Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 06.02.2025).

Forhandlingen er åbnet.

Jeg skal lige sige, og det er faktisk ret vigtigt, for jeg er ikke sikker på, at det er alle, der ved det, at systemet er nede. Det vil sige, at hvis man vil bede om ordet, skal man lige markere sig hos min sidemakker. Og når man skal stille spørgsmål, er det oppe fra pulten her.

Så giver jeg ordet til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og det virker sørme. Dejligt!

Jeg har glædet mig til, at vi skal behandle lovforslag L 136 her. Med det her forslag foreslås det bl.a. at skærpe vandelskravet for nordiske statsborgere, der ønsker at erklære sig danske, så vandelskravet fremover regnes fra endt afsoning og ikke fra domstidspunktet, som tilfældet er i dag.

Med ændringen sikres det, at vandelskravet er så stramt, som det overhovedet er muligt, i forhold til erklæringsadgangen for nordiske statsborgere. Det er rigtig godt!

Lovforslaget har desuden det formål at udmønte en politisk aftale fra juni sidste år om at justere gebyret for ansøgere om dansk statsborgerskab, så gebyret i højere grad afspejler de faktiske udgifter til at få behandlet en ansøgning om dansk statsborgerskab. I dag koster det 4.000 kr., og det vil så stige til 6.000 kr.

Vi tager så højde for, at reglerne i dag er sådan, at vi skal tage et særligt hensyn til de unge mennesker, hvis de er født og opvokset i Danmark, og det gør vi ved at fastholde de 4.000 kr. for den målgruppe. Så alt i alt synes jeg, vi har at gøre med et lovforslag, som går ind og laver nogle fornuftige justeringer, går ind og strammer gebyret og går ind og strammer reglerne for nordiske statsborgere. Med det her lovforslaget får vi strammere regler, end vi har haft tidligere, og det er jo alt sammen godt, for det skal være svært at blive dansk statsborger; det skal være svært at få et dansk pas.

Jeg håber, formand, at jeg har holdt mig inden for tiden, for jeg kan oplyse, at tælleren heller ikke virker her på skærmen, så jeg har ikke rigtig overblik over, hvor lang tid der er gået, men jeg håber ikke, jeg har talt over tiden. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Ordføreren har slet ikke snakket over tiden. Jeg vil også sige, at jeg er lidt mere fleksibel, end jeg plejer at være, fordi man netop ikke kan se, hvor lang tid der er gået. Men når jeg rejser mig, skal man bare begynde at afslutte, og så skal alting nok gå.

Vi siger tak til ordføreren, og der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Det er så heroppe ved pulten. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare lige korrigere ordføreren på nogle områder. Det ene, ordføreren siger, er det her med, at nu svarer gebyret til sagsomkostningerne. Men sagsomkostningerne er jo estimeret til at koste cirka 8.000 kr. per ansøgning, og nu hæver man gebyret til 6.000 kr. Det vil sige, at det stadig er danske skatteydere, der finansierer 2.000 kr. af sagsbehandlingens omkostninger, og det er i en tid, hvor statsministeren siger, at der ikke er råd til skattelettelser, og at der ikke er råd til velfærd osv. Hvordan kan man fra Socialdemokratiets side forsvare, at det er danske skatteydere, der skal finansiere, at udlændinge beder om et dansk statsborgerskab? Bør det ikke være ansøgerne selv, der finansierer det? Tak.

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis hr. Mikkel Bjørn går tilbage og hører, hvad det var, jeg sagde i min ordførertale, at han også vil kunne se, at jeg sagde, at man kom tættere på de faktiske udgifter, altså ved at man hæver det fra 4.000 kr. til 6.000 kr. Ligesom vi også går ind og foreslår, at der indføres et gebyr for den anden og efterfølgende ansøgning, man sender ind for at søge om dansk indfødsret.

Det er en aftale, der er lavet i indfødsretskredsen, og der skal være flere partier omkring den aftale. Jeg har tidligere sagt, at jeg da også synes, at Mikkel Bjørn skulle prøve at byde sig til i forhold til en aftalekreds og tage ansvar i dansk politik. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man også kan vælge en politisk tilgang, hvor man kommer med programerklæringer i salen, men vi andre, der sidder inde ved bordet, forhandler resultater hjem på det her område. Og der kan jeg glæde mig over, at det her er et lille skridt – det anerkender jeg – men et lille og vigtigt skridt i en strammere retning for dansk indfødsret.

Spørgeren.

Dansk Folkeparti tager gerne ansvar for en strammere politik, men så skal det også være en strammere politik. Og det, at man nu stadig pålægger danskerne at skulle betale 2.000 kr. af sagsbehandlingsomkostningerne til en ansøgning om dansk statsborgerskab, kan Dansk Folkeparti ikke forsvare og stå inde for, ligesom vi heller ikke kan stå inde for, at man nu lemper reglerne for generhvervelse af dansk statsborgerskab. Altså at regeringen med det her lovforslag vil rette ind efter EU-domstolens krav, der betyder, at personer, der tidligere har mistet deres danske statsborgerskab, nu får lettere mulighed for at få det tilbage igen. Hvorfor lemper man reglerne for generhvervelse af dansk statsborgerskab, i en tid hvor vi ser, at mennesker, der aldrig nogen sinde burde have haft dansk statsborgerskab, får det?

Ordføreren.

Socialdemokratiet har jo hele tiden været ærlige, og to punkter, der i virkeligheden nok også skiller Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er, at vi for det første vil efterleve konventionerne, og at vi for det andet vil efterleve de domme, der er fra EU-domstolen. Det betyder ikke, at vi ikke vil udfordre det, men det er det, vi mener også skal gælde her i Folketingssalen.

Der er vores to partier jo bare grundlæggende uenige, hvor hr. Mikkel Bjørns parti, Dansk Folkeparti – og I slår jeg jo også op på det, så jeg fornærmer ikke hr. Mikkel Bjørn ved at sige det – gerne vil bryde konventionerne fra en kant, hvor Socialdemokratiet altså sætter en ære i et internationalt samarbejde, hvor vi overholder de indgåede konventioner.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet. Dansk statsborgerskab er ikke blot et stykke papir. Det er en forpligtigelse; det er en del af vores nationale fællesskab og et symbol på den tillid, vi viser dem, der bliver en del af vores samfund. Derfor er det også afgørende, at regler for indfødsret afspejler vores værdier om ansvar, retfærdighed og ordentlighed.

Med lovforslaget tager vi vigtige skridt i den retning. Lovforslaget skærper vandelskravet for nordiske statsborgere og justerer gebyrstrukturen, så vi sikrer en mere retfærdig og fornuftig proces. Derfor støtter vi i Venstre dette lovforslag, fordi det er med til at sikre, at vi har en retfærdig og ensartet tilgang til dansk statsborgerskab.

For det første skærper lovforslaget vandelskravet for erklæringsadgangen, så meget som vi nu kan inden for de nordiske statsborgeraftale. Ved at lade vandelskravet regnes fra endt afsoning i stedet for fra domstidspunktet sikrer vi en skærpelse af kravene for nordiske statsborgere, der ønsker at blive danske.

Statsborgerskab er nemlig ikke en automatisk rettighed, men en tillidserklæring, der kræver, at man opfylder en samfundskontrakt.

Derudover justeres gebyrerne for ansøgning om dansk statsborgerskab. Det oprindelige ansøgningsgebyr bliver hævet, og der indføres genansøgningsgebyr. Fremover vil førstegangsansøgninger koste 6.000 kr., og samtidig indføres et gebyr for genansøgninger efter den første ansøgning. Det er fornuftigt. Det skal ikke være muligt omkostningsfrit at sende gentagne ansøgninger, hvor man måske ovenikøbet helt tydeligt ikke opfylder kravene. Det belaster systemet og forsinker behandlingen for andre ansøgere, og behandlingstiden er i dag for lang.

I Venstre mener vi, at dette lovforslag sikrer en strammere og mere retfærdig adgang til dansk statsborgerskab. Derfor støtter vi lovforslaget. Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører, hr. Mohammad Rona, og sige, at de ligeledes støtter lovforslaget.

Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Venstres ordfører siger, at man skærper vandelskravet så meget, som det er muligt inden for aftalen om nordisk statsborgerskab. Men det komma, man nu rykker i den aftale, betyder jo stadig væk i praksis, at dømte terrorister, voldtægtsforbrydere og bandemedlemmer fra Norge – men måske navnligt Sverige – vil kunne erklære sig direkte til dansk statsborgerskab efter 7 år i Danmark.

Flytter de til Danmark efter afsoning af deres dom, skal de blot være her i syv år, og så kan de erklære sig til dansk statsborgerskab uden at skulle leve op til kravet om ikke at have været kriminelle og uden at skulle leve op til danskprøven og uden at skulle tage en indfødsretsprøve.

Mener Venstre virkelig, at det er forsvarligt, at dømte terrorister, bandemedlemmer og voldsforbrydere kan få dansk statsborgerskab serveret på et sølvfad uden at skulle leve op til de almindelige krav?

Ordføreren.

Der er ingen, der får serveret et dansk, statsborgerskab på et sølvfad. Det er det ene. Nu strammer vi faktisk kravene til statsborgerskab inden for det nordiske samarbejde. I Venstre vil vi gerne drøfte, også med Dansk Folkeparti, om der er muligheder for at tage yderligere skridt. Nu har vi taget det her skridt, og det synes jeg er klogt og fornuftigt. Men vi vil da gerne drøfte, også med Dansk Folkeparti, om der er ting inden for det rigtig gode, synes jeg, nordiske samarbejde om statsborgerskabsmodellen, der er uhensigtsmæssige. Så drøfter vi dem også gerne med Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at der ikke er nogen, der får serveret dansk statsborgerskab på et sølvfad, men så tror jeg ikke, at Venstres ordfører kender den nordiske aftale om statsborgerskab særlig grundigt.

For den aftale siger helt grundlæggende, at nordiske statsborgere blot skal flytte til Danmark, opholde sig her i 7 år og derefter kan få serveret dansk statsborgerskab på et sølvfad uden at skulle leve op til vandelskravet. Det vil sige, at de behøver ikke at have været lovlydige borgere. De skal ikke lære dansk, de skal ikke tage en indfødsretsprøve, og de skal ikke leve op til nogen af de almindelige krav, som andre ansøgere skal leve op til.

Derfor er det jo forkert, når Venstres ordfører siger, at man ikke kan få dansk statsborgerskab på et sølvfad. Det er faktisk tilfældet, når selv folk som Anders Breivik ville kunne få dansk statsborgerskab efter blot 7 år i Danmark.

Ordføreren.

Svaret er det samme, for vi vil sådan set gerne i dialog, også med Dansk Folkeparti, om, at vi hele tiden følger det her område tæt. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har det tætte samarbejde i Norden, og jeg tænker sådan set også, at vi ikke bare når det handler om statsborgerskab, men også når det handler om mange flere områder, kunne gøre det endnu tættere. Men selvfølgelig skal vi følge det nøje, for der er også mennesker i Sverige, som vi ikke ønsker skal blive statsborgere i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil ikke gå ned i alle detaljerne; der er jo allerede blevet redegjort rigtig godt for, hvad lovforslaget her handler om. Er det så et forslag, der er perfekt og løser alle de udfordringer og problemer, som vi kan se? Nej, det er det ikke.

Vi havde bl.a. gerne set, at gebyret havde været endnu højere, og at man allerede ved første genansøgning også skulle betale et gebyr. Men samlet set er lovforslaget her et skridt i den retning, som vi mener man gerne skal i, og derfor støtter vi forslaget. Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil bare spørge ordføreren, om Danmarksdemokraterne vil støtte en opdeling af det her lovforslag, så man kan stemme for de dele, der rykker kommaer i den rigtige retning, men stemme imod eksempelvis lettere adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab. For ellers ender Danmarksdemokraterne jo med at stemme for lempelser i lovgivningen om erhvervelse af dansk statsborgerskab, og det håber jeg virkelig ikke er Danmarksdemokraternes politik.

Ordføreren.

Når man ser på den sidste del, der bliver nævnt her, vil jeg sige, at sådan som jeg har læst det, kommer det her rigtig meget til at omhandle f.eks. danske diplomaters børn. Men vi har fra Danmarksdemokraternes side ingen problemer med at støtte, at vi opdeler forslaget, hvis det er det, der er ønsket.

Spørgeren.

Det er jeg glad for, for vi har set eksempler på tidligere lovforslag med børn i Syrien, og jeg tror også, det var Irak, der aldrig nogen sinde har opholdt sig i Danmark, aldrig nogen sinde har lært det danske sprog og måske intet kendskab – formentlig intet kendskab – har til dansk kultur, men som alligevel generhvervede dansk statsborgerskab. Og den adgang vil man nu lempe. Det håber jeg ikke at Danmarksdemokraterne vil støtte.

Ordføreren.

Som sagt støtter vi gerne, at det bliver delt op, og så tager vi stilling til de enkelte dele der, hvis det er.

Tak, og så er der en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Tak til ordføreren for en god og solid tale, og tak til ordføreren for at støtte det her lovforslag, som jo i virkeligheden handler om at stramme reglerne yderligere, set i forhold til dengang Inger Støjberg sad i ministeriet og havde ansvaret for reglerne. Nu strammer vi både reglerne for gebyrer, og vi strammer også reglerne for nordiske borgere, og jeg hilser det selvfølgelig også velkommen, at ordføreren går ind og roser de stramninger.

Men jeg står også og tænker på, hvorfor ordføreren så ikke snart byder sig til i forhold til at komme ind i en indfødsretsaftale, når ordføreren lægger yderligere-yderligere krav oven på, i forhold til dengang hvor ordførerens egen partiformand sad i ministeriet. For nu er reglerne efterhånden ad flere omgange strammet betragteligt, siden fru Inger Støjberg sad i ministeriet. Så hvad skal der til for, at ordførerens parti kommer med i en indfødsretsaftale?

Ordføreren.

Der kunne være flere eksempler i forhold til det, men i forhold til at komme med kunne det jo være, at man først skulle inviteres på en kop kaffe.

Jeg nævner f.eks. gebyrerne her. Der så vi gerne, at gebyrerne rent faktisk kom op og matchede udgifterne, sådan at der også skal være et gebyr for den første genansøgning, i stedet for det, der er her, hvor det er en gratis omgang. Men som sagt er det her et godt skridt på vejen, og det er vi glade for, og derfor støtter vi også forslaget.

Spørgeren.

Jeg forstår det bare ikke, for fru Inger Støjberg sad jo i mange år i ministeriet, og jeg kan da huske, at hver gang der kom en stramning, blev der serveret kaffe og kage og lavet facebookopslag osv. Vil ordføreren ikke bare give en lille kritik til sin partiformand, fru Inger Støjberg, om, at der faktisk sad socialdemokrater på magten, for at man fik strammet de regler yderligere, som ordføreren nu efterspørger?

Ordføreren.

Da min partiformand sad som minister på området, ved jeg også, hvem min partiformands chef var, og hvilke udfordringer der var der. Og jeg går ud fra, at det er de udfordringer, som Socialdemokratiet også har i dag. Så det kunne være en af grundene til, at der ikke blev strammet endnu mere op dengang.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Lovforslaget i dag har flere vigtige overskrifter. For at tage det første tager lovforslaget et skridt mod at løse problemerne med den spillover, der kan være af f.eks. svensk bandekriminalitet til Danmark, ved at stramme reglerne for opnåelse af nordisk statsborgerskab, når ansøgeren har begået kriminalitet.

Det sker ved at skubbe tidspunktet for, hvornår uret starter, så at sige, altså hvor lang tid ens karensperiode varer. Det er SF udgangspunkt positive over for, endda ret positive. I en tid, hvor politiet fortæller os, at meget af vores egen bandekriminalitet kan spores direkte til Sverige, er det nok rettidig omhu at være en lille smule mere kritisk indstillet over for de her ting, og at det i udgangspunktet er ikke helt dumt at fokusere lovforslaget, så forslaget kun rammer folk, der rent faktisk er dømt for relevant kriminalitet.

Samtidig rammer ændringen hårdere for folk, der er dømt for meget alvorlig kriminalitet, end folk, der er dømt for mindre alvorlig kriminalitet, hvilket vi selvfølgelig også synes er hensigtsmæssigt. Samtidig noterer jeg mig, at der ikke har været væsentlige indsigelser i høringssvarene, så det vil jeg faktisk godt kippe lidt med flaget for og anerkende, altså at regeringen her tilsyneladende har gjort et godt stykke arbejde for at finde en umiddelbart ret hensigtsmæssig måde at stramme grebet om kriminelle udlændinge på.

Så er der dog de øvrige ændringer i reglerne, som giver mig anledning til at tøve lidt mere. For det første er der ændringerne af gebyrer. Jeg tænker umiddelbart, at flere af ændringerne er fair nok, men jeg bekymrer mig akkurat ligesom Institut for Menneskerettigheder, for, at man med den konstruktion, som ændringerne lægger op til, risikerer at ramme mennesker med handicap og andre, der faktisk har et stort og legitimt behov for dispensation, meget hårdt med de ændringer, da det jo netop er folk, som har en meget lille pengepung. Om det er nok til, at vi hælder hele lovforslaget ned ad brættet, er noget, som jeg lige tror vi skal tygge mere på, men jeg synes, det er en bekymrende del af forslaget.

Endelig er der så ændringerne af lovgivningen for at imødekomme den såkaldte Tjebbes-dom m.m. Her har jeg sådan set bare den kommentar, at SF selvfølgelig forventer, at regeringen overholder Danmarks internationale forpligtelser. Her har SF noteret sig høringssvarene fra Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder, og det skal vi nok følge op på.

For lige at binde en sløjfe på det element, undrer det mig faktisk en smule, at Advokatrådet i deres anmærkning henviser til generaladvokatens forslag til afgørelse, da jeg formoder, at det er EU-domstolens afgørelse, som regeringen henviser til, og som er det relevante her. Med det sagt søger SF afklaring af dette punkt i udvalget.

Med de ord vil jeg sige, at SF som udgangspunkt er positivt indstillet over for lovforslaget her. Men vi har altså nogle bekymringer, som må besvares i løbet af udvalgsarbejdet, og vi kan også godt støtte op om, at det bliver delt op, hvad visse forrige talere har været inde på. Vi kunne også godt synes, at det var relevant at dele det op, i forhold til at der bliver skruet på vandelskravet på en mere hensigtsmæssig måde, og at vi så har de her gebyrer, hvor man hæver prisen for at ansøge om statsborgerskab, altså så man tager de ting separat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Jeg kan oplyse ordføreren om, at Socialdemokratiet ikke har til hensigt at dele lovforslaget op. Der er så bredt et flertal omkring helheden i det her lovforslag, og det er så tydeligt beskrevet, at der ingen grund er til at sidde og filetere i det her lovforslag.

På samme måde vil jeg sige, og det er jo derfor, jeg tager ordet her over for SF, at Socialdemokratiet heller ikke har tænkt sig at filetere i udlændingepolitikken eller for den sags skyld i indfødsretspolitikken i forhold til et kommende regeringsgrundlag. Der står vi fuldstændig fast på en stram og en fair udlændingepolitik. Nu har jeg spurgt ordføreren nogle gange, om SF, i forhold til deres bejlen til at komme i regering, også kan give det helt klare svar til danskerne, at de er klar til at acceptere den udlændingepolitik, som der føres i øjeblikket i Danmark, for at få ministerbilerne.

Ordføreren.

Der vil jeg svare det samme, som jeg har svaret hr. Anders Kronborg et par gange nu, nemlig at for os handler det jo sådan set om at komme til de her forhandlinger med et åbent blik, og så må vi tage det til den tid. Jeg synes også, at der lige er lidt tid endnu, til vi har et nyt folketingsvalg; det skal senest være november 2026, hvis jeg husker korrekt, og der kan jo nå at ske ændringer i indfødsretsaftalen, som vi så må tage løbende.

Men jeg synes helt grundlæggende, at vi må tage det til den tid. Og som en, der ikke kommer til at forhandle regeringsgrundlaget, kan jeg heller ikke besvare, hvilke aftaler vi kan gå med i og ikke kan gå med i uden at kræve indrømmelser.

Spørgeren.

Med ironi i stemmen er det jo mageløst. Altså, det er jo mageløst, at SF's helt centrale ordfører på et så vigtigt område som udlændinge og indfødsret ikke kan give danskerne den helt klare, klokkerene garanti, at kommer SF i regeringen, vil de ikke flytte et komma i forhold til en stram og en fair udlændingepolitik. Skal jeg forstå det sådan, at SF ikke kan give den klokkeklare garanti her under 2 år før et folketingsvalg?

Ordføreren.

I forhold til hvad SF ønsker ændret i udlændingepolitikken, kan vi også godt se os i stramninger, og som eksempel er det her lovforslag jo faktisk en rimelig god stramning, som vi sådan set bakker op om. Så på den måde synes jeg ikke, at der er noget odiøst i, at man som en, der ikke kommer til at forhandle regeringsgrundlaget, også siger, at det er der nogle andre, der kommer til at stå med, altså den opgave.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Så er den næste fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak. Vi behandler her et lovforslag, hvor det foreslås at ændre flere forskellige elementer i lov om dansk indfødsret. Eftersom der allerede er blevet redegjort for de enkelte elementer i lovforslaget, vil jeg nøjes med at fremhæve to af elementerne.

Før vi i Liberal Alliance blev smidt ud af aftalekredsen for indfødsretsaftalen, var vi med til at indgå en aftale om at hæve gebyret for indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab samt at indføre et gebyr ved anden genansøgning og efterfølgende genansøgninger. Det synes vi er positive justeringer, så gebyret i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med behandling af en ansøgning om statsborgerskab, men hvis det stod til os, ville vi gerne hæve gebyret endnu mere.

For hvem skal betale for, at en person ønsker at blive statsborger i Danmark – den pågældende person, der søger statsborgerskab, eller kassedamen i supermarkedet? I Liberal Alliance mener vi, at de mennesker, der søger om dansk statsborgerskab, selv skal betale de reelle omkostninger, og det samme gør sig naturligvis gældende ved genansøgninger. Men desværre ville regeringen ikke gå så langt.

Derudover foreslås det med lovforslaget at ændre vandelskravet ved erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, så man fremover regner vandelskravet fra endt afsoning i stedet for fra domstidspunktet. I Liberal Alliance synes vi, det er vigtigt, at vi strammer vandelskravet, så meget som vi overhovedet kan inden for den nordiske aftale.

Men når det er sagt, mener vi samtidig ikke, at dette er helt tilstrækkeligt. Vi har desværre set en alt for lempelig og direkte uansvarlig indfødsretspolitik i Sverige, og derfor mener vi, at der er behov for at se på at stramme reglerne for erklæringsadgangen yderligere. Vi opfordrer derfor udlændinge- og integrationsministeren til at gå i dialog med de andre nordiske lande for at se på en skærpelse af kravene ved erklæringsadgangen, særlig i forhold til det alt for lempelige vandelskrav.

Men alt i alt mener vi i Liberal Alliance, at de foreslåede ændringer er et lille skridt i den rigtige retning, men også kun et lille skridt, og derfor kan vi støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Jeg vil ligesom med mit spørgsmål til hr. Kristian Bøgsted bare høre, om Liberal Alliance vil støtte en opdeling af lovforslaget, så man kan stemme imod den del, der handler om lettere adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab. For det er jo ikke en stramning. Det er jo faktisk en lempelse, der kan betyde, at folk, der måske aldrig har været i Danmark og intet kendskab har til dansk kultur og dansk sprog osv., kan få et dansk statsborgerskab. Det håber jeg selvfølgelig ikke er Liberal Alliances politik, så det kunne være fornuftigt, hvis man kunne stemme for de gode dele af lovforslaget og imod de dårlige.

Ordføreren.

Vi kan sagtens støtte en opdeling af lovforslaget. Men den konkrete ændring, som hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti nævner, er, som jeg læser den, en justering i forhold til EU-retten og derfor noget, vi ligesom er nødsaget til at justere i lovgivningen, hvis vi skal holde os inden for de konventioner og forpligtelser, vi ligesom har tiltrådt. Og derfor bakker vi egentlig op omkring den mindre justering.

Spørgeren.

Jeg er da glad for, at partiet kan støtte opdeling. Men det er jo ærgerligt, hvis man blindt skal følge EU-Domstolens krav om, at folk, der måske aldrig har været i Danmark og intet kendskab har til dansk kultur og danske samfundsforhold, dansk sprog osv., nu lettere kan få et dansk statsborgerskab af det danske Folketing, end de tidligere kunne, fordi regeringen lemper adgangen.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der kan være enkelte eksempler, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt. Men vi er et parti, der går ind for de konventioner og de aftaler, vi ligesom har indgået, og det gør vi fortsat, og derfor synes vi, det er en o.k. justering, som der lægges op til i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Som Venstres ordfører, Hans Andersen, allerede har udtalt sig, støtter Mohammad Rona og Moderaterne forslaget. Jeg har dog i den forbindelse lovet Mohammad Rona at læse hans tale op alligevel, da han er forhindret i at være her.

Efter en, for at være ærlig, periode, hvor indfødsret har været på alles læber, er det på tide, at der sker noget substantielt. Det er der så sandelig også tale om her, og derfor tør jeg godt sige det her med det samme: Det er med stor tilfredsstillelse, at vi her i dag behandler lovforslaget, som Moderaterne stemmer for med god grund. Det vil styrke de principper, som vi bygger vores statsborgerskabsordning på, nemlig retfærdighed, gennemsigtighed og sammenhæng, med både danske og europæiske retsprincipper.

For det første er det en klar forbedring, at vi skærper vandelskravet for de nordiske statsborgere, der ønsker at blive danske. Med den ændring sikrer vi, at vandelskravet først regnes med fra afsoning og ikke fra domstidspunktet. Dette er ikke blot en justering; det er en principiel forbedring, der understøtter vores ønske om, at de, der ønsker at blive en del af det danske fællesskab, viser en varig dokumenteret vilje til at leve op til vores normer og værdier. Ret skal være ret, og en kriminel handling bør have konsekvenser i den tid, det tager at genopbygge samfundets tillid.

Samtidig bringer vi lovforslaget i forhold til vores indfødsretslov i overensstemmelse med EU-retten, hvilket er nødvendigt og rigtigt. De nylige EU-domme om fortabelse af statsborgerskab har gjort det klart, at vi sikrer en ensartethed og gennemsigtig proces, der både respekterer nationale interesser og vores forpligtelser som medlem af EU. Med den ændring sikrer vi, at danske statsborgere ikke unødvendigt mister deres unionsborgerskab, men at vi samtidig bevarer en strømlinet tilgang til behandlingen af en statsborgerskabsansøgning.

Derudover indeholder lovforslaget vigtige justeringer af ansøgningsgebyret. Personligt synes jeg, det er rimeligt, at vi hæver gebyret for førstegangsansøgere til 6.000 kr., mens vi fastholder en lempelig ordning for unge født eller opvokset i Danmark. Det er en afbalanceret løsning, der tager hensyn til både administrationsomkostninger og rimelige adgangsvilkår. Samtidig skaber vi retfærdig struktur for genansøgninger. Og så sikrer vi, at ansøgningssystemet er bæredygtigt og effektivt.

Endelig giver det den årlige regulering af gebyrer med satsreguleringsprocenter en nødvendige dynamik, så systemet følger den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Det er sund fornuft og en fornuftig økonomisk mekanisme, der sikrer, at vores statsborgerskabsadministration fortsat kan fungere på et højt niveau, uden at det bliver en urimelig byrde for staten eller borgerne.

Alt i alt er dette et velovervejet og balanceret lovforslag, som styrker vores statsborgerskabsordning og sikrer både retfærdighed og effektivitet. Moderaterne kan stemme for lovforslaget med stor overbevisning.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare høre, hvad Moderaterne mener om, at dømte terrorister, voldtægtsforbrydere og bandekriminelle inden for den her lov vil kunne erklære sig til dansk statsborgerskab uden måske nogen sinde at have været i Danmark, uden at tale et eneste ord dansk, uden at skulle overholde lovlydighedskravet, have taget en indfødsretsprøve eller noget andet. Hvad mener Moderaterne om det?

Ordføreren.

Tak for ordet. Jeg er ikke normalt ordfører på det her område, så jeg skal stå her og udtale mig om noget, jeg ikke vil kunne have hjemmel til eller forstand på. Så jeg vil meget gerne vende tilbage på spørgsmålet via vores ordfører, Mohammad Rona, på et senere tidspunkt, hvis spørgeren er tilfreds med det.

Spørgeren.

Det er i orden. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg synes, det er et meget centralt spørgsmål. Nu har vi debatten i dag, så jeg havde håbet, at Moderaterne kunne redegøre for det, jeg jo egentlig synes er et meget rimeligt spørgsmål, altså at dømte terrorister, voldtægtsforbrydere osv. ikke skal kunne få dansk statsborgerskab uden at kunne dansk, uden at overholde lovlydighedskravet, uden at skulle overholde nogen af de krav, som almindelige statsborgere eller ansøgere om statsborgerskab skal leve op til.

Hvad mener Moderaterne sådan helt generelt om det, ikke det specifikke? Lyder det fornuftigt i ordførerens ører?

Ordføreren.

Jeg kan kun gentage, hvad jeg lige har sagt. Jeg er ikke ordfører på området, og jeg vil meget gerne bringe spørgsmålet videre. Jeg kan læne mig op ad, hvad mine kolleger fra både Venstre og Socialdemokratiet allerede en gang i dag har svaret på nogenlunde samme spørgsmål, men jeg vil meget gerne få ordfører Mohammad Rona til at vende tilbage med et svar til dig.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo, som andre ordførere har været inde på, efter min opfattelse en form for rodebunke af forskellige ændringer, som ikke har noget med hinanden at gøre. Der er nogle mindre justeringer i lovforslaget, som vi ikke har nogen specifikke indvendinger imod, og så er der tre grimme ting, tre alvorlige ting, som både hver for sig og tilsammen betyder, at vi kommer til at stemme imod det samlede lovforslag.

For det første sættes gebyret for ansøgning om dansk statsborgerskab op til astronomiske 6.000 kr. Vi skal ikke mere end et årti tilbage for at finde en tid, hvor gebyret var 1.000 kr., og vi har ganske vist inflation, men en prisstigning i den her kaliber er helt uhørt. Og det har jo også som direkte konsekvens, at det kan afholde visse personer fra at kunne søge om dansk statsborgerskab, selv om de potentielt lever op til alle betingelserne for det.

For det andet vil regeringen nu til at afkræve ansøgere et nyt gebyr, når de søger tredje, fjerde eller femte gang. Det finder vi også er urimeligt, og i den forbindelse kommer vi også til i forbindelse med udvalgsbehandlingen at få præciseret, hvad det præcis er, det, der står i bemærkningerne til lovforslaget, betyder. Altså, hvornår betragtes det som en genansøgning? Når en borger, som har fået afslag, søger dispensation og udvalget beder om at få sagen genoptaget, bliver det så også betragtet som en ny ansøgning fra ansøgeren og dermed også en pålæggelse af gebyr, hvis det sker tredje gang? Når det har betydning, er det jo, fordi vi kan se, at de afgørelser, der bliver truffet, bl.a. også i dispensationssager, er præget af en stor grad af vilkårlighed, og det betyder, at borgere, som i princippet har nogenlunde enslydende dispensationsansøgninger, kan opleve et forskelligt resultat. Og det kan jo give god anledning til, at man så kunne få efterprøvet sin sag.

For det tredje indebærer lovforslaget også, at vandelskravet skærpes for nordiske statsborgere, der ønsker at erklære sig danske. Formålet er ifølge lovforslagets bemærkninger at sikre, at vandelskravet er, og jeg citerer, »så strengt som muligt«. Enhedslisten mener ganske enkelt ikke, at vandelskravet skal være »så strengt som muligt«. Vi mener tværtimod, at vandelskravet allerede er rigelig strengt, og vi så det sådan set gerne lempet.

De tre ubehagelige stramninger gør, at Enhedslisten er nødt til at stemme imod det samlede lovforslag. Skulle regeringen have brug for Enhedslistens stemmer til at sikre de øvrige justeringer, der ligger i lovforslaget, så vil vi anbefale ministeren at dele det op. Men det er jo klart, at det er op til ministeren og flertallet i Folketinget, om man ønsker at gøre det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet har meldt sig som spørger.

Tusind tak for det. Og tak for talen. Som ordføreren ved, har jeg stor respekt for ordførerens rolle som næstformand i udvalget. Jeg synes, ordføreren bidrager enormt konstruktivt og positivt til arbejdet i udvalget, også selv om ordføreren og jeg selv på lange stræk ikke er enige. Sådan er det jo også nogle gange i politik.

Det var sådan set ikke meningen, at jeg ville op at stille spørgsmål, men nu var det ordføreren selv, der bragte det her på bane i ordførertalen. Det er hele spørgsmålet omkring vilkårlighed i dispensationssager, og det er jo også noget, jeg har interesseret mig enormt meget for, også efter vi havde tre samtaler i udvalget. For jeg synes, der har været en dobbeltstandard, i forhold til at vilkårligheden blev taget enormt seriøst i forhold til tre samtaler, men at når det handler om dispensationssamtalerne i Indfødsretsudvalget, synes jeg der er knap den samme alvorlighed blandt udvalgsmedlemmerne.

Jeg synes selv, at en af udfordringerne i forhold til vilkårligheden er den laissez faire-mødedisciplin, der er i Indfødsretsudvalget, for at være fuldstændig ærlig. Jeg synes, at når der skal behandles individuelle sager, bør partierne møde op, og at de bør behandle sagerne ligeligt, og vi kunne se, at på udvalgsmødet i går var det cirka halvdelen af partierne, der havde fundet vej til udvalgslokalet.

Det gør jo, at der kommer en vilkårlighed, hvor nogle får behandlet deres sager i udvalgslokalet af samtlige partier, og hvor andre kun får behandlet deres sager af halvdelen af partierne. Jeg vil bare høre, om ordføreren anerkender, at det er en udfordring.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gerne anerkende, at problemet omkring vilkårlighed er en problemstilling, og jeg ved jo også, at det – som ordføreren selv gør opmærksom på – netop også er noget, der ligger hr. Anders Kronborg på sinde.

Jeg tror, at jeg, når vi nogle gange har diskuteret spørgsmålet omkring vilkårlighed, har set det lidt anderledes, end hr. Anders Kronborg gør. For jeg så jo gerne, at vi havde et system, hvor det slet ikke var nødvendigt, at vi sad som politikere og skulle tage stilling til dispensationssager, men at vi gjorde, som man i øvrigt ellers gør i samfundet, nemlig at man her fra Folketingets side vedtager objektive kriterier for, hvad der skal til, og så overlader det til embedsmænd at lave afgørelsen om, hvorvidt folk lever op til kriterierne eller ej. I forbindelse med det og for at undgå, at embedsmænd skal ind at lave skøn, ville man jo også politisk klart kunne definere, hvad der skal til for at få en dispensation fra de objektive kriterier, der fremsættes.

Så derfor er jeg ikke så optaget af selve det med Indfødsretsudvalget. Jeg ser selvfølgelig gerne, at man tager opgaven alvorligt. Jeg vil sige, at man jo også godt, selv om man ikke er til stede i udvalget, kan have sat sig ned, gennemgået alle sager og taget stilling og så meddelt skriftligt, hvad indstillingen er. Så det, om man møder op eller ej, synes jeg ikke alene kan tages som en indikation på, om man tager arbejdet alvorligt. Men som sagt så jeg gerne, at man lavede et system, hvor vi slet ikke var afhængige af, at vi skulle sidde og træffe afgørelser efter mavefornemmelse og heller ikke efter, hvilke sager man ønsker at bringe op som en dispensationssag.

Spørgeren.

Et indfødsretsudvalgsmøde foregår jo på den måde, at inden vi tager stilling til hver enkelt konkrete sag, er sekretariatet for ministeriet, altså Indfødsretskontoret, til stede i Indfødsretsudvalget. Det sker ofte, at der er nye ting, Indfødsretskontoret har med. Det sker også ofte, at udvalgsmedlemmer har spørgsmål til sager. Det er spørgsmål, der også kan afstedkomme, at sager bliver udsat for nærmere belysning. Det vil sige, at en aktiv deltagelse faktisk har konkret betydning for sagerne.

Skal vi lave en parallel, ved vi også, at kommunerne har tvangsfjernelsesudvalg, hvor der er politikere til stede. Jeg tror, der ville være et ramaskrig ude i de danske kommuner, hvis de politiske partier bare udeblev fra tvangsfjernelsesudvalgene. Men herinde kan man bare udeblive fra Indfødsretsudvalget, og så er der nogen, der kun får behandlet deres indfødsretsdispensationssager af halvdelen af partierne, fordi der kun kommer halvdelen af partierne til udvalgsmøderne. Det må Enhedslisten da tilkendegive er skidt.

Ordføreren.

Jeg så jo meget gerne, at man fik de samme juridiske rammer omkring Indfødsretsudvalgets arbejde som omkring tvangsfjernelsesudvalgene, altså at der var garanteret den samme form for retssikkerhed, og at der var garanteret den samme form for høring og gennemsigtighed i den behandling, at der var klagemuligheder og andet. Hvis man kunne indføre den samme retssikkerhed for borgere, der får deres sager behandlet i Indfødsretsudvalget, så var vi trods alt nået et stykke af vejen. Men som sagt synes jeg, at det system, vi har i dag, i al for høj grad er præget af vilkårlighed på mange niveauer, og derfor så jeg gerne, at man ændrede systemet fuldstændig, så det her stadig væk blev behandlet inden for grundlovens rammer, men man tilstræbte en langt større grad af objektivitet, også efter de forvaltningsretlige principper.

Så er det klart, at hr. Anders Kronborg da har ret i, at når der bliver behandlet sager, hvor Indfødsretskontoret er til stede, så er der mulighed for at stille spørgsmål, og det ved både hr. Anders Kronborg og jeg selv jo nogle gange fører til, at der er sager, der bliver udskudt og nogle gange også får et andet udfald, end de måske ellers havde gjort. Så selvfølgelig har det en betydning, men jeg ser selve konstruktionen som det største problem, og det er det, jeg gerne så ændret.

Den næste, der har indtegnet sig, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg bemærkede bare, at Enhedslisten faktisk står lidt i den samme situation som Dansk Folkeparti, nemlig at man omvendt, altså modsat Dansk Folkeparti, gerne vil stemme for det her med generhvervelse, men imod de stramninger, der er af loven. Jeg vil bare bede ordføreren bekræfte igen, at Enhedslisten sådan set er enig med Dansk Folkeparti i den del, der handler om opdeling af lovforslaget, og i, hvor den opdeling skal gå, men at vi bare er uenige om, hvilke dele man så skal stemme for og imod.

Ordføreren.

Altså, jeg kan bekræfte, at vi ser helt forskelligt på, hvilke dele det er, vi ser positivt på. Og jeg vil også sige, at de forringelser, der ligger i det her lovforslag, er så massive, at Enhedslisten ikke har noget problem med at stemme imod lovforslaget. Men ud fra en fuldstændig fundamentalt demokratisk ånd er jeg jo af den opfattelse, at hvis der er partier, som ønsker et lovforslag opdelt, fordi det er uhensigtsmæssigt, i forhold til at deres stillingtagen kan fremgå tydeligt, ikke bare af debatten, men også af stemmeafgivelsen, så bakker vi selvfølgelig op om, at der er mulighed for at få opdelt et lovforslag. For ud fra en demokratisk synsvinkel og også i forhold til borgernes mulighed for at vurdere partiernes indsats er det det mest rimelige at gøre.

Der er ikke flere, der har markeret deres interesse, så tak til ordføreren for Enhedslisten. Den næste i talerrækken er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler i dag et lovforslag, som i hvert fald på papiret strammer reglerne for nordiske statsborgere, der ønsker at blive danske statsborgere, og det lyder jo umiddelbart som et skridt i den rigtige retning. Men vi må også bare være ærlige og sige, at det er en meget lille lappeløsning, som langtfra løser de grundlæggende problemer i vores statsborgerskabspolitik. Dansk Folkeparti er positive over for delelementer i det her lovforslag, for det er altid bedre at gøre lidt end slet ikke at gøre noget.

Men vi skal ikke lade os narre; der er tale om kommaer, der bliver flyttet i udlændingelovgivningen, og regeringen har ifølge et svar fra ministeren end ikke gidet tage telefonen og ringe til vores nordiske naboer for at forhandle en reel stramning af vandelskravet på plads. Regeringen kunne have grebet den her chance for at sikre, at Danmark ikke skulle være et tag selv-bord for udenlandske statsborgere med en blakket fortid. Vi kunne have stillet krav om, at ingen kriminelle, uanset hvor de kommer fra, nogen sinde skulle kunne erklære som danske statsborgere, og vi kunne have insisteret på, at personer, som vores efterretningstjenester vurderer som en sikkerhedstrussel, skulle udelukkes fra at få statsborgerskab. Men regeringen gør på de områder ingenting.

Så lad os være krystalklare: Med den her lappeløsning fra regeringens side vil det stadig være muligt for dømte terrorister, voldtægtsforbrydere og andre grove kriminelle at erklære sig direkte til dansk statsborgerskab, så længe de har boet her i 7 år efter endt afsoning.

Det betyder i praksis, at en person som Anders Behring Breivik, hvis han en dag beslutter sig for at flytte fra Norge, ville kunne bosætte sig i Danmark og efter 7 år få dansk pas uden at skulle leve op til nogen af de almindelige krav for at opnå indfødsret. Er det virkelig en risiko, som regeringen og Folketinget er villig til at tage? Det er Dansk Folkeparti ikke.

Samtidig har regeringen besluttet at hæve gebyret for at ansøge om statsborgerskab til 6.000 kr. Men hvorfor stoppe der? Hvis regeringen virkelig mente det alvorligt, kunne man sætte gebyret op til et niveau, der modsvarer de faktiske sagsomkostninger, der er anslået til 8.000 kr. Hvorfor skal danskerne finde sig i, at regeringen siger, der ikke er penge til skattelettelser eller mere velfærd, når man samtidig giver de til udlændinge, der beder om et dansk pas?

Regeringen vil desuden med dette lovforslag rette ind efter EU-Domstolens krav, hvilket betyder, at personer, der tidligere har mistet deres danske pas, nu får mulighed for at få lettere adgang til at generhverve det, fordi Danmark nu skal lave en såkaldt proportionalitetsvurdering, altså en bureaukratisk proces, hvor myndighederne skal tage stilling til, om det er rimeligt at fratage en person hans eller hendes statsborgerskab.

Hvad indebærer det? Ja, det indebærer, at en person, der aldrig har boet i Danmark, og som ikke har gjort sig den ulejlighed at sikre sig sit statsborgerskab, alligevel kan vende tilbage og kræve det. Selv om reglerne før var klare – hvis du ikke havde en tilgang til Danmark, mistede du statsborgerskabet – så åbner regeringen nu for, at enhver kan få sin sag genoptaget, uanset hvor mange år der er gået.

Dansk Folkeparti bekæmper selvfølgelig ikke forandringer, der rykker lovgivningen i en fornuftig retning. De positive elementer i det her lovforslag er små forandringer i lovgivningen. Ligeledes indeholder forslaget negative elementer, som vi ikke kan stemme for. Vi vil derfor gerne bede regeringen om at dele lovforslaget op, så vi kan stemme for de dele, der er fornuftige, og imod de dele, der er ufornuftige.

Dansk Folkeparti vil fortsætte kampen for en strammere, sikrere og mere retfærdig lovgivning på statsborgerskabsområdet, og vi vil ikke acceptere, at Danmark fortsætter med at være et tag selv-bord for dem, der burde have forspildt deres chance. Derfor vil gerne bede om en opdeling af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ingen, der har markeret, så er den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Vi var sådan set lidt i tvivl om, hvad vi skulle stemme til lovforslaget, fordi vi, ligesom andre ordførere heroppe har sagt, har været delt i forhold til de forskellige elementer i aftalen. Vi er selvfølgelig tilhængere af, at indfødsretsreglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten, selv om vi kan forstå på svaret fra Institut for Menneskerettigheder, at det jo så også er op til en fortolkning, hvordan man gør det bedst muligt, og det har de nogle anbefalinger til hvordan regeringen skal gøre. Men det vil vi sådan set gerne stemme for.

Omvendt kan man jo sige, at man også godt kan forvente, at en regering uanset hvad bringer lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

Derfor ender vi jo nok med at stemme imod, fordi der så er nogle elementer i forslaget i dag, som vi ikke er tilhængere af. Dels er der gebyrerne, som er det, der er mest kritisk for os, altså en stramning af reglerne for indfødsret, dels er der ændringerne af vandelskravet for nordiske statsborgere. Vi er imod begge dele, og derfor kommer vi til at stemme imod lovforslaget.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Vil Radikale Venstre støtte en opdeling af lovforslaget? For det ville jo betyde, at man ville kunne stemme for den del, der handler om generhvervelse, og imod den del, der handler om stramninger af loven. Det ville jo være på nogle helt andre forudsætninger end dem, Dansk Folkeparti ville stemme på, men det ville være det demokratisk rigtige, ikke sandt?

Værsgo.

Det vil vi gerne. (Mikkel Bjørn (DF): Det er godt, tak).

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den næste i talerrækken er Alternativets ordfører, fru Helene Brydensholt.

Tak. Gennem årene er reglerne for indfødsret blevet strammet igen og igen. For mange mennesker er det i dag ikke bare svært, men nærmest et uoverkommeligt forhindringsløb at opnå dansk statsborgerskab. Derfor mener vi i Alternativet heller ikke, at dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning. Tværtimod indføres med forslaget yderligere stramninger, der skaber endnu flere barrierer for dem, der ønsker officielt at blive en del af det danske fællesskab.

Med lovforslaget hæves førstegangsgebyret for ansøgning om dansk statsborgerskab fra 4.000 til 6.000 kr. Ministeriet vurderer, at denne stigning ikke vil afskære ansøgere i praksis, men ligesom der påpeges i høringssvarene, savner jeg også en redegørelse for, hvilke faktuelle oplysninger der ligger til grund for denne vurdering.

Samtidig fastholdes gebyret på 4.000 kr. for unge, der er født i Danmark eller indrejst før det fyldte 8. år, hvis de søger, inden de bliver 25. Dette skal tydeliggøre, at unge, der er født eller opvokset i Danmark, skal have en lempeligere adgang til statsborgerskab, men ligesom flere høringssvar mener vi i Alternativet ikke, at fastholdelsen af gebyret på 4.000 kr. kan betragtes som en lempelse af adgangen til statsborgerskab.

De nuværende krav til statsborgerskab er allerede meget skrappe, og processen er både tidskrævende og fremmedgørende for de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark. Særlig beskæftigelseskravet, som vi jo har debatteret mange gange herinde, og som kræver 3½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 4 år, er en stor forhindring for, at unge mennesker kan opnå dansk statsborgerskab. Så hvis man reelt ønsker at lempe adgangen for unge, burde beskæftigelseskravet fjernes, og efter Alternativets mening burde der slet ikke være et gebyr for unge mennesker under 25, når de ansøger om statsborgerskab.

Et andet element, som vi heller ikke kan støtte, er indførelsen af et gebyr på 3.000 kr. for genansøgninger til Indfødsretsudvalget om dispensation. Særlig vil jeg fremhæve Institut for Menneskerettigheders bekymringer om konsekvenserne for personer med handicap eller varig funktionsnedsættelse. FN's Handicapkonvention forpligter Danmark til at sikre, at personer med handicap har ret til statsborgerskab på lige fod med andre. Det indebærer, at der skal dispenseres fra kravene, hvis en ansøger har en varig funktionsnedsættelse og ikke har realistisk mulighed for at opfylde kravene.

Alligevel viser tal fra 2023, at kun omkring 6 pct. af de ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, der har ansøgt om dispensation, og hvis sag er blevet forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, faktisk fik dispensation. Og når ansøgere med funktionsnedsættelse får afslag på dispensation uden begrundelse, er det umuligt at vurdere, hvad der kræves for at ændre afgørelsen. Det betyder, at personer med handicap ofte må indsende flere ansøgninger end andre for at opnå statsborgerskab. Samtidig har mennesker med større psykiske eller fysiske handicap generelt en lavere indkomst, hvilket gør indførelsen af det her gebyr særligt belastende.

Så kombinationen af økonomiske udfordringer og den manglende gennemsigtighed i Indfødsretsudvalgets beslutninger kan i praksis blive en reel barriere for personer med handicap til at opnå dansk statsborgerskab.

I Alternativet mener vi, at kravene til statsborgerskab allerede er alt for stramme, og derfor kan vi hverken støtte en forhøjelse af førstegangsgebyret eller nye gebyrer for ansøgninger – særligt ikke, når det risikerer at ramme udsatte grupper som unge og personer med handicap, der ofte har færre ressourcer og begrænset økonomi. Vi ser dog positivt på den del af forslaget, der handler om personer, der har mistet deres danske statsborgerskab, og, som afledt konsekvens, deres unionsborgerskab før 1. september 2015.

Jeg kan bekræfte, at vi ligesom flere andre ordførere også godt kan bakke op om – så DF's ordfører ikke behøver at komme op og stille mig spørgsmålet – en opdeling af lovforslaget, og det håber vi på at kunne få flertal for. Så overordnet set kan Alternativet ikke stemme for det fulde lovforslag, men hvis vi deler det op, kan vi selvfølgelig godt stemme for den del om det EU-retlige. Tak for ordet.

Tak. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og velkommen tilbage. Det er lang tid siden, vi har set ordføreren her i salen til vores behandlinger af indfødsretssager, så jeg vil bare ønske rigtig hjerteligt velkommen til, nu når ordføreren igen kommer i salen og tager del i det vigtige arbejde, det er at behandle lovbehandlingen på netop indfødsretsområdet og det område, der handler om at få dansk statsborgerskab.

Nu har jeg jo haft fornøjelsen af at sidde i Indfødsretsudvalget, mens ordføreren har været næstformand, så jeg kender jo lidt til Alternativets holdninger til det her område i forvejen. Jeg kunne jo godt tænke mig sådan at være nysgerrig på – jeg har spurgt lidt ind til det før, men jeg synes aldrig, at jeg er blevet helt klog på det – hvad der egentlig skal til, for at Alternativet mener, at en ansøger ikke skal have dansk statsborgerskab?

For jeg har lidt det indtryk, at Alternativet mener, at alle dem, der søger om dansk statsborgerskab, bare skal have det, dvs. det er at sammenligne med, at man kan gå ned og proppe en femmer i en automat og trække et dansk pas. Jeg er selvfølgelig ked af, at hvis den opfattelse, som jeg har, er forkert, men så kan ordføreren måske kaste lys over, hvad der skal til, for at Alternativet ikke vil give folk dansk pas?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og jeg ved ikke, om jeg skal sige tak for den indledende stikpille. Der kan jo lægge alle mulige ting til grund for, at man ikke lige kan være her i salen. Jeg kan afsløre, at jeg lige nu burde være tre andre steder: i et ministerie, i et udvalg og til et internt møde. Nu har jeg så prioriteret at være her i dag. Der kan også være private grunde, som jeg selvfølgelig ikke vil udfolde her, til, at man i en periode ikke lige kan prioritere nogle ting i salen.

Når det så er sagt, spørger ordføreren, hvad der skal til, for at Alternativet ikke kan give et statsborgerskab. Der har været konkrete tilfælde, også da jeg sad i Indfødsretsudvalget, hvor jeg ikke har sagt ja til dispensation. Det har jo så primært været nogle af de der såkaldte PET-sager, som jeg ikke kan udtale mig om her fra talerstolen, men det er klart, at Alternativet jo heller ikke mener, at man kan komme til Danmark og trække et statsborgerskab ved grænsen. Der skal selvfølgelig være nogle krav. Vi mener blot, at de skal være objektive, og jeg tror ikke, det kommer bag på ordføreren, at de også skal være meget mere lempelig end dem, vi har i dag.

Spørgeren.

Jeg kan fuldstændig afvise, at der lå stikpiller i noget af det, jeg stillede spørgsmål omkring. Jeg er glad for at se ordføreren på talerstolen, og jeg er glad for, at Alternativet tager del i lovbehandlingen. Jeg mener, at det skal være generelt for alle partier, at førstebehandlingen er utrolig vigtig, også i forhold til senere fortolkning af lovene, og derfor er det vigtigt, at det arbejde bliver passet. Så det lå der absolut ingen stikpiller i; det kan jeg klart afvise. Det var blot en oprigtig positiv tilkendegivelse over, at Alternativet tager del i den her lovbehandling. Det er også derfor, jeg går op og stiller spørgsmål til Alternativet, for jeg mener, at det er vigtigt.

Det er klart, at PET-sager jo er noget af det allergroveste. De er jo om folk, som PET har mistænkt for at kunne finde på at lave tage terrorangreb på Danmark osv. Der er jeg glad for, at Alternativet ikke vil give de borgere statsborgerskaber. Så kan jeg også forstå, at man ikke vil give statsborgerskab, hvis man lige har passeret grænsen, men så har jeg ikke rigtigt forstået, i hvilke øvrige tilfælde man ikke vil give statsborgerskab? Altså, er det rigeligt bare at have boet 2 år i Danmark? Skal man i øvrigt kunne snakke dansk? Er der noget, der gør, at Alternativet vil sige: Ej, vi vil altså ikke til den eller de personer give statsborgerskab? Kan vi komme det lidt nærmere?

Ordføreren.

Ja, inden for vandelskravet f.eks. Jeg kan ikke sådan sige det specifikt, men jeg mener da helt sikkert, og Alternativet, at der skal være en eller anden grænse for, hvad man kan have begået af lovbrud i forhold til så at kunne opnå statsborgerskab, selvfølgelig alt efter hvilket lovbrud man har begået og med en udløbsperiode, altså en karensperiode, som vi jo også har i dag.

Så kan man også kigge på danskkravet, som spørgeren nævner. Jeg synes, det er okay, at der stilles krav til et eller andet niveau af dansk, men selvfølgelig med forbehold for, hvis man har et handicap eller noget andet, der gør, at det kan være svært at tilegne sig dansk. Men Prøve i Dansk 3, som man har lige nu, er jo alt for højt et krav; det er jo dansk på et akademisk niveau. Det kan være svært for folk. Dansk er et svært sprog.

Den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil forlænge den tidligere debat en anelse, for ordføreren har ikke været særlig konkret om, hvor ordføreren og Alternativet mener at grænsen med hensyn til vandelskravet bør gå. Altså, Alternativet har tidligere her i Folketinget fremsat forslag om at sætte en person på lovforslaget, der havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere tilbage i 2002, og alligevel mente Alternativet, at han skulle optages som dansk statsborger. Så jeg er lidt nysgerrig på, hvor Alternativet egentlig mener at grænsen bør gå. Hvis man har overfaldet en politiker, eksempelvis har fået en dom for vold, har løjet over for Folketinget og for Indfødsretskontoret om, at man tidligere er dømt, når man har søgt om dansk statsborgerskab, skal man så stadig have adgang til at få et dansk statsborgerskab af det danske Folketing?

Ordføreren.

Hvis man har begået noget i 2002, er det jo 20 år siden, og i Alternativet går vi ind for sådan nogle basale retsprincipper, som at hvis du begår noget ulovligt, skal du selvfølgelig straffes derfor, og det kan være, at du skal sidde i fængsel. Så afsoner du din straf, og så er det jo fint, at der er en karensperiode derefter, men man skal selvfølgelig ikke bøde for det resten af sit liv.

Spørgeren.

Okay. Så et overfald på en politiker skal ikke udelukke en fra at få dansk statsborgerskab. Hvad så, hvis man har begået en voldtægt for, lad os sige 5 år siden? Burde det udelukke en fra at få et dansk statsborgerskab, hvis det stod til Alternativet?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg umiddelbart mene, altså i forhold til en voldtægt for 5 år siden, ja.

Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at ordføreren hævdede, at det, der svarer til Dansk 3, er et akademisk niveau. Og der bliver jeg simpelt hen nødt til at irettesætte ordføreren. Det, der i dag hedder Dansk 3, svarer til det niveau, man skal være på fra 9. klasse, hvilket både er under gymnasialt niveau og under akademisk niveau, faktisk relativt langt under. Man kan sige, at det, der svarer til Studieprøven i dansk, som er det, det forventes at man har, hvis man søger ind på en dansk videregående uddannelse, ligger et sted mellem Dansk B- og A-niveau. Det vil sige, at vi som udgangspunkt ikke har et niveau for dem, der søger om dansk indfødsret, hvor der er et krav om, at de skal have dansk på et akademisk niveau.

Men jeg bliver nødt til at spørge ordføreren: Hvis ordføreren ikke mener, at man skal have dansk svarende til 9.-klasseniveau, hvilket danskniveau mener ordføreren så man skal være på for at kunne blive tildelt et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Tak for irettesættelsen. Den tager jeg selvfølgelig til efterretning. Det, jeg mente, var, at det jo kan føles som et akademisk niveau, når dansk ikke er ens første sprog og man ikke har boet her hele sit liv. Så det er jo mere sådan, at det kan være et svært niveau at nå op på.

Vi har mig bekendt ikke nogen sådan konkret politik på, om det lige skal være Dansk 1 eller Dansk 2, men vi mener som sagt, at Dansk 3 er for højt et krav at stille.

Spørgeren.

Nu har vi i Indfødsretsudvalget set flere eksempler på personer, der både havde Dansk 2 og Dansk 3, hvor man reelt set overhovedet ikke kan snakke dansk på et bare nogenlunde acceptabelt niveau, og man har faktisk brug for tolk for rent faktisk at kunne føre en normal samtale. Mener ordføreren, at man skal kunne føre en samtale på dansk uden tolk for at kunne få dansk indfødsret?

Ordføreren.

Nu kan vi jo ikke stå og snakke om de konkrete sager her, men jeg kan godt huske nogle af dem, og jeg mindes også, at noget af det, jeg i hvert fald sagde på udvalgsmødet – nogle af de pointer, jeg kom med – var, at hvis man er kommet til Danmark som flygtning og f.eks. er dybt traumatiseret, kan det at tilegne sig et nyt sprog være sværere, end vi lige forstår, os, der ikke har prøvet at være på flugt eller være udsat for alle mulige ting i hjemlandet. Og der kan det især i mødet med sundhedsvæsenet være et behov, at man har en tolk med, fordi det selvfølgelig er meget vigtige ting, man drøfter med et sundhedsvæsen, og hvor man vil være sikker på, at man forstår det rigtigt.

Næste i spørgerækken er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg absolut ikke synes, at det danske 9.-klasseniveau er for højt et krav at stille. Men jeg vil gerne lidt ind på gebyrerne, for jeg kan forstå, at Alternativet absolut ikke mener, at der skal være noget som helst gebyr for at genansøge. Mener Alternativet virkelig, at man, når man er kommet til landet og gerne vil have det danske pas, bare skal have det foræret, at der ikke skal være en udgift for en selv, og at det er alle dem, der er her i forvejen, der så bare skal have den udgift og betale for det pas? Er det det, Alternativet gerne vil?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fint, at der er et gebyr, når man første gang ansøger, men jeg tror også, at ordføreren og jeg ser på det med lidt forskellige briller. Vi mener også, at det er en god investering for Danmark, at vi tildeler de 10 pct. af de mennesker, der bor i Danmark, statsborgerskab i meget højere grad. Blandt andet viser undersøgelser også, at det styrker integrationen, når man opnår et dansk statsborgerskab, og at man tager meget mere aktiv del i fællesskabet. Derfor mener vi også, at det faktisk er en investering for Danmark, når man tildeler folk statsborgerskab. Der tror jeg, at ordføreren og andre ordførere herinde ser det på en lidt anden måde.

Spørgeren.

Jeg tror helt bestemt, at vi ser forskelligt på det, for at tage aktivt del i samfundet er da netop en del af det, der viser, at man faktisk gerne vil samfundet. Det er da ikke noget, man først skal gå i gang med, når man har fået statsborgerskabet. Man skal da inden vise, at man gerne vil samfundet. Vi må så bare konstatere, at Alternativet mener, det er fint, at alle vi andre skal betale for det her, og at det er okay, at man i princippet kan blive ved med at genansøge ubegrænset og pålægge staten og andre borgere udgifter uden overhovedet at skulle bidraget med en krone selv.

Ordføreren.

Jeg tvivler på, at det er særlig mange, der gensøger igen og igen. Det er meget opslidende at søge om dansk statsborgerskab. Jeg har selv været i kontakt med rigtig mange mennesker, som helt dropper at lave en ansøgning. Jeg har en i min egen familie, som jeg ved vil kunne bestå, men det vil kræve meget af hende, og hun kommer simpelt hen ikke i gang med det, fordi hun ved, hvor hårdt og opslidende det er. Hun har i forvejen et meget krævende job og to børn og alt muligt andet. Så det med at søge om dansk statsborgerskab er ikke noget, man bare lige gør.

Den næste i spørgerrækken er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg vil egentlig gerne lige fortsætte, hvor min kollega Sandra Elisabeth Skalvig slap, for jeg kan forstå, at 9.-klassesniveau i dansk er for højt et niveau for Alternativet til, at de mener, det er noget, man skal kunne komme igennem for at få statsborgerskab. Og det undrer mig, for det er jo ikke sådan, at man skal have et 12-tal eller et 13-tal på den gamle skala i 9. klasse for at få dansk statsborgerskab. Det er 02, der er bestået, og så vil man opfylde kravet. Det er en beståetkarakter. Og hvis man går ind og læser i folkeskolens krav til 9.-klassedansk, er det lige før, bestået kan klares næsten uden at kunne tale sproget.

Jeg finder det meget mærkværdigt, at man kan stå og sige, det er for højt et niveau. Skal der slet ikke være et sprogligt krav? Er det det, der er Alternativets position, altså at der slet ikke skal være et krav til, at man overhovedet kan dansk? Så synes jeg da, at Alternativets ordfører skulle sige det.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set også jeg sagde tidligere. Jeg sagde, at det er fint, at der er et krav til et eller andet niveau af dansk. Men som jeg også sagde til ordførerens partikollega, kan det at leve op til dansk 3 for nogle, ikke alle, være rigtig svært. Specielt for dem, der kommer hertil som flygtninge med potentielle traumer og alt muligt andet, kan bare det at tilegne sig et nyt sprog være ekstremt svært.

Spørgeren.

Jo tak, men det er jo meningen. Det jo meningen, at det ikke skal være hvem som helst, der får sig et statsborgerskab. Meningen er jo, at man på en eller anden måde skal have tilegnet sig de evner, der gør, at man kan begå sig i det danske samfund, for at få statsborgerskabet. Det er det krav, som resten af Folketingets partier stort set er enige om, altså at der skal være et eller andet rimeligt krav om, at man kan begå sig og være til nytte i det danske samfund for at få statsborgerskabet. Det er jo der, det bliver mærkeligt, for er Alternativet fuldstændig imod den idé, at man skulle kunne være et eller andet konstruktivt medvirkende medlem i samfundet? For at indgå i det danske samfund kræves det jo, at man også kan dansk.

Ordføreren.

Der er det nok bare menneskesyn, der skiller ordførerne og mig. Vi mener også, at vi skal leve op til vores forpligtelser i handicapkonventioner og alt muligt andet, hvor der selvfølgelig også skal tages hensyn til, at der kan være ting i folks liv, der gør, at man har nogle større barrierer for at opnå ting end andre.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Den næste på talerstolen er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, og tak for debatten om lovforslaget. Det har været spændende at følge med i. Samtidig har jeg kunnet konstatere, at der i hvert fald for den væsentlige del af det her lovforslag er opbakning. Der er flere forskellige ændringer. Flere ordførere har været igennem det, så jeg vil ikke gennemgå det i detaljer her. Jeg vil blot sige, at med lovforslaget sikres det, at vi overholder vores internationale forpligtigelser, samtidig med at vi nu hæver gebyret for ansøgning om naturalisation, indfører gebyrer for anden genansøgning og stiller strengere krav til nordiske statsborgere, der gerne vil erklære sig danske. Det er alt sammen ændringer, som jeg er meget tilfreds med, og som jeg tror kommer til at sikre en mere rimelig fordeling af statsborgerskaber og sørger for, at vi også tager hensyn til de udfordringer, der kan være med eksempelvis nogle nordiske statsborgere, der ønsker at blive danske statsborgere.

Så med de ord vil jeg egentlig bare sige tak for behandlingen her, og jeg glæder mig til den videre proces for det her lovforslag.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg ville bare høre, om ministeren kan bakke op om en opdeling af lovforslaget, så man kan stemme for de gode dele og imod de dårlige dele, selv om jeg tror, vi i Folketinget er lidt uenige om, hvad der er de gode og de dårlige dele. Men der er jo tilsyneladende bred opbakning i Folketinget til en opdeling.

Ministeren.

Det ved jeg ikke om der er. Jeg har ikke siddet med lommeregneren fremmem, men der er jo i hvert fald flere, der mener det. Umiddelbart har jeg det på den måde, at når vi laver ændringer af statsborgerskabsreglerne, synes jeg, det er rimeligt, at det indgår samlet, og den ændring, der er, og som ordføreren, hr. Mikkel Bjørn, kalder for en lempelse, mener jeg er en meget, meget marginal lempelse, men dog noget, der har betydning for eksempelvis udlandsdanskere, og det tror jeg egentlig at de fleste vil kunne tåle, også selv om man ønsker en strammere indfødsretslovgivning.

Spørgeren.

Nej, ministeren har ikke siddet med lommeregneren, men det har jeg og Dansk Folkeparti faktisk gjort, og tilsyneladende er det alle partier undtagen regeringspartierne, der ikke har bekendtgjort, hvad de mener, der kan bakke op om en opdeling.

Så derfor ville det vel være det demokratisk mest ordentlige at sørge for, at de i Folketinget, der ønsker en opdeling, kan få den opdeling, så de selv kan tage stilling til de enkelte dele.

Ministeren.

Jeg er sikker på, at der kan findes en god løsning i Indfødsretsudvalget i den sag. Jeg tror nu nok alligevel ikke, at det, selv om det er alle, der er til stede her, der bakker det op, så også giver et flertal i Folketinget. Jeg mener jo, at der er en del partier, som ikke er til stede her i dag, og dermed tror jeg også, matematikken stadig er uafklaret.

Jeg har jo ikke noget principielt imod det, men den her diskussion om at dele sådan et lovforslag som det her op bliver for mig at se tit bare lidt kosmetisk. For det, man egentlig beder om, er jo, at det skulle deles op i mange underbidder, og det synes jeg ikke giver mening, i og med at det er inden for præcis det samme felt, det samlede lovforslag virker.

(Mikkel Bjørn (DF): Har jeg en ommer?). Nej, der er brugt to spørgsmål, og vi gør ikke nogen undtagelser her i Folketingssalen, og der holder vi på formaliteterne.

Den næste i spørgerrækken er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg tror måske, at det, hvis man skal tage den nuværende parlamentariske situation i betragtning, kunne være meget fornuftigt, at ministeren tog sin lommeregner med ned i salen og ligesom fik talt det op. Det kunne måske også udbredes til det næste regeringsmøde, at samtlige ministre for tiden blev udstyret med en lommeregner, så man var helt klar over, hvor flertalskombinationerne lå henne.

Det var nu ikke det, der fik mig til at tage ordet, men det var mere spørgsmålet om, at jeg faktisk synes, der er nogle ting i lovforslaget, som er lidt uklare i forhold til gebyret for genansøgninger. Nu sad vi f.eks. på indfødsretsudvalgsmødet i går, og vi havde en række sager, som der i udvalget var et flertal for at få forelagt igen. Vil det betyde, at de ansøgere skal pålægges et gebyr, ved at vi fra udvalgets side ønsker at tage sagen op? Så der er netop også spørgsmålet om, om man som ansøger bliver pålagt et gebyr, hvis der er et udvalg, som anmoder om at få sagen taget op.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at jeg jo synes, vi har taget højde for den problematik, som spørgeren rejser, i forhold til at den første genansøgning så at sige er gratis; den ligger inden for det gebyr, man betaler ved ansøgningen. Der er jo sager, hvor folk kan have oplyst noget forkert, eller der kan være nogle formaliteter, som ikke har været opfyldt, og der synes vi, det er rimeligt nok, at man så siger, at det selvfølgelig ikke skal koste så meget ekstra.

Det vil også gælde, hvis man starter forfra i en sagsbehandlingsproces, men som udgangspunkt vil det jo ikke gælde, hvis udvalget tager en sag op, som er i gang med at blive behandlet, og som altså endnu ikke har været på et lovforslag.

Nej, og jeg tror også, det er fint, at vi får det afklaret i udvalgsbehandlingen gennem nogle spørgsmål. For det er klart, at der decideret er et spørgsmål om, hvilken form for afslag man skal give, og om en screening så kan medføre, en borger beder om at få en sag taget op, og at udvalget ønsker at få den sag taget op. Der er jo også den lidt usikre situation, at det i hvert fald med den nuværende praksis i Indfødsretsudvalget nogle gange kan være svært at se, præcis hvad der er præcedens.

Så der kan jo være sager, som på ét møde falder ud til én side, og som på et andet møde kan falde anderledes ud, og det vil jo gøre, at der godt kan være en anledning til, at man får afsøgt muligheden for at kunne rejse en sag igen.

Ministeren.

Jeg deler fuldstændig den kritik, som min ordfører fra Socialdemokratiet kom med tidligere, altså at der er for store svingninger i, hvor mange der deltager i møderne. Jeg synes, det er kritisabelt, at man som parti, hvis man på det ene side i offentligheden gerne vil kritisere sagsbehandlingen i Indfødsretsudvalget, og endda kritisere konkrete sager, så ikke møder op til de udvalgsmøder, der er, man ikke forbereder sig og man ikke læser de papirer, der ligger til sådan et møde. Det er jo også det, der for mig at se skaber en stor del af vilkårligheden.

Apropos diskussionen om lommeregneren kan man også sige, at det flertal, der så angiveligt skulle materialisere sig, også handler om, om folk har lyst til at møde op i udvalget, når noget skal behandles. Jeg kunne også godt ønske mig, at man der, fordi det er så sagsbehandlingsrettet, havde et system, der er, ligesom det er i kommunerne, hvor man som udgangspunkt skal møde op til udvalgsmøder. Men det ved jeg godt ikke er mit ansvar eller min beslutning.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)