Fremsat 05-11-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 19-11-2024
Betænkning afgivet 12-12-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2024
3. behandlet, vedtaget 19-12-2024
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Forslaget har til formål at ændre selskabsloven for at lette kapitalrejsning for iværksættere og sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed i et anpartsselskab. Forslaget muliggør offentligt udbud af anparter gennem equity crowdfunding og sænker minimumskravet til selskabskapital for anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Equity crowdfunding giver iværksættere mulighed for at rejse kapital ved at udbyde ejerandele til offentligheden, hvilket kan tiltrække risikovillig kapital fra en bredere gruppe investorer.
Lovforslaget implementerer to af lovinitiativerne i "Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024" mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025
Vedtaget
For stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,)
imod stemte 0 ()
hverken for eller imod stemte 0 ()