Fremsat den 24. oktober 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Handlekommunen og den tidligere handlekommune kan for krav på refusion efter stk. 4-7 og 9 for udgifter til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov aftale at fravige stk. 10.«

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.

2. I § 79 a, stk. 1, indsættes efter »møde«: »i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg«.

3. § 79 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 79 b, stk. 2 og 3, ophæves.

5. I § 89 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 10 og 13« til: »§ 9 c, stk. 10 og 14«.

§ 2

I lov nr. 912 af 21. juni 2022 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at regeringen vil tage initiativ til en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet, der bl.a. styrker det lokale ansvar og afskaffer unødig regulering og kontrol.

Med henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regulering og sætte kommunerne fri til selv at tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte kommune og dennes borgere, foreslås for det første en lempelse af kravene til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter fordelt på kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Danmarkskortet offentliggøres én gang årligt og skal behandles af kommunalbestyrelsen på et møde. Med lov nr. 912 af 21. juni 2022 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2022, skærpedes kravene til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet. Det er disse krav, som det med lovforslaget foreslås at afskaffe igen.

For det andet foreslås at fjerne Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed end praksisundersøgelser. Muligheden herfor blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022. Dette foreslås ligeledes med henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regulering og sætte kommunerne fri til selv at tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte kommune.

Med henblik på at sætte kommunerne fri foreslås endvidere for det første en mindre ændring af § 9 c i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne selv kan aftale, hvordan de vil opgøre krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler. For det andet foreslås en mindre ændring af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, således at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg, f.eks. socialudvalget.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regler vedrørende kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet

2.1.1. Gældende ret

§ 79 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsen nr. 261 af 13. marts 2024 (retssikkerhedsloven) vedrører kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort på socialområdet.

Danmarkskortet er, jf. § 84 a i retssikkerhedsloven, et kommuneopdelt danmarkskort over det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, (serviceloven) og barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024. Danmarkskortet offentliggøres af social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli.

Det følger af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.

Bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, der blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022 og trådte i kraft den 1. juli 2022, stiller yderligere krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet. Det er således et krav efter § 79 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen på mødet tager stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres om dette. Efter § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven kan Ankestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Der er ikke fastsat nærmere formkrav til handlingsplanen. Kravene i § 79 b, stk. 2 og 3, gælder alene i perioden fra den 1. juli 2022 til den 1. januar 2026, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022.

2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Social- og Boligministeriet finder, at kravene i § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven udgør unødig detailstyring af kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at bestemmelserne bør ophæves med henblik på at sætte kommunerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i kommunen på den måde, som den enkelte kommunalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt, og dermed også til gavn for den enkelte kommunes borgere. Det er dermed ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven ophæves. Retstilstanden vil dermed blive ført tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

Dette lovforslag vil således ikke ændre på, at der fortsat vil være et krav om, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal behandle danmarkskortet på et møde. Det vil derimod ikke længere være et krav, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og Ankestyrelsen vil ikke kunne pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

2.2. Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af anden praksiskoordinerende virksomhed en praksisundersøgelser

2.2.1. Gældende ret

Kapitel 11 i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed. Ankestyrelsens praksiskoordinerende aktiviteter kan være undersøgelser indeholdende en juridisk sagsgennemgang eller undersøgelser baseret på andre metoder eksempelvis interviews, eller en kombination heraf. Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed har til formål at understøtte, at lovgivningen overholdes af kommunerne. Kapitel 12 i retssikkerhedsloven vedrører indsamling af oplysninger til brug for statistik m.v.

Efter § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.

Undersøgelser efter § 76 indeholder en juridisk gennemgang af en række sager inden for et bestemt sagsområde. Ved sagsgennemgangen forholder Ankestyrelsen sig til, om praksis i de konkrete sager er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler de af Ankestyrelsens undersøgelser, hvori der indgår en juridisk sagsgennemgang. Det følger videre af § 79 a, stk. 2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

I de undersøgelser, der ikke indeholder en juridisk sagsgennemgang, er det således, efter § 79 a, stk. 2, op til Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultaterne af en undersøgelse eller en aktivitet vedrørende en kommune skal behandles af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse på et møde.

2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Social- og Boligministeriet finder, at muligheden i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven for at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af styrelsens undersøgelser m.v. udgør unødig detailstyring af kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at bestemmelsen bør ophæves med henblik på at sætte kommunerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i kommunen på den måde, som den enkelte kommunalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt. Det er dermed ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

2.2.3. Den foreslåede ordning

det foreslås, at bestemmelsen i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven ophæves. Retstilstanden vil dermed blive ført tilbage til før ikrafttrædelsen den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

Det vil fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen efter § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven vil være forpligtet til at behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omfatter alene Ankestyrelsens praksisundersøgelser, dvs. undersøgelser der indeholder en juridisk sagsgennemgang.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2025, heraf vil 0,7 mio. kr. være mindreudgifter i Ankestyrelsen, og 0,7 mio. kr. vil være mindreudgifter i kommunerne.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samarbejdsprogram vedr. nedbringelse af udgifter til administration. På den baggrund modregnes kommunerne ikke for mindreudgifterne.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vil ikke medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2024 til den 16. august 2024 (50 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, De Anbragtes Vilkår, Demens-Koordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, FBU - Forældrelandsforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpædagoger, Nationalt Videnscenter for Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 9 c i retssikkerhedsloven regulerer en kommunes ret til mellemkommunal refusion for sine udgifter i en række situationer. § 9 c, stk. 4, giver således handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for sine udgifter efter bl.a. lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, (serviceloven) og barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, til unge, der modtager ungestøtte efter § 114, stk. 1, i barnets lov. § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven giver handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for udgifter efter bl.a. serviceloven i tilfælde, hvor en borger har anvendt sit frie valg til at få ophold i et tilbud efter § 108, stk. 2, eller § 192 i serviceloven, § 58 a i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, eller lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017. § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven giver handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for udgifter efter bl.a. serviceloven og barnets lov i de såkaldte passivitetstilfælde, dvs. tilfælde hvor borgerens tidligere handlekommune har udvist passivitet. § 9 c, stk. 7, i retssikkerhedsloven giver ret til mellemkommunal refusion for udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov under midlertidige ophold under for handlekommunen omfattet af § 9 b i retssikkerhedsloven. § 9 c, stk. 9, omhandler ret til mellemkommunal refusion for udgifter efter bl.a. serviceloven og barnets lov for en kommune, der har virket som midlertidig handlekommune for en borger efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, i retssikkerhedsloven.

