Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven

(Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 72 d, stk. 1, ændres »17.600 kr.« til: »24.700 kr.«

§ 2

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, nr. 39, ændres »Lov om kommunal anvisningsret« til: »Lov om boligforhold«.

2. § 12 a, stk. 6, ophæves.

3. I § 12 h, 1. pkt., § 13, stk. 5, og to steder i § 19, stk. 4, 1. pkt., ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed« til: »Styrelsen for Patientklager«.

§ 3

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse 1002 af 28. august 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.350 kr.« til: »1.550 kr.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) udbetales én gang årligt til folkepensionister med lave indtægter og formue under 99.200 kr. (2024-pl) og er dermed henvendt til de folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk, og som oplever, at det er svært at få pengene til at slå til.

Knap hver fjerde af landets folkepensionister modtager ydelsen i dag. Cirka hver femte folkepensionist modtager den fulde ydelse på 19.900 kr. (2024-pl).

Aftalepartierne bag "Grøn luftfart i Danmark" (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) er blevet enige om at forhøje den supplerende pensionsydelse permanent med 4.800 kr. årligt (2024-pl). Det foreslås i indeværende lovforslag, at forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse skal træde i kraft fra 2025 og følge de gældende regler for formue og indkomst.

Desuden har lovforslaget en række tekniske ændringer til lov om Udbetaling Danmark.

Lovforslaget indeholder slutteligt et forslag om at forhøje bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Den foreslåede ændring sker på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at bidragssatsen med virkning fra 1. januar 2025 bør fastsættes til 1.550 kr.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse

2.1.1. Gældende ret

Efter § 72 d i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024, er folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettigede til pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2-6, berettigede til at få udbetalt en årlig supplerende pensionsydelse. Efter § 72 d, stk. 1, i lov om social pension er den supplerende pensionsydelse angivet til 17.600 kr. Den supplerende pensionsydelse er i 2024-niveau på 19.900 kr.

Det nævnte beløb i § 72 d, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne bag aftalen "Grøn luftfart i Danmark" er enige om at forhøje den supplerende pensionsydelse med 4.800 kr. årligt (2024-pl). Forhøjelsen skal træde i kraft fra 2025 og følge de gældende regler for formue og indkomst i lov om social pension. Aftalepartierne ønsker med aftalen at løfte de svagest stillede folkepensionister med en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og dermed hjælpe de folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk.

Det foreslås at forhøje den årlige supplerende pensionsydelse, der udbetales til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettigede til pension, og som opfylder betingelserne efter § 72 d, stk. 2-6, i lov om social pension. Da den supplerende pensionsydelse efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, er angivet til 17.600 kr. og i 2024-niveau er på 19.900 kr., foreslås det, at den supplerende pensionsydelse forhøjes til 24.700 kr. Den foreslåede ændring vil derfor forhøje den supplerende pensionsydelse med 4.800 kr., jf. aftalen "Grøn luftfart i Danmark".

Folkepensionister, der er berettigede til at modtage den årlige supplerende pensionsydelse, vil med den foreslåede ændring dermed for fremtiden modtage en forhøjet supplerende pensionsydelse.

Det skønnes, at forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse vil bidrage til en lille reduktion i arbejdsudbuddet svarende til ca. 20 fuldtidspersoner. Den negative arbejdsudbudsvirkning afspejler, at den supplerende pensionsydelse - og dermed også en forhøjelse af denne - er indkomstmålrettet, herunder også i forhold til arbejdsindtægt. Indkomstmålretningen indebærer til gengæld, at forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse vurderes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene på 0,04 pct.-point målt ved virkningen på Gini-koefficienten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændringer i lov om Udbetaling Danmark

2.2.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov. Udbetaling Danmark administrerer efter gældende regler i § 1 a i lov om Udbetaling Danmark en række finansielle og administrative opgaver vedrørende visse statslige ordninger, herunder efter lov om kommunal anvisningsret.

Udbetaling Danmarks opgaver efter lov om kommunal anvisningsret vedrører refusion af kommunernes udgifter til erhvervelse af anvisningsret til private boliger. Administrationen vedrører meddelelse af tilsagn om refusion, modtagelse af opgørelse af udgifter, udbetaling af refusion og modtagelse af revideret regnskab.

Efter § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats løbende skal offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en offentligt tilgængelig hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal kunne sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og vise udviklingen over tid. Desuden kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter bestemmelsen fastsætte regler om, at kommunerne og Udbetaling Danmark løbende har pligt til at indsende resultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til brug for offentliggørelsen.

Bemyndigelsen i § 12 a, stk. 6, er aktuelt ikke udnyttet.

Det fremgår af § 12 h i lov om Udbetaling Danmark, at kommuner, regioner og Styrelsen for Patientsikkerhed har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Myndighederne, som er nævnt i § 12 h, har adgang til oplysninger om sikringsland og oplysninger til brug for mellemstatslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig i et andet land end sikringslandet.

Efter § 13, stk. 3, træffes afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat i medfør af stk. 2, af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse. Det fremgår af § 13, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, at disse afgørelser af kommunalbestyrelsen kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2024 indgår et flerårigt samarbejdsprogram, som blandt andet skal understøtte kommunernes arbejde med at reducere udgifterne til administrative opgaver. Som led i dette samarbejdsprogram er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings benchmarking af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats, som har været etableret med hjemmel i § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, blevet afskaffet i foråret 2024. Samtidig er styrelsens systematiske opfølgning på kommunernes brug af kontrolsager fra Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark ophørt.

Da der således ikke længere er behov for administrativt at fastsatte regler om statslig benchmarking af brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats, foreslås det af ordensmæssige hensyn at ophæve bemyndigelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark.

Det bestående samarbejde mellem Udbetaling Danmark og kommunerne om kontrolindsatsen berøres ikke af afskaffelsen af den statslige benchmarking, og det vil uændret være frivilligt for kommunerne, om de vil gøre brug af de registersamkørte sager fra dataenheden. Den seneste effektmåling fra KL viser, at knap 40 pct. af kommunernes kontrolsager kommer fra dataenheden. Det gør dataenheden til den næststørste kilde til kontrolsager i kommunerne.

Herudover foreslås der mindre ændringer til lov om Udbetaling Danmark som følge af, at Udbetaling Danmarks opgaver efter lov om kommunal anvisningsret er overført til lov om boligforhold, og som følge af at dele af Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 blev til Styrelsen for Patientklager.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3. Ændring i barselsudligningsloven

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets størrelse.

Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen (kaldet Barsel.dk).

Barsel.dk administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansieret, således at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.

Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres, at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk.

Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den maksimale refusion eller kompensation pr. time i Barsel.dk) har væsentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunderer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund i stigningstakten i overenskomsten på DA/FH-området, mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselsloven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.

I den nuværende 2-årige overenskomstperiode stiger kroneloftet fra 209,16 kr. til 235,18 kr. pr. time (juli 2023 - juni 2025), mens dagpengesatsen pr. time i samme periode er forhøjet fra 120,69 kr. til 126,89 kr. (januar 2023 - december 2024). Da Barsel.dk refunderer forskellen mellem dagpengesats og kroneloft er refusionen således steget fra 88,47 kr. pr. time til 108,29, svarende til 19,82 kr. pr. time. En stigning på 12,5 pct. i kroneloftet over 2 år har således resulteret i en stigning i refusionssatsen i Barsel.dk på 22 pct.

Denne højere stigningstakt i kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, vil år for år medføre højere udbetalinger og er dermed den primære udløsende faktor for behovet for forhøjelse af bidragssatsen. Effekter af denne tendens er ikke indregnet i perioden 2025 og frem, da der arbejdes med en teknisk fastholdelse af niveauet i 2024 for kroneloftet og dagpengesatsen, som afspejler, at der ikke er grundlag for at skønne omkring resultaterne af overenskomstforhandlingerne i foråret 2025 og stigningen i dagpengesatsen.

På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved brev af 26. april 2024 indstillet til beskæftigelsesministeren, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr.

Det foreslås på den baggrund, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

En forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med 4.800 kr. i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl) skønnes at medføre en umiddelbar statslig merudgift i 2025-pl på 1.314,2 mio. kr. i 2025, faldende til 1.294,8 mio. kr. i 2028, jf. tabel 1.

