Fremsat den 29. januar 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om Energiklagenævnet
Kapitel 1
Energiklagenævnets kompetence og
uafhængighed
§ 1.
Energiklagenævnet er klageinstans for administrative
afgørelser, når det er fastsat ved lov eller i henhold
til lov.
Stk. 2.
Nævnet afgør spørgsmål om nævnets
kompetence i konkrete sager.
Stk. 3.
Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Kapitel 2
Energiklagenævnets
sammensætning
§ 2.
Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren.
Nævnet består af en formand, et antal
næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af erhvervsministeren efter indstilling.
Stk. 2.
Nævnets formand og næstformænd skal være
dommere.
Stk. 3.
Nævnets sagkyndige medlemmer skal repræsentere et
alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige
forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk
sagkundskab inden for områder omfattet af nævnets
kompetence.
Stk. 4.
Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i
medfør af stk. 6, kan erhvervsministeren genbeskikke eller
midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra
formanden.
Stk. 5.
Nævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til
fire år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden
kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.
Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
indstilling af sagkyndige medlemmer til nævnet.
§ 3.
Energiklagenævnets formand kan beslutte, at behandlingen af
en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller
flere sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes af
direktøren for Nævnenes Hus.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
indstilling af sagkyndige medlemmer til ad hoc-beskikkelse.
Kapitel 3
Energiklagenævnets afgørelsesmåde
og formandens kompetence
§ 4.
Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er skriftlig.
Formanden kan dog i særlige tilfælde bestemme, at sagen
skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter.
§ 5.
Afgørelse i den enkelte sag træffes af formanden eller
en næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige
medlemmer, jf. dog §§ 6 og 7.
Stk. 2.
Formanden bestemmer under hensyn til sagens karakter, hvilke
sagkyndige medlemmer der deltager i en sags behandling, herunder om
antallet skal være to, fire eller seks, jf. dog § 3.
Stk. 3.
Afgørelse træffes ved stemmeflerhed, jf. dog
§§ 6 og 7.
§ 6.
Formanden kan på Energiklagenævnets vegne afvise
klager, jf. § 8.
Stk. 2.
Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en
klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor
sagens parter har anmodet om dette.
Stk. 3.
Formanden kan på nævnets vegne træffe
afgørelse i sager om aktindsigt.
Stk. 4.
Formanden kan på nævnets vegne træffe
afgørelse i sager om anmodning om genoptagelse.
Stk. 5.
Formanden kan efter aftale med nævnet træffe
afgørelse på nævnets vegne i andre typer af
sager under nævnets kompetence.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
formanden kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning og i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
§ 7.
Formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter
§ 5, stk. 2, og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af
sekretariatet.
Kapitel 4
Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse
§ 8.
Energiklagenævnet kan afvise en klage, der er uegnet til at
danne grundlag for sagens behandling.
§ 9.
Energiklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af
en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en
sag indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse
sin prøvelse til de væsentlige forhold.
§
10. Hvis en sag vedrører en afgørelse, som har
betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af
et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de
forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse
af sager efter 1. pkt. lade myndighedens vurdering af hensynet til
behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå
med betydelig vægt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om, at stk. 1 skal finde anvendelse på
andre former for vedvarende energianlæg, virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst,
transport eller lagring af CO2.
§
11. Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for
klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for,
at nævnet kan behandle sagen. Nævnet afviser klagen,
hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har
tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle sagen. Nævnet kan dog undlade at afvise klagen
efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Stk. 2.
Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af
udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens
parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til
brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold.
Stk. 3.
Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive
yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger,
når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig
oplyst.
Stk. 4. En klage
kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser.
§
12. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren
Energiklagenævnets forretningsorden.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for nævnet.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om mål for
nævnets sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal
orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Kapitel 5
Administrative
bestemmelser, klage og søgsmål
§
13. Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af
Nævnenes Hus.
Stk. 2. Ansatte
i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om
møderet for retten i medfør af retsplejelovens §
260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i
Energiklagenævnet.
§
14. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet
følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet
efter.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene,
senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er
truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som
afgørelsen er truffet efter.
Kapitel 6
Digital
kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse
af klage
§
15. Indgivelse af klage og efterfølgende
kommunikation om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom
i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Stk. 2.
Nævnet afviser en klage, der ikke er indgivet i
overensstemmelse med stk. 1, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3.
Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige
forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening.
Stk. 4. En klage
kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage
over trufne afgørelser.
Stk. 5.
Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for
nævnet eller 1. instans ved at behandle sagen.
§
16. Forvaltningslovens § 19 finder ikke anvendelse for
oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital
selvbetjening.
Stk. 2.
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for parten til
at afgive en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort
tilgængelige via digital selvbetjening.
§
17. En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage
anses for indgivet, når den er tilgængelig for
myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens
udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget
af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 2.
Videresender myndigheden klagen til nævnet, sender
myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen
involverede med en frist for at afgive bemærkninger til
nævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 3.
Myndigheden skal straks underrette nævnet, hvis myndigheden,
efter at klagen er videresendt til nævnet, indgår i
forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klager om
forhold, der er af betydning for klagen. Nævnet kan
sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af
forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 4.
Myndighedens videresendelse af klagen til nævnet og
efterfølgende kommunikation om sagen med nævnet skal
ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor nævnet har truffet afgørelse
om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives
en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal
myndigheden snarest videresende klagen til nævnet. I
sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk.
2 ikke anvendelse.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§
18. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Klager,
der er indgivet før tidspunktet for lovens
ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet før
lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne
lov.
Stk. 3. For
beskikkelser af nævnsmedlemmer, der er foretaget før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse indtil beskikkelsesperiodens udløb.
Stk. 4.
Beskikkelser, der foretages første gang efter lovens
ikrafttræden, kan ske for en længere periode end 4
år.
Kapitel 8
Ændringer
i anden lovgivning
§ 19. I
lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på
søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27.
februar 2024, foretages følgende ændring:
1. § 6
b ophæves.
§ 20. I
lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 200 af 27. februar 2024, foretages
følgende ændring:
1. § 5
b ophæves.
§ 21. I
lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1031 af 6. september 2024, foretages følgende
ændringer:
1. § 66,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
2. I
§ 68, stk. 1, nr. 1, ændres
», og« til: ».«.
3. § 68,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og §
69 ophæves.
§ 22. I
lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.
februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 26 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »Energiklagenævnet,« til:
»Energiklagenævnet, og«.
2. I
§ 26 a, stk. 1, nr. 2,
ændres », og« til: ».«.
3. § 26 a,
stk. 1, nr. 3, ophæves.
4. § 27,
stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 23. I
lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1767 af 28. december 2023, foretages
følgende ændring:
1. § 22,
stk. 3, nr. 2, og § 25 ophæves.
§ 24. I
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som
ændret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1. § 37
b ophæves.
§ 25. I
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af
18. maj 2011, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, §
4 i lov nr. 640 af 11. juni 2024 og senest ved § 5 i lov nr.
673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. § 89,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2. I
§ 90, stk. 1, nr. 1, ændres
», og« til: ».«.
3. § 90,
stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91
ophæves.
§ 26. I
lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16.
august 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 674 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 50 a,
§ 52, nr. 3, og § 53 ophæves.
2. I
§ 52, nr. 1, ændres
»Energiklagenævnet,« til: »
Energiklagenævnet, og«.
3. I
§ 52, nr. 2, ændres »,
og« til: ».«.
§ 27. I
lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af
6. marts 2023, foretages følgende ændring:
1. § 7,
stk. 5, og § 8, ophæves.
§ 28. I
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024,
foretages følgende ændring:
1. § 20,
stk. 5 og 6, ophæves.
§ 29. I
lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts
2023, som ændret ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024
og § 6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 22, stk. 1, ændres
»reglerne i §§ 89 og 91« til: » §
89« og »reglerne i §§ 51 og 53«
ændres til: »§ 51«.
§ 30. I
lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 673 af 11, juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 29, stk. 4, nr. 1, ændres
»Energiklagenævnet,« til: »
Energiklagenævnet, og«.
2. I
§ 29, stk. 4, nr. 2, ændres
», og« til: ».«.
3. § 29,
stk. 4, nr. 3, og stk. 5, ophæves.
§ 31. I
lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og
om Green Labs DK-programmet, jf. lovbekendtgørelse nr. 895
af 28. august 2019, foretages følgende ændring:
1. § 16,
stk. 5-7, ophæves.
§ 32. I
offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6.
februar 2018, som ændret ved § 34 i lov nr. 1436 af 29.
juni 2021 og § 38 i lov nr. 612 af 11 juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 67, stk. 4, nr. 1, ændres
», og« til: ».«.
2. § 67,
stk. 4, nr. 2, og stk. 6, ophæves.
§ 33. I
lov om statstilskud til elintensive virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændring:
1. § 12,
stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
§ 34. I
olieberedskabslov, jf. lov nr. 354 af 24. april 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 21,
stk. 6, ophæves.
§ 35. I
miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, foretages følgende
ændring:
1. § 100
c ophæves.
§ 36. I
lov om rørført transport af CO2, jf. lov nr. 612 af
11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. §
31 ophæves.
§ 37. I
lov om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af
metanemissioner i energisektoren, jf. lov nr. 1453 af 10. december
2024, foretages følgende ændring:
1. § 15,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til stk. 5.
§ 38. I
vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28.
oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 677 af 11
juni 2024, foretages følgende ændring:
1. §§
80 d og 80 e ophæves.
§ 39. I
lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. §§
8 b og 8 c ophæves.
Kapitel 9
Territorialbestemmelse
§
40. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. Indledning | 2. Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. Energiklagenævnets kompetence
og uafhængighed | | | 2.1.1. Gældende ret | | | 2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.2. Energiklagenævnets
sammensætning | | | 2.2.1. Gældende ret | | | 2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.3. Energiklagenævnets
afgørelsesmåde og formandens kompetence | | | 2.3.1. Energiklagenævnets
afgørelsesmåde | | | | 2.3.1.1. Gældende ret | | | | 2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.3.2. Formandens kompetence | | | | 2.3.2.1. Gældende ret | | | | 2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.3.3. Bemyndigelse til
sekretariatet | | | | 2.3.3.1. Gældende ret | | | | 2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.4. Energiklagenævnets
sagsbehandling og prøvelse | | | 2.4.1. Generelt om
Energiklagenævnets prøvelse | | | | 2.4.1.1. Gældende ret | | | | 2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.4.2. Energiklagenævnets
prøvelse i sager af betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt | | | | 2.4.2.1. Gældende ret | | | | 2.4.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i
Energiklagenævnet | | | | 2.4.3.1. Gældende ret | | | | 2.4.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.4.4. Energiklagenævnets
forretningsorden, gebyr og mål for sagsbehandlingstiden | | | | 2.4.4.1. Gældende ret | | | | 2.4.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.5. Administrative bestemmelser, klage og
søgsmål | | | 2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed
for, at ansatte i Nævnenes Hus kan møde i retten for
Energiklagenævnet | | | | 2.5.1.1. Gældende ret | | | | 2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | | 2.5.2. Klage og søgsmål | | | | 2.5.2.1. Gældende ret | | | | 2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.6. Digital kommunikation | | | 2.6.1. Gældende ret | | | 2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
og den forslåede ordning | | 2.7. Lovens territoriale
gyldighedsområde | 3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. Administrative konsekvenser for
borgere | 6. Klimamæssige konsekvenser | 7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. Forholdet til EU-retten | 9. Hørte myndigheder og
organisationer mv. | 10. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer
afgørelser, kan der opstå tilfælde, hvor borgere
og virksomheder, som er konkret berørte heraf, eller
organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det
pågældende område, er uenige med den
pågældende myndighed om juridiske eller faktiske
forhold i forbindelse med afgørelserne. En hurtig og
effektiv løsning af sådanne tvister sikrer
retssikkerhed, forudsigelighed og stabilitet for både borgere
og erhvervsliv, ligesom myndighederne får hurtig vished for,
om deres afgørelser og praksis er lovmedholdelig.
I dag indeholder mere end 20
forskellige love en klageadgang til Energiklagenævnet, og
flere af disse indeholder også en hjemmel til at
fastsætte yderligere klageadgange i regler udsted i
medfør af loven.
Energiklagenævnets
nedsættelse og uafhængighed er reguleret i § 50 a
i lov om gasforsyning, og herudover er der yderligere eller
supplerende regler om nævnets virke og sammensætning i
hovedparten af de forskellige sektorlove, der indeholder en
klageadgang. Der findes således ikke i dag én samlet
lov, der regulerer alle forhold vedrørende nævnets
nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling.
Den spredte regulering af
Energiklagenævnet er uoverskuelig, og den medfører i
praksis udfordringer i forhold til såvel nævnets virke
som administration af nævnet. Den manglende samlede
regulering af nævnet adskiller sig også fra andre
sammenlignelige nævn som f.eks. Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og
Klagenævnet for Udbud, hvor en egentlig nævnslov
regulerer nævnene.
Formålet med lovforslaget er
at samle alle regler, der regulerer Energiklagenævnets
nedsættelse, virke og sammensætning i en
nævnslov. En samlet regulering af nævnets kompetence og
uafhængighed, nævnets sammensætning,
nævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence,
herunder delegation til sekretariatet, nævnets sagsbehandling
og prøvelse, og digital kommunikation og obligatorisk
digital selvbetjening ved indgivelse af klage sikrer en
overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse
af såvel nævnets sagsbehandling som administration af
nævnet.
Lovforslaget indeholder endvidere
på baggrund af erfaringerne med de gældende regler
nogle justeringer af reglerne for Energiklagenævnet, som skal
bidrage til en effektiv og hurtig sagsafvikling. Det er bl.a. i
forhold til at sikre et funktionsdygtigt nævn og
nødvendig sagkundskab, hensigtsmæssige og ensrettede
regler for beskikkelse af nævnsmedlemmer, brug af digital
kommunikation ved indgivelse af klage og efterfølgende
kommunikation med nævnet, og delegation til nævnets
formand og nævnets sekretariat.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Energiklagenævnets kompetence og
uafhængighed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a,
stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn
(Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer,
som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og
energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand beskikkes af ministeren. Det
følger af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren
fastsætter nævnets forretningsorden.
Energiklagenævnets kompetence
udledes herudover af de enkelte sektorlove, som hjemler klageadgang
til nævnet.
Det følger endvidere af
§ 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet selv afgør spørgsmål om
nævnets kompetence.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Nedsættelse af
Energiklagenævnet og nævnets uafhængighed
følger i dag udtrykkeligt af § 50 a i lov om
gasforsyning. Nævnets eksistens og uafhængighed er dog
ligeledes forudsat i sektorlovgivning - hovedsageligt på
energi- og forsyningsområdet - idet en række
sektorlove, hjemler klageadgang til nævnet. Disse sektorlove
afgrænser endvidere nævnets kompetence.
Energiklagenævnet er den
øverste uafhængige klageinstans for afgørelser,
der træffes på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område, og nævnet er også
den øverste administrative klageinstans for nogle enkelte
afgørelser, der træffes på
Miljøministeriets, Transportministeriets og
Beskæftigelsesministeriets områder. Selv om
nævnets eksistens, uafhængighed og kompetence er
forudsat i de sektorlove, der hjemler klageadgang til nævnet,
er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det alligevel er mest
hensigtsmæssigt, at der i en nævnslov findes
udtrykkelige bestemmelser om nævnets nedsættelse,
kompetence og uafhængighed.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at Energiklagenævnet er
klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det
fastsættes ved lov eller i henhold til lov. Nævnet
afgør selv spørgsmål om nævnets
kompetence, og nævnet er uafhængigt af instruktioner om
den enkelte sags behandling og afgørelse.
Den foreslåede ordning vil
medføre, at Energiklagenævnets eksistens, kompetence
og uafhængighed fremgår direkte af nævnsloven,
herunder at nævnet selv afgør spørgsmål
om nævnets kompetence.
Energiklagenævnet skal
være uafhængigt i relation til behandling og
afgørelse af de indbragte klager. Det udelukker dog ikke, at
nævnet og formanden kan få praktisk bistand, herunder
lade sig sekretariatsbetjene af medarbejdere i Nævnenes Hus
og udnytte fællesfaciliteter såsom IT mv. i
Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Energiklagenævnets
sammensætning
2.2.1. Gældende ret
Energiklagenævnets
grundsammensætning følger i dag udtrykkeligt af §
50 a i lov om gasforsyning.
Det følger af § 50 a,
stk. 1, at erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt
ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk
og juridisk sagkundskab. Nævnets formand beskikkes af
ministeren.
Energiklagenævnets
sammensætning er herudover reguleret i § 2 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet og i de enkelte sektorlove, hvor der er
fastsat regler, der fraviger eller supplerer bestemmelsen i lov om
gasforsyning.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at
Energiklagenævnet består af en formand, en
næstformand og en række sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af transport- og energiministeren (nu
erhvervsministeren). Det følger endvidere af § 2, stk.
2, at nævnets medlemmer skal repræsentere et alsidigt
kendskab til energimæssige forhold samt besidde juridisk og
teknisk sagkundskab. Endelig følger det af § 2, stk. 3,
at der beskikkes et medlem efter indstilling fra Dansk Industri og
et medlem efter indstilling fra Landbrugsrådet.
I bekendtgørelsens § 2,
stk. 4-12, er Energiklagenævnets sammensætning
reguleret i overensstemmelse med bestemmelser i nogle af de
relevante sektorlove men ikke alle.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 13, at medlemmerne beskikkes
for en periode af fire år.
2.2.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den
foreslåede ordning
Som anført oven for under
pkt. 2.1.2 er det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er mest
hensigtsmæssigt, at der i en nævnslov findes en
udtrykkelige bestemmelser bl.a. om nævnets nedsættelse.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse om, at
erhvervsministeren nedsætter Energiklagenævnet.
