lettere adgang til at stifte anpartsselskaber og skaffe den nødvendige kapital til opstart, drift og vækst.

Innovations- og Iværksættertjekkets øvrige tjekpunkter vurderes ikke relevante for lovforslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

Anpartsselskaber er omfattet af visse dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten. Reguleringen af anpartsselskaber er ikke i samme grad baseret på direktivet som aktieselskaber.

Artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), foreskriver et minimumskrav til selskabskapitalen for aktieselskaber. For anpartsselskaber er der nationalt indført et minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, der i dag er på 40.000 kr. Den foreslåede bestemmelse om nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital udgør derfor fortsat en overimplementering af direktivets artikel 45.

Lovforslagets § 1, nr. 2, er i strid med principperne for implementering af EU-regulering, idet minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital ikke er reguleret i EU-retten. Eftersom det alene er kapitalkravet for aktieselskaber, der er reguleret i EU-retten, udgør forslaget om sænkelse anpartsselskabers kapitalkrav en videreførelse af et krav, som går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, om end i mindre grad end det nuværende kapitalkrav for anpartsselskaber.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august til den 4. oktober 2024 (i alt 43 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Business Angels (DanBAN), Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Crowdfunding Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, GRAKOM, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, KL, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS - International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center (RUC), SEGES, Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 3, i selskabsloven, kan et anpartsselskab ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden.

Der gælder således et generelt forbud mod, at anpartsselskaber udbyder selskabets kapitalandele til offentligheden. Udbud af anparter kan dog efter bemærkningerne til bestemmelsen ske til en begrænset kreds, som skal være nærmere defineret. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at forbuddet bygger på det udgangspunkt, at anpartsselskabet er et selskab med en lukket og kendt ejerkreds, hvorfor selskabet ikke skal kunne henvende sig til offentligheden, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5279.

Det følger af § 30 i selskabsloven, at tegning af kapitalandele skal ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag.

Af bemærkningerne til § 30, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5279, fremgår det, at tegning af anparter ikke kan udbydes »til offentligheden«, skal forstås således, at udbuddet skal ske til en nærmere defineret gruppe. Som eksempel kan nævnes, at en henvendelse gennem en annonce i en avis, hvad enten der er tale om en landsdækkende eller en lokal avis, som udgangspunkt må anses for så udefineret, at der er tale om udbud til offentligheden. En annonce kan dog begrænses til at angå en bestemt gruppe, for eksempel avisens abonnenter eller beboere i et bestemt lokalområde, og i så fald vil annoncen ikke være i strid med forbuddet mod at udbyde anparter til offentligheden.

Det følger af § 367, stk. 1, i selskabsloven, at overtrædelse af bl.a. § 1, stk. 3, straffes med bøde.

Det følger af § 10 i lov om kapitalmarkeder, at pligten til at offentliggøre et prospekt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, ikke finder anvendelse, hvis den samlede værdi af udbuddet inden for den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet efter forordningens artikel 25. Efter bestemmelsen beregnes grænsen på 8 mio. euro over en periode på 12 måneder.

Det følger af artikel 1, stk. 1, i prospektforordningen, at denne forordning fastsætter kravene til udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. Stk. 2 fastsætter hvilke værdipapirer, der ikke er omfattet af prospektforordningen. Efter stk. 3, første afsnit, finder prospektforordningen med forbehold af andet afsnit og artikel 4 ikke anvendelse på udbud til offentligheden af værdipapirer med en samlet værdi i Unionen på mindre end 1.000.000 euro, som beregnes over en periode på 12 måneder. Det følger endvidere af stk. 4, at pligten til at offentliggøre et prospekt, jf. artikel 3, stk. 1, ikke gælder for de former for udbud af værdipapirer til offentligheden, der er listet i litra a-j. Det omfatter bl.a. følgende udbud; a) udbud af værdipapirer, der udelukkende er rettet til kvalificerede investorer, b) udbud af værdipapirer, der er rettet til færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat, som ikke er kvalificerede investorer, c) udbud af værdipapirer, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro, d) udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Artikel 3, stk. 1, i prospektforordningen, fastsætter, at med forbehold for artikel 1, stk. 4, må værdipapirer først udbydes til offentligheden i Unionen, når der forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse med denne forordning. Efter stk. 2, litra b, kan en medlemsstat med forbehold for artikel 4 bl.a. beslutte at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra forpligtelsen i stk. 1 til at offentliggøre et prospekt, forudsat at: den samlede værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er mindre end et pengebeløb på 8.000.000 euro beregnet over en periode på 12 måneder.

