Fremsat den 7. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF),
Alex Ahrendtsen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forhindre, at udenlandske ægteskaber
mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at fremsætte et
lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerkender
ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene
part eller begge parter er mindreårige.
Bemærkninger til forslaget
Folketinget behandlede i folketingssamlingen
2022-23 (2. samling) Dansk Folkepartis beslutningsforslag om
adskillelse af asylpar i asylsystemet, når mindst den ene
ægtefælle er under 18 år (beslutningsforslag nr.
B 49, folketingsåret 2022-23 (2. samling)).
Beslutningsforslaget fandt desværre ikke
tilstrækkelig opbakning i Folketinget, da kun Nye Borgerlige
og Dansk Folkeparti stemte for forslaget. Imod stemte
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Beslutningsforslaget blev udarbejdet på
baggrund af instrukssagen, hvor forhenværende
udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg
afsonede med fodlænke i eget hjem for at overtræde
ministeransvarsloven, fordi hun havde givet myndighederne instruks
om automatisk at adskille gifte asylpar, hvis den ene var
mindreårig.
Af eksempler på par, der ikke blev
adskilt ved ankomsten til Danmark, kan fremhæves et par, der
kom til Danmark, da hun var 17 og han var 29 år. Parret havde
et barn på 4 år og 2 måneder, hvilket vil sige,
at hun var var ca. 12 år og han var ca. 24 år, da hun
blev gravid med parrets første barn. For et andet par
gælder det, at hun var 15 år og han var 27 år ved
ankomsten til Danmark. Hvornår de enten blev gift eller
påbegyndte, hvad myndighederne kalder
»ægteskabslignende forhold«, vides ikke
(Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 76, folketingsåret
2023-24).
Forslagsstillerne mener, at sådanne par
slet ikke bør anerkendes som ægtefolk i Danmark, da
det ikke er rimeligt at anse børn gift med voksne som
ægtefolk uanset hvad.
Når udenlandske asylægtepar kommer
hertil, vurderer myndighederne, om ægteskabet skal
anerkendes, herunder om begge parter frivilligt indgår i
ægteskabet. Hvis det er tilfældet, accepterer Danmark i
nogle tilfælde deres ægteskab (Socialudvalget, alm. del
- svar på spørgsmål 309, folketingsåret
2023-24, og Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del -
bilag 75, folketingsåret 2016-17). At et ægteskab
anerkendes i Danmark, har en række juridiske fordele. Det er
f.eks. i relation til arv, skat og fælleseje.
Kongebreve blev afskaffet i Danmark i 2017,
hvilket betyder, at man ikke i Danmark kan indgå
ægteskab, hvis den ene eller begge parter er
mindreårige (lov nr. 81 af 24. januar 2017 om ændring
af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af
muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af
ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og
forhøjelse af gebyret for prøvelse af
ægteskabsbetingelserne)). Når man ikke kan indgå
i sådanne ægteskaber i Danmark, skal det efter
forslagsstillerne opfattelse heller ikke være sådan, at
Danmark anerkender ægteskaber, der er indgået i
udlandet, hvor den ene eller begge parter er mindreårige, da
det skaber en asymmetri over for danskere, hvor man i praksis vil
have en fordel af at have indgået ægteskab i udlandet,
nu hvor det af fornuftige årsager ikke er muligt i
Danmark.
Med dette beslutningsforslag ønsker
forslagsstillerne, at Danmark skal stoppe med at anerkende
ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvis den ene
eller begge parter er mindreårige, uanset om et par er
borgerligt eller religiøst viet. Det indebærer bl.a.,
at par, som har indgået ægteskabet i udlandet, ikke
skal opnå samme juridiske forhold og fordele, som
ægteskaber der er indgået af to myndige personer.
Det vil samtidig betyde, at personer i
udenlandske ægteskaber, hvor den ene eller begge er
mindreårige, må affinde sig med, at deres
ægteskab ikke anerkendes i Danmark, og at de dermed anses som
to separate individer uden egentlig juridisk tilknytning. Dette vil
også skabe bedre muligheder for at adskille sådanne par
ved deres ankomst til Danmark.
Helt grundlæggende hører
ægteskabet til mellem myndige personer og ikke mellem
personer, hvor den ene eller begge er mindreårige. Hertil
kommer, at praksis er, at det altid er manden, der er den myndige,
og kvinden eller pigen, der er den umyndige, og i mange
tilfælde er aldersforskellen voldsomt høj. Det er
efter forslagsstillernes opfattelse helt uforeneligt med danske
værdier. Ønsker et par at blive opfattet som
ægtefolk i Danmark, må de derfor også vente, til
begge parter er myndige.
Skriftlig fremsættelse
Mikkel
Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og
mindreårige anerkendes i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.