L 118 Forslag til lov om ændring af strålebeskyttelsesloven.

(Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 09-01-2025

Fremsættelse: 09-01-2025

Skriftlig fremsættelse (9. januar 2025)

20241_l118_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (9. januar 2025)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af strålebeskyttelsesloven (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.)

(Lovforslag nr. L 118)

I oktober 2023 modtog Danmark en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, der påpegede en række bestemmelser i EU' strålebeskyttelsesdirektiv, som ikke er indarbejdet specifikt i dansk lovgivning. Det retter vi nu op på med en række ændringer i strålebeskyttelsesloven.

Flere af ændringerne er i dag allerede gældende i praksis. F.eks. er Sundhedsstyrelsen i dag forpligtet på bekendtgørelsesniveau til at føre et register over strålekilder og anlæg. Men for at efterleve direktivet er det nødvendigt, at det skrives ind i selve loven som en konkret forpligtelse.

Lovforslaget indeholder derudover to nye elementer.

For det første forpligtes Sundhedsstyrelsen til at udarbejde en radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer. Nødbestrålingssituationer kan opstå, hvis der f.eks. udbryder brand, oversvømmelse eller andre uheld som bortkomst eller transportuheld, der involverer kraftige radioaktive strålekilder. Det kan f.eks. være på en nuklearmedicinsk afdeling eller på et lager for radioaktivt affald. I sådanne tilfælde er der behov for konkrete planer, der beskriver, hvordan den radiologiske nødbestrålingssituation håndteres.

Planerne skal blandt andet forholde sig til, hvornår der skal igangsættes forholdsregler af hensyn til borgernes helbred ud fra et strålebeskyttelsesmæssigt perspektiv, og om der er behov for kommunikations- eller informationstiltag.

Det andet nye element er, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til at udarbejde strategier for håndtering af eksisterende beredskabssituationer. Eksisterende bestrålingssituationer er situationer, som ikke kræver hasteforanstaltninger, f.eks. når stråleudsættelsen stammer fra naturlige kilder som radon i bygninger eller kosmisk stråling i luftrummet.

Strategierne kan f.eks. udarbejdes som samarbejdsaftaler mellem relevante myndigheder eller handleplaner. F.eks. er der allerede en samarbejdsaftale mellem Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen, som ser på hvordan man kan begrænse konsekvenserne af kosmisk stråling for kabinepersonel. Aftalen vil i tilpasset form kunne udgøre en beskyttelsesstrategi.

Lovforslaget træder i kraft 1. april 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.