Det følger af artikel 1, stk. 1, i crowdfundingforordningen, at denne forordning fastsætter krav til bl.a. udbud af crowdfundingtjenester. Det følger af artikel 1, stk. 2, litra c, at crowdfundingforordningen ikke finder anvendelse på crowdfundingudbud med en værdi på over 5.000.000 euro, hvilket beregnes over et tidsrum på 12 måneder som summen af;

i) den samlede værdi af udbud af værdipapirer og instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, som defineret i denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra m) og n), og beløb rejst ved hjælp af lån gennem en crowdfundingplatform af en bestemt projektejer og

ii) den samlede værdi af udbud af værdipapirer til offentligheden fra projektejeren omhandlet under dette litras nr. i) i dennes egenskab af udbyder i henhold til fritagelsen i artikel 1, stk. 3, eller artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1129.

Det foreslås, at § 1, stk. 3, i selskabsloven ophæves og i stedet indsættes nyt stk. 3 og 4, om udbud af anparter til offentligheden.

Det foreslås i stk. 3, at et anpartsselskab ikke må udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, medmindre kapitalandelene udbydes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet, eller ved en af de i nr. 1-4 listede former for udbud.

Bestemmelsen vil indebære, at det fremadrettet vil blive muligt for anpartsselskaber på visse betingelser at udbyde selskabets anparter offentligt både i forbindelse med stiftelse af et anpartsselskab og senere som led i en kapitalforhøjelse. Det betyder, at der fortsat vil være forbud mod andre former for udbud af anparter end dem, der er foreslået i bestemmelsens nr. 1-4.

Ved udbud af anparter til offentligheden med henblik på omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab, vil udbuddet skulle opfylde betingelserne i det foreslåede § 1, stk. 3, idet anparterne først bliver til aktier, når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil derfor medføre, at anpartsselskaber som udgangspunkt kan udbyde anparter til offentligheden via en crowdfundingplatform, hvis udbuddet opfylder crowdfundingforordningens grænseværdi.

Udbud af anparter inden for den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, med en samlet værdi på over 8 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder, er som udgangspunkt omfattet af prospektforordningen, medmindre en af forordningens undtagelsesbetingelser gør sig gældende. For udbud med en samlet værdi på under 8 mio. euro vil der ikke være krav til investorinformation eller anden investorbeskyttelse.

Udbydes anparter til offentligheden via en equity crowdfundingplatform er der bl.a. krav om udarbejdelse af investorinformation. Kun udbud på 5 mio. euro eller derunder kan udbydes via en equity crowdfundingplatform, jf. artikel 1, stk. 2, c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning 2017/1132/EU og direktiv (EU) 2019/1937.

Udgangspunktet vil være, at den samlede værdi af udbuddet vil skulle være under 5 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder. Herved vil et udbud af anparter følge grænsen for anvendelse af crowdfundingforordningen. Et udbud af anparter vil desuden holde sig under grænsen for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med prospektforordningen, der ikke finder anvendelse på udbud i Danmark af værdipapirer, hvis den samlede værdi af udbuddet inden for EU/EØS er under 8 mio. euro.

Foruden udbud via en crowdfundingplatform vil bestemmelsen medføre, at anparter kan udbydes af selskabet selv eksempelvis via egen hjemmeside eller ved indrykning af annoncer i avisen, under forudsætning af at udbuddet opfylder en eller flere af de i nr. 1-4 oplistede betingelser for fritagelse for prospektpligt. Der er tale om en udtømmende liste over mulighederne for at udbyde anparter til offentligheden uden brug af en crowdfundingplatform.

