Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 449

Ministeren sagde på samrådet d. 20. februar 2025 om Danmarks Radios podcastserie ’Falske minder’ ift. danske myndigheders og adoptionsbureauers kendskab, ansvar og rolle i internationale adoptionssager, at når den kommende undersøgelse af adoptionsområdet støder på ulovlige forhold eller en adopteret selv mistænker, at deres adoption er ulovlig, kan de rette henvendelse til Ankestyrelsen og få deres adoptionssag vurderet. Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at Ankestyrelsen ikke træffer afgørelse om, hvorvidt en adoption er lovlig eller ej? Er det korrekt, at den adopterede udelukkende får en historisk gennemgang fra Ankestyrelsen af, om praksis og procedurer er overholdt, hvor Ankestyrelsen ikke stiller spørgsmålstegn ved, om den praksis og de procedurer var lovlige? Spørger er blevet gjort bekendt med svar, som adopterede har fået fra Ankestyrelsen, hvoraf det udtrykkeligt fremgår skriftligt, at de ikke kan få vurderet lovligheden. Er ministeren enig i, at det er et problem for de adopteredes videre sag og mulige sagsanlæg og vil ministeren ændre dette?
Dato: 26-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: familiepolitik og adoption

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 26-02-2025
Modtaget: 26-02-2025
Omdelt: 26-02-2025

Spm., om Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en adoption er lovlig eller ej

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version