Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 255

Vil ministeren kommentere artiklen: ”175.000 personer i udlandet skylder Danmark over 18 milliarder”, DR.dk, den 4. marts 2025 samt besvare følgende spørgsmål: • Hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.? Herudover bedes antallet af personer med en størrelse af gæld i intervallet 0-9.999 kr., 10.000-19.999 kr. osv. oplyses. • Hvordan kan det være, at Gældsstyrelsen mangler adresseoplysninger på omkring halvdelen af skyldnere i udlandet, når der i mange tilfælde er tale om EU-borgere, og hvilke vanskeligheder gør sig gældende? • Hvordan kan det være, at der er et meget stort antal skyldnere i vores naboland Sverige, og hvilke problemer gør sig gældende? • Hvorfor benytter Gældsstyrelsen sig ikke af private inkassofirmaer i tilfælde, hvor gælden er stor nok til, at der kan være et inddrivelsespotentiale, og evt. lader inkassofirmaet beholde 25 pct. af det inddrevne beløb som betaling? • Er det muligt at indberette skyldnere af meget store beløb til SIS – Schengen Information System, for at få dem udleveret til Danmark, og i givet fald bedes det oplyst, hvor stort beløbet i så fald skal være? • Er det muligt at indberette ikke-EU-borgere til SIS, der skylder meget store beløb, som værende uønskede i Danmark, og dermed udelukke de pågældende fra at kunne indrejse til Schengenlande? • Vil Gældsstyrelsen opdage det, hvis en skyldner med udenlandsk baggrund er udrejst af Danmark til en ukendt adresse, og hvor gældsinddrivelse har vist sig ikke mulig, igen indrejser til Danmark? Og vil vedkommende kun blive opdaget, hvis der søges kontakt med danske myndigheder som f.eks. Folkeregisteret. • Hvordan håndterer Gældsstyrelsen situationer, hvor ét medlem af en familie med gæld til det offentlige udrejser af Danmark til en ukendt adresse, og hvor resten af familien fortsat er bosat i Danmark med f.eks. børn i daginstitutioner, som der ikke betales for? • Er det muligt at stille krav om, at borgere der kommer fra lande, hvorfra der er mange skyldnere som f.eks. Polen, Rumænien, Sverige m.fl., skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring, når de tilmelder sig Folkeregistret (2025-niveau) og dermed tager fast ophold i Danmark? • Er det muligt at stille krav om, at udenlandske studerende som betingelse for SU skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring (2025-niveau)? • Er det muligt at stille krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), skal stille en bankgaranti lignende den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring? • Vil regeringen under det danske formandskab i EU sætte fokus på problemet, så inddrivelse af gæld på tværs af landegrænserne i EU bliver lettere? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål H.
Dato: 04-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: inddrivelse

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 04-03-2025
Modtaget: 04-03-2025
Omdelt: 04-03-2025

Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version