Efter gældende ret er
Energiklagenævnets grundsammensætning reguleret i lov
om gasforsyning. Denne grundsammensætning fraviges ellers
suppleres i en række af de forskellige sektorlove, der
hjemler klageadgang til nævnet. Nævnets
sammensætning er således i dag udelukkende blevet
overvejet i forhold til de konkrete klageadgange, og den spredte
regulering giver ikke mulighed for at vurdere den på baggrund
af nævnets samlede sagsportefølje mest
hensigtsmæssige sammensætning af nævnet.
Erhvervsministeriet finder, at
Energiklagenævnet ud over en formand bør bestå
af et antal næstformænd. Dette giver mulighed for
på baggrund af den aktuelle sagsportefølje i
nævnet at vurdere om og i givet fald hvor mange
næstformænd, der på et givent tidspunkt er behov
for i nævnet. F.eks. hvis der fastsættes permanente
klageadgange, der medfører et væsentligt øget
sagsinflow i nævnet, eller midlertidige puljeordninger, hvor
der er klageadgang til nævnet, og hvor der i en periode kan
forventes et væsentligt øget sagsinflow.
Det foreslås på den
baggrund, at Energiklagenævnet skal bestå af en
formand, et antal næstformænd og en række
sagkyndige medlemmer, der beskikkes af erhvervsministeren.
Det fremgår ikke af
gældende ret, at formandsskabet i Energiklagenævnet
skal være dommere. Nævnets nuværende formand er
efter en fast praksis byretsdommer, mens næstformanden er
jurist. Da de sager, der behandles af nævnet, er af meget
forskelligt omfang og karakter, strækkende sig fra enkle
sager af beskeden størrelse til meget komplicerede sager med
betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser,
er det efter Erhvervsministeriets opfattelse påkrævet,
at formandsskabet er dommere.
Energiklagenævnet behandler
mange forskellige sagstyper inden for de forskellige sektorlove
på energi- og forsyningsområdet. Det er f.eks. sager om
forundersøgelsestilladelse til havvindmølleparker,
sager om tilladelse til etablering af vindmølleparker
på området for vedvarende energi, sager om
undersøiske rørledninger efter kontinentalsokkelloven
og sager om udtræden af CO2-kvotelovens kvoteordning.
Herudover er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
i en løbende udvikling, hvor der f.eks. sker udvikling af
kendte energiformer, udbygning af vedvarende energi, kommer nye
energiformer, EU-regulering og klageadgange o.l. Nævnets
sagkyndige medlemmer skal være med til at sikre, at den til
enhver tid værende sagsportefølje i nævnet kan
oplyses og afgøres på et fagligt korrekt grundlag, og
at de hensyn, som de enkelte sektorlove under nævnets
kompetence har til formål at varetage, inddrages i
nævnets afgørelser.
Det er derfor Erhvervsministeriets
opfattelse, at Energiklagenævnets sammensætning som i
dag skal understøtte det nødvendige kendskab til
energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde
teknisk og juridisk sagkundskab og anden faglighed, der er
særlig relevant for afgørelsen af sager inden for
nævnets kompetence. Det er dog samtidig Erhvervsministeriets
opfattelse, at dette kendskab til de relevante områder samt
den nødvendige sagkundskab skal dække de klageadgange,
der til enhver tid er til nævnet, således at
reguleringen tager højde for, at der sker en løbende
udvikling på nævnets kompetenceområde med
tilførelse af nye klageadgange.
Erhvervsministeriet finder på
den baggrund, at det vil understøtte
Energiklagenævnets sagsbehandling bedst muligt og bidrage til
en mere effektiv administration af nævnet, hvis der for alle
sager, der behandles af nævnet, er en fælles pulje af
sagkyndige medlemmer, som repræsenterer et alsidigt kendskab
til erhvervs-, forsynings- og energimæssige forhold og
besidder juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab inden
for områder under nævnets kompetence.
Reglerne om beskikkelse af
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet foreslås
på den baggrund udformet, så antallet af sagkyndige
medlemmer kan fastlægges i overensstemmelse med det til
enhver tid værende behov i nævnet.
Det foreslås herudover, at
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
myndigheder mv. der indstiller sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet. Hermed bliver det muligt løbende at
tilpasse, hvem der skal indstille sagkyndige medlemmer ved
indførelse af nye klageadgange, ved ændrede behov for
sagkundskab i nævnet, hvis en organisation mv.
nedlægges eller ikke længere ønsker at indstille
medlemmer, hvis der oprettes nye relevante organisationer mv.
Med henblik på at sikre, at
Energiklagenævnet til enhver tid er funktionsdygtigt og har
de nødvendige sagkyndige medlemmer foreslås det
endeligt, at erhvervsministeren, hvis en indstillingsberettiget
organisation eller myndighed ikke efter anmodning indstiller et
eller flere medlemmer, kan genbeskikke eller midlertidigt beskikke
en sagkyndig på formandens anbefaling.
Det foreslås, at
nævnets medlemmer beskikkes for en periode af op til 4
år.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
Energiklagenævnet behandler
en bred vifte af sager også inden for højt
specialiserede områder, herunder områder hvor der meget
sjældent modtages klager. Erhvervsministeriet vurderer
derfor, at der kan opstå sager eller sagskomplekser, hvor der
vil være behov for ad hoc at beskikke et sagkyndigt medlem
til nævnet med den nødvendige viden i forhold til den
eller de specifikke sager, eller fordi et beskikket sagkyndigt
medlem med den relevante sagkundskab er inhabilt i forbindelse med
en konkret sag.
Reglerne om beskikkelse af
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet foreslås
på den baggrund udformet, så der kan ske ad hoc
beskikkelse af et sagkyndigt medlem, hvis det er nødvendigt
for en konkret sag eller et konkret sagskompleks. Det
foreslås også i forhold til ad hoc beskikkelser, at
erhvervsministeren fastsætter nærmer regler for, hvilke
myndigheder, organisationer mv. der indstiller sådanne
medlemmer. Det foreslås, at beskikkelsen skal kunne foretages
af direktøren for Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
og formandens kompetence
2.3.1. Energiklagenævnets
afgørelsesmåde
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage til
Energiklagenævnet skal indgives skriftligt. Det følger
herudover af § 13, stk. 1, at nævnets afgørelser
udfærdiges skriftligt. Det følger endvidere af §
11, stk. 1, at nævnet kan bestemme, om en sag skal forhandles
mundtligt med deltagelse af sagens parter.
Det følger af
bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at formanden på
nævnets vegne afgør, at der ikke skal foretages
mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Det følger af
bekendtgørelsens § 5, at formanden under hensyn til
sagens karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer
der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal
være to, fire eller seks. Det følger endvidere af
§ 12, stk. 1 og 2, at afgørelsen i den enkelte sag
træffes af formanden eller en stedfortræder og to, fire
eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer, og at afgørelser
træffes ved stemmeflerhed.
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at de gældende regler i det væsentlige skal
videreføres i en nævnslov.
Efter gældende ret skal
klager indgives skriftligt, og afgørelser udfærdiges
skriftligt. Det foreslås, at sagsbehandlingen ved
Energiklagenævnet også fremover som hovedregel skal
være skriftlig. Det betyder, at en klage skal indbringes
skriftligt for nævnet, og at sagsbehandlingen afsluttes med,
at klager modtager den skriftlige afgørelse fra
nævnet.
Der kan dog undtagelsesvist
forekomme sager af særlig principiel eller kompliceret
karakter, hvor det undtagelsesvist vil være
hensigtsmæssigt at have mundtlig forhandling af sagen. Det
foreslås derfor, at formanden for Energiklagenævnet som
efter gældende ret på eget initiativ eller på
baggrund af en anmodning fra klager eller den myndighed, der har
truffet afgørelsen, kan beslutte, at sagen skal undergives
mundtlig forhandling.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
Erhvervsministeriet finder, at det
på baggrund af Energiklagenævnets sagsportefølje
forsat er hensigtsmæssigt, at nævnet nedsættes
med en formand eller en næstformand og to, fire eller seks
beskikkede sagkyndige medlemmer. Det forudsættes, at en
afgørelse som udgangspunkt vil skulle træffes med
deltagelse af to eller fire beskikkedes sagkyndige medlemmer, og
kun i sager af særlig principiel karakter, af stor
samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for
sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle
træffes afgørelse med deltagelse af seks beskikkede
sagkyndige medlemmer.
Energiklagenævnets formand og
nævnets sekretariat er på baggrund af deres kendskab
til sagerne og deres kompleksitet nærmest til at vurdere,
hvor mange medlemmer nævnet skal nedsættes med til
behandlingen af den enkelte sag, herunder hvilken type sagkundskab
der er behov for.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at formanden under hensyn til
sagens karakter bestemmer, hvilke sagkyndige medlemmer der skal
deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være
to, fire eller seks.
Det vil i praksis være
sekretariatet som i forbindelse med behandlingen af klagen, som i
medfør af den foreslåede delegationsbestemmelse i
§ 7, jf. § 5, stk. 2, under hensyn til sagens karakter
vurderer, hvilke sagkyndige medlemmer der skal deltage i en sags
behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks.
Det foreslås endeligt, at
Energiklagenævnet som i dag skal træffe
afgørelse ved stemmeflerhed.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.3.2. Formandens
kompetence
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at formanden for
Energiklagenævnet er tillagt en kompetence til at
træffe afgørelse på nævnets vegne. Efter
bestemmelsens stk. 1, kan formanden på nævnets vegne
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget. Efter bestemmelsens stk. 2 kan formanden efter
nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse
på nævnets vegne i sager, der behandles efter
henholdsvis lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om CO2-kvoter eller regler udstedt i
henhold til disse love. Efter bestemmelsens stk. 3 og 4 kan
formanden på nævnets vegne afgøre, om en klage
skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette
er begæret, og afgøre, at der ikke skal foretages
mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret. Endeligt
fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at formanden efter
nærmere aftale med nævnet kan træffe
afgørelse om genoptagelse af en sag.
Bestemmelsen i § 6 suppleres
af bestemmelser i sektorlovgivningen, hvorefter formanden efter
nærmere aftale med Energiklagenævnet kan træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der
behandles efter den enkelte lov eller regler udstedt i henhold til
denne.
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Når kommuner eller statslige
myndigheder træffer afgørelser, kan der opstå
tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret
berørte heraf, eller organisationer, hvis opgave er
interessevaretagelse på det pågældende
område, er uenige med den pågældende myndighed om
juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med
afgørelserne. Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse
afgørende, at reguleringen af Energiklagenævnet
understøtter en hurtig og effektiv løsning af
sådanne tvister, sikrer retssikkerhed, forudsigelighed og
stabilitet for både borgere, erhvervsliv og myndighederne.
Dette forudsætter, at nævnets ressourcer anvendes
hensigtsmæssigt, og at det samlede nævn kun behandler
sager, hvor nævnsbehandling er hensigtsmæssig eller
nødvendig.
De sager, der er omfattet af
Energiklagenævnets kompetence, er af meget forskelligt omfang
og karakter, strækkende sig fra enkle sager af beskeden
størrelse eller sager vedrørende rent juridiske
spørgsmål til meget komplicerede sager med betydelige
økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Det foreslås på den
baggrund, at formanden for Energiklagenævnet som efter
gældende ret på nævnets vegne skal kunne afvise
klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
indgivet for sent, eller som er indgivet af en klager, som ikke er
klageberettiget.
Det foreslås endvidere, at
formanden for Energiklagenævnet som efter gældende ret
på nævnets vegne skal kunne afgøre, om en klage
skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor dette
er begæret.
Afgørelser i sager om
aktindsigt beror alene på en juridisk vurdering, hvorfor der
ikke er behov for deltagelse af beskikkede sagkyndige medlemmer.
Det foreslås på den baggrund, at formanden for
Energiklagenævnet på nævnets vegne skal kunne
træffe afgørelse i sager om aktindsigt. Den
foreslåede bestemmelse svarer til nævnets praksis i
dag.
Det foreslås ligeledes, at
formanden for Energiklagenævnet på nævnets vegne
skal kunne træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse. Bestemmelsen er en præcisering, der svarer til
nævnets praksis, således at det fremgår
udtrykkeligt, at kompetencen omfatter det at træffe
afgørelse om, hvorvidt en sag skal genoptages eller
træffe afgørelse om, hvorvidt en anmodning om
genoptagelse skal afvises, såfremt anmodningen ikke opfylder
kravene for genoptagelse.
Det foreslås endeligt, at
formanden for Energiklagenævnet efter nærmere aftale
med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager under nævnets kompetence, og at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
formanden kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og i sager hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
En lignende bemyndigelse findes
ikke i gældende ret. Energiklagenævnet behandler sager
på et område, som er i en løbende udvikling,
hvor der f.eks. sker udvikling af kendte energiformer, udbygning af
vedvarende energi, kommer nye energiformer og klageadgange o.l. Det
er derfor vigtigt, at nævnet også fremadrettet kan
håndtere og løse sagerne på den mest
hensigtsmæssige og effektive måde af hensyn til
borgere, erhvervsliv og myndigheder. Erhvervsministeriet finder
på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at
nævnet fremadrettet kan bemyndige formanden til at
træffe afgørelse på nævnets vegne i
enkeltstående sager eller sagskomplekser, hvor der f.eks. er
etableret en fast praksis af nævnet, eller hvor
afgørelsen alene beror på en juridisk vurdering.
Det er ligeledes
hensigtsmæssigt af hensyn til en effektiv sagsafvikling i
Energiklagenævnet, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at formanden kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Bemyndigelse
til sekretariatet
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 4 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at formanden kan bestemme, at opgaver
og beføjelser efter § 3, stk. 1, § 5, § 6,
stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, og
§ 15, stk. 1, varetages af sekretariatschefen.
Sekretariatschefen kan på den
baggrund tilrettelægge Energiklagenævnets arbejde,
fastlægge tid, sted og dagsorden for nævnets
møder og drage omsorg for udførelsen af nævnets
beslutninger. Sekretariatschefen kan ligeledes under hensyn til
sagens karakter bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer
der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal
være to, fire eller seks. Sekretariatschefen kan desuden
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget. Sekretariatschefen kan endvidere give meddelelse
om klagens indgivelse til de personer, virksomheder eller andre,
der tidligere har været part i sagen, samt til de
myndigheder, som har truffet afgørelse i denne.
Sekretariatschefen kan yderligere fastsætte en frist for
indgivelse af oplysninger og bestemme hvilke oplysninger og
udtalelser der bør indhentes. Sekretariatschefen kan
berigtige åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne
eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og
forglemmelser, som alene vedrører afgørelsens form.
Endeligt kan sekretariatschefen drage omsorg for, at nævnets
afgørelser udsendes snarest muligt efter, at voteringen har
fundet sted.
En sådan bemyndigelse skal
ifølge § 4, stk. 2, offentliggøres på
Energiklagenævnets hjemmeside.
2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
En stor andel af de klager, der i
dag modtages i Energiklagenævnet, er klager, som
vedrører lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, eller regler udstedt i medfør af loven
(byggepuljesager). Byggepuljesagerne er kendetegnet ved, at der er
en fast nævnspraksis, og for størstedelen af sagerne
at være mindre og ukomplicerede og alene bero på en
juridisk vurdering. Også på andre områder
træffes der afgørelser, hvor nævnet har en fast
praksis, og som udelukkende beror på en juridisk
vurdering.
Det er på den baggrund
Erhvervsministeriets opfattelse, at Energiklagenævnets
sekretariat, som varetages af Nævnenes Hus, fremover skal
kunne bemyndiges til at træffe afgørelse på
nævnets vegne i videre omfang end i dag, således at
nævnets indsats koncentreres om sager, hvor formandens eller
nævnets inddragelse er hensigtsmæssig eller
påkrævet. Dette understøtter en hurtig og
effektiv sagsbehandling uden at påvirke retssikkerheden for
borgere eller myndigheder.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at formanden kan bestemme, at
opgaver og beføjelser efter den foreslåede § 5,
stk. 2, og § 6, stk. 1-2, 5 og 7, varetages af
sekretariatet.
Sekretariatet vil ifølge den
foreslåede bestemmelse som efter gældende ret kunne
bemyndiges til under hensyn til sagens karakter at bestemme, hvilke
beskikkede sagkyndige medlemmer, der skal deltage i en sags
behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks.
Sekretariatet vil desuden
ifølge den foreslåede bestemmelse som efter
gældende ret kunne bemyndiges til at afvise klager, der ikke
er omfattet af Energiklagenævnets kompetence, er indgivet for
sent, eller som er indgivet af en klager, som ikke er
klageberettiget.
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at spørgsmålet om hvorvidt en klage skal
tillægges opsættende virkning, har karakter af en
umiddelbar vurdering af sagens omstændigheder på det
foreliggende grundlag. Det er med andre ord ikke hensigten, at der
i forbindelse med denne vurdering skal foretages en
tilbundsgående prøvelse af sagens realitet. Det er
derfor Erhvervsministeriets vurdering, at denne vurdering med
fordel kan varetages af Energiklagenævnets sekretariat, da
det er de foreliggende oplysninger i sagen, som ligger til grund
for afgørelsen.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at sekretariatet vil kunne
bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvorvidt en
klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor
dette er begæret.
Lovforslaget indeholder herudover
en bestemmelse om, at sekretariatet vil kunne bemyndiges til at
træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse.
Energiklagenævnet har efter
de almindelige forvaltningsretlige principper en pligt til at
genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis der er nye
faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der
er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et
andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved
nævnets tidligere stillingtagen til sagen, eller hvis
nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået
væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis der er
væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene i en
tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller
praksis. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at vurderingen af,
om en afgørelse skal genoptages, er en sag, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, som
kan varetages af nævnets sekretariat, og at sekretariatet
på en betryggende måde kan træffe
afgørelse om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse skal
afvises.
