L 18 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 25-10-2024
Betænkning afgivet 14-11-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2024
3. behandlet, vedtaget 03-12-2024
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Resumé:
Forslaget skal sikre, at EU’s metanforordning om reduktion af metanemissioner, som trådte i kraft den 4. august 2024, kan administreres i dansk ret.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen. Det foreslås endvidere, at Energiklagenævnet bliver klageinstans for klager i forbindelse med Energistyrelsernes tilsynsopgaver. Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrer til finansiering af Energistyrelsens sagsbehandling i forbindelse med tilsynsopgaver m.v. efter forordningen.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, UFG,) imod stemte 5 (DF, Lars Boje Mathiesen (UFG)) hverken for eller imod stemte 0 ()