Opfylder udbuddet en af de oplistede betingelser for fritagelse for prospektpligt, vil det være muligt at udbyde anparter uden beløbsmæssig begrænsning.

Hvis et anpartsselskab både ønsker at rejse op til 5 mio. euro og sideløbende hermed også ønsker at rejse kapital i henhold til en af de fire betingelser, vil dette skulle ske ved to separate udbud.

De oplistede former for udbud følger prospektforordningens betingelser for undtagelse for prospektpligt.

Det foreslås i nr. 1, at anparter kan udbydes til offentligheden, hvis udbuddet udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et anpartsselskab vil kunne udbyde selskabets anparter offentligt til kvalificerede investorer, uden at den samlede værdi af udbuddet skal være under 5 mio. euro.

Kvalificerede investorer forventes at have særlige forudsætninger for at vurdere de udbudte anparter i forhold til at træffe beslutning om investering.

Kvalificerede investorer er defineret i prospektforordningens artikel 2, litra e, og omfatter personer og enheder, der kan betragtes som professionelle kunder.

Der er derfor ikke samme grad af behov for beskyttelse som for almindelige private investorer. Reglerne om prospektpligt finder derfor ikke anvendelse, når et udbud udelukkende rettes til kvalificerede investorer.

Det foreslås i nr. 2, at anparter kan udbydes til offentligheden, hvis udbuddet er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land inden for EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et anpartsselskab vil kunne udbyde selskabets anparter offentligt uden, at den samlede værdi af udbuddet skal være under 5 mio. euro.

At udbuddet skal være rettet til færre end 150 fysiske eller juridiske personer, der ikke er kvalificerede investorer, vil indebære, at det ikke vil være muligt at annoncere udbuddet på en hjemmeside, sociale medier eller i dagspressen og begrænse udbuddet til de første 149, som henvender sig. Det vil derimod være nødvendigt at søge direkte kontakt til færre end 150 potentielle investorer. Det bemærkes, at henvendelser til potentielle investorer skal følge den til enhver tid gældende regulering, herunder markedsføringslovens § 10.

Det foreslås i nr. 3, at anparter kan udbydes til offentligheden med udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et anpartsselskab vil kunne udbyde selskabets anparter offentligt med udbud, der udbydes i stykstørrelser, dvs. den nominelle værdi, på mindst 100.000 euro.

Det foreslås i nr. 4, at anparter kan udbydes til offentligheden, hvis udbuddet er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et anpartsselskab vil kunne udbyde selskabets anparter offentligt ved en modydelse, dvs. kursværdien på mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud. Beløbsgrænsen på 100.000 euro beregnes ud fra værdien af det konkrete udbud. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, selvom hele beløbet ikke betales med det samme, forudsat at der stilles en uigenkaldelig bankgaranti på restbeløbet, som på anfordring kan kræves betalt i en eller flere omgange.

Anvendes denne form for udbud af anparter, vil alle investorer skulle foretage investering for minimumsbeløbet.

Udbud af anparter til offentligheden på de foreslåede betingelser vil kunne foregå med eller uden teknologiske virkemidler, såsom via følgegrupper eller crowdfundingplatforme, hvis teknologien er tilpasset reglerne for handel med anparter.

Om der kan anses at foreligge et lovligt udbud til offentligheden efter den foreslåede bestemmelse, afhænger af en konkret vurdering af, om udbuddet overskrider betingelserne i lovforslaget. I vurderingen vil indgå, om de opstillede tærskler overskrides. Antallet af personer, der reelt investerer eller beløbet, der ender med at blive rejst, er ikke afgørende for vurderingen, da det er selve udbuddet, der er relevant for, om anparterne kan udbydes til offentligheden.

Det er anpartsselskabets ledelse, der har ansvaret for, at selskabets udbud af anparter opfylder de angivne betingelser.

Ved stiftelsen af et anpartsselskab skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet, jf. selskabslovens § 40, stk. 2, 3. pkt.

