L 140 Forslag til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed.

(CER-loven).

Af: Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V)
Udvalg: Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-02-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2025
Sat på dagsorden til 2. behandling 24-04-2025
Sat på dagsorden til 3. behandling 29-04-2025
Ministerområde:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Resumé:
Formålet med dette lovforslag er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/5557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) for samtlige af de sektorer, der er omfattet af direktivet, med undtagelse for energisektoren.

Med lovforslaget styrkes modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, som leverer tjenester, der er afgørende for samfundets funktioner.

Lovforslaget fastsætter bl.a. regler om identifikation af kritiske enheder, krav om modstandsdygtighedsforanstaltninger for kritiske enheder, baggrundskontrol af personer i kritiske enheder og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger.

Identifikationen af kritiske enheder foretages på baggrund af en national strategi og risikovurdering, som ifølge direktivet skal foreligge senest den 17. januar 2026.