Lovforslaget indeholder endvidere
en bestemmelse om, at sekretariatet vil kunne bemyndiges til at
træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering, såfremt erhvervsministeren har fastsat
nærmere regler om, at formanden kan træffe
afgørelse på Energiklagenævnets vegne i
sådanne sager.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at sekretariatet vil kunne bemyndiges til at
træffe afgørelse i sager der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering. Bemyndigelsen forudsættes f.eks. at blive udnyttet
i sager efter lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, eller regler udstedt i medfør af loven
(byggepuljesager).
Adgangen til at bemyndige
sekretariatet til at træffe afgørelse på
formandens vegne vil ikke kunne udnyttes, hvis en sådan
bemyndigelse vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser, f.eks. særlige krav til
Energiklagenævnets uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse
2.4.1. Generelt om
Energiklagenævnets prøvelse
2.4.1.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret
bestemmelser om, at Energiklagenævnet kan afvise sager uden
realitetsprøvelse, såfremt en klage er uegnet til at
danne grundlag for sagens behandling.
Der findes i gældende ret
ikke generelle regler for Energiklagenævnets prøvelse.
Nævnets prøvelse er således reguleret af de
almindelige forvaltningsretlige regler.
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Erhvervsministeriets
opfattelse afgørende, at en nævnslov sikrer en
effektiv understøttelse af sagsbehandling i
Energiklagenævnet, og at det sikres, at de tvister
vedrørende lovligheden af myndighedsafgørelser, der
indbringes for nævnet, løses så hurtigt som
muligt, og dermed at nævnets afgørelser ikke
forsinkes. Det foreslås derfor, at hvis en klage
vedrører andre forhold end de, der er omfattet af den
påklagede afgørelse, den påklagede
afgørelse ligger uden for nævnets kompetence, klagen
er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister, eller
klagen er indgivet af en ikke klageberettiget, kan klagen afvises
uden realitetsprøvelse af nævnet.
Forslaget medfører, at
Energiklagenævnet vil kunne afvise en klage, der findes
uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, uden at
foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Når kommuner eller statslige
myndigheder træffer afgørelser, kan der opstå
tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret
berørte heraf, eller organisationer, hvis opgave er
interessevaretagelse på det pågældende
område, er uenige med den pågældende myndighed om
juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med
afgørelserne. En hurtig og effektiv løsning af
sådanne tvister sikrer retssikkerhed, forudsigelighed og
stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom
myndighederne får hurtig vished for, om deres praksis er
lovmedholdelig.
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse skal kunne tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt med henblik på at løse de
tvister, der er opstået mellem en myndighed og en klager.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en udtrykkelig bestemmelse om Energiklagenævnets
prøvelse, hvorefter nævnet kan begrænse sin
prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er
klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan
nævnet begrænse sin prøvelse til de
væsentligste. Den foreslåede bestemmelse svarer til
nævnets praksis, og der findes tilsvarende bestemmelser for
Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Energiklagenævnet vil dog som
i dag forsat efter omstændighederne have pligt til at
inddrage andre forhold end dem, der er klaget over, f.eks.
spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret
eller tilsidesættelse af grundlæggende
forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.
Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort
fra forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på
EU-retten, som nævnet i medfør af Danmarks EU-retlige
forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal dog
i forhold til sin prøvelse af mulige brud på EU-retten
ikke prøve forhold, som det ligger uden for de EU-retlige
forpligtelser at prøve ex officio. Formålet med det
foreslåede er at sikre, at hvis det ikke inden for
grænsen for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal
prøve ex officio, kan konstateres, at afgørelsen fra
1. instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det, der er
klaget over, uden, at nævnet foretager en nærmere
afdækning heraf i forbindelse med sin indledende behandling
af sagen - skal nævnet ikke bruge tid og ressourcer på
at afdække dette nærmere med henblik på at tage
stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves
og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets §§ 8 og 9 og bemærkningerne
hertil.
2.4.2. Energiklagenævnets prøvelse i sager af
betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 68,
stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at Erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det følger af § 1 i
bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om behandling af
klager vedrørende vedvarende energianlæg og
fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at hvis en
klage vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energianlæg i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de
forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse
af sager efter 1. pkt. lade 1. instans' vurdering af hensynet til
behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå
med betydelig vægt.
2.4.2.1. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at bestemmelsen i § 1 i bekendtgørelse om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg
og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, skal
videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at Energiklagenævnet skal begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en
afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt.
Nævnet skal endvidere ved prøvelsen af en sag lade
myndigheden som har truffet afgørelsen i 1. instans'
vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende
energi indgå med betydelig vægt, hvis klagen
vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, og hvis nævnet i medfør af den
lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal foretage
en fuld prøvelse af myndighedens afgørelse, dvs. en
prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold
samt afgørelsens hensigtsmæssighed.
Det foreslåede vil
indebære, at hvis en klage vedrører en
afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
Energiklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en
prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog
nedenfor, ligesom nævnet skal inddrage hensynet til
etablering af vedvarende energi, hvis nævnet i medfør
af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal
foretage en fuld prøvelse af myndighedens afgørelse.
Det foreslåede omfatter klager over alle afgørelser,
der har direkte betydning for etablering af vedvarende energi i
form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Bestemmelsen
omfatter endvidere repowering af sådanne vindmølle- og
solcelleanlæg.
Efter den foreslåede
bestemmelse vil Energiklagenævnet dog som i dag forsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end
det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om
overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse
af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om
f.eks. habilitet.
Myndigheden har typisk et
særligt lokalkendskab og - når der er tale om kommuner
- et folkevalgt mandat, idet sagerne efter gældende ret
behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det
omfang en afgørelse fra myndigheden angår forhold, som
har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a. beror på et
skøn, skal Energiklagenævnet i sin prøvelse af
skønnet udvise konkret tilbageholdenhed i forhold til de
dele af afgørelsen, hvor myndigheden har en sådan
særlig ekspertise, lokalkendskab eller et politisk mandat,
forudsat at dette aspekt er relevant bl.a. i henhold til det
konkrete retsgrundlag, der hjemler klageadgang til nævnet.
Formålet med bestemmelsen er at understrege, at nævnet
tillige skal lade myndighedens vurdering af hensynet til behovet
for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig
vægt, når nævnet vurderer myndighedens
udøvede skøn, herunder i forbindelse med vurderingen
af, om en afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling
hos myndigheden, eller om nævnet kan fastsætte
vilkår til afgørelsen som alternativ til
hjemvisning.
Den foreslåede bestemmelse er
afgrænset til klager der vedrører afgørelser,
som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt. Der er dog en stadig
udvikling på området for vedvarende energi med nye
typer af vedvarende energi, politiske prioriteter af
samfundsvigtige forhold o.l. Det foreslås på den
baggrund, at erhvervsministeren efter forhandling med den relevante
ressortminister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i
stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse på
andre former for vedvarende energi samt anlæg, bygninger,
virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i
Energiklagenævnet
2.4.3.1. Gældende ret
Energiklagenævnet er en del
af den offentlige forvaltning, og nævnet behandler
således klager efter officialprincippet. Det indebærer,
at nævnet er ansvarlige for, at der foreligger de oplysninger
og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for,
at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag
at træffe deres afgørelser på. Nævnet kan
i høj grad tage afsæt i de faktuelle oplysninger, som
fremgår af 1. instansens behandling af sagen, men de har
ansvaret for at sikre troværdigheden og korrektheden af
disse. Nævnet kan således vælge at lægge 1.
instansens fastlæggelse af faktum uprøvet til grund,
medmindre faktum bestrides, der foreligger nye oplysninger, eller
nævnet finder, at oplysningen af sagen i 1. instans har
været utilstrækkelig i forhold til de retsregler, som
nævnet anser for relevante for sagen.
Energiklagenævnet er desuden
ikke nødvendigvis forpligtede til rent faktisk at fremskaffe
nødvendige oplysninger f.eks. i tilfælde, hvor klager
eller andre parter enten som de eneste ligger inde med
oplysningerne, eller som de eneste gør gældende, at
yderligere oplysninger er relevante. Også efter EU-retten
anerkendes det, at parter er forpligtede til at samarbejde i
forbindelse med sagsoplysningen og herved fremlægge alle de
oplysninger, som parten er i stand til at give.
Det fremgår af § 21,
stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på
ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens
afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en
udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen gælder
ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden
afgørelsen træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det følger af § 2 i
bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om behandling af
klager vedrørende vedvarende energianlæg og
fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til
at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har
tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen
efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Det følger endvidere af
bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og
fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der
foreligger særlige forhold.
Det følger herudover af
bestemmelsens stk. 3, at Energiklagenævnet kan beslutte, at
en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at
sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme
med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at
sagen er tilstrækkelig oplyst.
Endeligt følger det af
bestemmelsens stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og 2 ikke kan
afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage
over trufne afgørelser.
2.4.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at bestemmelsen i § 2 i bekendtgørelse om
behandling af klager vedrørende vedvarende energianlæg
og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet skal
videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle
klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden
udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle
klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen, hvis der
foreligger særlige forhold. Den foreslåede bestemmelse
fraviger ikke officialprincippet, men den vil indebære, at
der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan
fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
påbegynde eller fortsætte behandlingen af klagen.
Det sker, at
Energiklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke
fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil
således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at
påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den
foreslåede ordning har til formål sikre, at en klager
ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke på
nævnets anmodning at angive, hvad der klages over. Det
understreges, at nævnet vil kunne fastsætte en frist
for klager til at uddybe sin klage med nødvendige
oplysninger, så nævnet enten kan påbegynde
sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige
forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes
således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen
har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og
oplysninger til, at nævnet kan påbegynde
sagsbehandlingen.
Den forslåede bestemmelse vil
endvidere indebære, at Energiklagenævnet vil skulle
afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den
fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag
for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen.
Den forslåede bestemmelse
skal sikre, at Energiklagenævnet ikke vil skulle
forsøge at realitetsbehandle en klage, hvis klager alene har
indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke
fyldestgørende klage, der f.eks. ikke indeholder
klagepunkter, der ikke gør det muligt at påbegynde
sagsbehandlingen, og ikke samarbejder ved inden for en rimelig
frist fastsat af nævnet at uddybe klagen således, at
den kan danne grundlag for, at nævnet kan påbegynde
sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen
altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed
sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til
ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af
klagen forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en
fyldestgørende klage og ikke efterfølgende
samarbejder om at sikre dette.
Energiklagenævnet vil dog
kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige
forhold. Nævnet skal i deres vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for
fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen,
herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at fristen
ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Energiklagenævnet
forudsættes i klager over ansøgninger om tilladelser,
som vil have betydning for muligheden for at etablere vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, at fastsætte korte frister for klagens
uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en
foreløbig eller ikke fyldestgørende klage.
Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger
andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog altid
fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i den
konkrete sag.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag
samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
Lovforslaget indeholder endvidere
en bestemmelse om, at Energiklagenævnet kan fastsætte
frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af
oplysninger mv. fra sagens parter, berørte myndigheder,
eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.
Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen,
medmindre der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse,
der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf.
også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil indebære, at der
indføres en udtrykkelig bestemmelse om
Energiklagenævnets adgang til at fastsætte frister for
afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra
sagens parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de
øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager, sagens øvrige parter,
berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke
samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er
nødvendige for klagens behandling.
I klager over afgørelser,
som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, forudsættes Energiklagenævnet i vid
udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at
fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters
adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning
enten med oplysninger, som de er nærmest til at
fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke
umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den
pågældende mener bør indgå i behandlingen
af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der
foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog
altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til
omstændighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse,
der ikke fraviger officialprincippet, vil endvidere indebære,
at Energiklagenævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden
udløbet af den fastsatte frist har besvaret nævnets
anmodning.
Formålet med den
foreslåede bestemmelse er som et supplement til § 21 i
forvaltningsloven at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke
samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser
eller oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om, og
som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister
ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de
øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning
samarbejder om sagens oplysning.
Energiklagenævnet vil dog
kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige
forhold. Nævnet skal i deres vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for
fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen,
herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke
samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser
eller oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om, og
som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan
nævnet, hvis det vurderes forsvarligt, og
oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på
den for de øvrige parter mest gunstige måde og
afgøre sagen på det forelæggende grundlag.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i
langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at
behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om
sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag,
aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås herudover, at
Energiklagenævnet kan beslutte, at klager ikke kan
fremsætte yderligere klagepunkter, og sagens parter ikke kan
afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til at træffe
afgørelse.
Det foreslåede er et
supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf. også dennes
stk. 2, nr. 2 og 3, og vil indebære, at der indføres
udtrykkelig hjemmel til, at Energiklagenævnet inden for
rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke
kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sagens parter ikke
kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til at træffe
afgørelse.
Energiklagenævnet vil fortsat
i medfør af officialprincippet være forpligtet til at
sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de
undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet
har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe
sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring samt adgangen til genoptagelse af en sag
finder fortsat anvendelse.
Det foreslås endeligt, at en
klage ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid
med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at
klage over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
2.4.4. Energiklagenævnets forretningsorden, gebyr og
mål for sagsbehandlingstiden
2.4.4.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a,
stk. 2, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Energiklagenævnets
forretningsorden er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 664
af 19. juni 2006 om forretningsorden for
Energiklagenævnet.
Der findes i sektorlovgivningen,
der hjemler klageadgang til Energiklagenævnet forskellige
bemyndigelsesbestemmelser til at fastsættes nærmere
regler om betaling af gebyr ved indgivelse af klage til
nævnet. Hjemlerne er ikke udnyttet i dag.
2.4.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at en forretningsorden fastsat ved
bekendtgørelse er mindre sårbar i forbindelse med
udskiftninger i personkredsen i Energiklagenævnet frem for en
forretningsorden fastsat af nævnet selv. En forretningsorden
på bekendtgørelsesniveau gør det ligeledes
lettere at lave nødvendige ændringer og tilpasninger
og skaber derudover mulighed for hensigtsmæssig ensretning
på tværs af nævn.
Det foreslås herefter, at
erhvervsministeren efter drøftelse med klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter Energiklagenævnets
forretningsorden. Formålet med forretningsordenen er at
sikre, at erhvervsministeren har mulighed for at fastsætte de
regler, der i almindelighed er behov for til at understøtte
et funktionsdygtig nævn.
I forretningsordenen vil der
på denne baggrund kunne optages generelle bestemmelser for
Energiklagenævnets virke, herunder f.eks. bestemmelser om
nævnets administration og virke, sagernes forberedelse og
behandling.
Erhvervsministeriet finder, at det
er hensigtsmæssigt, at muligheden for at fastsætte et
gebyr reguleres i nævnsloven. Det foreslås derfor, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler for betaling af et
gebyr ved indgivelse af klage til Energiklagenævnet.
Med "Klimaaftale for energi og
industri mv." (juni 2020) og "Klimaaftale om grøn
strøm og varme" (juni 2022) er Nævnenes Hus
tilført midler til et stående beredskab, så
sager om vind- og solprojekter (VE-sager) i perioden fra 2020 til
udgangen af 2026 kan behandles inden for en maksimal
sagsbehandlingstid på 6 måneder. Alle sager
vedrørende vind- og solprojekter er behandlet inden for de
forudsatte 6 måneder siden indførelsen af
beredskabet.
Med de politiske aftaler er der i
praksis indført et loft over sagsbehandlingstiden for sager
om vindmøller og solceller bl.a. ved
Energiklagenævnet.
Energiklagenævnet er et
uafhængigt domstolslignende rekursnævn og vil forsat
være det, hvilket betyder, at nævnet er
uafhængige af instruktioner om de enkelte sagers behandling
og afgørelse. Det vil derfor efter Erhvervsministeriets
opfattelse være mest korrekt, hvis der indsættes
udtrykkelig hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte
finansierede mål for nævnets sagsbehandlingstider som
f.eks. det, der følger af "Klimaaftale for energi og
industri mv.", i den foreslåede nævnslov. Sådanne
mål kan ifølge gældende ret fastsættes med
hjemmel i § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende
energi.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at erhvervsministeren kan
fastsætte mål for Energiklagenævnets
sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget skal orienteres,
hvis et fastsat mål ikke overholdes. Det foreslåede vil
indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte
sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som nævnet,
der sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering
af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager,
skal styre efter.
På baggrund af de politiske
aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende,
at der i bekendtgørelse fastsættes mål for
sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind indtil udgange af 2026.
På sigt vil der kunne
fastsættes mål for andre sager med særlig
prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks. CO2,
Power to X, biogas, fjernvarme, lagring af energi og infrastruktur
til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes
at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030
samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en
forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at
Energiklagenævnet har de fornødne ressourcer til en
sådan prioritering.
Der foreslås ligeledes, at
der bliver fastsat regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis
et fastsat mål ikke overholdes.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
2.5. Administrative
bestemmelser, klage og søgsmål
2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed for, at ansatte i
Nævnenes Hus kan møde i retten for
Energiklagenævnet
2.5.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke udtrykkelige
regler om, at Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af
Nævnenes Hus.
Adgangen til at møde i
retten som rettergangsfuldmægtig er generelt reguleret i
retsplejelovens § 260. Det fremgår af bestemmelsens stk.
2, at advokater er eneberettigede til at møde i retten som
fuldmægtige for sagens parter, medmindre andet følger
af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af bestemmelsens stk. 3, nr. 4,
fremgår det, at der dog kan mødes for en part i retten
ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er
kortere end 1 måned, og - når parten ikke selv er
advokat - ikke med det særlige formål at møde i
retten.
Det er i dag udtrykkeligt reguleret
for Planklagenævnet, jf. § 10, stk. 2, i lov om
Planklagenævnet med senere ændringer, og Miljø-
og Fødevareklagenævnet, jf. § 14, stk. 2, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet med senere
ændringer, at de ansatte i Nævnenes Hus kan møde
i retten for disse nævn.
