Tak for det. Det her handler jo om klageadgang, og jeg vil starte med at jinxe, at den bedste klageadgang er den, vi har inden for det næste halvandet år. Det er jo folketingsvalget. Det er der, hvor man har lejlighed til at klage over det, man synes er utilfredsstillende, og vælge en ny regering. Før jeg kommer frem til det, jeg vil sige om det egentlige indhold i lovforslaget, vil jeg starte med lige at give klima- og energipolitikken et par ord med på vejen.
For det her forslag understøtter jo i virkeligheden den klima- og energipolitik, vi har i Danmark. Den synes vi fra Dansk Folkepartis side er dårlig. Den er dyr, den er ustabil, og den generer alt for mange mennesker i det åbne land, der kommer til at bo som nabo til vindmøller eller solcelleanlæg, som de ingen glæde har af, som reducerer deres ejendoms værdi, og som gør det træls og trist at bo på landet. Det synes vi er en rigtig dårlig politik. Det giver os i øvrigt nogle ekstremt ustabile energipriser til stor skade for vores industri, men også for husholdningerne, som oplever de her enormt store udsving.
Så når jeg nu om et øjeblik vil udtale mig om lovforslaget, er det altså ikke af kærlighed til vores klima- og energipolitik. Den vildfarelse må man søreme ikke få, for jeg synes, at vores klima- og energipolitik er kørt af sporet og jo reelt kollapset efter de seneste meldinger om, at det med havvinden så alligevel ikke kunne blive til noget. Så ville man så lave en anlægslov om brintrøret, som for mig at se bliver et ekstremt dyrt fatamorgana, der aldrig kommer til at virke. Men fred være med det.
I dag behandler vi så L 125, som er et lovforslag, der har til formål at samle og præcisere reglerne for Energiklagenævnets funktioner, og det er jo i udgangspunktet egentlig fornuftigt nok. I Dansk Folkeparti anerkender vi også behovet for at styrke retssikkerheden og gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Energiklagenævnet spiller en central rolle for borgernes og virksomhedernes mulighed for at få afprøvet afgørelser inden for energi- og forsyningsområdet, og derfor er det selvfølgelig afgørende, at nævnets arbejde er gennemskueligt, hurtigt og retfærdigt. Så præmissen om at gøre det mere overskueligt og at gøre adgangen nemmere og mindre kompliceret kan vi godt støtte.
Forslaget indebærer en række ændringer, herunder digitalisering af klageprocessen. Digitalisering kan jo i mange tilfælde være en fordel, men vi skal selvfølgelig sikre, at det ikke skaber nogle nye barrierer for borgere, som ikke er trygge ved digitale løsninger. Det er derfor vigtigt, at der stadig er mulighed for at få personlig vejledning og alternative løsninger for dem, der måtte have behov for det. Vi noterer os også, at nævnet fortsat vil bestå af både juridiske og sagkyndige medlemmer, og det er selvfølgelig vigtigt, at der er en bred sammensætning, og at afgørelserne afspejler en forståelse for både de juridiske aspekter, men også de praktiske konsekvenser for borgere og erhvervsliv. Vi vil også gerne sikre, at der i nævnets sammensætning fortsat gives plads til repræsentanter med meget konkret erfaring og viden fra energisektoren og forsyningsområdet.
Jeg vil i den kommende tid have brug for at udforske det her lovforslag lidt nærmere. Vi har brug for at have vished for, at det ikke kommer til at begrænse de danskere, der bliver trådt over tæerne, og som har brug for muligheden for at kunne klage og sige fra. Jeg har derfor også i dag stillet en stribe udvalgsspørgsmål gående på bl.a. ministerbemyndigelserne til at beslutte gebyrstørrelser, for det vil vi gerne have udboret, inden vi endeligt kan vende tommelfingeren opad. Vi er sådan set positivt stemt over for, at man kan lave en mere klar og samlet lovgivning om Energiklagenævnet, men vi afventer lige svarene på de skriftlige spørgsmål, vi har stillet, og så ser vi i øvrigt frem til behandlingen i udvalget. Mange tak for ordet, formand.