Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. april 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk
indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen
for nordiske statsborgere, ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og
ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022, som
ændret ved lov nr. 487 af 13. maj 2023 og § 13 i lov nr.
1687 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »ligestilles med frihedsstraf«:
», eller i løbet af denne tid har afsonet en
frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles
hermed«.
2.
Efter § 5 A indsættes:
Ȥ 5 B. En tidligere
dansk statsborger, der har fortabt sin danske indfødsret i
medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om
dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
juni 2004, kan anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet
om at afgøre, om fortabelsen er forenelig med EU-retten,
når fortabelsen samtidig har medført en fortabelse af
den pågældendes unionsborgerskab.«
3. I
§ 8, stk. 1, 2. pkt., ændres
»indgivet inden dette tidspunkt tillade, at
indfødsretten bevares« til: »træffe
afgørelse om, at indfødsretten er bevaret ved det
fyldte 22. år«.
4. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4.000 kr.« til: »6.000
kr.«
5. I
§ 12, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nye punktummer:
»For ansøgere, der er fyldt 18
år, er født her i riget eller er indrejst her i riget
før det fyldte 8. år, og som inden det fyldte 25.
år indgiver ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation, betales et gebyr på 4.000 kr. For behandling
af anden genansøgning og efterfølgende
genansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation
betales et gebyr på 3.000 kr. De angivne beløb i 1.-4.
pkt. reguleres fra den 1. januar 2026 en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
6. I
§ 12, stk. 1, 3. pkt., der bliver
6. pkt., indsættes efter »naturalisation«:
», genansøgninger om dansk indfødsret ved
naturalisation«.
7. I
§ 12, stk. 1, 4. pkt., der bliver
7. pkt., ændres »eller ansøgning« til:
», ansøgning eller genansøgning«.
8. I
§ 12, stk. 1, 5. pkt., der bliver
8. pkt., udgår »en gang for ansøgning om
naturalisation,«.
9. I
§ 12, stk. 1, 7. pkt., der bliver
10. pkt., indsættes efter »ansøgningen«:
»eller genansøgningen«.
10. I
§ 12 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Ansøgning«: »eller
genansøgning«.
11. I
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Ansøgninger«:
»eller genansøgninger«.
12. I
§ 12 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »ansøgningen«:
»eller genansøgningen«.
13. I
§ 12 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »ansøgning«: »eller
genansøgning«.
14. I
§ 12 A, stk. 3, indsættes
efter »ansøgning«: »eller
genansøgning«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4-14.
Stk. 3. § 1, nr. 1,
finder ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet
over for Udlændinge- og Integrationsministeriet før
lovens ikrafttræden. For sådanne erklæringer
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 3,
finder ikke anvendelse for personer, der er fyldt 22 år
før den 1. november 1993. For disse personer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.