L 136 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Baggrundsmateriale

Behandles i salen: 27-02-2025
Høringsnotat og -svar
Tidligere debatter
Nævnt i forslaget
Aftalekreds hæver gebyret i sager om statsborgerskab
Aftale indgået den 4. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance
Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2024
Aftale om indfødsret
Aftale indgået den 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2021
Forenede sager C- 684/22 - C-686/22 , Stadt Duisburg (Fortabelse af tysk statsborgerskab): Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. april 2024 - S.Ö. (C-684/22), N.Ö., M.Ö. (C-685/22), M.S. og S.S. (C-686/22) mod Stadt Duisburg (C-684/22), Stadt Wuppertal (C-685/22) og Stadt Krefeld (C-686/22) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Düsseldorf - Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse - unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - statsborgerskab i en medlemsstat og i et tredjeland - erhvervelse af statsborgerskab i et tredjeland - fortabelse ex lege af statsborgerskabet i medlemsstaten og af unionsborgerskabet - mulighed for at ansøge om bevarelse af statsborgerskabet i medlemsstaten før erhvervelsen af statsborgerskab i et tredjeland - individuel prøvelse af følgerne af fortabelsen af statsborgerskabet i medlemsstaten i forhold til EU-retten - omfang)
Sag C-689/21, Udlændinge- og Integrationsministeriet (Fortabelse af dansk statsborgerskab): Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. september 2023 - X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret - Danmark) (Præjudiciel forelæggelse - unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - borger med statsborgerskab i en medlemsstat og statsborgerskab i et tredjeland - fortabelse ex lege af statsborgerskab i medlemsstaten ved det fyldte 22. år på grund af manglende reel tilknytning til denne medlemsstat, når der ikke er indgivet en ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet inden den dato, hvor denne alder er nået - fortabelse af unionsborgerskabet - prøvelse af, om følgerne af denne fortabelse er proportionale i forhold til EU-retten - præklusionsfrist)
Sag C-221/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. marts 2019 - M.G. Tjebbes m.fl. mod Minister van Buitenlandse Zaken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State - Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse - unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - statsborgerskab i en medlemsstat og i en tredjestat - fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat og af unionsborgerskab - følger - proportionalitet)
Relevante love og regler
Lov nr. 1192 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret, integrationsloven og hjemrejseloven (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager, tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v., forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egenfinansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemmelen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige og genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.)
Lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020 om en satsreguleringsprocent
Lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten (Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.)
Lov nr. 173 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.)
Lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret)
Lov nr. 169 af 5. juni 1953, Danmarks Riges Grundlov (Grundloven)
Bekendtgørelse nr. 20 af 15. november 2017 af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap
Bekendtgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 af nordisk aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab
Bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret
Bekendtgørelse nr. 30 af 28. november 2002 af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (Børnekonventionen FN)
Bekendtgørelse nr. 19 af 13. februar 1969 af nordisk overenskomst af 15. januar 1969 om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborgerret
Bekendtgørelse nr. 54 af 7. juli 1960 om Danmarks ratifikation af konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling.
Bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954 om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede konvention om flygtninges retsstilling (Flygtningekonventionen).
Hvad er det?
Folketingets Bibliotek udarbejder en skræddersyet linkpakke/litteraturliste til alle lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler og redegørelser som hjælp til folketingsmedlemmernes ordførertaler. Dette kaldes baggrundsmateriale.

Biblioteket har valgt at gøre baggrundsmaterialet offentligt tilgængeligt. Materialet har dog karakter af at være et internt arbejdsredskab, der kan ses af eksterne.
Struktur
Baggrundsmaterialet består af forskellige afsnit. Det kan variere, hvor mange afsnit, der er i det enkelte baggrundsmateriale.

  • Under ”Høringssvar” finder du links til høringssvar og ministeriets høringsnotat. Høringssvar optræder kun i forbindelse med lovforslag
  • Under ”Tidligere debatter” er links til tidligere relevante parlamentariske dokumenter. Det kan være tidligere lov- eller beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser, § 20-spørgsmål eller udvalgsmateriale. Der linkes til Folketingets egen hjemmeside.
  • Under punktet ”Nævnt i forslaget” er medtaget materialer og kilder, der er nævnt i forslag eller bemærkninger. Hvis det er muligt, er der linket til en elektronisk version, men ellers vil der bare være en litteraturhenvisning.
  • ”Love og regler” – her finder du links til relevant lovgivning. Det gælder både lovgivning, der er nævnt i forslaget og andre regler. Her linkes til Retsinformation og EUR-Lex.
Offentliggørelse
Baggrundsmaterialet produceres til 1. behandlingen af det enkelte forslag eller til forhandlingen af forespørgslen eller redegørelsen. Målet er, at det offentliggøres senest fredag kl. 12 ugen før 1. behandlingen eller forhandlingen. Herefter vedligeholdes det ikke. Det publiceres i forbindelse med selve forslaget og kan findes i sagsoversigten. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et parlamentarisk dokument, men udelukkende et servicedokument med relevante links og litteratur.
Vær opmærksom på:
Baggrundsmaterialet er et arbejdsredskab og derfor ikke en del af den parlamentariske proces eller de parlamentariske dokumenter.

Baggrundsmaterialet kan være udarbejdet med en meget stram deadline. Tidspresset ved sene fremsættelser kan betyde, at der i forbindelse med enkelte forslag kan være medtaget meget få henvisninger til tidligere debatter. Der lægges generelt vægt på, at baggrundsmaterialet er kortfattet.

Ligeledes gælder, at da der er tale om et arbejdsredskab målrettet brugen i Folketinget, tilstræber baggrundsmaterialet ikke at være udtømmende. Det vil derfor fremstå som et øjebliksbillede ved tidspunktet for 1. behandlingen. Det kan ligeledes være meget varierende, hvor mange materialer og f.eks. tidligere debatter, der findes inden for de forskellige lovgivningsområder.
Forfattere
Folketingets Bibliotek er ansvarlig for produktionen af baggrundsmaterialet.
Adgang til det nævnte materiale
I baggrundsmaterialet kan der forekomme materialer uden links. Folketingets Bibliotek har i de tilfælde ikke mulighed for at levere materialet. I stedet henviser vi til følgende muligheder:

Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.

Folketingets Bibliotek er et internt bibliotek og er ikke åbent for offentligheden.
Abonnement
Det er muligt at abonnere på baggrundsmaterialet.

Tegn abonnement her
Du kan søge hjemmesider og materiale frem via Google
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk
Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1218 København K
Telefon: +45 3337 3338
Telefax: +45 3314 7060
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse vedrørende baggrundsmaterialet
Ophavsretten til baggrundsmaterialet tilhører Folketinget. Derimod er det i mange tilfælde ikke Folketinget, der har ophavsretten til det materiale, der linkes til. Baggrundsmaterialet må frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må baggrundsmaterialet ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Det er tilladt at linke til baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside.

Baggrundsmaterialet indeholder links til andre hjemmesider, der opdateres af andre organisationer. Folketinget fraskriver sig ethvert ansvar i denne forbindelse, herunder i relation til nøjagtighed, aktualitet og oprindelse af denne information.

Baggrundsmaterialet indeholder henvisninger til oplysninger af generel karakter. Har man brug for egentlig rådgivning, bør man altid henvende sig til en specialist på det pågældende område. Folketinget påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med forkert anvendelse af informationer i baggrundsmaterialet. Folketinget påtager sig ikke ansvar for eventuelt misbrug af Folketingets baggrundsmateriale.