2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Nævnenes Hus blev oprettet
som en selvstændig styrelse under Erhvervsministeriet med
virkning fra den 1. januar 2017. Nævnenes Hus har bl.a. til
opgave at sekretariatsbetjene en række uafhængige,
domstolslignende klagenævn, herunder bl.a.
Energiklagenævnet. Hensigten med etableringen af
Nævnenes Hus var at skabe én indgang for klager og et
stærkt, fagligt, juridisk miljø, der kan bidrage til
en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige
nævn, herunder i situationer, hvor der f.eks.
vedrørende det samme projekt klages over flere forskellige
afgørelser hos forskellige nævn.
Med etableringen af Nævnenes
Hus gik man således fra en konstruktion, hvor de
medarbejdere, der sekretariatsbetjener de enkelte nævn, var
ansat direkte under nævnene, til en konstruktion, hvor
medarbejderne er ansat i Nævnenes Hus, der fungerer som
fællessekretariat for de klagenævn, der er tilknyttet
styrelsen.
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at det fremgår
udtrykkeligt af en nævnslov, at Energiklagenævnets
administration varetages af et sekretariat, der tillige
bistår med behandling af de sager, der indbringes for
nævnet, og at det er Nævnenes Hus, der yder
sekretariatsbistand. Det er herudover Erhvervsministeriets
opfattelse, at fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes Hus
bør have den samme mulighed for at repræsentere
Energiklagenævnet i retssager, herunder møde i retten,
som de har i sager, der anlægges mod Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
Med lovforslaget foreslås det
på den baggrund, at ansatte i Nævnenes Hus skal anses
for ansat i Energiklagenævnet i relation til betingelserne
for møderet for retten i retsplejelovens § 260, stk. 3,
nr. 4.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil.
2.5.2. Klage og
søgsmål
2.5.2.1. Gældende ret
Det fremgår i dag i flere af
de sektorlove, der hjemler klageadgang til Energiklagenævnet,
at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser kan
indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at
nævnets afgørelse er truffet.
2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at bestemmelserne i sektorlovgivningen om, at
Energiklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om nævnets
afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6
måneder efter, at nævnets afgørelser er truffet
skal videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund en bestemmelse om, at Energiklagenævnets
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og at nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene, dog senest 6 måneder efter, at nævnet har
truffet afgørelse, medmindre andet følger af den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
2.6. Digital
kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse
af klage
2.6.1. Gældende ret
Indgivelse af klage til
Energiklagenævnet er i dag reguleret i § 7 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, hvoraf det fremgår, at klagen
skal indgives skriftligt til nævnet, og at klagen skal
være kommet frem til nævnet senest ved kontortids
ophør på den dag, hvor klagefristen
udløber.
Det er i dag muligt at indgive en
klage til Energiklagenævnet via digital selvbetjening, via
digital post eller via e-mail, og der findes ikke regler om,
hvordan klagen indgives eller for brug af digital
kommunikation.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets
opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at
gennemføre en ensretning af indgivelse af klager til
Energiklagenævnet, så borgerne ikke har flere
forskellige indgange til nævnet og den efterfølgende
kommunikation med nævnet, og samtidig sikre en
smidiggørelse af de administrative processer i nævnet.
Dette vil endvidere understøtte en effektiv sagsbehandling i
nævnet.
Lovforslaget indeholder på
den baggrund bestemmelser, der i det væsentlige svarer til
lignende bestemmelser i lov om Planklagenævnet og lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om sagen
med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere. Det foreslås endvidere, at
nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse
hermed.
Det foreslås i den
forbindelse, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en
klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Det
foreslås endvidere, at en klage ikke afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser. Endvidere foreslås, at nævnet kan
undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans
ved at behandle klagen.
Lovforslaget indebærer, at
borgere og virksomheder mv. vil være forpligtede til at
anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage og
efterfølgende kommunikation om sager med
Energiklagenævnet.
En klage vil herefter skulle sendes
via digital selvbetjening til den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Den digitale selvbetjeningsløsning skal
også fremover indeholde oplysninger til både borgere,
virksomheder og myndigheder om fremgangsmåden ved klage.
Afgørelser, der kan påklages til
Energiklagenævnet, vil skulle ledsages af en klagevejledning
med oplysning om proceduren for digital selvbetjening. Klagen vil
efter forslaget via selvbetjeningsløsningen skulle sendes
frem digitalt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Ordningen medfører i den forbindelse en pligt for den
myndighed, hvis afgørelse der påklages, til at
overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen og dermed
også en retlig mulighed for - men ikke pligt til - at
genoptage sagen til fuld realitetsbehandling. Med forslaget
foreslås det derfor, at der indføres en
remonstrationsordning, hvorefter klage til nævnet vil skulle
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, og at
myndigheden snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter modtagelsen af klagen skal videresende klagen til
klageinstansen, såfremt myndigheden vil fastholde
afgørelsen. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse
fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i
klagen anførte klagepunkter.
Dette gælder dog ikke i
tilfælde, hvor en klager er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere.
Hvis en myndighed modtager en klage
over en afgørelse truffet af denne uden brug af digital
selvbetjening fra en klager, som er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post, vil det herefter påhvile denne
myndighed at oprette klagen i den digitale
selvbetjeningsløsning, som anvendes i forbindelse med
videresendelse af klagen til Energiklagenævnet. Den
myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse,
vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om den
ønsker at fastholde sin afgørelse. Modtager
nævnet en klage direkte fra en klager, som er fritaget fra
Digital Post, vil forvaltningslovens almindelige regler om
vejledning og videresendelse finde anvendelse, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse
påhvile den myndighed, som modtager klagen, at
undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post.
Hvis en klager ikke er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil
Energiklagenævnet efter forslaget som hovedregel afvise
klager, der bliver indgivet uden anvendelse af digital
selvbetjening.
Såfremt en myndighed modtager
en klage, der er mangelfuld på grund af manglende anvendelse
af digital selvbetjening, vil myndigheden dog først skulle
vejlede klager om at anvende den digitale selvbetjening i stedet,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, herunder i form af
vejledning om helt grundlæggende spørgsmål,
f.eks. pligten til at anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, den digitale selvbetjenings
web-adresse, kontaktoplysninger til supportfunktion og
lignende.
Beslutningen om, hvorvidt en klage
skal afvises fra realitetsbehandling eller ej på grund af
manglende anvendelse af digital selvbetjening, er en
afgørelse, som indebærer den sagsbehandling, der
følger af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Modtages en klage uden anvendelse
af digital selvbetjening fra en borger, der er fritaget fra Digital
Post, vil behandlingen af klagen derimod ikke skulle afvente, at
Energiklagenævnet træffer en konkret
afgørelse.
Energiklagenævnet vil
undtagelsesvis kunne dispensere fra hovedreglen om, at nævnet
afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med den
foreslåede ordning, hvis der foreligger særlige
forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening.
Særlige forhold vil f.eks.
kunne foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige
handicap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, uden at disse er fritaget
fra Digital Post. Ligeledes vil gælde for borgere, der
mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder,
hvor hjælp og vejledning fra 1. instansen eller
Energiklagenævnet ikke konkret vurderes at være en
egnet løsning. Der vil således kunne foreligge
særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte
grupper, der gør, at borgeren ikke vil kunne anvende digital
selvbetjening. Tilsvarende vil der også være nogle
borgere fra de nævnte grupper, der vil kunne anvende digital
selvbetjening, og som derfor vil være forpligtet til at
anvende denne. Det forudsættes i øvrigt, at klage fra
flere personer i fællesskab, f.eks. en forening, vil skulle
indgives digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i
stand til at indgive klagen ved anvendelse af digital
selvbetjening.
Endvidere indebærer
forslaget, at Energiklagenævnet ikke vil kunne afvise en
klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale og
EU-retlige forpligtelser, der følger af f.eks.
Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet. Det
følger bl.a. af disse regler, at klageberettigede skal have
adgang til at få efterprøvet visse afgørelser,
handlinger eller undladelser på miljøområdet
enten ved domstolene eller ved et uafhængigt organ. Endvidere
skal der stilles tilstrækkelige og effektive retsmidler til
rådighed, der skal være rimelige, retfærdige,
betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Desuden indebærer forslaget,
at Energiklagenævnet på trods af manglende anvendelse
af digital selvbetjening i forbindelse med indgivelse af en klage
vil kunne beslutte at realitetsbehandle klagen, hvis nævnet
vurderer, at der ud fra en samlet vurdering alligevel er klare
økonomiske fordele ved at behandle klagen. Det kan f.eks.
være, hvis en klage indeholder så mange data, at den
digitale selvbetjening ikke er indrettet til at håndtere det,
og hvor det vil medføre betydelige omkostninger for
nævnet eller for 1. instansen, hvis den digitale
selvbetjeningsløsning skulle anvendes.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 15 og 17 og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget indeholder endvidere
en bestemmelse om, at § 19 i forvaltningsloven ikke finder
anvendelse for oplysninger, som er tilgængelige for en part
via digital selvbetjening. Energiklagenævnet kan
fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse,
når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via
digital selvbetjening.
Det forudsættes herved, at en
part med adgang til digital selvbetjening selv vil orientere sig i
nyt materiale, som gøres tilgængeligt, således
at parten kan antages at være bekendt med oplysningerne, og
at vedkommende er klar over, at oplysningerne kan eller vil blive
brugt i forbindelse med afgørelsen af sagen. Det
bemærkes, at en part med adgang til digital selvbetjening i
dag modtager en advisering, når der er nyt materiale
tilgængeligt, og det forudsættes med forslaget at dette
også fremover vil være tilfældet. En part med
adgang til digital selvbetjening vil herefter modtage en
orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt,
således at vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat
være forpligtet til at foretage partshøring efter
forvaltningslovens § 19 i forhold til parter, som ikke har
adgang til digital selvbetjening, eller som er fritaget for brug
heraf. I overensstemmelse med officialmaksimen vil nævnet
desuden fortsat være forpligtede til at indhente relevante
oplysninger fra parter som led i sagernes oplysning, herunder i
form af høringer med henblik på at belyse
problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har oplysninger
om.
Efter den foreslåede ordning
vil Energiklagenævnet have adgang til at fastsætte en
frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye
oplysninger bliver gjort tilgængelige via digital
selvbetjening. Forslaget skal særligt i tilfælde, hvor
en afgørelse i en sag er nærtforestående, sikre,
at parten indrømmes rimelig tid til at fremkomme med en
eventuel udtalelse, inden nævnet træffer
afgørelse i den pågældende sag.
Efter den foreslåede
bestemmelse bør Energiklagenævnet navnlig
fastsætte en frist for en part til at afgive en udtalelse,
hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ved
fastsættelsen af en frist for at afgive en udtalelse
bør den pågældende part gives rimelig tid til at
sætte sig ind i de nye oplysninger, som er blevet gjort
tilgængelige samt tid til at overveje en eventuel udtalelses
form og indhold. Ved fastsættelsen af fristens længde
vil der bl.a. kunne lægges vægt på oplysningernes
kompleksitet og omfang, samt om der er tale om oplysninger af en
karakter, der gør, at parten typisk vil have en interesse i
at lade en repræsentant eller sagkyndige vurdere sagen inden
afgivelse af en udtalelse. Fastsættelse af en frist vil dog
efter en konkret vurdering kunne undlades, hvis det efter
oplysningernes karakter eller sagens beskaffenhed i øvrigt
må anses for ubetænkeligt at træffe
afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Tilsvarende vil gælde, hvis udsættelse vil
medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens
afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens
afgørelse udsættes, findes at burde vige for
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have
væsentlige negative men begrænsede positive
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser
for det offentlige, da der er tale om en nævnslov for et
allerede etableret nævn, hvor der kun foretages mindre
justeringer i forhold til de gældende regler.
Det vurderes, at lovforslaget
efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative
konsekvenser for borgere
Med lovforslaget bliver det
obligatorisk at indgivelse af klage og efterfølgende
kommunikation om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom
i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Lovforslaget medfører
endvidere, at borgere med adgang til digital selvbetjening, selv
skal orientere sig i oplysninger, som bliver tilgængelige for
vedkommende via digital selvbetjening, herunder med henblik
på afgivelse af en udtalelse, i forbindelse med
Energiklagenævnets behandling af sager, idet nævnet
efter lovforslaget ikke vil være forpligtede til at foretage
en egentlig partshøring over sådanne oplysninger, jf.
forvaltningslovens § 19. Borgere vil som i dag modtage en
advis, når der er nye oplysninger i deres sag.
Energiklagenævnet er
også i dag knyttet op på en
digitalselvbetjeningsløsning i form af Nævnenes Hus'
klageportal, som også anvendes af f.eks. Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
Overgangen til obligatorisk digital selvbetjening giver derfor ikke
anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold
til en tryg og sikker håndtering af borgernes og
virksomhedernes data, herunder yderligere overvejelser i forhold
til databeskyttelsesforordningen, og løsningen anvender
allerede eksisterende offentlig it-infrastruktur, der også i
dag anvendes for Energiklagenævnet dog uden at være
obligatorisk.
6. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i
perioden fra den 30. september til den 11. november 2024 (43 dage)
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
KL, alle kommuner, Better Energy,
Biogas Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcelleforening, Danske Havne,
European Energy, Eurowind Energy, Forsyningstilsynet, Green Power
Denmark, HOFOR, Klimabevægelsen, Landbrug &
Fødevarer og Mejeriforeningen, Nationalpark Thy,
sekretariatet, Rådet for Bæredygtigt Byggeri,
Ørsted og Energinet.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser /mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Implementeringskonsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at have
begrænsede positive implementeringskonsekvenser for det
offentlige. | Lovforslaget skønnes ikke at have
væsentlige negative implementeringskonsekvenser for det
offentlige. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at have
begrænsede positive økonomiske konsekvenser for det
offentlige. | Lovforslaget skønnes ikke at have
væsentlige negative økonomiske konsekvenser for det
offentlige. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgere | Lovforslaget skønnes at have
begrænsede positive konsekvenser for borgere. | Lovforslaget skønnes ikke at have
væsentlige negative konsekvenser for borgere. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det følger af § 50 a,
stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn
(Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer,
som skal repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs- og
energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets kompetence
udledes herudover af de sektorlove, som hjemler klageadgang til
nævnet.
Det følger endvidere §
1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet selv afgør spørgsmål om
nævnets kompetence.
Det foreslås i § 1, stk.
1, at Energiklagenævnet er klageinstans for
administrative afgørelser, når det er fastsat ved lov
eller i henhold til lov.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet kan behandle klager
over afgørelser i alle tilfælde, hvor der er hjemlet
klageadgang til nævnet i en lov eller
bekendtgørelse.
Energiklagenævnet vil i
medfør af forslaget som i dag være den øverste
klagemyndighed for administrative afgørelser på
energi- og forsyningsområdet, i det omfang det
fastsættes i lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnets eksistens og rolle
som klageinstans for administrative afgørelser, når
det er fastsat ved lov eller i henhold til lov, fremgår
direkte af loven.
Det foreslås i § 1, stk.
2, at Energiklagenævnet afgør
spørgsmål om nævnets kompetence i konkrete
sager.
Beføjelsen, der er
almindelig for administrative klagenævn, vil efter forslaget
understøtte Energiklagenævnets uafhængige
domstolslignende karakter, hvorefter nævnet ikke kan modtage
tjenestebefalinger om den konkrete sags behandling og
afgørelse.
Det foreslås i § 1, stk.
3, at Energiklagenævnet er uafhængigt af
instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at Energiklagenævnets uafhængighed
fremgår direkte af loven.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at medlemmer af Energiklagenævnet skal
være uafhængige af Folketinget og regeringen, enhver
anden myndighed og privat organisation mv. med hensyn til
behandling og afgørelse af de sager, der indbringes for
nævnet. Energiklagenævnet er således ikke en del
af det almindelige over- og underordnelsesforhold mellem
Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus.
Uafhængigheden udelukker
ikke, at Energiklagenævnet kan sekretariatsbetjenes af
medarbejdere i Nævnenes Hus, samt at nævnet udnytter
fællesfaciliteter i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det følger af § 50 a,
stk. 1, i lov om gasforsyning, at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn
(Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer,
som skal repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs- og
energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets
sammensætning er herudover i dag reguleret i § 2, i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet og i de enkelte sektorlove, der hjemler
klageadgang til nævnet.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at
Energiklagenævnet består af en formand, en
næstformand og en række sagkyndige medlemmer, der
beskikkes af transport- og energiministeren (nu
erhvervsministeren). Det følger af bestemmelsens stk. 2, at
nævnets medlemmer skal repræsentere et alsidigt
kendskab til energimæssige forhold samt besidde juridisk og
teknisk sagkundskab. Der beskikkes et medlem efter indstilling fra
Dansk Industri og et medlem efter indstilling fra
Landbrugsrådet, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 4-12, hvordan
Energiklagenævnets sammensætning er reguleret i henhold
til nogle af de sektorlove, der hjemler klageadgang til
nævnet. Herudover følger det af § 2, stk. 13, at
medlemmerne beskikkes for en periode af fire år.
Det foreslås i § 2, stk.
1, at Energiklagenævnet nedsættes af
erhvervsministeren. Nævnet består af en formand, et
antal næstformænd og en række sagkyndige
medlemmer, der beskikkes af erhvervsministeren efter
indstilling.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at Energiklagenævnet ud over en formand
består af et antal næstformænd. Den
foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at
erhvervsministeren på baggrund af en konkret vurdering af
nævnets aktuelle behov vil kunne udnævne en eller flere
næstformænd. Hvis der på baggrund af
nævnets behov og den aktuelle sagsportefølje ikke
vurderes at være behov for en næstformand vil den
foreslåede bestemmelse medføre, at erhvervsministeren
vil kunne undlade at beskikke en sådan.