§ 9 c, stk. 10, i retssikkerhedsloven vedrører beregningen af størrelsen af krav på mellemkommunal refusion efter § 9, stk. 2-7 og 9. Det fremgår således, at de udgifter, som dækkes, er de faktiske udgifter. Det fremgår videre, at de faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud.

Det foreslås, at der som § 9 c, stk. 11, indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedsloven, hvorefter handlekommunen og den tidligere handlekommune for krav på refusion efter § 9 c, stk. 4-7 og 9, for udgifter til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov kan aftale at fravige bestemmelsen i § 9 c, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de involverede kommuner vil kunne aftale, at et krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov ikke beregnes på baggrund af de faktiske udgifter. Det vil med den foreslåede bestemmelse således være muligt for kommunerne f.eks. at aftale, at der i kravet på mellemkommunal refusion indgår en forholdsmæssig andel hvert år af udgifterne til reparation og nyanskaffelse af genbrugshjælpemidler, som ellers vil skulle afholdes samlet i det år, hvor hjælpemidlet repareres eller anskaffes.

Det vil være et krav, at begge de involverede kommuner er enige om at fravige bestemmelsen i § 9 c, stk. 10, i retssikkerhedsloven, og at kommunerne er enige om, hvordan kravet skal opgøres i stedet. Kommunerne anbefales at indgå en klar aftale om, hvordan kravet på mellemkommunal refusion opgøres, således at der ikke opstår uenighed herom. Aftalen vil ikke i sig selv kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Til nr. 2

§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed efter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler Ankestyrelsens praksisundersøgelser, dvs. undersøgelser der indeholder en juridisk sagsgennemgang. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens praksisundersøgelser på et møde, og at denne opgave ikke kan delegeres til udvalg under kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at det i § 79 a, stk. 1, efter møde indsættes "i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens udvalg".

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens udvalg. Der vil således være mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere behandlingen af en eller flere af Ankestyrelsens praksisundersøgelser til et udvalg under kommunalbestyrelsen. Der opstilles ikke krav til, hvornår kommunalbestyrelsen vil kunne overlade behandlingen af en praksisundersøgelse til et udvalg under kommunalbestyrelsen. Det vil ligeledes være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe en generel beslutning om, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser som udgangspunkt altid behandles på et møde i et udvalg under kommunalbestyrelsen og ikke på et møde i kommunalbestyrelsen. Derimod vil det fortsat ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at delegere opgaven med behandling af Ankestyrelsens praksisundersøgelse til den kommunale forvaltning. Ved praksisundersøgelse forstås en undersøgelse, der indeholder en juridisk sagsgennemgang.

Den foreslåede ændring har til formål at bidrage til regelforenkling og frisættelse af kommunerne.

Til nr. 3

§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed efter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Det fremgår videre af § 79 a, stk. 2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

Det foreslås, at § 79 a, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt kommunalbestyrelsen på et møde skal behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen. Det vil fortsat være et krav efter § 79 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på et møde skal behandle Ankestyrelsens praksisundersøgelse, der vedrører kommunen. Ved praksisundersøgelse forstås en undersøgelse, der indeholder en juridisk sagsgennemgang.

Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne unødig regulering og sætte kommunalbestyrelserne fri til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i deres respektive kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2 og 2.2.3.

Til nr. 4

§ 79 b i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort på socialområdet. Danmarkskortet er reguleret i § 84 a i retssikkerhedsloven.

Det fremgår af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.

Det fremgår videre af § 79 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Af § 79 b, stk. 3, fremgår, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.

Det foreslås, at § 79 b, stk. 2 og 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være fastsat krav i retssikkerhedsloven til, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen ikke vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne unødig regulering og sætte kommunalbestyrelserne fri til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i deres respektive kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2 og 2.1.3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 89 a, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at en aktuel handlekommune efter § 89 a, stk. 1, har ret til refusion for udgifter efter serviceloven og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse efter § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Det fremgår videre af § 89 a, stk. 2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen i § 89 a, stk. 2, 2. pkt., til § 9 c, stk. 10 og 13, ændres til § 9 c, stk. 10 og 14.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af § 89 a, stk. 2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 14, vil finde anvendelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at indsætte et nyt stykke som § 9 c, stk. 11, hvorved § 9 c, stk. 11-13, bliver § 9 c, stk. 12-14.

Til § 2

Til nr. 1

Med lov nr. 912 af 21. juni 2022 blev bestemmelserne i § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven indsat. Af ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 fremgår, at § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 1 og 3, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 ophæves den 1. januar 2026.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 ophæves.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 er dermed overflødig.

Til § 3

Det foreslås med lovforslagets § 3, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssikkerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov