Fremsat 02-10-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 10-10-2024
Betænkning afgivet 13-11-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-11-2024
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale af 15. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Grøn luftfart i Danmark.
Med lovforslaget forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.800 kr. årligt i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl). Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på flyrejser.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af barselsudligningsloven, som forhøjer private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til Barsel.dk fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Derudover gennemføres med lovforslaget en række tekniske ændringer i lov om Udbetaling Danmark.
Loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.