For eksisterende anpartsselskaber, der udbyder kapitalandele til offentligheden eller en lukket kreds, er der tale om forhøjelse af anpartsselskabets selskabskapital ved tegning af nye kapitalandele, der skal ske i henhold til selskabslovens regler om kapitalforhøjelser.

Det betyder, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om kapitalforhøjelsen, medmindre det centrale ledelsesorgan er bemyndiget hertil. I forbindelse med beslutningen om kapitalforhøjelsen, skal generalforsamlingen tage stilling til de forhold, der er angivet i selskabslovens § 158, henholdsvis § 159, hvis det centrale ledelsesorgan udnytter en bemyndigelse. Forholdene omfatter bl.a. det mindste og højeste beløb, som selskabskapitalen skal kunne forhøjes med, tegningskursen og anparternes størrelse eller antal og om der kan ske delvis indbetaling m.fl.

Ved tegning af nye kapitalandele kan indbetaling ske ved indskud i kontanter, indskud af andre værdier end kontanter eller konvertering af gæld.

Ved registrering eller anmeldelse af en kontant kapitalforhøjelse skal der indsendes bevis for, at kapitalen og en eventuel overkurs er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.

Erhvervsstyrelsen kan udføre risikobaseret kontrol efter selskabslovens kontrolbestemmelser. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes selskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om udbud af anparter til offentligheden vil kunne sanktioneres med bødestraf efter selskabslovens § 367, stk. 1.

Det forslås i stk. 4, at et anpartsselskab ikke må optage selskabets kapitalandele til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskabet fortsat ikke vil kunne børsnoteres, dvs. at et anpartsselskabs kapitalandele fortsat ikke vil kunne blive optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Erhvervsstyrelsen kan udføre risikobaseret kontrol efter selskabslovens gældende kontrolbestemmelser. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes selskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Overtrædelse af det foreslåede forbud mod optagelse af anparter til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet vil kunne sanktioneres med bødestraf efter den foreslåede ændring af selskabslovens § 367, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 2

Efter § 4, stk. 2, i selskabsloven, skal aktieselskaber have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 40.000 kr.

Efter § 33, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, skal der til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 40.000 kr.

Efter § 40, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven, kan kapitalselskabet ikke registreres, medmindre mindst 25 pct. af den samlede kapital, dog mindst 40.000 kr., jf. § 4, stk. 2, er indbetalt, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af § 118, stk. 2, i selskabsloven, at direktionen skal sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at minimumskapitalkravet til anpartsselskabers selskabskapital ændres fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Den foreslåede nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital vil indebære, at anpartsselskaber vil kunne stiftes med en selskabskapital på 20.000 kr.

For eksisterende anpartsselskaber vil nedsættelsen af minimumskravet til selskabskapitalen betyde, at selskaberne vil kunne gøre brug af det nedsatte kapitalkrav gennem reglerne om kapitalnedsættelser.

Det vil fortsat påhvile stifterne af et anpartsselskab og senere ledelsen at vurdere, hvor stor en selskabskapital et anpartsselskab skal have, for at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.

Det foreslås i § 33, stk. 1, 1. pkt., at 40.000 kr. ændres til 20.000 kr.

Bestemmelsen vil indebære, at der til enhver tid skal være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 20.000 kr.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, som vil indebære, at minimumskapitalkravet for anpartsselskaber sænkes til 20.000 kr.

Det foreslås i § 40, stk. 2, 1. pkt., at 40.000 kr. ændres til 20.000 kr.

Bestemmelsen vil indebære, at registrering af et kapitalselskab forudsætter indbetaling af kapitalselskabers selskabskapital i henhold til fastsatte beløbsgrænser i § 33, stk. 1, 1. pkt.

For anpartsselskaber vil bestemmelsen desuden indebære, at der som minimum vil skulle indbetales 20.000 kr., og at det ikke vil være muligt at foretage en delvis indbetaling af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, som vil indebære, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital sænkes til 20.000 kr.

