Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. (Visse internationale forbrydelser).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er et vigtigt lovforslag, vi nu skal behandle, for det er et lovforslag, som indfører straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Som vores regler ser ud i dag, kan vi sådan set langt hen ad vejen godt strafforfølge for de meget alvorlige forhold, men vi har ikke selvstændige straffebestemmelser, der dækker. Tilbage i marts 2023 behandlede vi så et beslutningsforslag fra SF om at kriminalisere internationale forbrydelser i dansk ret. Det endte med et bredt flertal for, at vi skal have selvstændige straffebestemmelser. På den baggrund nedsatte regeringen Krigsforbrydelsesudvalget. Det udvalg afgav i juni en betænkning og et lovudkast, som er det, der ligger til grund for det lovforslag, vi behandler her i dag.

Med de her lovændringer får vi et helt nyt kapitel 13 a om visse internationale forbrydelser i straffeloven, og det kapitel indeholder selvfølgelig selvstændige straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Det er ændringer, som vi i Socialdemokratiet kan bakke fuldt op om. Vi står i en tid, hvor krigen i Ukraine har gjort det klart, hvor vigtig den internationale retsorden er. Ruslands brutale aggression og de uhyrlige forbrydelser, der finder sted, kræver et stærkt grundlag at stå på, både internationalt og i Danmark. Ved at styrke vores eget strafferetlige værn, sender vi et utvetydigt signal om, at Danmark vil beskytte den internationale retsorden og sikre retfærdighed, så ingen kan slippe af sted med at begå så afskyelige forbrydelser, uden at det har konsekvenser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Venstres retsordfører er desværre forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, så jeg holder talen på hans vegne. Med lovforslaget her foreslås det at indføre et nyt kapitel i straffeloven om visse internationale forbrydelser.

Her foreslås bl.a., at forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kriminaliseres selvstændigt. Det er gerninger, der i dag er strafbare i Danmark efter straffelovens almindelige bestemmelser om f.eks. drab og vold. For en selvstændig kriminalisering taler, at vi tydeligt viser, at de her forbrydelser er helt uacceptable, og at vi fjerner enhver tvivl om, hvorvidt gerningerne er strafbare efter dansk lov.

Med forslaget lægges der også op til at ratificere de dele af Den Internationale Straffedomstols statut, vi endnu ikke har ratificeret i Danmark, herunder aggressionsforbrydelsen i statutten, som det jo i lyset af bl.a. Ruslands invasion af Ukraine er helt oplagt at vi får tilsluttet os.

Vi har tidligere drøftet en selvstændig kriminalisering af visse internationale forbrydelser, da vi behandlede et beslutningsforslag om emnet fra Socialistisk Folkeparti sidste år. Som Venstres ordfører dengang redegjorde for ved førstebehandlingen af det beslutningsforslag, støtter vi op om intentionen i en selvstændig kriminalisering. For at få afklaret de tekniske, juridiske detaljer, bl.a. om, hvordan paragrafferne skulle formuleres, og i hvilken lov de skulle indgås, tilsluttede vi os den daværende regerings plan om at nedsætte et udvalg, der skulle udarbejde en konkret model.

Derfor var vi også en del af det brede flertal, der sidste år afgav beretning i forlængelse af beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti. Siden er Krigsforbrydelsesudvalget så kommet med sin betænkning, der er mundet ud i det lovforslag, der er kommet her i dag, hvilket vi synes er rigtig fornuftigt, og vi synes også, det har været en fornuftig proces i forhold til at få den rigtige kvalitet i lovforslaget. Af de grunde støtter vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. L 58, som vi behandler i dag, er om ændringer i flere forskellige love, bl.a. straffeloven, militær straffelov, retsplejeloven og flere andre. Lovforslaget har til formål at indføre specifikke straffebestemmelser i dansk lov for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur, som allerede delvis er dækket af den nuværende lovgivning, men ikke som selvstændige forbrydelser.

Det har også til formål at overføre bestemmelserne om folkedrab fra den eksisterende folkedrabslov til et nyt kapitel i straffeloven, så alle de internationale forbrydelser, som er omfattet af Den Internationale Straffedomstols statut samles ét sted, og det skal også flytte loven om beskyttelse af kulturværdier under væbnet konflikt til det nye kapitel i straffeloven.

Som det også er nævnt tidligere, er lovforslaget en opfølgning fra B 27, som SF fremsatte i februar 2023, og som et bredt flertal, inklusive regeringen, lavede en beretning om, og med situationen med krigen i Ukraine og Ruslands aggression mod landet hører det jo også med til det, at vi har fornyede overvejelser om, hvordan Danmark skal håndtere internationale forbrydelser. Det foreslås også at ændre retsplejeloven, så bestemmelser om advokatbeskikkelse, videoafhøring og hemmelige ransagninger også kan anvendes i sager om internationale forbrydelser.

Med den situation, vi har i Europa, og med krigen i Ukraine som et tragisk eksempel er det vigtigt, at vi har den rigtige lovgivning, som kan bidrage til, at krigsforbrydere bliver holdt ansvarlige, og derfor synes vi også i Danmarksdemokraterne, at de her ændringer bidrager til, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, og vi støtter derfor forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er rigtigt, at SF har været bannerførere for det her forslag – med det beslutningsforslag, som vores retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, sådan set stod i spidsen for. Hun kunne desværre ikke være her i dag, så det er mig, der er fungerende retsordfører i dag og derfor fremfører SF's standpunkt i forhold til førstebehandlingen af lovforslag L 58.

Ruslands ulovlige og helt afskyelige angrebskrig mod Ukraine har snart varet i 3 år. Det var bl.a. den krig, der tilbage i februar 2023 fik SF til at foreslå en styrket dansk lovgivning mod krigsforbrydelser og krigsforbrydere gennem en særskilt kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i dansk strafferet. Der var i offentligheden rejst tvivl om, hvorvidt alle alvorlige krigsforbrydelser var dækket, og om de var dækket godt nok i dansk lovgivning. Og samtidig kunne vi konstatere, at Italien og Danmark stak ud som eneste lande i Europa, der ikke har en særskilt kriminalisering af de her alvorlige krigsforbrydelser skrevet ind i deres lovgivning.

Der var heldigvis flertal for SF's forslag i Folketinget, og i dag behandler vi så det lovforslag, der er blevet til som følge af SF's forslag og den grundige udredning fra Krigsforbryderudvalget, vi står med. Udvalgets arbejde har bekræftet, at der var god brug for at få opdateret dansk lovgivning om krigsforbrydelser. Under debatten har man jo kunnet få det indtryk, at den danske lovgivning allerede var fin, og at det nok mest var kosmetisk, hvis der skulle ændres noget, men her har det så vist sig, at vi havde ret i, at der var plads til forbedringer.

Under krigen i Ukraine har der været gentagne rapporter om voldtægt, tortur og henrettelser og andre krigsforbrydelser mod civile begået af russiske soldater og russiskkontrollerede lejesoldater fra den såkaldte Wagnergruppe. Dem skal vi selvfølgelig kunne komme efter overalt, hvor de måtte søge hen.

I Norge har man modsat i Danmark haft en opsøgende tilgang til de ukrainske flygtninge og har registreret 4.000 krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Ukraine. I Danmark har krigsforbrydelser i Ukraine kun kastet tre anmeldelser af sig. Det er jo en lidt flov statistik, og myndighederne bør være mere offensive og opsøgende. Når Norge kan, kan vi selvfølgelig også herhjemme. Vi har jo at gøre med mennesker, der ikke nødvendigvis kender lovgivningen eller sproget og samtidig er traumatiserede, så det er utopi at tro, at de bare henvender sig af sig selv. Hvis ikke opsporingen og efterforskningen af krigsforbrydelser følger med, er vi lige vidt, og det bør vi i Danmark tage ved lære af.

Med de ord vil jeg sådan set sige tak til regeringen for at fremsætte det her vigtige lovforslag. Og vi vil gerne takke de gode folk fra DIGNITY, som fik os på sporet, og som har været gode og konstruktive samarbejdspartnere undervejs. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Verden er fyldt med rigelig smerte, uretfærdighed og ondskab uden krigen som multiplikatoreffekt for denne smerte, uretfærdighed ondskab. En endnu større ondskab er dog krigsforbrydelser, hvor man begår overgreb, bruger voldtægt som våben, henretter civile, tager gidsler og bruger våben så inhumane, at intet menneske fortjener den lidelse, som de bringer med sig. Krig er forbandet, krig fører altid mennesker til mørket – det er uundgåeligt. Det er ikke en fejl, at det er sådan, det er en del af krigens væsen. Krig udvisker menneskets iboende værdi. Mennesket bliver noget, man ofrer for nationen, for idealet, for noget andet. Krig er derfor i sig selv forfærdeligt. Men krig føres inden for regler, der er grænser for krig, der er civilisatorisk værn omkring krige, der skal beskytte de civile og uskyldige. Krig er altså den mest ekstreme oplevelse, den menneskelige tilværelse byder os, og krig er det laveste civilisationsstadie, vi mennesker kan nå, hvilket naturligvis forklarer min ringe agtelse for dem, der taler varmt for krig og intervention uden at overveje konsekvenserne for de mænd, der må dø og lemlæstes for bravade, tomme ord og mere.

Der er dog et stadie, der er lavere end krig, for man kan helt forlade civilisationen og bevæge sig over i barbariet. Det er her, krigsforbryderne hører til, uden for civilisationen. Det er der, hvor ondskaben får lov til at slå rod i mennesket. Det er også derfor, at civiliserede mennesker må søge at forhindre krigsforbrydelser, hvorfor man etablerede Domstolen i Haag, og hvorfor man har lavet principper og konventioner, som Genèvekonventionen. Så når vi nu laver lovgivning rettet mod krigsforbrydelser eksplicit, er det svært ikke at være enig. Vel vidende at krigsforbrydelser naturligvis allerede ville kunne forfølges inden for eksisterende ret, vil vi i Liberal Alliance alligevel støtte forslaget, ligesom vi støttede det oprindelige beslutningsforslag, for den barbarisme, vi f.eks. så i Butja, da russiske tropper invaderede Ukraine og derefter henrettede og torturerede civile i hobetal, bagbundne civile, der uden rettergang blev henrettet med skud i baghovedet, er en barbarisme, der ikke må begås ustraffet, en forbrydelse imod alt det, der er godt. Så vi stiller os klart på linje med lovforslagets intentioner og støtter det. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Der følges her og nu op på Krigsforbrydelsesudvalgets forslag og anbefalinger, så vi selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Det er en meget klar og meget vigtig melding. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Der skal først og fremmest lyde et stort tillykke til SF, som i dag får vedtaget et beslutningsforslag. Regeringens synes godt nok lige at have glemt det, for de skriver i indledningen til beslutningsforslaget, at det er Socialdemokratiet og Venstre og Moderaterne, som ønsker at ændre dansk straffelovgivning. Men det var SF, som fremsatte beslutningsforslaget og også fik opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier. Der blev lavet en beretning, som pålagde regeringen at nedsætte et udvalg, som skulle kigge på det her, og det er jo så det arbejde, vi står med i dag. Så et stort tillykke til SF skal lyde her fra Folketingets talerstol – for æres den, som æres bør.

Det arbejde er så blevet færdigt, og nu står vi så med det lovforslag, vi behandler i dag. Da vi behandlede beslutningsforslaget i første omgang, nævnte jeg her fra talerstolen, at det jo er bemærkelsesværdigt, at Danmark og Italien er de eneste lande i Europa, hvor man ikke har en selvstændig bestemmelse, som vedrører krigsforbrydelser. Jeg tror også, at det er det, regeringen har taget til sig, og det er jo positivt. Den del bakker vi op om.

Det gør vi også om den anden del, som jo er at ratificere straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen, hvor en række andre forbrydelser såsom folkedrab og krigsforbrydelser allerede er ratificeret. Vi er positive over for at ratificere den del af statutten, som vedrører aggressionsforbrydelser. Det er jo bl.a. den aggression, som Rusland udviser over for Ukraine i dag, og det skal naturligvis stoppes.

Vi har et enkelt spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Det er, fordi man på lovforslagets side 12 kan læse, at de faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Frankrig og Storbritannien, ikke har tiltrådt den del, der vedrører aggressionsforbrydelsen. Det samme gælder lande som Australien og Canada. Det kan der formentlig være mange årsager til, men det ville jo være meget godt at få boret ud, hvorfor lande, som jo ellers er toneangivende i det internationale samarbejde, har valgt ikke at ratificere den del af konventionen. Så Konservative kan, summa summarum, støtte lovforslaget, og vi kommer til at stille det her enkelte spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Krigsforbrydelser er nogle af de værste forbrydelser i hele verden. Det er defineret i forskellige konventioner, hvordan og hvorledes krig skal foregå, og dermed også, hvad der er i strid med krigens regler og love. Der er civilbefolkninger, der ikke bare forhindres i at leve almindelige, værdige liv, men som aktivt påføres menneskelige lidelser; mødre, der må indstille sig på, at deres børn dør af sult og sygdom, ikke fordi de er fattige, men fordi krigsforbryderne ønsker, at det er sådan, det skal være. Vi er desværre lige nu i en situation, hvor verden står i flammer. Der er krig i Ukraine, der er krig i Gaza, der er krig i Syrien og i Yemen, og jeg kunne desværre blive ved, for listen er lang.

I de her krige ser vi helt absurd mange eksempler på klare krigsforbrydelser, begået af alle parter i konflikten, mod civilbefolkningen, der lider under nogle få sindssyge mænds behov for at udslette andre. Det er på ingen måde noget, vi som land eller som samfund skal acceptere, og det er et godt signal at sende til omverdenen, at vi tager krigsforbrydelser alvorligt. For i en tid, hvor mange folkevalgte, også fra regeringsførende partier her i Folketinget, synes, at konventionerne, der rent faktisk er fundamentet for de rettigheder, vi har, er lidt langhårede og lidt gammeldags, så er det trods alt godt, at vi nu med det her lovforslag kommer i tanker om, hvorfor konventionerne er vigtige.

Med det her lovforslag får vi netop illustreret, hvor vigtigt det er med fælles internationale forståelser af helt basale ting. Vi mener jo ikke, at Putin eller Netanyahu selv må bestemme, hvad en krigsforbrydelse er, og hvornår de har dræbt for mange civile, eller om deres soldater må begå overgreb på befolkningen. Nej, det er noget, vi som verdenssamfund i fællesskab er enige om. Det bør være helt klart, hvornår der er tale om krigsforbrydelser, eller som minimum, hvornår regeringer, også den danske regering, bør synes, at der er grundlag for at undersøge, om der begås krigsforbrydelser

I november 2023 intervenerede Danmark i en folkedrabssag anlagt hos Den Internationale Domstol mod Myanmar. Det synes jeg faktisk var fornuftigt, for det sender et signal til resten af verden om, at vi ikke accepterer folkedrab, og det sender også et væsentligere og stærkere signal til omverdenen, end det her lovforslag gør. For den her lov opdager de nok i cirka nul lande i verden, men lovforslaget er også selektivt, ikke i forhold til hvad der kriminaliseres, men i forhold til den måde, man har valgt at lave eksempler på. For vi har en regering, der mener, at det kun er nogle statsledere, der begår krigsforbrydelser, når de mishandler civile. Eksempelvis kan vi flere gange læse, hvordan Rusland begår krigsforbrydelser i Ukraine. Det er også rigtigt, men hvordan er det, at Putins forbrydelser mod civile adskiller sig fra de forbrydelser, Netanyahus regering begår mod civilbefolkningen i Gaza? Hvordan er det Putins fordrivelser, tortur og voldtægter adskiller sig fra det, der sker i Gaza lige nu?

Langt størstedelen af verden har jo nok bemærket det signal, både vores statsminister og vores udenrigsminister har sendt til resten af verden, nemlig at Danmark er ligeglade med krigsforbrydelser, når det er vores såkaldte venner i Israel, der begår dem. Den helt exceptionelle undladelse af at kritisere Israel for noget som helst er en disciplin, som jeg bare må sige vores regering er endnu bedre til end selv den amerikanske. Jeg tror, at det meste af verden har den opfattelse, at Danmark støtter fuldt op om Netanyahus regering og dermed også om de krigsforbrydelser, der bliver begået i Gaza. Det er bare et eksempel på, hvordan den nuværende regering gang på gang har vist det internationale samfund en total form for ligegyldighed over for krigsforbrydelser. Med det her lovforslag går vi heldigvis i en anden retning.

Nu er der jo ikke nogen af ministrene til stede i dag, som har ansvaret for Danmarks udenrigspolitiske kommunikation, men jeg ved jo sådan set godt, hvad Danmark vil sige, for vi har da efter mange måneders krig i Mellemøsten hørt både statsministeren og udenrigsministeren forsøge at komme med en lillebitte smule kritik af de massive mord på mere end 15.000 børn, som vi har set i Gaza det sidste år. Men i forhold til størstedelen af andre lande i Europa svarer det lidt til, at vi spiller blokfløjte i et orkester fyldt med tubaer, og at vi også kom lidt for sent.

Når alt det her er sagt, skal jeg sige, at Enhedslisten varmt støtter det her lovforslag, men vi undrer os over, at man i bemærkningerne ikke også har brugt Israel som eksempel på et land, der begår krigsforbrydelser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort – det siger jeg, og så ved jeg aldrig, om det lykkes mig. Jeg kan starte med at sige, at Radikale Venstre selvfølgelig bakker op om lovforslaget. Ud fra et politisk perspektiv er det et vigtigt signal, at krigsforbrydelser får deres egen paragraf, deres eget kapitel i straffeloven. Vi synes også, at det er et godt gennemarbejdet forslag, hvor vi for en gangs skyld, skulle jeg til at sige, bygger videre på et meget fagligt solidt udvalgsarbejde. Det er rigtig dejligt på retsområdet, for nogle gange går der lidt hurtigt hovsasymbolpolitik i det her område, men lige præcis om det her spørgsmål har der været et meget grundigt fagligt forarbejde, som det konkrete lovforslag bygger videre på. Derfor støtter vi det selvfølgelig.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at holde en lang, polemisk tale. Det vil jeg heller ikke. Det er jo svært at læse sådan et forslag, der åbner for at straffe krigsforbrydelser – det har man jo godt kunnet tidligere, men nu giver man dem deres eget kapitel i straffeloven – uden at tænke på de konflikter, der er rundtom i verden. Man tænker selvfølgelig på Rusland og Ukraine, men selvfølgelig også på den diskussion, vi har omkring krigsforbrydelser mod palæstinenserne. Man tænker selvfølgelig også på krigsforbrydelser mod israelerne. Jeg tror, vi alle er enige om at fordømme det frygtelige terrorangreb den 7. oktober for over et år siden. Med de krigsforbrydelser, som jeg vil mene det står mere og mere tydeligt og klart at den israelske regering har gjort sig skyldig i, er det ærgerligt, at vi ikke ser en større fordømmelse fra dansk side. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at da jeg sad og læste lovforslaget igennem, tænkte jeg: Hvordan ville det stille medlemmer af den israelske regering, hvis de mødte op i Danmark? Men heldigvis er der jo udstedt en international arrestordre på flere, så derfor vil det måske i virkeligheden ikke betyde så meget, fordi man så ville udvise dem til retsforfølgelse ved de internationale domstole, der er på området.

Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at spørgsmålet om krigsforbrydelser og spørgsmålet om at kunne retsforfølge krigsforbrydelser er meget aktuelt, også for os. Og med de ord skal jeg gentage, at Radikale Venstre selvfølgelig bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg velkommen til justitsministeren.

Tak for det. Inden jeg går til min forberedte tale, har jeg bare behov for lige at adressere et par enkelte spørgsmål – eller det kan man jo ikke kalde det; det er først og fremmest anklager – som er blevet rejst af fru Rosa Lund, som nu ikke længere er i salen, men det skal seerne af folketings-tv jo ikke snydes for.

For at være helt ærlig synes jeg, at det er at gå langt, langt over stregen i en diskussion,hvor vi indføjer et helt nyt kapitel i straffeloven om særskilt at kriminalisere krigsforbrydelser, at man anklager mig og hele den danske regering for ikke at tage det alvorligt nok, fordi vi ifølge fru Rosa Lund fra Enhedslisten ikke er skarpe nok i fordømmelsen og kritikkenaf Israel.

Jeg mener først og fremmest, at substansen i kritikken er lodret forkert. Jeg mener, at den danske regering har været tydelig adskillige gange, siden konflikten startede. Vi har hævdet, at ja, Israel har en ret til at forsvare sig selv, når det værste terrorangreb i mands minde bliver begået mod Israel og det største antal borgere siden holocaust bliver slået ihjel, men der har da været adskillige gange, hvor regeringen som helhed og statsministeren i særdeleshed har fordømt bl.a. Israels fremfærd på Vestbredden.

Det er også rigtigt, at regeringen ikke har været tilbageholdende med at fordømme de forbrydelser, der også er blevet begået af Hamas i forbindelse med angrebet den 7. oktober, forbrydelser, som Enhedslisten har haft endog meget svært ved at fordømme, og som vi kan læse næsten dagligt i pressen herhjemme fører til splittelse internt i Enhedslisten, fordi mange af Enhedslistens medlemmer af dets ledelse ikke ser sig selv i stand til at fordømme hverken Hamas eller andre terrororganisationer på den palæstinensiske sags side. Så jeg mener simpelt hen ikke, at det er rimeligt, og jeg mener i øvrigt også, at det er forkert.

Når det er sagt, vil jeg i øvrigt gerne sige tak til ordførerne fra de forskellige partier for indlæggene. Det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, retter sig imod internationale forbrydelser af den allermest alvorlige karakter: aggressionsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Efter anden verdenskrig har der på tværs af landegrænser, nationaliteter og kulturer været en kollektiv kamp for at sikre retfærdighed og fremme fundamentale rettigheder.

I en lang periode har retsforfølgning af internationale forbrydelser derfor stået højt på den internationale dagsorden. Det er også en dagsorden, der optager den danske regering, og det er bl.a. derfor, at Danmark er en fast støtte af Den Internationale Straffedomstol og har været det, siden verdenssamfundet i 1998 vedtog statutten for straffedomstolen. Der er i dag 124 statsparter til straffedomstolen, og Ukraine har netop indgivet sin ratifikation og bliver det 125. medlem fra den 1. januar 2025. Men retsforfølgning af internationale forbrydelser er ikke kun et globalt anliggende. I et retssamfund som det danske er det vigtigt, at vi har et klart lovgivningsmæssigt grundlag, der sikrer, at personer, der har begået krigsforbrydelser, kan blive retsforfulgt for det. Dermed understøtter vi også grundprincippet bag straffedomstolens statut: at straffedomstolen kun træder ind der, hvor stater ikke selv har evnen eller viljen til at forestå retsforfølgning.

Forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan i al væsentlighed allerede i dag straffes efter dansk lovgivning. Der findes imidlertid ikke selvstændige straffebestemmelser om det. Efter et beslutningsforslag fra SF sidste år blev regeringen og et bredt flertal i Retsudvalget enige om, at vi bør have selvstændige straffebestemmelser om forbrydelserne. Derfor nedsatte regeringen i juni 2023 Krigsforbrydelsesudvalget, som bestod af juridiske eksperter og repræsentanter fra en række civilsamfundsorganisationer.

Udvalget fik til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan indføres mest hensigtsmæssigt i dansk straffelovgivning. Derudover fik udvalget til opgave at udarbejde et grundlag for, at regeringen kunne tage stilling til, om Danmark skal ratificere aggressionsforbrydelsen i straffedomstolens statut. Udvalgsarbejdet mundede ud i en betænkning og et omfattende lovudkast, som udvalget afgav i juni i år. Det har efterfølgende været i offentlig høring, og jeg noterer mig, at høringssvarene i høj grad har været positive. Det er udvalgets lovudkast, som har dannet grundlag for det lovforslag, vi førstebehandler i dag.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt kapitel om visse internationale forbrydelser i straffeloven. Det nye kapitel indeholder straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Desuden lægger vi op til, at indholdet af folkedrabsloven flyttes over til det nye kapitel, så flere af de groveste internationale forbrydelser er samlet ét sted. Det skal ses i lyset af den alvorlige tid, vi står i, hvor der igen er krig på europæisk jord. Med lovforslaget sender vi et klart signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at vi ikke vil acceptere krigsforbrydelser og lignende grove internationale forbrydelser, så det står klart, at Danmark ikke er et fristed for krigsforbrydere.

Derudover er det efter Ruslands aggression mod Ukraine regeringens opfattelse, at tiden nu er moden til, at Danmark ratificerer aggressionsforbrydelsen i straffedomstolens statut. Hermed sender vi et klart signal om, at det ikke må være omkostningsfrit at angribe andre lande, og at Danmark står vagt om den internationale retsorden. Vi må insistere på, at dagsordenen om retsforfølgningen af internationale forbrydelser skal fremmes, såvel internationalt som nationalt.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang gerne takke ordførerne for de forskellige indlæg, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er med fare for at stille et spørgsmål, som ministeren måske ikke er i stand til at svare på, fordi det er juridisk. Men hvis vi forestiller os den situation, at Benjamin Netanyahu ankommer til Københavns Lufthavn, hvad vil der så ske efter vedtagelsen af det her? Vil man arrestere ham og så sende ham til Haag på grund af den arrestordre, eller vil man se på, om der er grundlag for at retsforfølge ham efter dansk lov? Det er virkelig ikke et polemisk spørgsmål; det er bare for, at jeg også helt forstår, hvad der er lagene i det her.

Ministeren.

Nu er vi ude i hypoteser. Jeg tror, det først og fremmest er vigtigt at understrege, at Danmark er en fast støtte at Den Internationale Straffedomstol, som yder et vigtigt bidrag til den internationale retsorden. Jeg tror også, det er vigtigt at understrege for besvarelsen af spørgsmålet, at straffedomstolen jo ikke har udstedt en arrestordre på hverken Israels premierminister eller på nogen som helst andre. Jeg har noteret mig, at straffedomstolens chefanklager har anmodet et forundersøgelseskammer ved domstolen om at udstede en arrestordre, bl.a. mod den israelske premierminister på grundlag af mistanke om en række forbrydelser. Det er klart, at hvis der udstedes en arrestordre mod personer, uanset hvem det måtte være, og de måtte indfinde sig på dansk territorium, så vil det være op til de danske retshåndhævende myndigheder at håndtere sådan en sag. I den forbindelse vil bl.a. de folkeretlige regler, også om immunitet, kunne være afgørende for Danmarks forpligtelser i forhold til en arrestordre.

Fru Zenia Stampe.

Men det gør jo så i virkeligheden spørgsmålet endnu mere relevant, for hvis den så ikke er i kraft, og vi ved jo så ikke engang, om sådan en arrestordre træder i kraft, og om den så i sidste ende bliver godkendt, desto vigtigere er det jo så, hvad der kommer til at ske i Danmark. Hvis ikke ønsket fra Den Internationale Straffedomstol om at udstede en arrestordre bliver effektueret, hvad vil den her nye paragraf så betyde, hvis Benjamin Netanyahu lander i Københavns Lufthavn?

Ministeren.

Altså, jeg tror, det er ude i det helt hypotetiske, fordi der ikke er udstedt en arrestordre og vi derfor heller ikke kender til, hvad et eventuelt anklageskrift måtte bygge på i sin fulde længde. Det er et forundersøgelseskammer ved domstolen, som er blevet bedt om at udstede en arrestordre, og det er klart, at det må de retshåndhævende myndigheder tage stilling til, skulle den hypotetiske situation opstå.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.