Beskikkelse af en eller flere
næstformænd vil f.eks. kunne være
hensigtsmæssigt, hvis der indføres nye permanente
klageadgange, der medfører et væsentligt øget
antal sager til nævnet, eller midlertidige puljeordninger
el.lign., hvor der er klageadgang til nævnet, og hvor der i
en periode kan forventes et væsentligt øget antal
sager.
Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at der beskikkes et antal sagkyndige
medlemmer til Energiklagenævnet. Antallet af sagkyndige vil
blive fastsat på baggrund af det til enhver tid værende
behov i nævnet i forhold til sagkundskab og sagsvolume. Den
foreslåede bestemmelse vil dermed sikre, at nævnets
størrelse og sagkundskab kan tilpasses løbende, samt
understøtte det nødvendige kendskab til energi-,
forsynings- og erhvervsmæssige forhold, idet de beskikkede
sagkyndige medlemmer vil besidde den tekniske og juridisk
sagkundskab og anden faglighed, der er særlig relevant for
afgørelsen af sager inden for nævnets kompetence.
Der findes i dag ikke regler om, at
Energiklagenævnets formand og næstformænd skal
være dommere.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at Energiklagenævnets
formand og næstformænd skal være dommere.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at såvel Energiklagenævnets formand
som eventuelle næstformænd skal være
udnævnte dommere. Dommere udpeges af den relevante
retspræsident, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.
Det foreslås i § 2, stk.
3, at Energiklagenævnets sagkyndige medlemmer skal
repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og
erhvervsmæssige forhold samt besidde juridisk,
økonomisk og teknisk sagkundskab inden for områder
omfattet af nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at de beskikkede sagkyndige medlemmer af
Energiklagenævnets samlet set vil besidde det fornødne
kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold
og juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab og anden
faglighed, så nævnets til enhver tid værende
sagsportefølje kan oplyses på et fagligt grundlag, og
at de hensyn, som de enkelte sektorlove under nævnets
kompetence har til formål at varetage, inddrages i
nævnets afgørelser. De beskikkede sagkyndige medlemmer
af nævnet vil kunne have erhvervet sådanne kompetencer
gennem uddannelse, erhvervserfaring, forskning mv.
Den foreslåede bestemmelse
vil således indebære, at der kan tages højde
for, at der sker en løbende udvikling på
Energiklagenævnets kompetenceområde bl.a. med
tilførelse af nye klageadgange, hvor behovet for sagkundskab
inden for nye sektorer eller fagområder kan opstå.
Det foreslås i § 2, stk.
4, at indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter
reglerne fastsat i medfør af det foreslåede stk. 6,
kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidig beskikke et
sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren i tilfælde af, at
en eller flere indstillingsberettigede efter anmodning ikke
indstiller et eller flere sagkyndige medlemmer, enten kan
genbeskikke et sagkyndigt medlem eller midlertidigt kan beskikke et
medlem efter indstilling fra formanden.
Den foreslåede bestemmelse
forudsættes anvendt i situationer, hvor en genbeskikkelse
eller midlertidig beskikkelse er nødvendig for at opretholde
et funktionsdygtigt Energiklagenævn, indtil der kan udpeges
et medlem efter indstilling af den pågældende
indstillingsberettigede eller en anden indstillingsberettiget efter
anmodning indstiller et medlem.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at Energiklagenævnets
medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med
mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem
beskikkes for den resterende del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at hvis et medlem udtræder i løbet
af 4-års-perioden, vil en indstillingsberettiget kunne blive
bedt om at indstille et nyt medlem for den resterende del af
perioden.
Det foreslås i § 2, stk.
6, at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren i en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om,
hvem der indstiller sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
Det vil med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse blive fastsat regler om, hvilke
myndigheder, institutioner, organisationer o.l., der skal indstille
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at
erhvervsministeren ved udnyttelse af bemyndigelsen vil
udvælge myndigheder, undervisningsinstitutioner, faglige
organisationer, interesseorganisationer o.l., der må antages
at kunne indstille sagkyndige medlemmer med den nødvendige
viden i forhold til de sager, der behandles af
Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af
sagkyndige medlemmer efter forslaget sker ikke med henblik
på, at det pågældende sagkyndige medlem skal
varetage særinteresser, men alene fordi den
pågældendes viden og sagkundskab på et
område er nødvendig ved behandlingen af sager i
nævnet. De beskikkede medlemmer af nævnet udpeges som
formand og eventuelle næstformænd, jf. også den
foreslåede § 1, stk. 3, således alene på
grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter
for de indstillende myndigheder, organisationer mv., og de
forventes således at besidde den til hvervet
nødvendige ekspertise. Spørgsmål om eventuel
inhabilitet afgøres i øvrigt af nævnet i
overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige regler
herom.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Der findes i dag ikke regler om ad
hoc beskikkelse af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
Det foreslås i § 3, stk.
1, at Energiklagenævnets formand kan beslutte, at
behandlingen af en sag kræver, at nævnet
tiltrædes af et eller flere sagkyndige medlemmer, der ad hoc
beskikkes af direktøren for Nævnenes Hus.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at direktøren for Nævnenes Hus i
tilfælde af, at formanden for Energiklagenævnet
vurderer, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet
tiltrædes af et eller flere sagkyndige medlemmer, kan
foretage ad hoc beskikkelse.
Det forudsættes, at den
foreslåede bestemmelse vil blive anvendt i de få
situationer, hvor der i forhold til en enkelt sag eller et
sagskompleks af ensartede sager opstår behov for ad hoc at
beskikke sagkyndige medlemmer med den nødvendige viden i
forhold til den eller de specifikke sager, fordi der ikke er
beskikket medlemmer med den nødvendige sagkundskab. Den
foreslåede bestemmelse vil også blive anvendt, hvis et
beskikket sagkyndigt medlem med den relevante sagkundskab er
inhabilt i forbindelse med en konkret sag, og der ikke er beskikket
andre medlemmer med den nødvendige sagkundskab.
Ved afgørelsen af sagen
træder et ad hoc beskikket sagkyndigt medlem i stedet for et
andet sagkyndigt medlem.
Den foreslåede bestemmelse
vil ligeledes kunne anvendes i den situation, hvor en
indstillingsberettiget, jf. det foreslåede § 2, stk. 4,
ikke indstiller rettidigt, og sagsbehandlingen i den konkrete sag
derved ville blive unødigt forlænget, såfremt
der ikke sker ad hoc-beskikkelse.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om indstilling af sagkyndige
medlemmer til ad hoc-beskikkelse.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren i en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om,
hvem der indstiller ad hoc sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
Det vil med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse blive fastsat regler om, hvilke
myndigheder, institutioner, organisationer o.l., der skal indstille
ad hoc sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at
erhvervsministeren ved udnyttelse af bemyndigelsen vil
udvælge myndigheder, undervisningsinstitutioner, faglige
organisationer, interesseorganisationer o.l., der må antages
at kunne indstille sagkyndige medlemmer med den nødvendige
viden i forhold til de sager, der behandles af
Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af ad
hoc sagkyndige medlemmer efter forslaget sker ikke med henblik
på, at det pågældende sagkyndige medlem skal
varetage særinteresser, men alene fordi den
pågældendes viden og sagkundskab på et
område er nødvendig ved behandlingen af sager i
Energiklagenævnet. De beskikkede ad hoc medlemmer af
nævnet udpeges, jf. også den foreslåede § 1,
stk. 3, således alene på grund af deres faglighed og
ikke som interesserepræsentanter for de indstillende
myndigheder, organisationer mv., og de forventes således at
besidde den til hvervet nødvendige ekspertise.
Spørgsmål om eventuel inhabilitet afgøres i
øvrigt af nævnet i overensstemmelse med
forvaltningsrettens almindelige regler herom.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
4
Det følger af § 7, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage til
Energiklagenævnet skal indgives skriftligt. Bestemmelsen
suppleres af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at nævnets afgørelser udfærdiges
skriftligt. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens
§ 11, stk. 1, at nævnet kan bestemme, om en sag skal
forhandles mundtligt med deltagelse af sagens parter.
Det følger af
bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at formanden på
nævnets vegne afgør, at der ikke skal foretages
mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Det foreslås i § 4 at sagsbehandlingen ved
Energiklagenævnet er skriftlig. Formanden kan dog i
særlige tilfælde bestemme, at sagen skal behandles
mundtligt med deltagelse af sagens parter.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en sag vil skulle indbringes skriftligt for
Energiklagenævnet, og at sagen vil blive afsluttet med, at
klager modtager en skriftlig afgørelse fra nævnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at formanden for
Energiklagenævnet på eget initiativ kan beslutte, at
sagen skal behandles mundtligt. Det forudsættes, at mundtlig
behandling af en sag kun undtagelsesvist vil kunne komme på
tale, f.eks. ved sager af særlig principiel eller kompliceret
karakter, hvor det undtagelsesvist vil være
hensigtsmæssigt at have mundtlig behandling af sagen.
Klager og den myndighed, der har
truffet afgørelsen, vil kunne anmode om mundtlig behandling
af en sag, hvorefter formanden for Energiklagenævnet
beslutter, om der foreligger særlige grunde, som gør,
at anmodningen undtagelsesvist bør imødekommes,
f.eks. ved sager af særlig principiel eller kompliceret
karakter, hvor det undtagelsesvist vil være
hensigtsmæssigt at have mundtlig behandling af sagen.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
5
Det følger af § 5 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at formanden under hensyn til sagens
karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal
deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være
to, fire eller seks.
Det følger af
bekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, at
afgørelsen i den enkelte sag træffes af formanden
eller en stedfortræder og to, fire eller seks beskikkede
sagkyndige medlemmer, og at afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at afgørelse i den
enkelte sag træffes af formanden eller en næstformand
og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. dog de
foreslåede §§ 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at i afgørelsen af den enkelte sag
deltager formanden eller en næstformand og to, fire eller
seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse på afgørelser, der træffes af
formanden eller sekretariatet efter de foreslåede
§§ 6 og 7.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at formanden under hensyn
til sagens karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der deltager i en sags behandling, herunder om antallet
skal være to, fire eller seks, jf. dog § 3.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnets formand under
hensyn til sagens karakter og den nødvendige sagkundskab til
sagens behandling vil skulle bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der skal deltage i behandlingen af den enkelte sag,
herunder om antallet skal være to, fire eller seks. Formanden
vil endvidere skulle træffe beslutning om, hvorvidt det
undtagelsesvist er påkrævet, at nævnet
tiltrædes af et eller flere ad hoc beskikkede sagkyndige
medlemmer, jf. den foreslåede § 3.
Det forudsættes, at kun i
sager af særlig principiel karakter, af stor
samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for
sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle
deltage seks beskikkede sagkyndige medlemmer.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at afgørelser
træffes ved stemmeflerhed, jf. dog §§ 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at afgørelser, der træffes af
nævnet træffes ved stemmeflerhed. Bestemmelsen finder
ikke anvendelse på afgørelser, der træffes af
formanden eller sekretariatet efter de foreslåede
§§ 6 og 7.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
6
Kompetencen for formanden for
Energiklagenævnet til i bestemte sager at træffe
afgørelse på vegne af nævnet er reguleret i
§ 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet.
Det følger af § 6, stk.
1, at formanden på Energiklagenævnets vegne kan afvise
klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget.
Det følger af § 6, stk.
2, at formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter henholdsvis lov om
elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om naturgasforsyning og lov
om CO2-kvoter eller regler udstedt i henhold til disse love.
Det følger af § 6, stk.
3, at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
afgøre, om en klage skal tillægges opsættende
virkning i sager, hvor dette er begæret.
Det følger af § 6, stk.
5, at formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om
genoptagelse af en sag.
Formandens kompetence udledes
herudover af de enkelte sektorlove, der hjemler klageadgang til
Energiklagenævnet, og hvorefter formanden efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter den enkelte lov
eller regler udstedt i henhold til denne.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at formanden på
Energiklagenævnets vegne kan afvise sager, jf. § 8
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden vil kunne afvise klager, der ikke
er omfattet af Energiklagenævnets kompetence efter den
foreslåede § 1, stk. 1, er indgivet for sent i henhold
til de klagefrister, der er fastsat i lovgivningen, eller som er
indgivet af en, som ikke er klageberettiget.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at formanden på
Energiklagenævnets vegne kan afgøre, om en sag skal
tillægges opsættende virkning i sager, hvor sagens
parter har anmodet om dette.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden på Energiklagenævnets
vegne vil kunne afgøre, om en sag skal tillægges
opsættende virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet
om dette.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at formanden på
Energiklagenævnets vegne kan træffe afgørelse i
sager om aktindsigt.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden på Energiklagenævnets
vegne vil kunne træffe afgørelse i sager om aktindsigt
i nævnets sager og sager vedrørende klager over
afgørelser om aktindsigt truffet af andre myndigheder, hvor
der er klageadgang til nævnet.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at formanden på
Energiklagenævnets vegne kan træffe afgørelse i
sager om anmodning om genoptagelse.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden på Energiklagenævnets
vegne i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
regler for genoptagelse vil kunne træffe afgørelse om,
hvorvidt en sag skal genoptages eller træffe afgørelse
om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse skal afvises fordi
betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt.
Efter det foreslåede § 6, stk. 5, kan formanden efter aftale
med Energiklagenævnet træffe afgørelse på
nævnets vegne i andre typer af sager under nævnets
kompetence.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden for Energiklagenævnet efter
nærmere aftale med nævnet generelt vil kunne
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager
under nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse
forudsættes anvendt i situationer, hvor
Energiklagenævnet har etableret en fast praksis, og i sager
hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at formanden kan
træffe afgørelse på Energiklagenævnets
vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning og i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om, at formanden kan træffe
afgørelse på Energiklagenævnets vegne i sager,
der ikke indeholder spørgsmål af større eller
principiel betydning, og i sager hvis afgørelse alene beror
på en juridisk vurdering.
Den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt, således at formanden for
Energiklagenævnet vil kunne træffe afgørelse
på nævnets vegne i sager, hvor der inden for et
lovområde under Energiklagenævnets kompetence er sager,
som er kendetegnet ved, at der foreligger en fast praksis, og hvor
sagerne som udgangspunkt er ukomplicerede og alene beror på
en juridisk vurdering.
Hvis formanden vurderer, at
forudsætningerne for at træffe afgørelse i en
konkret sag på vegne af Energiklagenævnet ikke er til
stede, vil formanden kunne beslutte, at den konkrete sag i stedet
skal behandles af nævnet, jf. den foreslåede § 5,
stk. 1 og 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
formanden vurderer, at inddragelse af sagkyndige medlemmer i den
konkrete sag er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Det forudsættes for
nuværende, at det i en bekendtgørelse vil blive
fastsat, at formanden på Energiklagenævnets vegne kan
træffe afgørelse i sager efter lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (de såkaldte
byggepuljesager).
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
7
Det følger af § 4 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at formanden kan bestemme, at opgaver
og beføjelser efter bekendtgørelsens § 3, stk.
1, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2,
§ 13, stk. 2, og § 15, stk. 1, varetages af
sekretariatschefen.
Sekretariatschefen kan på den
baggrund tilrettelægge Energiklagenævnets arbejde,
fastlægge tid, sted og dagsorden for nævnets
møder og drage omsorg for udførelsen af nævnets
beslutninger. Sekretariatschefen kan ligeledes under hensyn til
sagens karakter bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer
der skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal
være to, fire eller seks. Sekretariatschefen kan desuden
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er
indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er
klageberettiget. Sekretariatschefen kan endvidere give meddelelse
om klagens indgivelse til de personer, virksomheder eller andre,
der tidligere har været part i sagen, samt til de
myndigheder, som har truffet afgørelse i denne.
Sekretariatschefen kan yderligere fastsætte en frist for
indgivelse af oplysninger og bestemme hvilke oplysninger og
udtalelser der bør indhentes. Sekretariatschefen kan
berigtige åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne
eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og
forglemmelser, som alene vedrører afgørelsens form.
Endeligt kan sekretariatschefen drage omsorg for, at nævnets
afgørelser udsendes snarest muligt efter, at voteringen har
fundet sted.
Det følger af
bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at en bemyndigelse efter
stk. 1, skal offentliggøres på
Energiklagenævnets hjemmeside.
Det foreslås i § 7, at formanden kan bestemme, at
opgaver og beføjelser efter de foreslåede bestemmelser
i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af
sekretariatet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at formanden vil kunne bestemme, at opgaver og
beføjelser efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1, 2, 4
og 6, varetages af Nævnenes Hus som sekretariatet for
nævnet.
Der vil efter det foreslåede
kunne ske delegation til sekretariatet af opgaven efter § 5,
stk. 2, hvorefter sekretariatet under hensyn til sagens karakter
kan bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal
deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal være
to, fire eller seks.
Der vil efter det foreslåede
ligeledes kunne ske delegation til sekretariatet af
beføjelsen efter § 6, stk. 1, hvorefter sekretariatet
kan afvise klager, jf. § 8.
Der vil efter det foreslåede
ligeledes kunne ske delegation til sekretariatet af
beføjelsen efter § 6, stk. 2, hvorefter sekretariatet
kan afgøre, om en sag skal tillægges opsættende
virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette.
Der vil efter det foreslåede
ligeledes kunne ske delegation til sekretariatet af
beføjelsen efter § 6, stk. 4, hvorefter sekretariatet
kan træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse.
Der vil efter det foreslåede
ligeledes kunne ske delegation til sekretariatet af
beføjelsen efter § 6, stk. 6, hvorefter sekretariatet,
såfremt erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler herom, kan træffe afgørelse i sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning og i sager, hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering.
Det forventes, at delegation af
opgaver til Energiklagenævnets sekretariat i vidt omfang vil
sikre en hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af
nævnets ressourcer, og hermed, at disse udnyttes til at
træffe afgørelse i sager, hvor nævnets
sagkundskab er påkrævet, herunder i sager af mere
principiel karakter og sager, der ikke alene beror på en
juridisk vurdering, idet nævnets sekretariat i videre omfang
vil kunne træffe afgørelser på nævnets
vegne.
