Betænkning afgivet af Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 10. april 2025
1. Ændringsforslag
Ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstilling
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget anerkender
behovet for at beskytte Danmarks kritiske infrastruktur mod angreb,
da konsekvenserne kan være alvorlige og i visse
tilfælde irreversible. Et veltilrettelagt angreb på
eksempelvis drikkevandsforsyningen, sundhedssystemet eller
energinetværket kan ikke blot forårsage midlertidige
forstyrrelser, men også føre til varige skader
på befolkningens sundhed, miljøet og samfundets
stabilitet. Når først skaden er sket, kan den ikke
nødvendigvis udbedres. Alternativet forholder sig derfor
kritisk til minimumsimplementeringen af aftalen. Det er
afgørende, at beskyttelsen af vores infrastruktur ikke
bliver et spørgsmål om mindst mulig implementering af
lovgivningen, men i stedet, at der sikres en robust og langsigtet
modstandsdygtighed.
Endvidere stiller Alternativet sig kritisk
over for lovforslagets implementeringsmodel, hvor reguleringen
flyttes ud af ministeriet og i stedet udmøntes gennem
sektorspecifikke bekendtgørelser. En sådan
fragmenteret tilgang kan øge kompleksiteten, skabe uklarhed
om ansvarsfordeling og i sidste ende svække indsatsen. Vi har
tidligere set lignende tendenser i miljøbeskyttelsesloven,
hvor en omfattende og uoverskuelig bekendtgørelsesstruktur
har ført til øget bureaukrati uden
nødvendigvis at styrke den miljømæssige
beskyttelse.
Når vi taler om kritisk
infrastruktur, har vi ikke råd til at gamble med sikkerheden.
En minimumsimplementering risikerer at efterlade sårbarheder
og kan betyde, at vi først erkender behovet for mere
omfattende beskyttelse, når det er for sent. Alternativet
forholder sig derfor kritisk til, om lovforslaget i sin
nuværende form formår at imødegå de
alvorlige trusler, det er tiltænkt at håndtere, idet vi
ser en risiko for, at utilstrækkelig implementering kan skabe
falsk tryghed frem for reel beskyttelse.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab, tiltrådt af udvalget:
1) Som
fodnote til lovforslagets titel
indsættes:
»1) Loven
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders
modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv
2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Ti-dende 2022, nr. L 333, side
164.«
[Indsættelse af EU-note i
lovforslaget]
Til § 2
2) I
nr. 7 ændres »kunne
føre til« til: »kan føre til«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring har til
formål at indsætte en EU-note i lovforslaget.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i
lovforslaget.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en
sproglig korrigering. Ændringen medfører ikke
materielle ændringer i lovforslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar
2025 og var til 1. behandling den 26. februar 2025. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvars-,
Samfundssikkeheds- og Beredskabsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
forsvarsministeren sendte den 5. juli 2024 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2023-24, FOU alm. del - bilag
208. Den 6. februar 2025 sendte ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab afholdt den 20. februar 2025 en teknisk gennemgang af
lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab til skriftlig besvarelse. Spørgsmålet
forventes besvaret inden 2. behandling.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Benny Engelbrecht (S) Bjarne
Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S)
Kasper Roug (S) Mogens Jensen (S) Flemming Møller Mortensen
(S) Simon Kollerup (S) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V)
Peter Juel-Jensen (V) nfmd. Hans
Christian Schmidt (V) Peter Have (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
Aaja Chemnitz (IA) Lise Bech (DD) Søren Espersen (DD)
Carsten Bach (LA) Alexander Ryle (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Mai Mercado (KF) Mads Fuglede (DD)
Alex Ahrendtsen (DF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten
Hønge (SF) Trine Pertou Mach (EL) Søren
Søndergaard (EL) Stinus Lindgreen (RV) Sascha Faxe (ALT)
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen,
Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders
modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv
2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Ti-dende 2022, nr. L 333, side
164.