L 118 Forslag til lov om ændring af strålebeskyttelsesloven.

(Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-01-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 30-01-2025
Betænkning afgivet 27-02-2025
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-03-2025
3. behandlet, vedtaget 18-03-2025
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Baggrunden for lovforslaget er, at Danmark har modtaget en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, der påpeger en række bestemmelser i EU’ strålebeskyttelsesdirektiv, som ikke er indarbejdet specifikt i dansk lovgivning. Det bliver der med lovforslaget rettet op på med en række ændringer i strålebeskyttelsesloven.

Sundhedsstyrelsen forpligtigelse til at føre et register over strålekilder og anlæg bliver skrevet ind i loven. Sundhedsstyrelsen bliver også forpligtet til at udarbejde en radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer. Sundhedsstyrelsen bliver endvidere forpligtet til at udarbejde strategier for håndtering af eksisterende beredskabssituationer.

Afstemning:
Vedtaget For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 0 hverken for eller imod stemte 4 (DF)