Delegation til sekretariatet
forudsætter, at sekretariatet til enhver tid har de
nødvendige kompetencer og i øvrigt har oparbejdet et
grundlæggende kendskab til nævnets sagsområde og
de relevante sagstyper.
Det forudsættes, at formanden
for Energiklagenævnet løbende vurderer, i hvilket
omfang kompetencen til at træffe afgørelse på
nævnets vegne bør delegeres til sekretariatet,
således at nævnets ressourcer anvendes mest
hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
8
Der findes i dag ikke regler om, at
Energiklagenævnet kan afvise sager uden
realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet til at
danne grundlag for sagens behandling.
Det foreslås i § 8, at er en klage uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling, kan Energiklagenævnet afvise
klagen.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en klage f.eks. vil kunne afvises, hvis
klagen vedrører andre forhold, end de, der er omfattet af
den påklagede afgørelse, eller hvis klagen ikke
fremtræder som en klage. En klage, der er indgivet for sent i
forhold til de fastsatte frister, eller er indgivet af en person,
der i henhold til sektorlovgivningen ikke er klageberettiget, vil
ligeledes kunne afvises uden realitetsprøvelse.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
9
Der findes i dag ikke generelle
regler om Energiklagenævnets prøvelse. Nævnets
prøvelse er således reguleret af de almindelige
forvaltningsretlige regler.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at Energiklagenævnet
kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til
de forhold, der er klaget over.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet vil kunne
begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de
forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog fortsat have
mulighed for og efter omstændighederne pligt til at inddrage
andre forhold end det, der er klaget over, f.eks.
spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret
eller tilsidesættelse af grundlæggende
forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.
Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort
fra forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på
EU-retten, som nævnene i medfør af Danmarks EU-retlige
forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet
forudsættes dog i forhold til nævnets prøvelse
af mulige brud på EU-retten ikke at prøve forhold, som
det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser at prøve ex
officio.
Energiklagenævnet vil
således kunne prøve andre dele af afgørelsen
end de påklagede, ligesom nævnet vil kunne oplyse sagen
yderligere både i forhold til klagetemaet og til belysning af
de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at
inddrage i sagsbehandlingen.
Det forudsættes, at
prøvelsesintensiteten i almindelighed vil afhænge af
Energiklagenævnets sammensætning, de tildelte
ressourcer, nævnets sagsbehandling og af 1. instansens
afgørelse, og vil kunne variere, idet nævnet må
sondre mellem om det, der konkret skal efterprøves, er 1.
instansens anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grundlag
eller afgørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed
(herunder også afgørelsens proportionalitet).
Som udgangspunkt foretager
Energiklagenævnet en fuld prøvelse af 1. instansens
afgørelse (dvs. at nævnet prøver både
retlige og faktiske spørgsmål), medmindre der i den
enkelte sektorlov er særligt fastsatte begrænsninger i
denne del af prøvelsen. Udgangspunktet ved prøvelsen
af sagens faktum er officialprincippet, og nævnet kan
vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af
faktum uprøvet til grund, medmindre faktum bestrides, der
foreligger nye oplysninger eller hvis nævnet finder, at
oplysningen af sagen i 1. instans har været
utilstrækkelig i forhold til de retsregler, som nævnet
anser for relevante for sagen. For nævnsprøvelse af
afgørelsernes hensigtsmæssighed, rimelighed,
formålstjenlighed mv. gælder, at nævnet under
hensyn til forudsætningerne om prøvelsesintensiteten
kan vælge at prøve disse elementer fuldt ud, medmindre
lovgivningen indeholder en særlig begrænsning.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at hvis en sag indeholder
flere klagepunkter, kan Energiklagenævnet begrænse sin
prøvelse til de væsentlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at hvis en klage indeholder flere klagepunkter,
vil Energiklagenævnet kunne indskrænke sig til alene at
forholde sig til de væsentlige klagepunkter, herunder navnlig
klagepunkter, som efter nævnets opfattelse vil kunne
føre til, at den påklagede afgørelse
ophæves, ændres eller hjemvises til fornyet behandling
hos 1. instansen.
Det bør dog anføres i
Energiklagenævnets afgørelse, om den påklagede
afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige
mangler, så risikoen for at gentage disse mindskes. Dette
indebærer dog ikke en pligt til en fuldstændig
gennemgang af sagen med henblik på at konstatere eventuelle
øvrige væsentlige mangler ved afgørelsen. Det
bør ligeledes anføres i afgørelsen, hvilke
forhold nævnet har taget stilling til.
Den foreslåede bestemmelse
har ikke betydning for den almindelige pligt til at oplyse
sagerne.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
10
Det følger af § 1 i
bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om behandling af
klager vedrørende vedvarende energianlæg og
fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at hvis en
klage vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energianlæg i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de
forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse
af sager efter 1. pkt. lade 1. instans' vurdering af hensynet til
behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå
med betydelig vægt.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at
Energiklagenævnet skal begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over, hvis en sag vedrører en
afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at hvis en klage vedrører en
afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende
energianlæg i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt, vil Energiklagenævnet i alle tilfælde
alene skulle foretage en prøvelse af de forhold, der er
klaget over, jf. dog nedenfor.
Den foreslåede bestemmelsen
omfatter klager over alle afgørelser, der har direkte
betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af
et vindmølle- eller solcelleprojekt, herunder konkrete
projekter i forbindelse med opstillingen af vindmøller eller
solceller omfattet af § 2 i lov om fremme af vedvarende
energi, projekter, der forudsætter fysisk planlægning
efter planlovgivningen, miljøvurderinger o.l. Den
foreslåede bestemmelse omfatter således både
klager, der har betydning for etablering af vedvarende energi i
form af et vindmølle- eller solcelleprojekt i forbindelse
med konkrete, igangværende projekter og generel
planlægning, der har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt.
Bestemmelsen omfatter endvidere repowering af sådanne
anlæg. Efter det foreslåede forstås ved betydning
for etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt såvel betydning for planlægning,
projektlægning og opstilling af projektet som etablering af
ledningsnet og tilslutning af vindmøller og solceller til
elnettet o.l. i direkte forbindelse med det konkrete projekt.
Efter det foreslåede vil
Energiklagenævnet dog som i dag fortsat efter
omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end
det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om
overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse
af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om
f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2. pkt. kan
nævnet således ikke i deres prøvelse se bort fra
forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på
EU-retten, som nævnet i medfør af Danmarks EU-retlige
forpligtelser har pligt til at prøve. Nævnet skal dog
ikke i forhold til nævnets prøvelse af mulige brud
på EU-retten prøve forhold, som det ligger uden for de
EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio. Med forslaget
sikres det, at hvis det ikke inden for grænsen for, hvad
nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio,
kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder
fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at
nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i
forbindelse med nævnets helt indledende behandling af sagen -
skal nævnet ikke bruge tid og ressourcer på at
afdække dette nærmere med henblik på at tage
stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves
og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at
Energiklagenævnet ved prøvelse af sager efter det
foreslåede 1. pkt. skal lade myndighedens vurdering af
hensynet til behovet for etablering af vedvarende energi
indgå med betydelig vægt.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet skal lade
myndigheden, som har truffet afgørelse i 1. instans'
vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende
energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet i
medfør af den lovgivning, der hjemler klageadgang til
nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs.
en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske
forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed, jf. dog
det foreslåede 1. pkt.
Myndigheden har typisk et
særligt lokalkendskab og - når der er tale om kommuner
- et folkevalgt mandat, idet sagen efter gældende ret
behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. I det
omfang en afgørelse fra myndigheden angår forhold, som
har betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt og bl.a. beror på et
skøn, skal Energiklagenævnet i sin prøvelse af
skønnet lade myndighedens vurdering af hensynet til behovet
for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig
vægt. Den foreslåede bestemmelse supplerer
således for disse klager de generelle bestemmelser om
nævnets prøvelse, som fremgår af den lovgivning,
der regulerer klageadgangen til nævnet, idet hensynet til
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt fremgår som et udtrykkeligt hensyn, der
skal inddrages med en betydelig vægt. Den foreslåede
bestemmelse understøtter således et politisk
ønske om inden for gældende ret at fremme udbygningen
af vedvarende energi.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren
efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte
regler om, at stk. 1 skal finde anvendelse på andre former
for vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i
tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller
lagring af CO2.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren efter forhandling med
vedkommende minister vil kunne fastsætte regler om, at
bestemmelsen i det foreslåede § 10, stk. 1, tilsvarende
skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi,
samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil. Andre
former for vedvarende energi vil eksempelvis kunne være
Power-to-X, biogas, geotermi og andre teknologier, der adskiller
sig fra kul og andre fossile brændsler ved blandt andet at
være CO2-neutrale.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
11
Det følger af § 21,
stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på
ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens
afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en
udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen gælder
ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af
en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens
interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden
afgørelsen træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det følger af § 2, stk.
1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024 om behandling
af klager vedrørende vedvarende energianlæg og
fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til
at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis
klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har
tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen
efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for afgivelse
af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens
parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne
sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser
klagen, hvis klager ikke overholder fristen efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger særlige forhold.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 3, at
Energiklagenævnet kan beslutte, at en klager ikke kan
fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke
kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er
tilstrækkelig oplyst.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at en klage uanset stk. 1
og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage
over trufne afgørelser.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at Energiklagenævnet
kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle
sagen. Nævnet afviser sagen, hvis klager ikke inden
udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et
tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle
sagen. Nævnet kan undlade at afvise sagen efter 2. pkt., hvis
der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse
fraviger ikke officialprincippet, men den vil medføre, at
der indføres udtrykkelig hjemmel til, at
Energiklagenævnet vil kunne fastsætte en frist for
klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for,
at nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen.
Det sker, at
Energiklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke
fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil
således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at
påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den
foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en
klager ikke kan forhale behandlingen af en klage ved ikke at
angive, hvad der klages over. Med bestemmelsens understreges det,
at nævnet vil kunne fastsætte en rimelig frist for
klager til at uddybe sin klage med nødvendige oplysninger,
så nævnet enten kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen uden unødige forsinkelser eller afvise
klagen. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt
oplyst, men alene at klagen har tilstrækkeligt klare og
relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet kan
påbegynde sagsbehandlingen.
Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at Energiklagenævnet vil skulle
afvise klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den
fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag
for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen og
behandle klagen.
Formålet med den
foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Energiklagenævnet som udgangspunkt vil skulle afvise at
realitetsbehandle klagen, hvis klager alene har indsendt en
foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende
klage og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af
nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne
grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.
I sådanne tilfælde vil klagen altså efter
fristens udløb skulle afvises. Hermed sikres, at tvister
ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de
øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en fyldestgørende
klage og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre
dette.
Energiklagenævnet vil dog
kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige
forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for
fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen,
herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at fristen
ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Energiklagenævnet har adgang
til i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have
betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form
af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, at fastsætte korte frister for klagens
uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en
foreløbig eller ikke fyldestgørende klage.
Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger
andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog i
overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper
altid være rimelige og fastsættes under hensyntagen til
omstændighederne i den konkrete sag.
Beslutningen om, hvorvidt en klage
skal afvises fra realitetsbehandling er en afgørelse, der
følger de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag
samt officialprincippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at Energiklagenævnet
kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og
fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til brug for
sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke
overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger
særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse,
der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf.
også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at der
indføres en udtrykkelig bestemmelse om
Energiklagenævnets adgang til at fastsætte frister for
afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra
sagens parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke
trækker unødigt i langdrag til ulempe for de
øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager, sagens øvrige parter,
berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke
samarbejder om sagens oplysning og uden unødigt ophold
indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er
nødvendige for klagens behandling.
I klager over afgørelser,
som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, hvor
væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig
gældende, forudsættes Energiklagenævnet i vid
udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at
fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters
adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning
enten med oplysninger, som de er nærmest til at
fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke
umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den
pågældende mener bør indgå i behandlingen
af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der
foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Frister skal dog
altid fastsættes under hensyntagen til omstændighederne
i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse,
der ikke fraviger officialprincippet, vil endvidere medføre,
at Energiklagenævnet vil kunne afvise en klage, hvis klager
ikke inden udløbet af den fastsatte frist har besvaret
nævnets anmodning.
Formålet med den
foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis
klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist at indsende
nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
Energiklagenævnet har anmodet om til brug for sagens
oplysning, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det,
at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen
forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning
samarbejder om sagens oplysning.
Energiklagenævnet vil dog
kunne undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige
forhold. Nævnet skal i sin vurdering af, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for
fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen,
herunder navnlig om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til
tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fristen ikke er
blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og
afgørelsens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke
samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser
eller oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om, og
som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan
nævnet, hvis det vurderes forsvarligt, og
oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper beslutte at fortolke de manglende oplysninger på
den for de øvrige parter mest gunstige måde og
afgøre sagen på det forelæggende grundlag.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i
langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at
behandlingen af klagen forsinkes, fordi en part ikke samarbejder om
sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag,
aktindsigtsreglerne samt officialprincippet finder fortsat
anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at Energiklagenævnet
kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere
klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere
udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når
nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til
at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse,
der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, jf.
også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at
Energiklagenævnet inden for rammerne af officialprincippet
vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere
klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser
eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet
vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at
træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse
forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor tungtvejende
hensyn til private eller offentlige interesser taler for en
særlig hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er
parter, der i forbindelse med sagens behandling agerer på en
måde, som unødigt forsinker dens afgørelse
på en måde, som ikke står mål med de
øvrige parters eller offentlighedens interesse i en
afklaring af klagen. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
kunne anvendes, når det på baggrund af de oplysninger,
der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen
vil kunne koncentreres om et enkelt klagepunkt, der allerede er
tilstrækkeligt oplyst, hvis det f.eks. efter en
foreløbig gennemgang viser sig, at det
pågældende klagepunkt indebærer, at den
indklagede afgørelse skal ophæves.
Energiklagenævnet vil med den
foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af
officialprincippet være forpligtet til at sikre, at der
foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som
er nødvendige for, at nævnet har et
tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine
afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige
forpligtelse for Energiklagenævnet til at vejlede en klager,
fortage partshøring, adgangen til genoptagelse af en sag
samt aktindsigtsreglerne finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at en klage uanset stk. 1
og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage
over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
12
Det følger af § 50 a,
stk. 2, i gasforsyningsloven, at erhvervsministeren
fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Der findes i lov om
kontinentalsoklen og visse aktiviteter på
søterritoriet, lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat, lov
om fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning, lov om
CO2-kvoter, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om
elforsyning, lov om gasforsyning, lov om fjernkøling, lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger, lov om et
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green
Labs DK-programmet, offshoresikkerhedsloven, lov om
rørført transport af CO2, vandforsyningsloven og lov
om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
forskellige bemyndigelsesbestemmelser til at fastsættes
nærmere regler om betaling af gebyr ved indgivelse af klage
til Energiklagenævnet. Hjemlerne er ikke udnyttet i dag.
Det følger af § 68,
stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, at Erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at erhvervsministeren
efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte en
række regler for Energiklagenævnets virksomhed og
opgavevaretagelse, og dette skal ske i en bekendtgørelse for
nævnet. Forretningsordenen kan herefter bl.a. indeholde
bestemmelser om nævnets administration og virke, og sagernes
forberedelse og behandling. Beskrivelsen af indholdet i
forretningsordenen er ikke udtømmende, idet
forretningsordenen i almindelighed skal indeholde de regler, som er
relevante for at understøtte en funktionsdygtig
nævnsorganisation.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en
sag for Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte
regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for
Energiklagenævnet.
Fastsættelsen af regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for
Energiklagenævnet vil ske i overensstemmelse med
Finansministeriets til en hver tid gældende budgetvejledning
og i relevant omfang i henhold til Århuskonventionens artikel
9, stk. 4, hvorefter det ikke må være
»uoverkommeligt dyrt« at klage ved klager omfattet af
konventionen. Betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for
nævnet vil have karakter af adfærdsregulering, og det
vil således ikke medføre fuld dækning af
omkostningerne forbundet med nævnets drift, hvorfor hjemmel
hertil skal tilvejebringes i særlig bevillingsbestemmelse
eller med Finansministeriets godkendelse, jf. kapitel 2.3.1. i
Budgetvejledning 2021. Det gebyr, der vil kunne fastsættes
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil således i
intet tilfælde kunne overstige de omkostninger, der er
forbundet med den enkelte sags behandling i nævnet.
Den foreslåede bestemmelse viderefører de
eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i sektorlovgivningen, der
som en følge heraf foreslås ophævet.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at erhvervsministeren kan
fastsætte mål for Energiklagenævnets
sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres,
hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte
sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som
Energiklagenævnet, der, jf. den foreslåede § 13,
stk. 1, sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin
disponering af ressourcer samt behandling, herunder
tilskæring af sager, skal styre efter.
På baggrund af de politiske
aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende,
at der i bekendtgørelse fastsættes mål for
sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind med virkning indtil udgangen af
2026.
På sigt vil der kunne
fastsættes mål for andre sager med særlig
prioritering f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvarme, lagring af
energi og infrastruktur til transport af grøn strøm,
der ligeledes forventes at være væsentlige for
VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede
sagsområder, ligesom det eksisterende mål for
VE-projekter vedrørende sol og vind vil kunne
forlænges. Det er en forudsætning herfor, at
erhvervsministeren sikrer, at Energiklagenævnet har de
fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i
bestemmelsen blive fastsat regler om, at Folketinget skal
orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. I praksis
vil det være Nævnenes Hus, der som sekretariat for
Energiklagenævnet gør erhvervsministeren
opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med
henblik på at ministeren skal orientere Folketinget.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
13
Det følger af § 3, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden med
bistand fra Energiklagenævnets sekretariat
tilrettelægger nævnets arbejde, fastlægger tid,
sted og dagsorden for nævnets møder og drager omsorg
for udførelsen af nævnets beslutninger.