Opgjort efter skat, tilbageløb og arbejdsudbudsadfærd skønnes merudgiften at udgøre 631,4 mio. kr. i 2025, faldende til 622,2 mio. kr. årligt i 2028. Den svagt faldende profil skal ses i sammenhæng med den gradvise udfasning af den midlertidige forhøjelse af grænserne for indkomstaftrapning. Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på flyrejser, jf. aftale om "Grøn luftfart i Danmark" af 15. december 2023.

Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse skønnes ikke at være forbundet med implementeringskonsekvenser. Den foreslåede ændring er desuden ikke forbundet med systemomkostninger for Udbetaling Danmark.

Forslaget om ændringer i lov om Udbetaling Danmark og forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Forslaget skønnes ikke at være forbundet med økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

Lovforslaget vurderes at være udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om forhøjelse af den supplerende pensionsydelse samt ændringer i lov om Udbetaling Danmark vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.350 kr. til 1.550 kr.

Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2025 vil blive opkrævet 147,2 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2025 vil blive opkrævet 17,3 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.350 kr.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2024 til den 7. august 2024 (51 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Artistforbund, Dansk journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Danske Revisorer FSR, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer (FDR), Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Spændbarnsdød, Lederne, Lægeforeningen, Producentforeningen, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension er den supplerende pensionsydelse angivet til 17.600 kr. Den supplerende pensionsydelse reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Reguleringen skete første gang den 1. januar 2020, jf. § 72 d, stk. 7. Den supplerende pensionsydelse er i 2024-niveau på 19.900 kr.

Det foreslås, at i § 72 d, stk. 1, ændres 17.600 kr. til 24.700 kr.

Derved angives den supplerende pensionsydelse i 2024-niveau og løftes med det politisk fastsatte beløb på 4.800 kr.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 a, nr. 39, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om kommunal anvisningsret.

Opgaverne vedrører refusion af kommunernes udgifter til erhvervelse af anvisningsret til private boliger. Administrationen vedrører meddelelse af tilsagn om refusion, modtagelse af opgørelse af udgifter, udbetaling af refusion og modtagelse af revideret regnskab.

Det foreslås i § 1 a, nr. 39, at lov om kommunal anvisningsret ændres til lov om boligforhold.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne i §§ 4 og 6 i lov om kommunal anvisningsret, som vedrører Udbetaling Danmarks opgaver, er overført uændret til §§ 55 og 57 i lov om boligforhold.

Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 2

Efter § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats løbende offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en offentligt tilgængelig hjemmeside på en sådan måde, at resultaterne skal kunne sammenlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og vise udviklingen over tid. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om, at kommunerne og Udbetaling Danmark løbende har pligt til at indsende resultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til brug for offentliggørelsen.

Bemyndigelsen er er aktuelt ikke udnyttet og forventes at forblive uudnyttet.

Det foreslås derfor, at § 12 a, stk. 6, ophæves.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere administrativt kan fastsættes regler, som forpligter kommunerne og Udbetaling Danmark til løbende at indsende oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om brugen af dataenhedens leverancer og resultatet af kontrolindsatsen til brug for styrelsens benchmarking.

Til nr. 3

Efter § 12 h, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, fremgår det, at kommuner, regioner og Styrelsen for Patientsikkerhed har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Det fremgår af § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat i medfør af stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse. Det fremgår af § 13, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark, at disse afgørelser af kommunalbestyrelsen kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

I § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, fremgår det, at Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed inden for hver deres sagsområde en gang årligt skal udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed blev pr. 1. juli 2018 ved lov overført til Styrelsen for Patientklager. Det er derfor Styrelsen for Patientklager, som nu varetager ovenstående ansvarsområder efter lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at i § 12 h, 1. pkt., § 13, stk. 5, og to steder i § 19, stk. 4, 1 pkt., ændres Styrelsen for Patientsikkerhed til Styrelsen for Patientklager.

Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets størrelse.

Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres 1.350 kr. til 1.550 kr.

Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes, således at den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven, der foreslås ændringer i, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov