B 38 Forslag til folketingsbeslutning om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-11-2024

Fremsat den 7. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

20241_b38_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. november 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget behandlede i folketingssamlingen 2022-23 (2. samling) Dansk Folkepartis beslutningsforslag om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når mindst den ene ægtefælle er under 18 år (beslutningsforslag nr. B 49, folketingsåret 2022-23 (2. samling)).

Beslutningsforslaget fandt desværre ikke tilstrækkelig opbakning i Folketinget, da kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte for forslaget. Imod stemte Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Beslutningsforslaget blev udarbejdet på baggrund af instrukssagen, hvor forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afsonede med fodlænke i eget hjem for at overtræde ministeransvarsloven, fordi hun havde givet myndighederne instruks om automatisk at adskille gifte asylpar, hvis den ene var mindreårig.

Af eksempler på par, der ikke blev adskilt ved ankomsten til Danmark, kan fremhæves et par, der kom til Danmark, da hun var 17 og han var 29 år. Parret havde et barn på 4 år og 2 måneder, hvilket vil sige, at hun var var ca. 12 år og han var ca. 24 år, da hun blev gravid med parrets første barn. For et andet par gælder det, at hun var 15 år og han var 27 år ved ankomsten til Danmark. Hvornår de enten blev gift eller påbegyndte, hvad myndighederne kalder »ægteskabslignende forhold«, vides ikke (Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 76, folketingsåret 2023-24).

Forslagsstillerne mener, at sådanne par slet ikke bør anerkendes som ægtefolk i Danmark, da det ikke er rimeligt at anse børn gift med voksne som ægtefolk uanset hvad.

Når udenlandske asylægtepar kommer hertil, vurderer myndighederne, om ægteskabet skal anerkendes, herunder om begge parter frivilligt indgår i ægteskabet. Hvis det er tilfældet, accepterer Danmark i nogle tilfælde deres ægteskab (Socialudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 309, folketingsåret 2023-24, og Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - bilag 75, folketingsåret 2016-17). At et ægteskab anerkendes i Danmark, har en række juridiske fordele. Det er f.eks. i relation til arv, skat og fælleseje.

Kongebreve blev afskaffet i Danmark i 2017, hvilket betyder, at man ikke i Danmark kan indgå ægteskab, hvis den ene eller begge parter er mindreårige (lov nr. 81 af 24. januar 2017 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne)). Når man ikke kan indgå i sådanne ægteskaber i Danmark, skal det efter forslagsstillerne opfattelse heller ikke være sådan, at Danmark anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvor den ene eller begge parter er mindreårige, da det skaber en asymmetri over for danskere, hvor man i praksis vil have en fordel af at have indgået ægteskab i udlandet, nu hvor det af fornuftige årsager ikke er muligt i Danmark.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark skal stoppe med at anerkende ægteskaber, der er indgået i udlandet, hvis den ene eller begge parter er mindreårige, uanset om et par er borgerligt eller religiøst viet. Det indebærer bl.a., at par, som har indgået ægteskabet i udlandet, ikke skal opnå samme juridiske forhold og fordele, som ægteskaber der er indgået af to myndige personer.

Det vil samtidig betyde, at personer i udenlandske ægteskaber, hvor den ene eller begge er mindreårige, må affinde sig med, at deres ægteskab ikke anerkendes i Danmark, og at de dermed anses som to separate individer uden egentlig juridisk tilknytning. Dette vil også skabe bedre muligheder for at adskille sådanne par ved deres ankomst til Danmark.

Helt grundlæggende hører ægteskabet til mellem myndige personer og ikke mellem personer, hvor den ene eller begge er mindreårige. Hertil kommer, at praksis er, at det altid er manden, der er den myndige, og kvinden eller pigen, der er den umyndige, og i mange tilfælde er aldersforskellen voldsomt høj. Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt uforeneligt med danske værdier. Ønsker et par at blive opfattet som ægtefolk i Danmark, må de derfor også vente, til begge parter er myndige.

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 38)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.