L 107 Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven.

(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 25

På et samråd i Transportudvalget den 18. december 2024 antydede transportministeren, at Justitsministeriets og Rigspolitiets kritiske bemærkninger til L 107 om ændring af definitionen af erhvervsmæssig personbefordring i busloven kunne skyldes andre forhold end reel bekymring for håndhævelsen, men i høringssvaret peger Rigspolitiet dog direkte på, at ændringen vil gøre det markant sværere at fastslå, hvornår en kørsel kræver tilladelse, hvilket udfordrer politiets kontrol. Deler justitsministeren Rigspolitiets bekymring, eller er han – i lighed med transportministeren – af den opfattelse, at der kan ligge andre hensyn bag bemærkningerne, og at man ikke behøver frygte for håndhævelsen, hvis regeringens lovforslag vedtages, jf. L 107 - endeligt svar på spørgsmål 12?
Dato: 21-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: gods- og erhvervstransport

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-02-2025
Modtaget: 21-02-2025
Omdelt: 21-02-2025

Spm. om justitsministeren deler Rigspolitiets bekymring om, at der kan ligge andre hensyn bag bemærkningerne og at man ikke behøver frygte for håndhævelsen, hvis lovforslaget vedtages

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version