Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2024)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationsloven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af nabokompensationsordningen)

(Lovforslag nr. L 56)

Ved rådsafgørelse af 25. april 2023 blev det vedtaget, at Cypern fra den 25. juli 2023 anvender Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet (SIS) fuldt ud. Den 30. december 2023 vedtog Rådet endvidere en afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Dette medførte, at personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024 ophævedes, og at Schengenreglerne i øvrigt finder anvendelse på Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og over for de øvrige Schengenlande. Lovforslaget indeholder derfor de nødvendige ændringer i dansk ret som følge af Cyperns anvendelse af SIS samt Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne, således at de nuværende særlige forhold for Cypern justeres, mens de særlige forhold for Bulgarien og Rumænien ophæves.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af hvilket tidligere ophold, der skal fradrages i forbindelse med beregningen af det tilladte kortvarige ophold i Danmark for visumfri og visumpligtige tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland. Lovforslaget, der udspringer af Danmarks gennemførelse af det kommende ind- og udrejsesystem (EES), vil medføre, at et kortvarigt ophold på Færøerne og i Grønland inkluderes i beregningen af et kortvarigt ophold i Danmark.

Lovforslaget indeholder forslag om at stille som betingelse for indrejse i Danmark, at en udlænding afgiver de nødvendige biometriske oplysninger, såfremt pågældende er forpligtet hertil efter EES-forordningen, til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet. Der er tale om en lovændring med henblik på, at Danmark kan anvende det kommende ind- og udrejsesystem på tilstrækkelig vis og er således en konsekvens af gennemførelse af EU-lovgivning.

Som opfølgning på EU-Domstolens dom af 1. august 2022 i sagen C-19/21 vil lovforslaget desuden udvide klageadgangen til Flygtningenævnet i sager om Dublinoverførsel.

Formålet med dette lovforslag er også at bringe udlændingelovens § 58 g i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (herefter SIS-forordningen), idet der ikke i forbindelse med gennemførsel af SIS-forordningen er sket de tilstrækkelige konsekvensrettelser af bestemmelsen i udlændingeloven.

Som opfølgning på regeringens initiativ om opgavebortfald i staten og dermed på forslag til finanslov 2025, indgår det desuden som en del af lovforslaget at afskaffe muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelseshindret. Behandling af sagerne er forbundet med en hel del sagsbehandling, som ikke modsvares af det meget lave antal opholdstilladelser, der i sidste ende meddeles.

Det foreslås endelig at ændre betingelserne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, da det i forbindelse med behandling af de ansøgninger, som allerede er indgivet, har vist sig visse uhensigtsmæssigheder, som utilsigtet udelukker enkelte naboer fra kompensation. Dette uanset, at de både ejer og har registreret bopæl på de ejendomme, der ligger nærmest Udrejsecenter Kærshovedgård, og de utvivlsomt i deres hverdag kan opleve at blive påvirket af utryghed, herunder på baggrund af beboernes færden ind og ud af udrejsecentret, som i visse tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende.

Lovforslagets elementer om afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af reglerne om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård er sendt i høring fra 16. september til 14. oktober 2024, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringer. Det er dog ikke forventningen, at høringen vil give anledning til materielle ændringer. Årsagen til, at høringsfristen er sat til efter fremsættelsestidspunktet, er, at regeringens ønske om at fremsætte de foreslåede lovændringer om opgavebortfald og nabokompensation på det tidligst mulige tidspunkt i det nye folketingsår med henblik på hurtig ikrafttrædelse. Den almindelige høringsperiode på 4 uger er således ikke fraveget.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.