Fremsat 02-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 03-12-2024
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Forslaget går ud på at skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Forslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som regeringen har formuleret i sit regeringsgrundlag i 2022. Det drejer sig om et mål om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.