L 18 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Betænkning afgivet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2024

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

20241_l18_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren

(Lovforslag nr. L 18)

Lovforslaget er en administrationslov, som skal sikre, at EU's Metanforordning kan administreres i dansk ret. Metanforordningen blev vedtaget den 13. juni 2024 og trådte i kraft den 4. august 2024. Der er tale om erhvervsrettet lovgivning.

Metanforordningen er en del af Kommissionens Fit for 55-lovgivningspakke, der har til formål at sikre, at EU's politikker er i overensstemmelse med de klimamål, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget.

I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Med forordningen indføres der krav til at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas og kulsektorerne, hvilket giver potentiale for at forebygge og minimere metanemissioner under driften. Forpligtelserne omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, aktører der driver transmissions- og distributionssystemerne og gaslagrene, samt importører af olie, gas og kul.

Det foreslås at indføre en bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i Metanforordningen. Med forordningen er fastsættelsen af regler om sanktioner henlagt til den nationale kompetence. Hensigten med lovforslaget er således at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative regler, som muliggør en effektiv administration af Metanforordningen, herunder særligt mulighed for at håndhæve forordningens regler.

Det foreslås, at Energiklagenævnet bliver klageinstans for klager ifm. Energistyrelsernes tilsynsopgaver. Formålet hermed er, at afgørelser kan påklages til en uafhængig klageinstans. Energiklagenævnet er klageinstans for flere områder af Energistyrelsens virke.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrer. Denne bemyndigelse forventes at blive udmøntet ved bekendtgørelse, hvor der indføres en gebyrordning til finansiering af Energistyrelsens sagsbehandling ifm. tilsynsopgaver m.v. efter forordningen.

Forordningen fastsætter, at der kan klages over manglende overholdelse af Metanforordningen til den kompetente myndighed (Energistyrelsen). Det foreslås, at der også skabes bemyndigelse for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indføre et adfærdsregulerende

klagegebyr for denne slags klager.

Den eksterne høring har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.