Det følger af
retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der kan mødes
for en part i retten ved personer, der er ansat hos parten for et
tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og - når
parten ikke selv er advokat - ikke med det særlige
formål at møde i retten.
Nævnenes Hus fungerer som
fællessekretariat for en række klagenævn. De
medarbejdere, der betjener Energiklagenævnet, er
således ansat i Nævnenes Hus og ikke direkte i
nævnet.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at Energiklagenævnet
sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at
ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus bl.a. kan forberede de
enkelte nævnsmøder, hvis sådanne afholdes,
skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra
formanden eller en eventuel næstformand, og kan oplyse og
behandle sagerne, ligesom de kan udføre andre opgaver, der
naturligt indgår i sekretariatsbetjening af
Energiklagenævnet.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at ansatte i
Nævnenes Hus i spørgsmål om møderet for
retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4,
anses for at være ansat i Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at ansatte i Nævnenes Hus vil kunne
møde i retten for Energiklagenævnet, når
betingelserne i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i
øvrigt er opfyldt. Det indebærer, at den ansatte ikke
må være ansat for et tidsrum, der er kortere end 1
måned, samt at den ansatte - når parten ikke selv er
advokat - ikke må være ansat med det særlige
formål at møde i retten. Det er endvidere en
betingelse, at nævnet er part i den pågældende
retssag.
§ 13, stk. 2, berører
ikke i øvrigt ansættelsesforholdene eller
-vilkårene for de ansatte i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
14
Det følger af flere af de
sektorlove, som hjemler klageadgang til Energiklagenævnet, at
nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser kan
indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at
nævnets afgørelse er truffet.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at
Energiklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at der etableres en generel bestemmelse om, at
Energiklagenævnets afgørelser er endelige og ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen vil
finde anvendelse, når andet ikke fremgår af den
sektorlov, der hjemler klageadgang til nævnet.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at
Energiklagenævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets
afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnets afgørelser
kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at
nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet
følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet
efter. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for, at
afgørelsens adressat eller tredjeparter kan agere i tillid
til nævnets afgørelser uden at risikere
domstolsindbringelse lang tid efter, at en afgørelse er
truffet. Det vil være op til domstolene at vurdere
betydningen af en fristoverskridelse, såfremt nævnets
afgørelse indbringes for domstolene efter udløbet af
fristen på 6 måneder.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
15
Det følger af § 7 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at en klage skal indgives skriftligt
til nævnet, og at klagen skal være kommet frem til
nævnet senest ved kontortids ophør på den dag,
hvor klagefristen udløber.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at indgivelse af klage og
efterfølgende kommunikation om sagen med
Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at borgere og virksomheder mv. som hovedregel
vil være forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved
indgivelse af klage til Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse
vil desuden medføre, at i tilfælde, hvor der er behov
for at kommunikere yderligere om sagen, vil dette skulle ske via
digital selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med
udveksling af supplerende oplysninger eller udtalelser.
Kravet om anvendelse af digital
selvbetjening ved indgivelse af klage og efterfølgende
kommunikation med Energiklagenævnet vil dog ikke finde
anvendelse i forhold til klagere, som er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere. Behandlingen af sådanne klager
vil herefter ikke skulle afvente, at nævnet træffer en
konkret afgørelse om, hvorvidt der foreligger særlige
forhold, der kan begrunde, at klagen ikke skal afvises.
Hvis en myndighed modtager en klage
over en afgørelse truffet af denne uden brug af digital
selvbetjening fra en klager, som er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post, vil det herefter påhvile denne
myndighed at oprette klagen i den digitale
selvbetjeningsløsning, som anvendes i forbindelse med
videresendelse af klagen til Energiklagenævnet. Den
myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse,
vil i den forbindelse tage stilling til, om den ønsker at
fastholde sin afgørelse. Modtager nævnet en klage
direkte fra en klager, som er fritaget fra Digital Post, vil
forvaltningslovens almindelige regler om vejledning og
videresendelse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse
påhvile den myndighed, som modtager klagen, at
undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra obligatorisk
tilslutning til Digital Post.
Hvis en klage indgives af flere
personer i fællesskab, f.eks. en forening, vil indgivelse af
klage og efterfølgende kommunikation om sagen med
Energiklagenævnet skulle ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre samtlige deltagende personer er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Hvis en klage i et
sådant tilfælde modtages uden anvendelse af digital
selvbetjening vil nævnet som hovedregel afvise klagen, jf.
det foreslåede stk. 2, medmindre der foreligger særlige
forhold, jf. det foreslåede stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse
vil ikke medføre, at borgere, der alene er fritaget fra brug
af andre offentlige selvbetjeningsløsninger, f.eks.
minretssag.dk eller lignende, også automatisk vil være
fritaget fra at indgive klage mv. ved digital selvbetjening.
Det forudsættes, at en egnet
digitalselvbetjeningsløsning stilles til rådighed.
Energiklagenævnet benytter sig af Nævnenes Hus'
klageportal, hvor det er muligt at indgive klager over
afgørelser truffet af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og
kommunerne. Det er med den foreslåede bestemmelse ikke
hensigten, at øvrige 1. instanser skal tilknyttes
Nævnenes Hus' klageportal, hvorfor klager over
afgørelser truffet af andre end Energistyrelsen,
Forsyningstilsynet og kommunerne forsat vil kunne indgives via
digital post eller e-mail til nævnet.
Det foreslås i § 15, stk.
2, at Energiklagenævnet skal afvise en klage, der ikke
er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog det
foreslåede stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet som udgangspunkt vil
skulle afvise en sag, der ikke er indgivet ved anvendelse af
digital selvbetjening.
En afvisning af at tage en sag
under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af
den digitale selvbetjening ved indgivelse af klage er en
afgørelse, som indebærer den sagsbehandling, der
følger de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Energiklagenævnets
afgørelse om afvisning af en klage på grund af
manglende anvendelse af digital selvbetjening kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed, medmindre det følger af
den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet
i medfør af.
Det er ikke hensigten med kravet om
obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening mv. at
ændre, hvordan Energiklagenævnet hidtil i sin praksis
har håndteret og afgjort situationer, hvor klagefristen
overskrides. Nævnet skal efter forslaget på samme
måde som hidtil afgøre, om
procesforudsætningerne for behandlingen af en klage ved
nævnet er opfyldt. Videre foreslås det, at hvis klager
har behov for at kommunikere yderligere med nævnet eller 1.
instansen omkring sagen, skal det ske via den digitale
selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med
partshøring eller indgivelse af supplerende oplysninger.
Det foreslås i § 15, stk.
3, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en
klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet kan undlade at
afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at
klager ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening. Ligeledes vil den efterfølgende kommunikation
om sagen med klager også kunne foregå uden anvendelse
af digital selvbetjening.
Særlige forhold kan for
eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige
handikap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, uden at borgeren er
fritaget fra Digital Post. Ligeledes for borgere, der mangler
digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med
psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor
hjælp og vejledning fra myndigheden eller
Energiklagenævnet ikke konkret vurderes at være en
egnet løsning. Der kan således foreligge særlige
forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der
gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening.
Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de
nævnte grupper, der kan anvende digital selvbetjening, og som
derfor er forpligtet til at anvende denne.
Der vil også være tale
om, at særlige forhold gør sig gældende, hvis en
borger ikke er i besiddelse af et kreditkort, da borgeren i den
valgte digitale selvbetjeningsløsning, under
forudsætning af at bemyndigelsen i § 12, stk. 2,
udnyttes, vil skulle indtaste betalingsoplysninger samtidig med
indtastningen af klage. Den digitale selvbetjeningsløsning
sikrer i den forbindelse, at klagegebyret opkræves.
Særlige forhold vil
også gøre sig gældende, hvor klager ikke kan
få udstedt MitID, fordi klager ikke har et personnummer eller
ikke kan legitimere sig fyldestgørende. I dette
tilfælde kan klager ikke indgive klage digitalt. For så
vidt angår en klager, der ikke er registret med CPR med
bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en
hjemløs eller borger bosat i udlandet, stilles der
særlige identifikationskrav, der kan vanskeliggøre
erhvervelse af MitID. En sådan klager vil derfor som
udgangspunkt ikke kunne indgive klagen digitalt og skal betjenes
på anden vis. Såfremt klager alligevel har fået
anskaffet sig MitID, eksempelvis ved personligt fremmøde i
borgerservice eller via dansk ambassade i udlandet, vil borgeren
skulle indgive klage digitalt.
Foreligger der særlige
forhold, der gør, at klager ikke kan eller må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening, vil
Energiklagenævnet efter forslaget skulle tilbyde klager en
alternativ klagemulighed.
Det foreslås i § 15, stk. 4, at Energiklagenævnet
ikke vil kunne afvise en klage, hvis en afvisning vil være i
strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til
at klage over trufne afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet ikke vil kunne
afvise en klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale
og EU-retlige forpligtelser, der følger af f.eks.
Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet. Det
følger blandt andet af disse regler, at klageberettigede
skal have adgang til at få efterprøvet visse
afgørelser, handlinger eller undladelser på
miljøområdet enten ved domstolene eller ved et
uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles
tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed,
der skal være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke
uoverkommeligt dyre. Reglerne stiller ikke krav om, hvordan en
klage skal indgives, men den digitale ramme for prøvelsen
må ikke udgøre en barriere for adgangen til klage
eller hindre, at systemet er effektivt. Når der etableres en
ordning, hvorefter der stilles krav om indgivelse af klage til
nævnet ved anvendelse af digital selvbetjening, må det
derfor sikres, at klageadgangen til nævnet reelt ikke
afskæres eller begrænses i et omfang, der strider mod
kravet om rimelige og effektive retsmidler. Den foreslåede
bestemmelse om, at nævnet kan undlade at afvise en klage,
hvis afvisningen vil være i strid med internationale og
EU-retlige forpligtelser, sikrer dette.
Det foreslås i § 15, stk.
5, at Energiklagenævnet kan undlade at afvise en
klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud
fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske
fordele for nævnet eller 1. instans ved at behandle
sagen.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet kan undlade at
afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
økonomiske fordele for nævnet eller 1. instans ved at
behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis en klage
indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke
er indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne
tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
vurdering er klare økonomiske fordele ved at behandle klagen
uden indgivelse ved anvendelse af digital selvbetjening.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
16
Det følger af § 19,
stk. 1, i forvaltningsloven, at såfremt en part ikke kan
antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse
af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne
faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til
at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Myndigheden kan endvidere fastsætte
en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at forvaltningslovens
§ 19 ikke finder anvendelse for oplysninger, som er
tilgængelige for en part via digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at forvaltningslovens § 19 om pligten til
at foretage partshøring ikke vil finde anvendelse i forhold
til oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital
selvbetjening.
Det forudsættes, at en part
med adgang til digital selvbetjening selv vil orientere sig i nyt
materiale, som gøres tilgængeligt, således at
parten kan antages at være bekendt med oplysningerne, og at
vedkommende er klar over, at oplysningerne kan eller vil blive
brugt i forbindelse med afgørelsen af sagen. Det
bemærkes, at en part med adgang til digital selvbetjening i
dag modtager en advisering, når der er nyt materiale
tilgængeligt, og det forudsættes med forslaget at dette
også fremover vil være tilfældet. En part med
adgang til digital selvbetjening vil herefter modtage en
orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt,
således at vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat
være forpligtet til at foretage partshøring efter
forvaltningslovens § 19 i forhold til parter, som ikke har
adgang til digital selvbetjening, eller som er fritaget for brug
heraf. I overensstemmelse med officialmaksimen vil nævnet
desuden fortsat være forpligtet til at indhente relevante
oplysninger fra parter som led i sagernes oplysning, herunder i
form af høringer med henblik på at belyse
problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har oplysninger
om.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at Energiklagenævnet
kan fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse,
når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via
digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet vil kunne
fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse,
når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via
digital selvbetjening. Nævnet bør navnlig
fastsætte en frist for en part til at afgive en udtalelse,
hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ved
fastsættelsen af en frist for at afgive en udtalelse
bør den pågældende part gives rimelig tid til at
sætte sig ind i de nye oplysninger, som er blevet gjort
tilgængelige samt tid til at overveje en eventuel udtalelses
form og indhold. Ved fastsættelsen af fristens længde
vil der bl.a. kunne lægges vægt på oplysningernes
kompleksitet og omfang, samt om der er tale om oplysninger af en
karakter, der gør, at parten typisk vil have en interesse i
at lade en repræsentant eller sagkyndige vurdere sagen inden
afgivelse af en udtalelse. Fastsættelse af en frist vil dog
efter en konkret vurdering kunne undlades, hvis det efter
oplysningernes karakter eller sagens beskaffenhed i øvrigt
må anses for ubetænkeligt at træffe
afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Tilsvarende vil gælde, hvis udsættelse vil
medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens
afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens
afgørelse udsættes, findes at burde vige for
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse.
Energiklagenævnet vil med den
foreslåede bestemmelse have mulighed for at fastsætte
en fast frist i alle eller udvalgte sagstyper, som parten
automatisk får besked om via digital selvbetjening, når
nye oplysninger bliver tilgængelige. Dette forudsætter
dog, at fristen efter en konkret vurdering forlænges efter
anmodning fra parten.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
17
Det følger af § 7 i
bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet, at klagen skal indgives skriftligt til
nævnet, og at klagen skal være kommet frem til
nævnet senest ved kontortids ophør på den dag,
hvor klagefristen udløber.
Det er i dag muligt at indgive en
klage til Energiklagenævnet via digital selvbetjening, via
digital post eller via e-mail, og der findes ikke regler om
remonstration, hvordan klagen indgives eller for brug af digital
kommunikation.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at en klage til
Energiklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der
har truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet,
når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen
til nævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til
sagen og de anførte klagepunkter.
Myndigheden vil i de fleste
tilfælde kunne videresende klagen til Energiklagenævnet
umiddelbart efter klagefristens udløb eller, når dette
ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter klagefristens
udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
klagepunkterne vedrører komplicerede forhold. Myndigheden
bør efter almindelige forvaltningsretlige principper
orientere såvel klager som nævnet, hvis 3-ugers-fristen
undtagelsesvist ikke kan overholdes, med angivelse af hvorfor
fristen ikke kan overholdes, samt hvornår klagen kan
forventes videresendt.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at når myndigheden
videresender klagen til Energiklagenævnet, sender myndigheden
samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en
frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3
uger fra modtagelsen.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at myndigheden straks skal
underrette Energiklagenævnet, hvis myndigheden, efter at
klagen er videresendt til nævnet, indgår i
forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klager om
forhold, der er af betydning for klagen. Nævnet kan
sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af
forhandlingerne, når de er afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Energiklagenævnet kan sætte
behandlingen af sagen i bero, mens der forhandles om forhold, der
er af betydning for klagen.
Det foreslås i § 17, stk. 4, at myndighedens
videresendelse af klagen til Energiklagenævnet og
efterfølgende kommunikation om sagen med nævnet skal
ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor nævnet har truffet afgørelse
om, at klagen ikke afvises.
Det foreslås i § 17, stk. 5, at indgives en klage ikke
ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest
videresende klagen til Energiklagenævnet. I sådanne
tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke
anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at indgives en klage ikke ved anvendelse af
digital selvbetjening, og fremgår det ikke, at klagen er
indgivet af en klager, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning
til Digital Post, skal myndigheden snarest videresende klagen til
Energiklagenævnet, således at nævnet kan
træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ske fritagelse,
eller om klagen skal afvises.
Myndigheden vil derfor i den
pågældende situation skulle afvente at foretage
remonstration, da det ikke i forhold til fritagelsessagen er
nødvendigt, at myndigheden forholder sig til, om myndigheden
vil fastholde afgørelsen, ligesom det ikke er
nødvendigt at videresendelsen af klagen er ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter. Dette vil derfor heller ikke kunne
fremsendes til de i sagen involverede.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
18
Det foreslås i § 18, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at klager, der er indgivet
før tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som ikke
er færdigbehandlet før lovens ikrafttræden,
behandles efter reglerne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at de sager, som ikke er færdigbehandlet
på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil skulle
behandles efter reglerne i denne lov.
Det forslås i § 18, stk. 3, at for beskikkelser af
nævnsmedlemmer, der er foretaget før lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse indtil beskikkelsesperiodens udløb.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at beskikkelser, der foretages efter lovens
ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.
Det foreslås i § 18, stk. 4, at beskikkelser, der
foretages første gang efter lovens ikrafttræden kan
ske for en længere periode end 4 år.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at det er muligt at ensrette
beskikkelsesperioderne for det samlede Energiklagenævn.
Til §
19
Til nr. 1
Det følger af § 6 b,
stk. 1, i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på
søterritoriet, at ved afgørelser efter lovens §
6 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der
er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet
af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for henholdsvis
havmiljø og nedlægning af og transport gennem
rørledninger på havbunden. Medlemmerne udpeges af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren (nu
erhvervsministeren) kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 6 b i lov om kontinentalsoklen og
visse aktiviteter på søterritoriet ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
20
Til nr. 1
Det følger af § 5 b i
lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat, at ved afgørelser i
medfør af lovens § 5 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af
kulbrinter og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 5 b i
lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
21
Til nr. 1
Det følger af § 66,
stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med
nævnet træffe kan afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af loven.
Det foreslås, at § 66,
stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 68,
stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren (nu
erhvervsministeren) kan fastsætte nærmere regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det følger af lovens §
68, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse, herunder fastsætte mål for
nævnets sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens §
69, at ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med
særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af
erhvervsministeren.
Det foreslås, at § 68,
stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2 og § 69 i lov om fremme af
vedvarende energi ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 68, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi
er en konsekvens af, at alle regler om Energiklagenævnets
nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I
den forbindelse foreslås § 68, stk. 1, nr. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi ophævet.
