Fremsat den 2. oktober 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klima

(Nye klimamål for 2045 og 2050)

§ 1

I lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »2050« til: »2045«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »2025 med 50-54 pct.«: »og i 2050 med 110 pct.«

3. I § 4, stk. 3, ændres »reduktionsmålet« til: »reduktionsmålene«, og efter »2025« indsættes: »og 2050«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Enhedslisten finder i lighed med Klimarådet, at de klimamål, som regeringen har formuleret i regeringsgrundlaget, bør skrives ind i klimaloven (»Danmarks klimamål i 2050 - Scenarier for en langsigtet omstilling til et 100- eller 110-procentsmål«, Klimarådet, august 2024, side 100).

Lovforslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som fremgår af den siddende regerings regeringsgrundlag (»Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering«, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, december 2022, side 28). Det drejer sig om et mål om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.

Overalt i verden rammes befolkninger af stadig mere ekstremt vejr. Varme, tørke og nedbørsrekorder står i kø for at overgå hinanden til stadig flere klimaforskeres overraskelse. Samtidig har verdens nuværende klimapolitik på ingen måde sikret overholdelse af Parisaftalens målsætninger.

Derfor er det nødvendigt, at Danmark, som er et rigt land med historisk høje udledninger pr. indbygger, tager et større medansvar for hurtigere at opnå klimaneutralitet og derefter bidrage til et globalt optag af kulstof. Det kræver en fælles indsats fra landets borgere, erhvervsliv og politikere, som bliver skadet af den nuværende usikkerhed for tidslinjen og ambitionen i den danske klimapolitik.

Regeringen har høstet anerkendelse for at hæve klimamålenes ambition, men den har endnu ikke taget initiativ til at formalisere regeringsgrundlagets klimamål i Danmarks bindende klimalov. Det skader den danske klimapolitik, fordi det er klimaloven og ikke uforpligtende politiske udmeldinger, der giver de nødvendige signaler om den grønne omstilling til hele det politiske system, borgerne og erhvervslivet.

Derfor mener forslagsstillerne, at vi skal revidere klimaloven, så den nuværende uklarhed om målene for 2045 og 2050 elimineres.

2. Gældende regler

Det fremgår af klimalovens § 1, stk. 1, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgørelser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der optages i Danmark. Der er opnået klimaneutralitet, når der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius, jf. lovens § 1, stk. 3.

3. Forslagsstillernes overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at regeringens klimamål, som de står beskrevet i regeringsgrundlaget fra december 2022, skrives ind i klimaloven.

Lovens § 1, stk. 1, foreslås derfor ændret, så det fremgår, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2045.

Det foreslås desuden at ændre § 1, stk. 2, ved at tilføje, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2050 med 110 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Dermed lovfæstes regeringens klimamål fra regeringsgrundlaget om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget medfører ikke i sig selv igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre landes drivhusgasudledninger, men vil skabe et grundlag herfor. Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitionerne globalt og inspirere og påvirke andre lande. Lovforslaget har ikke direkte positive konsekvenser for FN's verdensmål, men der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser for en række af FN's verdensmål, herunder verdensmål 7 om bæredygtig energi og verdensmål 13 om klimaindsats.

I forhold til verdensmål 7 kan der være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimiks skal øges væsentligt inden 2030, og delmål 7.3, hvorefter den globale hastighed for forbedring af energieffektivitet skal fordobles inden 2030.

Opfyldelse af drivhusgasreduktionsmålet på 100 pct. i 2045 og på 110 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990 kræver omstilling i alle sektorer. Derfor må det forventes også at have betydning for den danske energisektor, herunder andelen af vedvarende energi.

I forhold til verdensmål 13 kan der være afledte positive konsekvenser i forhold til delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Lovforslaget er med til at danne rammerne for den danske klimaindsats med et drivhusgasreduktionsmål på 110 pct. i 2050, som underbygger målsætningen om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990 og opnå klimaneutralitet i senest 2045, hvilket på sigt kan medføre, at tiltag mod klimaforandringer kan blive integreret i nationale politikker, strategier og planlægning.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget pålægger ikke direkte økonomiske konsekvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette lovforslag.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettelser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og pålægger derfor ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser i sig selv, men lovforslaget udgør en central strategisk ramme for den danske klimaindsats og fastsætter ved lov drivhusgasreduktionsmål på 100 pct. i 2045 og 110 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke direkte at have miljø- og naturmæssige konsekvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget sendes i høring umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

92-gruppen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CONCITO, Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Regioner, Rådet for Grøn Omstilling, Danske Industri, Fagbevægelsens Hovedforbund, Greenpeace, Klimarådet, Kommunernes Landsforening, SMVdanmark, SYNERGI, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i klimaloven, at formålet med loven bl.a. er, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1, vil medføre, at regeringens målsætning i regeringsgrundlaget fra december 2022 om at fremrykke målet om klimaneutralitet fra år 2050 til år 2045 skrives ind i klimaloven.

Klimarådet vil med lovændringen stadig i sine anbefalinger skulle vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås, jf. lovens § 4, stk. 2.

Til nr. 2

Klimaloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke mål om negative udledninger. Med regeringens mål i regeringsgrundlaget fra 2022 om at reducere udledningerne med 110 pct. i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990 lanceres en langsigtet målsætning om negativ udledning.

På denne baggrund foreslås lovens § 1, stk. 2, ændret, så regeringens målsætning i regeringsgrundlaget fra december 2022 om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2050 med 110 pct. i forhold til niveauet i 1990 skrives ind i samme bestemmelse som reduktionsmålet for 2025.

Til nr. 3

Det fremgår af klimalovens § 4, stk. 3, at Klimarådet skal vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen, at Klimarådet tillige skal vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2050.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, vil medføre, at Klimarådet, samtidig med at det kommer med sine anbefalinger og sin vurdering af status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025, tillige skal vurdere status for opfyldelse af det foreslåede drivhusgasreduktionsmål for 2050, som foreslås indsat i lovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven på grund af det presserende behov for at skabe klarhed om de danske klimamål og den grønne omstilling for det politiske system, borgerne og erhvervslivet træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at klimaloven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, fordi sagsområdet varetages af de færøske og grønlandske myndigheder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om klima (Nye klimamål for 2045 og 2050).

(Lovforslag nr. L 33)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.