Til nr. 3

I § 5, nr. 2, i selskabsloven, defineres et anpartsselskab som et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på en eller flere anparter. Anpartsselskaber kan ikke udbyde deres kapitalandele til offentligheden, jf. § 1, stk. 3. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

Det foreslås, at definitionen af anpartsselskaber i selskabslovens § 5, nr. 2, 3. pkt., ændres, således at det fremgår, at anparter kan udbydes til offentligheden, jf. § 1, stk. 3 og 4.

Forslaget er en konsekvens af, at anpartsselskaber får mulighed for at udbyde anparter på de betingelser, som foreslås i selskabslovens § 1, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af § 95, stk. 3, 1. pkt., i selskabsloven, at i aktieselskaber skal indkaldelse til generalforsamling ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Med lov 369 af 9. april 2019 blev § 49 a indsat i selskabsloven, som gælder for aktieselskaber, der har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land.

Det fremgår af § 49 a, stk. 4, at et aktieselskab rettidigt og på en standardiseret måde skal meddele formidlere de oplysninger, som aktieselskabet er forpligtet til at give aktionærerne. Findes de omhandlede oplysninger på aktieselskabets hjemmeside, kan aktieselskabet i stedet meddele, hvor på hjemmesiden oplysningerne findes.

Det har den konsekvens, at aktieselskaber, der har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land, efter de gældende regler skal indkalde både i overensstemmelse med § 95, stk. 3, 1. pkt., og i overensstemmelse med § 49 a, stk. 4.

Det foreslås at nyaffatte § 95, stk. 3, 1. pkt., så det fremgår, at i aktieselskaber, der ikke har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land, skal indkaldelse ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskaber, der har aktier med stemmeret optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller aktivt i et EU-/EØS-land, alene vil skulle indkalde til generalforsamlingen i overensstemmelse med selskabslovens § 49 a, stk. 4. Disse aktieselskaber vil således ikke længere skulle indkalde til generalforsamlingen skriftligt til alle aktionærer, der er noteret i ejerbogen, som har fremsat begæring herom, i overensstemmelse med § 95, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 5

Det følger af § 243, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 244, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet. Videre følger det af § 243, stk. 4, at er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det følger af § 261, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 262, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet. Dertil følger efter § 261, stk. 4, at er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det følger af § 278, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 279, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet. Af § 278, stk. 4, følger, at er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Af § 298, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven følger, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 299, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet. Det følger af § 298, stk. 4, at er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det følger af § 318 f, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Af § 318 f, stk. 4, følger, at er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 1, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det foreslås i § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4, at ændre »anmeldte kreditorer« til »kreditorer, der har anmeldt et krav,«.

De foreslåede ændringer er alene af sproglig karakter og vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 6

Det følger af § 250, stk. 5, i selskabsloven, at kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse ved en lodret fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne om fusion, jf. §§ 236-252.

Det følger af § 252, 1. pkt., i selskabsloven, at opløses et kapitalselskab uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. en lodret fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder en række bestemmelser om fusioner, bl.a. selskabslovens §§ 250, stk. 5, tilsvarende anvendelse ved lodrette fusioner.

Det foreslås i § 252, at indsætte som nyt pkt. efter 1. pkt.: »Kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i selskabslovens kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning ikke finder anvendelse i forbindelse med lodrette fusioner.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at ændre henvisningen i § 252, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., fra §§ 250 og 251 til § 250, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 251. Herefter vil § 252, stk. 1, 2. pkt., ikke længere henvise til § 250, stk. 5, med henblik på at præcisere, at reglerne om stiftelse og kapitalforhøjelse ikke er relevante i forbindelse med lodrette fusioner. Med ændringen vil det imidlertid være nødvendigt at tilføje, at reglerne om kapitalselskabers opløsninger i selskabslovens kapital 14 fortsat ikke vil finde anvendelse ved en lodret fusion.

Der vil med forslaget være tale om videreførelse af gældende ret. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 7

Det følger af § 250, stk. 1, i selskabsloven, at fusionen anses for gennemført, og et ophørende kapitalselskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende kapitalselskab, jf. dog stk. 2, når 1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. 2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 243 er afgjort. 3) Kapitalejeres krav om godtgørelse efter § 249 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende. 4) Betingelserne i stk. 6 om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt. 5) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre fusionen, indtræder fusionens retsvirkninger, jf. 2. og 3. pkt., dog først på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at når betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt, bliver de kapitalejere i et ophørende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, kapitalejere i det fortsættende selskab.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved fusion.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse ved en fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne om fusion, jf. §§ 236-252.

Det følger bestemmelsens stk. 6, at dannes der ved fusionens gennemførelse et nyt kapitalselskab, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det følger af § 252, 1. pkt., i selskabsloven, at opløses et kapitalselskab uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. en lodret fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder en række bestemmelser om fusioner, bl.a. selskabslovens §§ 250 og 251, tilsvarende anvendelse ved lodrette fusioner.

Det foreslås i § 252, 2. pkt., der bliver 3. pkt., at ændre henvisningen fra §§ 250 og 251 til § 250, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 251.

Ændringen vil medføre, at der alene henvises til de bestemmelser, der finder anvendelse ved lodrette fusioner mellem moderselskaber og helejede datterselskaber. Det betyder, at henvisningen til selskabslovens § 250, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, 5 og 6, udgår, da disse bestemmelser ikke er relevante for lodrette fusioner mellem moderselskaber og helejede datterselskaber.

Ved en lodret fusion skal der ikke udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, da der ved en lodret fusion pr. definition ikke kan ydes et fusionsvederlag, hvorfor selskabslovens § 250, stk. 1, nr. 3, ikke er relevant ved en lodret fusion.

En lodret fusion er altid en uegentlig fusion, idet det er moderselskabet, der skal være det fortsættende selskab i fusionen, hvis der skal være tale om lodret fusion. En lodret fusion kan derfor ikke være en egentlig fusion, hvor der som led i fusionen opstår et nyt selskab.

Betingelserne i § 250, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan finder alene anvendelse, når der som led i fusionen opstår et nyt selskab. Eftersom der ikke opstår et nyt selskab ved en lodret fusion, er § 250, stk. 1, nr. 4, og stk. 6, ikke relevante ved en lodret fusion.

Eftersom reglen om ansættelse af en direktion i § 250, stk. 1, nr. 5, tillige alene finder anvendelse, hvis der som led i fusionen opstår et nyt selskab, er denne bestemmelse ligeledes ikke relevant i ved lodret fusion.

Tidspunktet for, hvornår kapitalejerne i det ophørende selskab, der vederlægges med kapitalandele i det fortsættende selskab, bliver kapitalejere i det fortsættende selskab, følger af selskabslovens § 250, stk. 3. I en lodret fusion kan der ikke ydes vederlag, og bestemmelsen vil derfor ligeledes ikke være relevant ved en lodret fusion.

Reglerne i selskabslovens kapitel 3 om stiftelse og kapitel 10 om kapitalforhøjelse er ikke relevante i forbindelse med lodrette fusioner, idet der ikke opstår et nyt selskab. I lovforslagets § 1, nr. 6, vedrørende § 252, stk. 1, foreslås det samtidig præciseret, at reglerne i kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse ved en lodret fusion, hvorefter henvisningen til § 250, stk. 5, vil være overflødig.

Konsekvensen ved den foreslåede ændring vil være, at der alene henvises til de bestemmelser der finder anvendelse ved lodrette fusioner mellem moderselskaber og helejede datterselskaber, idet der hidtil fejlagtigt er henvist til de ovennævnte bestemmelser. De fejlagtige henvisninger har ikke haft betydning i praksis.

Der vil med forslaget være tale om videreførelse af gældende ret. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 8

Det følger af § 270, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at, ejes samtlige aktier i det indskydende kapitalselskab af de modtagne kapitalselskaber, dvs. lodret spaltning, kan beslutning om spaltning i det indskydende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan.

Af bestemmelsen fremgår fejlagtigt aktier frem for kapitalandele, der er den fælles betegnelse, der anvendes for aktie- og anpartsselskaber. Bestemmelsen gælder for både for aktieselskaber og anpartsselskaber.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ændre »aktier« til: »kapitalandele«.

Ændringen vil medføre, at det af lovteksten fremgår, at bestemmelsen vedrører kapitalandele i stedet for aktier. Herefter vil bestemmelsen finde anvendelse for både aktier og anparter.

Bestemmelsen i selskabslovens § 270 om forenklede procedurer for lodrette spaltninger m.v. er en videreførelse af aktieselskabslovens § 136 j, som også fandt anvendelse for anpartsselskaber, og der har med selskabsloven ikke været tilsigtet materielle ændringer. Ændringen vil desuden ensrette sprogbrugen i selskabslovens § 270, stk. 1, med stk. 2, hvor betegnelsen kapitalandele er anvendt.

Til nr. 9

Det følger af § 268, stk. 5, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse, kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse ved en spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne om spaltning, jf. §§ 254-270.

Det følger af § 270, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at ejes samtlige aktier i det indskydende kapitalselskab af de modtagende kapitalselskaber, dvs. lodret spaltning, kan beslutning om spaltning i det indskydende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder en række bestemmelser om spaltning, bl.a. selskabslovens § 268, tilsvarende anvendelse ved lodrette spaltninger.

Det foreslås i § 270, stk. 1, at indsætte som nyt pkt. efter 1. pkt.: »Kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning finder ikke anvendelse.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i selskabslovens kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning ikke finder anvendelse i forbindelse med lodrette spaltninger.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at ændre henvisningen i § 270, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., fra § 268 til § 268, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4. Herefter vil § 270, stk. 1, 2. pkt., ikke længere henvise til § 268, stk. 5, med henblik på at præcisere, at reglerne om stiftelse og kapitalforhøjelse ikke er relevante i forbindelse med lodrette spaltninger. Med ændringen vil det imidlertid være nødvendigt at tilføje, at reglerne om kapitalafgang og kapitalselskabers opløsninger i selskabslovens kapitel 11 og 14 fortsat ikke vil finde anvendelse ved en lodret spaltning.

Der vil med forslaget være tale om videreførelse af gældende ret. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 10

Det følger af § 268, stk. 1, i selskabsloven, at spaltningen anses for gennemført, og det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, jf. dog stk. 2, når: 1) Spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. 2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 261 er afgjort. 3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 267 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende. 4) Betingelserne i stk. 6 om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt. 5) Der er ansat en direktion, hvis der ved spaltningens gennemførelse dannes et eller flere nye kapitalselskaber, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre spaltningen, indtræder spaltningens retsvirkninger, jf. 2. og 3. pkt., dog først på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens registrering eller anmeldelse til registrering. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at når betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt, bliver de kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, kapitalejere i et eller flere af de modtagende kapitalselskaber.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i det indskydende kapitalselskab, som ejes af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse, kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne om spaltning, jf. §§ 254-270.

Det følger bestemmelsens stk. 6, at dannes der ved spaltningens gennemførelse et nyt kapitalselskab, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det følger af § 270, 1. pkt., i selskabsloven, at ejes samtlige aktier i det indskydende kapitalselskab af de modtagende kapitalselskaber, dvs. lodret spaltning, kan beslutning om spaltning i det indskydende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder en række bestemmelser om spaltninger, bl.a. selskabslovens § 268, tilsvarende anvendelse ved lodrette spaltninger.

Det foreslås i 2. pkt., som bliver 3. pkt., at henvisningen til § 268 ændres til § 268, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4.

Ændringen vil medføre, at der alene henvises til de bestemmelser, der finder anvendelse ved lodrette spaltninger. Det betyder, at henvisningen til selskabslovens § 268, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, 5 og 6, udgår, da disse bestemmelser ikke er relevante for lodrette spaltninger.

En lodret spaltning er en spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber.

Ved en lodret spaltning skal der ikke udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, da der ved en lodret spaltning pr. definition ikke kan ydes et vederlag, da ejerkredsen er den samme, hvorfor selskabslovens § 268, stk. 1, nr. 3, ikke er relevant ved en lodret spaltning.

Betingelserne i § 268, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan finder alene anvendelse, når der i som led i spaltningen opstår et nyt selskab. Eftersom der ikke opstår et nyt selskab som led i en lodret spaltning, er § 268, stk. 1, nr. 4, og stk. 6, ikke relevante ved en lodret spaltning.

Eftersom reglen om ansættelse af en direktion i § 268, stk. 1, nr. 5, tillige alene finder anvendelse, hvis der som led i spaltningen opstår et nyt selskab, er denne bestemmelse ligeledes ikke relevant i ved lodret spaltning.

Tidspunktet for, hvornår kapitalejerne i det indskydende selskab, der vederlægges med kapitalandele i det modtagende selskab, bliver kapitalejere i det modtagende selskab, følger af selskabslovens § 268, stk. 3. I en lodret spaltning kan der ikke ydes vederlag, og bestemmelsen vil derfor ligeledes ikke være relevant ved en lodret spaltning.

Reglerne i selskabslovens kapitel 3 om stiftelse og kapitel 10 om kapitalforhøjelse er ikke relevante i forbindelse med lodrette spaltninger, idet der ikke opstår et nyt selskab. I lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende § 270, stk. 1, foreslås det samtidig præciseret, at reglerne i kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse ved en lodret fusion, hvorefter henvisningen til § 268, stk. 5, vil være overflødig.

Konsekvensen ved den foreslåede ændring vil være, at der alene henvises til de bestemmelser, der finder anvendelse ved lodrette spaltninger, idet der hidtil fejlagtigt er henvist til de ovennævnte bestemmelser. De fejlagtige henvisninger har ikke haft betydning i praksis.

Der vil med forslaget være tale om videreførelse af gældende ret. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 11

Selskabslovens kapitel 19 omhandler filialer af udenlandske kapitalselskaber.

Efter § 348 i selskabsloven, er kapitalselskabet i alle retsforhold, der udspringer af dets virksomhed her i landet, underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelser.

Af bestemmelsen fremgår fejlagtigt, at bestemmelsen vedrører kapitalselskaber fremfor udenlandske hovedselskaber.

Det foreslås i selskabsloven § 348, at ordet »Kapitalselskabet« ændres til »Et udenlandsk hovedselskab«, og at ordet »underkastet« ændres til »underlagt«.

Ændringen vil indebære, at det tydeliggøres, at bestemmelsen vedrører udenlandske hovedselskaber og ikke danske kapitalselskaber, der allerede er underlagt dansk ret og danske domstoles afgørelser uanset bestemmelsen. Ændringen vil ikke indebære materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Ændringen vil desuden indebære, at bestemmelsen fremadrettet vil anvende ordlyden "underlagt dansk ret og danske domstoles afgørelser" frem for "underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelser". Den foreslåede ændring er alene af sproglig karakter og vil ikke have betydning for bestemmelsens materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Den fejlagtige ordlyd har ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 12

Det følger af § 367, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at overtrædelse af § 1, stk. 3, straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen fra § 1, stk. 3, til § 1, stk. 3 og 4.

Ændringen vil medføre, at anpartsselskabet eller medlemmer af anpartsselskabets ledelse kan ifalde bødestraf ved overtrædelse af det foreslåede § 1, stk. 4, om forbud mod optagelse af anparter til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i lighed med bestemmelsens stk. 3.

Bødeniveauet foreslås uændret i forhold til bødeniveauet ved overtrædelse af det gældende forbud mod anpartsselskabers udbud af kapitalandele til offentligheden.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 2.

Det skyldes, at bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder bestemmelser om nedsættelse af det minimale kapitalkrav i anpartsselskaber, som vil nødvendiggøre ændring af Erhvervsstyrelsens it-systemer.

Til § 3

Den foreslåede § 3 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i 1. pkt., at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da selskabsloven ikke indeholder anordningshjemmel.

Det foreslås i 2. pkt., at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre større fleksibilitet ved en eventuel ikraftsættelse af loven for Grønland, herunder at lovens bestemmelser om offentligt udbud af anparter og nedsættelse af kapitalkrav kan indføres på forskellige tidspunkter uden behov for en ny anordningshjemmel, såfremt det grønlandske selvstyre måtte ønske dette.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov