Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L
136 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 136:
Vil ministeren redegøre for, om de vurderinger og det skøn, som lovforslaget udde-
legerer til sagsbehandlere i ministeriet, herunder vurderingen af, om fortabelse af
dansk indfødsret ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab er foreneligt med
EU-retten, samt vurderingen af eventuel genoptagelse af en tidligere afgjort sag og
tilbagebetaling af genansøgningsgebyret som en genoptagelse, der ikke er gebyr-
pålagt, foretages i ministeriet af danske embedsmænd med dansk indfødsret eller
kan foretages af udlændinge? Vil ministeren endvidere sikre, at afgørelserne jour-
naliseres på en måde i ministeriet, så Folketingets Indfødsretsudvalg i fremtiden
kan få indsigt i hvordan ministeriets medarbejdere udøver disse beføjelser i praksis,
samt sikre, at der internt i ministeriet sker kontinuerlig kontrol af afgørelserne på
ledelsesniveau, som minimum på kontorchefniveau, så det sikres, at der ikke i vi-
dere udstrækning end tilsigtet med lovforslaget, sker afgørelse om bevarelse af ind-
fødsret, genoptagelse og tilbagebetaling af gebyrer?
Svar:
1.
Jeg kan generelt oplyse, at embedsmænd i Indfødsretskontoret ansættes efter
de samme regler som gælder for andre statslige embedsmænd.
Jeg har fuld tillid til, at alle ministeriets medarbejdere er loyale og neutrale i deres
sagsbehandling uanset deres nationalitet og til, at medarbejdere overholder de
pligter, der påhviler dem som upartiske embedsmænd
–
samt at alle afgørelser sker
ud fra de til enhver tid gældende regler.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for så vidt angår spørgsmålet om mi-
nisteriets journalisering og opbevaring af sager og afgørelser af ansøgninger om
dansk indfødsret henvise til besvarelsen af IFU L 136 - spørgsmål nr. 8.
4. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 2926
3122222
Side
1/2