Skriftlig fremsættelse (9. januar
2025)
Indenrigs- og
sundhedsministeren (Sophie Løhde):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og
strategier for håndtering af eksisterende
bestrålingssituationer m.v.)
(Lovforslag nr. L 118)
I oktober 2023
modtog Danmark en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, der
påpegede en række bestemmelser i EU'
strålebeskyttelsesdirektiv, som ikke er indarbejdet specifikt
i dansk lovgivning. Det retter vi nu op på med en række
ændringer i strålebeskyttelsesloven.
Flere af
ændringerne er i dag allerede gældende i praksis.
F.eks. er Sundhedsstyrelsen i dag forpligtet på
bekendtgørelsesniveau til at føre et register over
strålekilder og anlæg. Men for at efterleve direktivet
er det nødvendigt, at det skrives ind i selve loven som en
konkret forpligtelse.
Lovforslaget
indeholder derudover to nye elementer.
For det
første forpligtes Sundhedsstyrelsen til at udarbejde en
radiologisk beredskabsplan for
nødbestrålingssituationer.
Nødbestrålingssituationer kan opstå, hvis der
f.eks. udbryder brand, oversvømmelse eller andre uheld som
bortkomst eller transportuheld, der involverer kraftige radioaktive
strålekilder. Det kan f.eks. være på en
nuklearmedicinsk afdeling eller på et lager for radioaktivt
affald. I sådanne tilfælde er der behov for konkrete
planer, der beskriver, hvordan den radiologiske
nødbestrålingssituation håndteres.
Planerne skal
blandt andet forholde sig til, hvornår der skal
igangsættes forholdsregler af hensyn til borgernes helbred ud
fra et strålebeskyttelsesmæssigt perspektiv, og om der
er behov for kommunikations- eller informationstiltag.
Det andet nye
element er, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til at udarbejde
strategier for håndtering af eksisterende
beredskabssituationer. Eksisterende bestrålingssituationer er
situationer, som ikke kræver hasteforanstaltninger, f.eks.
når stråleudsættelsen stammer fra naturlige
kilder som radon i bygninger eller kosmisk stråling i
luftrummet.
Strategierne
kan f.eks. udarbejdes som samarbejdsaftaler mellem relevante
myndigheder eller handleplaner. F.eks. er der allerede en
samarbejdsaftale mellem Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen, som
ser på hvordan man kan begrænse konsekvenserne af
kosmisk stråling for kabinepersonel. Aftalen vil i tilpasset
form kunne udgøre en beskyttelsesstrategi.
Lovforslaget
træder i kraft 1. april 2025.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.