Til §
22
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 26 a,
stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 26 a,
stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om varmeforsyning er en
konsekvens af, at alle regler om Energiklagenævnets
nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I
den forbindelse foreslås § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om
varmeforsyning ophævet.
Til nr. 4
Det følger af § 27,
stk. 1, i lov om varmeforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved nævnets behandling af
afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov
eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 27,
stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5 og 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
23
Til nr. 1
Det følger af § 22,
stk. 3, nr. 2, i lov om CO2-kvoter, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens §
25, stk. 1, at ved behandling af klager inden for kvoteordningens
område består Energiklagenævnet af de medlemmer,
som afgør klager efter lov om elforsyning. Nævnets
formand kan efter omstændighederne beslutte, at nævnet
skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov
om varmeforsyning.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 22,
stk. 3, nr. 2, og § 25 i lov om CO2-kvoter ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5, 6 og 12
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
24
Til nr. 1
Det følger af § 37 b i
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at ved afgørelser
i henhold til lovens § 37 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrugsraadet, af 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det
pågældende råstof eller inden for den
pågældende lagring eller anden anvendelse af
undergrunden og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsen
stk. 2, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af
klager efter lovens § 37 a og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 37 b
i lov om anvendelse af Danmarks undergrund ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede § 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
25
Til nr. 1
Det følger af § 89,
stk. 5, i lov om elforsyning, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der
behandles efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 89,
stk. 5, i lov om elforsyning ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 90,
stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og
prøvelse, herunder fastsætte mål for
nævnets sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens §
91, at ved afgørelser efter loven eller regler udstedt i
henhold til loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med
særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det foreslås, at § 90,
stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91 i lov om elforsyning
ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede § 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 90, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning er en konsekvens
af, at alle regler om Energiklagenævnets nedsættelse,
virke og sammensætning foreslås fastsat i den
foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den forbindelse
foreslås § 90, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning
ophævet.
Til §
26
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 50 a i
lov om gasforsyning, at Erhvervsministeren nedsætter et
uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der
består af op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et
alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold og
besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Nævnets formand
udpeges af ministeren.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter nævnets
forretningsorden.
Det følger af lovens §
52, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens §
53, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved nævnets behandling af
afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 50 a,
§ 52, nr. 3, og § 53 i lov om gasforsyning
ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede § 1, 2, 5, 6 og 12
der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 52, nr. 1 og 2, i lov om gasforsyning er en konsekvens
af, at alle regler om Energiklagenævnets nedsættelse,
virke og sammensætning foreslås fastsat i den
foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den forbindelse
foreslås § 52, nr. 3, i lov om gasforsyning
ophævet.
Til §
27
Til nr. 1
Det følger af § 7, stk.
5, i lov om fjernkøling, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr ved indbringelse af klage for Energiklagenævnet over
afgørelser truffet efter lovens § 6 b om
oprindelsesgarantier eller regler udstedt i medfør
heraf.
Det følger af lovens §
8, at ved behandling af klager over afgørelser efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven erstattes Dansk Industris
og Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklagenævnet
af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for fjernkølingsvirksomhed. Disse udpeges
af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov
eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 7,
stk. 5, og § 8 i lov om fjernkøling ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2, 6 og 12
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
28
Til nr. 1
Det følger af § 20,
stk. 5, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af klager over afgørelser
som nævnt i lovens § 20, stk. 1, og om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens
stk. 6, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov
eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 20,
stk. 5 og 6, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5, 6 og 12
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
29
Til nr. 1
Det følger af § 22 i
lov om Energinet, at afgørelser truffet af klima-, energi-
og forsyningsministeren i medfør af lovens § 4, stk.
3-5, og § 4 a for så vidt angår eltransmissionsnet
kan påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i
§§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt
angår gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§
51 og 53 i lov om gasforsyning.
Det foreslås, at § 22,
stk. 1, i lov om Energinet ændres, således at
»reglerne i §§ 89 og 91« ændres til:
» § 89« og »reglerne i §§ 51 og
53« ændres til: »§ 51«.
Ændringen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2, 5 og 6,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
30
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 29,
stk. 4, nr. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens
stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af klager som nævnt i stk.
1.
Det foreslås, at § 29,
stk. 4, nr. 3, og stk. 5, i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger er en konsekvens af, at alle regler
om Energiklagenævnets nedsættelse, virke og
sammensætning foreslås fastsat i den foreslåede
lov om Energiklagenævnet. I den forbindelse foreslås
§ 29, stk. 4, nr. 3, i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger ophævet.
Til §
31
Til nr. 1
Det følger af § 16,
stk. 5, i lov om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens
stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved behandling af klager efter stk. 2.
Det følger af bestemmelsens
stk. 7, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 16,
stk. 5-7, i lov om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet
ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5, 6 og 12,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
32
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 67,
stk. 4, nr. 2, i offshoresikkerhedsloven, at
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens
stk. 6, at ved afgørelser efter loven eller regler udstedt i
henhold til loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige
medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren, 1 medlem,
der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i
Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer
arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet.
Beskæftigelsesministeren udpeger de pågældende
medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer
henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og
arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker
efter indstilling fra de respektive organisationer.
Det foreslås, at § 67,
stk. 4, nr. 2, og stk. 6, i offshoresikkerhedsloven
ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring
af § 67, stk. 4, nr. 1, i offshoresikkerhedsloven er en
konsekvens af, at alle regler om Energiklagenævnets
nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I
den forbindelse foreslås § 67, stk. 4, nr. 2, i
offshoresikkerhedsloven ophævet.
Til §
33
Til nr. 1
Det følger af § 12,
stk. 3, i lov om statstilskud til elintensive virksomheder, at ved
behandling af en klage efter stk. 1 består
Energiklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af
§ 5 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug.
Det følger af bestemmelsens
stk. 6, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 12,
stk. 3 og 6, i lov om statstilskud til elintensive virksomheder
ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5 og 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
34
Til nr. 1
Det følger af § 21,
stk. 6, i olieberedskabsloven, at ved Energiklagenævnets
behandling af sager efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling af Dansk Industri og
Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-,
energi- og bygningsministeren efter indstilling fra Energi- og
olieforum for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde
sted.
Det foreslås, at § 21,
stk. 6, i olieberedskabsloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 2, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
35
Til nr. 1
Det følger af § 100 c i
miljøbeskyttelsesloven, at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der
behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets
behandling af afgørelser efter denne lov eller efter regler
udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 100 c
i miljøbeskyttelsesloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 5 og 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
36
Til nr. 1
Det følger af § 31 i
lov om rørført transport af CO2, at ved
afgørelser i henhold til § 30, stk. 1, erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden
for etablering og drift af gastransporterende rørledninger
og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for miljø.
Medlemmerne udpeges af erhvervsministeren.
Det følger af bestemmelsens
stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 30 og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 31 i
lov om rørført transport af CO2 ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 2 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
37
Til nr. 1
Det følger af § 15,
stk. 5, i lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
reduktion af metanemissioner i energisektoren, at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med
nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter regler omfattet af
metanordningen.
Det foreslås, at § 15,
stk. 5, i lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
reduktion af metanemissioner i energisektoren ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 6, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
38
Til nr. 1
Det følger af § 80 d i
vandforsyningsloven, at Energiklagenævnets formand efter
nærmere aftale med nævnet kan træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der
behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven.
Det følger af lovens §
80 e, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
behandlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling
af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås, at §§
80 d og 80 e i vandforsyningsloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 6 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
39
Til nr. 1
Det følger af § 8 b i
lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., at
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med
nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det følger af lovens §
8 c, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
behandlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling
af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås, at §§
8 b og 8 c i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. ophæves.
Ophævelsen skal ses i
sammenhæng med de foreslåede §§ 6 og 12, der
viderefører de hidtil gældende regler.
Til §
40
Det foreslås, at loven ikke skal gælde og ikke skal
kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da sagsområdet er overtaget af
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | §
19 | | | | | | I lov om kontinentalsoklen og visse
aktiviteter på søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, foretages
følgende ændring: | § 6 b. Ved
afgørelser efter § 6 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrugsraadet af 2 medlemmer med særlig
sagkundskab inden for henholdsvis havmiljø og
nedlægning af og transport gennem rørledninger
på havbunden. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren. | | 1. § 6 b ophæves | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | | | | | | | § 20 | | | | | | I lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 200 af 27. februar 2024, foretages
følgende ændring: | § 5 b. Ved
afgørelser i medfør af § 5 a erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden
for efterforskning og indvinding af kulbrinter og 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne
udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren. | | 1. § 5 b ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | | | | | | | §
21 | | | | | | I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, foretages
følgende ændringer: | § 66
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven. | | 1. § 66, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. | Stk. 5.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser
truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder
efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid fra bekendtgørelsen. | | | | | | § 68 Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven træffes af klima-, energi-
og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at
visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en
kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk.
1, eller en institution under Klima-, energi- og
forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i
henhold til § 70 har henlagt sine beføjelser efter
loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren, og | | 2. I § 68, stk. 1, nr. 1, ændres
», og« til: ».«. | 2) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 3. § 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2,
og § 69, ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid. | | | | | | § 69 Ved
afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med
særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af
erhvervsministeren. | | | | | | | | § 22 | | | | | | I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som
ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer: | § 26 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter loven eller efter regler
udstedt i henhold til loven træffes af kommunalbestyrelsen,
klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, | | 1. I § 26 a, stk. 1, nr. 1, ændres
»Energiklagenævnet,« til:
»Energiklagenævnet, og«. | 2) at
afgørelser, truffet af en institution under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet eller anden statslig
myndighed i henhold til en bemyndigelse efter § 24 b, stk. 1,
ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren, og | | 2. I § 26 a, stk. 1, nr. 2, ændres
», og« til: ».«. | 3) betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet. | | 3. § 26 a, stk. 1, nr. 3,
ophæves. | | | | § 27. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til loven. | | 4. § 27, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 1. | Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter
regler udstedt i henhold til loven. | | | Stk. 3.
Energiklagenævnet kan hos de af loven omfattede anlæg
indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af
nævnets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven. | | | | | | | | § 23 | | | | | | I lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1767 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring: | § 22.
Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde
fastsætte regler om følgende: | | | 1) --- | | | 2) --- | | | 3) --- | | | 4) --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
følgende: | | | 1) --- | | | 2) Betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 1. § 22, stk. 3, nr. 2, og § 25 ophæves. | | | | § 25. Ved
behandling af klager inden for kvoteordningens område
består Energiklagenævnet af de medlemmer, som
afgør klager efter lov om elforsyning. Nævnets formand
kan efter omstændighederne beslutte, at nævnet skal
bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om
varmeforsyning. | | | Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven. | | | | | | | | § 24 | | | | | | I lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som
ændret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring: | § 37 b. Ved
afgørelser i henhold til § 37 a erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 1
medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og
indvinding af det pågældende råstof eller inden
for den pågældende lagring eller anden anvendelse af
undergrunden og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren. | | 1. § 37 b ophæves. | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 37 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | | | | | | | § 25 | | | | | | I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011,
§ 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, § 4 i lov nr.
640 af 11. juni 2024 og senest ved § 5 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer: | §
89. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | Stk. 5.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven. | | 1. § 89, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. | Stk.
6. --- | | | | | | § 90 Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse
afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en
kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a,
stk. 2, eller en institution under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i
henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter
loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsministeren, og | | 2. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres
», og« til: ».«. | 2) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 3. § 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2,
og § 91 ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse,
herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid. | | | | | | § 91 Ved
afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug
& Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig
økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning,
som udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren. | | | | | | | | § 26 | | | | | | I lov om gasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 674 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer: | § 50 a.
Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt
ankenævn (Energiklagenævnet), der består af op
til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold og besidde teknisk og
juridisk sagkundskab. Nævnets formand udpeges af
ministeren. | | 1. § 50 a, § 52, nr. 3, og § 53 ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nævnets
forretningsorden. | | | | | | § 52. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse
afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, | | 2. I § 52, nr. 1, ændres
»Energiklagenævnet,« til: »
Energiklagenævnet, og.«. | 2) at
afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet eller af Forsyningstilsynet i henhold til
en bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne indbringes for
klima-, energi- og forsyningsministeren, og | | 3. I § 52, nr. 2, ændres »,
og« til: ».«. | 3) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | | | | | § 53. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven. | | | Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven. | | | | | | | | § 27 | | | | | | I lov om fjernkøling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, foretages
følgende ændring: | § 7.
--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af klage for
Energiklagenævnet over afgørelser truffet efter §
6 b om oprindelsesgarantier eller regler udstedt i medfør
heraf. | | 1. § 7, stk. 5, og § 8 ophæves. | | | | § 8. Ved
behandling af klager over afgørelser efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes Dansk Industris og
Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklagenævnet af
2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for fjernkølingsvirksomhed. Disse udpeges
af klima-, energi- og forsyningsministeren. | | | Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter
regler udstedt i henhold til loven. | | | | | | | | § 28 | | | | | | I lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af
12. september 2024, foretages følgende ændring: | § 20.
--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af
klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 1. § 20, stk. 5 og 6, ophæves. | Stk. 6.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter
regler udstedt i henhold til loven. | | | | | | | | § 29 | | | | | | I lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret
ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024 og § 6 i lov nr.
673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring: | § 22.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, og
§ 4 a kan, for så vidt angår eltransmissionsnet,
påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i
§§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt
angår gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§
51 og 53 i lov om gasforsyning. | | 1. I § 22, stk. 1, ændres
»reglerne i §§ 89 og 91« til: »reglen i
§ 89« og »reglerne i §§ 51 og 53«
ændres til: »reglen i § 51«. | Stk. 2.
--- | | | | | | | | § 30 | | | | | | I lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 673 af 11, juni 2024,
foretages følgende ændringer: | § 29.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
--- | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal
kunne indbringes for Energiklagenævnet, | | 1. I § 29, stk. 4, nr. 1, ændres
»Energiklagenævnet,« til: »
Energiklagenævnet, og«. | 2) at
afgørelser truffet af en under klima-, energi- og
forsyningsministeren oprettet institution, et udvalg eller en anden
offentlig myndighed, som klima-, energi- og forsyningsministeren i
henhold til § 31, stk. 1, har henlagt sine beføjelser
efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren,
og | | 2. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres
», og« til: ».«. | 3) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 3. § 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, ophæves. | Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af
klager som nævnt i stk. 1. | | | | | | | | § 31 | | | | | | I lov om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019, foretages
følgende ændring: | § 16.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
--- | | | Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 1. § 16, stk. 5-7, ophæves. | Stk. 6. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af
klager efter stk. 2. | | | Stk. 7.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven. | | | | | | | | § 32 | | | | | | I offshoresikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, som
ændret ved § 34 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og
§ 38 i lov nr. 612 af 11 juni 2024, foretages følgende
ændringer: | § 67.
--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | 1) adgangen til
at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven
eller regler udstedt i henhold til loven træffes af
beskæftigelsesministeren, og | | 1. I § 67, stk. 4, nr. 1, ændres
», og« til: ».«. | 2) betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | 2. § 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6 ophæves. | Stk. 5.
--- | | | Stk. 6. Ved
afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug
& Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af
beskæftigelsesministeren, 1 medlem, der repræsenterer
arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1
medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i
Offshoresikkerhedsrådet. Beskæftigelsesministeren
udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2
medlemmer, som repræsenterer henholdsvis
arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i
Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de
respektive organisationer. | | | | | | | | § 33 | | | | | | I lov om statstilskud til elintensive
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar
2017, foretages følgende ændring: | § 12.
--- | | | 1) --- | | | 2) --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Ved
behandling af en klage efter stk. 1 består
Energiklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af
§ 5 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug. | | 1. § 12, stk. 3 og 6, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3
og 4. | Stk. 4.
--- | | | Stk. 5.
--- | | | Stk. 6.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf. | | | | | | | | § 34 | | | | | | I olieberedskabsloven, jf. lov nr. 354 af
24. april 2012, foretages følgende ændring: | § 21.
--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | Stk.
5. --- | | | Stk. 6. Ved
Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling af Dansk
Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges
af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra
Energi- og olieforum for 4 år ad gangen. Genudpegning kan
finde sted. | | 1. § 21, stk. 6, ophæves. | | | | | | § 35 | | | | | | I miljøbeskyttelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, foretages
følgende ændring: | § 100 c.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf. | | 1. § 100 c ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets
behandling af afgørelser efter denne lov eller efter regler
udstedt i medfør heraf. | | | | | | | | § 36 | | | | | | I lov om rørført transport af
CO2, jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring: | § 31. Ved
afgørelser i henhold til § 30, stk. 1, erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden
for etablering og drift af gastransporterende rørledninger
og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for miljø.
Medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. | | 1. § 31 ophæves. | Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 30 og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. | | | | | | | | § 37 | | | | | | I lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren, jf.
lov nr. 1453 af 10. december 2024, foretages følgende
ændring: | § 15.
--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk.
3. --- | | | Stk.
4. --- | | | Stk. 5.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter regler omfattet af
metanordningen. | | 1. § 15, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter til stk. 5. | Stk.
6. --- | | | | | | | | § 38 | | | | | | I vandforsyningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, som
ændret ved § 2 i lov nr. 677 af 11 juni 2024, foretages
følgende ændring: | § 80 d.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven. | | 1. §§ 80 d og 80
e ophæves. | | | | § 80 e.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klager ved Energiklagenævnet og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af loven. | | | | | | | | § 39 | | | | | | I lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1775 af 2. september 2021, som ændret ved § 3 i lov
nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring: | § 8 b.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med
nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven. | | 1. §§ 8 b og 8
c ophæves. | | | | § 8 c.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klager ved Energiklagenævnet og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af loven. | | |
|