Vil ministeren redegøre for, om de vurderinger og det skøn, som lovforslaget uddelegerer til sagsbehandlere i ministeriet, herunder vurderingen af, om fortabelse af dansk indfødsret ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab er foreneligt med EU-retten, samt vurderingen af eventuel genoptagelse af en tidligere afgjort sag og tilbagebetaling af genansøgningsgebyret som en genoptagelse, der ikke er gebyrpålagt, foretages i ministeriet af danske embedsmænd med dansk indfødsret eller kan foretages af udlændinge? Vil ministeren endvidere sikre, at afgørelserne journaliseres på en måde i ministeriet, så Folketingets Indfødsretsudvalg i fremtiden kan få indsigt i hvordan ministeriets medarbejdere udøver disse beføjelser i praksis, samt sikre, at der internt i ministeriet sker kontinuerlig kontrol af afgørelserne på ledelsesniveau, som minimum på kontorchefniveau, så det sikres, at der ikke i videre udstrækning end tilsigtet med lovforslaget, sker afgørelse om bevarelse af indfødsret, genoptagelse og tilbagebetaling af gebyrer?
Dato: 19-02-2025
Status: Endeligt besvaret
Emne:
bestyrelser og ledelse, indfødsrets og naturalisering