SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

31. marts 2025

J.nr. 2025 - 2141

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 255 af 4. marts 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Rasmus Stoklund

/ Katrine Baadsgaard Görtz

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere artiklen: ”175.000 personer i udlandet skylder Danmark over

18 milliarder”, DR.dk, den 4. marts 2025 samt besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke

gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginsti-

tutioner, børnepenge m.v.? Herudover bedes antallet af personer med en størrelse af gæld

i intervallet 0-9.999 kr., 10.000-19.999 kr. osv. oplyses.

• Hvordan kan det være, at Gældsstyrelsen

mangler adresseoplysninger på omkring halv-

delen af skyldnere i udlandet, når der i mange tilfælde er tale om EU-borgere, og hvilke

vanskeligheder gør sig gældende?

• Hvordan kan det være, at der er et meget stort antal skyldnere i vores naboland

Sverige,

og hvilke problemer gør sig gældende?

• Hvorfor benytter Gældsstyrelsen sig ikke af private inkassofirmaer i tilfælde, hvor gæl-

den er stor nok til, at der kan være et inddrivelsespotentiale, og evt. lader inkassofirmaet

beholde 25 pct. af det inddrevne beløb som betaling?

• Er det muligt at indberette skyldnere af meget store beløb til SIS –

Schengen Informa-

tion System, for at få dem udleveret til Danmark, og i givet fald bedes det oplyst, hvor

stort beløbet i så fald skal være?

• Er det muligt

at indberette ikke-EU-borgere til SIS, der skylder meget store beløb, som

værende uønskede i Danmark, og dermed udelukke de pågældende fra at kunne indrejse

til Schengenlande?

• Vil Gældsstyrelsen opdage det, hvis en skyldner med udenlandsk baggrund er

udrejst af

Danmark til en ukendt adresse, og hvor gældsinddrivelse har vist sig ikke mulig, igen ind-

rejser til Danmark? Og vil vedkommende kun blive opdaget, hvis der søges kontakt med

danske myndigheder som f.eks. Folkeregisteret.

• Hvordan håndterer Gældsstyrelsen

situationer, hvor ét medlem af en familie med gæld

til det offentlige udrejser af Danmark til en ukendt adresse, og hvor resten af familien

fortsat er bosat i Danmark med f.eks. børn i daginstitutioner, som der ikke betales for?

• Er det muligt

at stille krav om, at borgere der kommer fra lande, hvorfra der er mange

skyldnere som f.eks. Polen, Rumænien, Sverige m.fl., skal stille en garanti på f.eks. 59.052

kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring, når de tilmelder

sig Folkeregistret (2025-niveau) og dermed tager fast ophold i Danmark?

• Er det muligt at stille krav om, at udenlandske studerende som betingelse for SU skal

stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familie-

sammenføring (2025-niveau)?

• Er det muligt at stille krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i Det Centrale Virk-

somhedsregister (CVR), skal stille en bankgaranti lignende den garanti udlændinge skal

stille ved familiesammenføring?

• Vil regeringen under det

danske formandskab i EU sætte fokus på problemet, så inddri-

velse af gæld på tværs af landegrænserne i EU bliver lettere?

Svar

Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg bliver dybt forarget, når borgere stikker af fra deres

gæld til det offentlige og bosætter sig i udlandet. Det er ikke i orden at tørre sin gæld af på

fællesskabet, og det er en krænkelse af retsfølelsen hos alle de borgere og virksomheder,

der betaler deres regninger til det offentlige. Jeg er i sagens natur optaget af, at alle, der

Side 2 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

har gæld til det offentlige og kan betale, skal betale deres gæld til fælleskassen, og det gæl-

der også dem, der bosætter sig uden for Danmark.

Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder hos skyldnere, som er bosiddende i udlandet, er

begrænsede, da Gældsstyrelsen ikke har myndighedsbeføjelser til at gennemføre tvangs-

inddrivelse i udlandet som fx lønindeholdelse, modregning i overskydende skatter eller

udlæg, medmindre skyldneren har lønindkomst eller anden A-indkomst fra eller aktiver i

Danmark. Det gælder, uanset om skyldners statsborgerskab er dansk eller udenlandsk. Fra

et inddrivelsesperspektiv er det altså bopælen og ikke nationaliteten, der er afgørende.

Ofte mangler Gældsstyrelsen også nødvendige informationer om skyldnernes opholds-

land og adresse for at kunne inddrive gælden. Dertil kommer, at de internationale aftaler

om gensidig bistand med inddrivelse eller adresseoplysninger ikke omfatter alle typer

gæld, fx findes der ikke internationale aftaler, som omfatter SU-gæld, ligesom der ikke er

bistandsaftaler med alle lande.

Gældsstyrelsen er derfor afhængig af hjælp fra andre landes myndigheder for at kunne

inddrive gælden. Før Gældsstyrelsen kan bede udenlandske myndigheder om hjælp, kræ-

ver det både, at der er internationale aftaler om gensidig oplysnings- og inddrivelsesbi-

stand, og at Gældsstyrelsen har adresseoplysninger eller som minimum oplysninger om

opholdsland på udrejste skyldnere. Dertil kommer, at Gældsstyrelsen er afhængige af ef-

fektiviteten af de inddrivelsesredskaber, de udenlandske myndigheder har til rådighed, de-

res organisering og prioritering af opgaven, og ikke mindst om den enkelte skyldner har

betalingsevne.

Jeg ser frem til det kommende samråd den 2. april 2025 om inddrivelse af gæld hos skyld-

nere bosiddende i udlandet, hvor jeg får mulighed for at uddybe udfordringerne, men

også at redegøre for de konkrete initiativer og den fremdrift på området, der trods alt har

været, især efter at Gældsstyrelsen iværksatte en egentlig inddrivelsesplan på udlandsom-

rådet i sommeren 2023.

Da spørgsmålet indeholder flere underspørgsmål, tillader jeg mig at gentage de enkelte

spørgsmål, inden spørgsmålet besvares.

1. Hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, bør-

nepenge m.v.? Herudover bedes antallet af personer med en størrelse af gæld i intervallet 0-9.999 kr.,

10.000-19.999 kr. osv. oplyses.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Ultimo

2024 var der ca. 211.000 skyldnere, som var bosiddende i udlandet. Den samlede

gæld for disse skyldnere var på 21,3 mia. kr. Af

tabel 1

fremgår, hvilke gældstyper der ud-

gør de største beløb. De 10 største gældstyper udgør ca. 19,2 mia. kr. ud af den samlede

gæld på 21,3 mia. kr. Gældstypen med den højeste andel er personskatter, som udgør 6

mia. kr.,

jf. tabel 1.

Side 3 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Tabel 1 - Top 10-gældstyper, hvor skyldner er bosiddende i udlandet med offentlig gæld

Gældstype

Personskat

–

restskat mv.

Politibøder

Underholdsbidrag

Moms

SU-gæld

Punktafgifter

A-skat

Personskat

–

B-skat

Opkrævningsrente

AM-bidrag

–

restbidrag mv.

Anm.: Opgørelse pr. ultimo december 2024.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Total gæld inkl. rente (mia. kr.)

6,0

2,7

2,6

2,4

1,5

1,0

0,9

0,8

0,3

tabel 2

fremgår en oversigt over antallet af skyldnere, som er opdelt i intervaller ud fra

størrelsen på den samlede gæld for den enkelte skyldner. Som det fremgår af tabellen, har

over halvdelen af skyldnerne, der er bosiddende i udlandet, under 10.000 kr. i gæld til det

offentlige.

Tabel 2 - Antal udrejste skyldnere pr. 31. december 2024 i gældsintervaller

Interval

01. 0-9.999 kr.

02. 10.000-19.999 kr.

03. 20.000-29.999 kr.

04. 30.000-39.999 kr.

05. 40.000-49.999 kr.

06. 50.000-59.999 kr.

07. 60.000-69.999 kr.

08. 70.000-79.999 kr.

09. 80.000-89.999 kr.

10. 90.000-99.999 kr.

11. 100.000-249.999 kr.

12. 250.000-499.999 kr.

13. 500.000-999.999 kr.

14. 1.000.000-4.999.999 kr.

15. 5.000.000-100.000.000 kr.

16. Over 100 mio.

Anm. Gældstyper er udsøgt pr. 31. december 2024. Sumafvigelser skyldes afrunding.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Antal skyldnere

114.600

28.300

13.200

8.500

5.300

3.900

3.100

2.600

2.200

1.800

14.400

7.400

3.500

2.400

400

I procent af total

”

Side 4 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

2. Hvordan kan det være, at Gældsstyrelsen mangler adresseoplysninger på omkring halvdelen af skyld-

nere i udlandet, når der i mange tilfælde er tale om EU-borgere, og hvilke vanskeligheder gør sig gæl-

dende?

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen til brug for

besvarelsen af spørgsmålet:

”Når man som personskyldner vælger at flytte fra Danmark for at bosætte sig i udlandet,

er man efter CPR-loven forpligtet til at anmelde sin fraflytning til bopælskommunen. Man

er dog ikke forpligtet til at registrere sine adresseoplysninger i udlandet eller landet, hvori

man bosætter sig. Det fremgår af gældsinddrivelsesloven, at skyldnere, der har gæld under

inddrivelse hos Gældsstyrelsen på mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, skal oplyse

deres (fremtidige) adresse i udlandet inden udrejsen. Der er dog mange skyldnere, som

fraflytter landet, der ikke oplyser deres adresse til Gældsstyrelsen. Hertil kommer, at af-

givne adresseoplysninger over tid har risiko for at blive forældede, da skyldneren efterføl-

gende kan skifte adresse eller bopælsland uden som påkrævet at have oplyst herom. Der

findes ikke et fælles register i EU, hvor alle skyldnere registreres med deres adresse.

I de tilfælde, hvor Gældsstyrelsen ikke har en valid adresse på en skyldner, kan Gældssty-

relsen forsøge at lokalisere skyldneren via bistand fra de udenlandske myndigheder. Det

omfatter afsendelse af anmodninger om oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed

og kræver naturligvis, at Gældsstyrelsen har en formodning om, hvilket land skyldner op-

holder sig i, og at Gældsstyrelsen samtidig har oplysninger, som gør det muligt for de

udenlandske myndigheder at identificere den pågældende skyldner. Gældsstyrelsen kan

anmode om adresseoplysninger, når der foreligger en international bistandsaftale, hvoref-

ter der kan anmodes om oplysninger til brug for inddrivelsen. Det er herunder afgørende,

at bistandsaftalen omfatter det pågældende land, hvori skyldneren formodes at opholde

sig, og at skyldners gældstype er omfattet af aftalen.

Hvor Gældsstyrelsen ikke har mulighed for at anmode om oplysningsbistand i henhold til

en international aftale, forsøger Gældsstyrelsen at lokalisere skyldneren på anden vis, ek-

sempelvis via danske ambassader i udlandet.”

3. Hvordan kan det være, at der er et meget stort antal skyldnere i vores naboland Sverige, og hvilke

problemer gør sig gældende?

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen til brug for

besvarelsen af spørgsmålet:

”Ud af de ca. 211.000 skyldnere, der er

bosiddende i udlandet, er ca. 11.000 bosat i Sve-

rige. Gældsstyrelsen har ikke registreringer, som kan forklare antallet af skyldnere i de en-

kelte lande. Gældsstyrelsen har dog, via internationale aftaler, relativt gode muligheder for

at få bistand til inddrivelsen i Sverige, sammenlignet med andre lande.

Side 5 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Gældsstyrelsen har i forhold til inddrivelsen over for skyldnere, som er bosiddende i ud-

landet, ikke en særlig indsats rettet mod Sverige, men derimod særlig fokus på udvalgte

skyldnersegmenter. Gældsstyrelsen prioriterer således særligt to grupper af skyldnere.

Dem der har en stor samlet gæld til det offentlige samt skyldnere med gæld vedrørende

ikke-forskudsvist udlagt underholdsbidrag. Skyldnere bosiddende i Sverige indgår i oven-

stående segmenter.”

Det kan være svært at sige præcist, hvorfor der er et stort antal skyldnere i vores naboland

Sverige, men man kunne forestille sig, at den store integration i den nordiske region og

den mindre sprogbarriere er faktorer, der kan have betydning herfor.

Jeg har noteret mig, at der i nordisk regi arbejdes på en supplerende aftale om administra-

tiv bistand i forbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige.

4. Hvorfor benytter Gældsstyrelsen sig ikke af private inkassofirmaer i tilfælde, hvor gælden er stor nok

til, at der kan være et inddrivelsespotentiale, og evt. lader inkasso-firmaet beholde 25 pct. af det ind-

drevne beløb som betaling?

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen til brug for

besvarelsen af spørgsmålet:

”Gældsstyrelsen

indgik i 2019 en samarbejdsaftale med et privat inkassofirma. Aftalen

omhandlede inddrivelse af SU-gæld og anden gæld, som ikke var omfattet af de internati-

onale aftaler, og dækkede de nordiske lande. Denne aftale udløb i august 2023. I et forsøg

på at udvide det geografiske område gennemførte Gældsstyrelsen i 2021 et udbud på bi-

stand fra private inkassofirmaer for øvrige dele af Europa og eventuelt USA. Gældsstyrel-

sen modtog ikke nogen tilbud på dette udbud.

Gældsstyrelsen kan udelukkende indgå aftale med et privat inkassofirma, for så vidt at

den private inkassovirksomhed ikke kommer til at foretage egentlig myndighedsudøvelse i

det andet land.

På baggrund af tidligere erfaringer med anvendelsen af private inkassofirmaer er det

Gældsstyrelsens vurdering, at anvendte ressourcer og gevinster ikke står mål med hinan-

den, hvorfor der aktuelt søges andre, alternative løsninger. Gældsstyrelsen har igangsat

flere initiativer for at finde eller få bekræftet formodede adresseoplysninger på skyldnere,

der opholder sig i udlandet, med henblik på at foretage inddrivelse, herunder fremsende

anmodninger om inddrivelsesbistand

til udenlandske myndigheder.”

5. Er det muligt at indberette skyldnere af meget store beløb til SIS

–

Schengen Information System, for

at få dem udleveret til Danmark, og i givet fald bedes det oplyst, hvor stort beløbet i så fald skal

være?

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som

jeg kan henholde mig til:

Side 6 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

”Justitsministeriet kan generelt oplyse, at Schengen Informationssystemet (SIS) er en fæl-

les database, der er oprettet som led i Schengensamarbejdet. SIS giver immigrations-, po-

liti-, told- og retsmyndigheder i EU og de associerede Schengenlande adgang til elektro-

nisk at indlæse og søge i indberetninger.

SIS er reguleret i tre forskellige forordninger om anvendelse af SIS til henholdsvis tilba-

gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, ind- og rejsekontrol samt poli-

tisamarbejde og strafferetligt samarbejde.

SIS-forordningen om anvendelse af SIS til politisamarbejde og strafferetligt samarbejde

giver hjemmel til, at medlemsstaterne kan indlæse en indberetning i SIS med en begæring

om anholdelse med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre eller

udlevering.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at medlemsstaten i forbindelse med en begæ-

ring skal oplyse bl.a., hvilken lovovertrædelse der er tale om, og henvisning til bestemmel-

sen.

Da det ikke i sig selv udgør et strafbart forhold at skylde penge til det offentlige, vil det

ikke være muligt at indberette skyldnere i SIS med denne begrundelse.”

6. Er det muligt at indberette ikke-EU-borgere til SIS, der skylder meget store beløb, som værende

uønskede i Danmark, og dermed udelukke de pågældende fra at kunne indrejse til Schengenlande?

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan oplyse, at reglerne om indberetning af tred-

jelandsstatsborgeres ret til indrejse og ophold i Schengen i Schengeninformationssystemet

(SIS) følger af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. novem-

ber 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området

ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenafta-

len og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (SIS-forordningen).

Betingelserne for, hvornår en medlemsstat indlæser indberetninger om nægtelse af ind-

rejse og ophold i SIS, er udtømmende reguleret i SIS-forordningen.

SIS-forordningen er gennemført i udlændingeloven, som regulerer, hvornår en udlæn-

ding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæi-

ske Union, det vil sige en tredjelandsstatsborger, indberettes som uønsket til SIS.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der ikke er hjemmel i for-

ordningen eller i udlændingeloven til at indberette en tredjelandsstatsborger, der skylder

meget store beløb, men hvor ovenstående betingelser for indberetning til SIS ikke er op-

fyldt, til SIS.”

Side 7 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

7. Vil Gældsstyrelsen opdage det, hvis en skyldner med udenlandsk baggrund er udrejst af Danmark

til en ukendt adresse, og hvor gældsinddrivelse har vist sig ikke mulig, igen indrejser til Danmark?

Og vil vedkommende kun blive opdaget, hvis der søges kontakt med danske myndigheder som f.eks.

Folkeregisteret.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen til brug for

besvarelsen af spørgsmålet:

”Hvis en skyldner med gæld til det offentlige flytter tilbage til Danmark, vil Gældsstyrel-

sen bl.a. kunne få kendskab til skyldnerens adresse via Folkeregistret. Herudover har

Gældsstyrelsen fx i forbindelse med foretagelse af udlæg mulighed for at anmode politiet

om bistand til at finde skyldneren.

Hvis en skyldner har indkomst eller aktiver i Danmark, kan Gældsstyrelsen tvangsind-

drive gælden, selv om Gældsstyrelsen ikke har kendskab til skyldnerens adresse. Gældssty-

relsen kan inddrive gælden ved at indeholde i skyldnerens løn, modregne i udbetalinger

fra det offentlige og foretage udlæg i skyldnerens aktiver, uanset om Gældsstyrelsen har

kendskab til skyldnerens adresse. Gældsstyrelsen får automatisk oplysninger om en skyld-

ners lønindkomst og visse udbetalinger fra det offentlige, fx overskydende skat og børne-

og ungeydelsen. Gældsstyrelsen har ligeledes adgang til visse oplysninger om skyldneres

aktiver.”

8. Hvordan håndterer Gældsstyrelsen situationer, hvor ét medlem af en familie med gæld til det offent-

lige udrejser af Danmark til en ukendt adresse, og hvor resten af familien fortsat er bosat i Dan-

mark med f.eks. børn i daginstitutioner, som der ikke betales for?

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen til brug for

besvarelsen:

”Gældsposter

kan i visse tilfælde have mere end én hæfter (skyldner) i forhold til fx

manglende betaling for daginstitution. Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive gæld

til offentlige hos de skyldnere, som fordringshaver har oplyst, at gælden kan inddrives

hos. Andre gældsposter som fx personskatter vil typisk kun have én hæfter (skyldner).

Det er som udgangspunkt begge forældre, der hæfter for gæld vedrørende manglende be-

taling for daginstitution. Hvis kommunen har givet Gældsstyrelsen oplysninger om begge

forældre, vil Gældsstyrelsen kunne inddrive gælden hos begge forældre. Er det kun muligt

at inddrive gælden hos den ene forælder, vil hele gælden blive inddrevet hos denne foræl-

der. Gældsstyrelsen har en særlig mulighed for at inddrive gæld vedrørende manglende

betaling for daginstitution, idet gælden kan modregnes i børne-

og ungeydelsen.”

9. Er det muligt at stille krav om, at borgere der kommer fra lande, hvorfra der er mange skyldnere

som f.eks. Polen, Rumænien, Sverige m.fl., skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den

garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring, når de tilmelder sig Folkeregistret (2025-

niveau) og dermed tager fast ophold i Danmark?

Side 8 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Reglerne om unionsborgeres ret til indrejse og ophold i andre EU-medlemsstater

findes

i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), som er gennemført i dansk

ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020).

Opholdsdirektivet regulerer udtømmende hvilke betingelser, der kan stilles til unionsbor-

gere, der udøver retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat som selvforsørgende

eller økonomisk aktiv. Der kan ikke inden for rammerne af direktivet stilles krav om

bankgaranti eller økonomisk sikkerhed for denne gruppe.

Der kan derfor heller ikke stilles yderligere krav i forbindelse med tilmelding til Folkeregi-

stret.”

10. Er det muligt at stille krav om, at udenlandske studerende som betingelse for SU skal stille en ga-

ranti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring

(2025-niveau)?

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Uddannelsessøgende

uden dansk statsborgerskab har dog ret til SU, hvis de efter EU-retten, internationale af-

taler eller danske regler er ligestillet med danske statsborgere.

Der skelnes i besvarelsen mellem udenlandske studerende, der har krav på ligestilling ef-

ter EU-retten eller internationale aftaler, og udenlandske studerende, som ligestilles efter

de danske SU-regler.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det

–

for uddannelsessø-

gende, der har ret til ligestilling med danske statsborgere i forhold til retten til SU efter

EU-retten eller som følge af internationale aftaler

–

ikke vil være foreneligt hermed at

stille krav om en økonomisk garanti for at kunne modtage SU, når et tilsvarende krav ikke

stilles over for danske statsborgere.

For så vidt angår udenlandske studerende, som ikke har krav på ligestilling med danske

statsborgere på baggrund af EU-retten eller andre internationale aftaler, er det Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets vurdering, at der som udgangspunkt ikke vil være juridiske

begrænsninger i muligheden for at stille krav om, at den uddannelsessøgende skal stille en

økonomisk garanti for at kunne modtage SU, men at dette dog vil kræve nærmere overve-

jelser.

Side 9 af 10

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.

Det bemærkes således, at uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, men som

har ret til SU efter de danske SU-regler, som udgangspunkt er personer, der vurderes at

have en vis grad af længerevarende eller endog permanent tilknytning til Danmark, herun-

der personer, der er født og opvokset i Danmark. Deres adgang til SU bygger på en poli-

tisk hensigt om at understøtte deres integration i Danmark.

Et krav om at skulle stille en økonomisk garanti for at kunne modtage SU vil være en

grundlæggende ændring af SU-systemet og vil risikere at give en social ulighed i uddannel-

sessystemet.”

11. Er det muligt at stille krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i Det Centrale Virksomhedsregi-

ster (CVR), skal stille en bankgaranti lignende den garanti udlændinge skal stille ved familiesam-

menføring?

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet,

som jeg kan henholde mig til:

”Det

Centrale Virksomhedsregister (CVR) er det autoritative register for grunddata om

alle registrerede virksomheder. I henhold til CVR-loven tildeles CVR-numre til juridiske

enheder, som anmeldes til registrering efter anden lovgivning, f.eks. skattelovgivningen.

Et krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i CVR, skal stille en bankgaranti eller lig-

nende, skal således fremgå af den lovgivning, som CVR-nummeret tildeles efter.”

Jeg kan herudover oplyse, at der allerede i dag findes regler om sikkerhedsstillelse som be-

tingelse for virksomheders registrering for visse pligter efter skatte- og afgiftslovgivnin-

gen. Sikkerhedsstillelse kan under visse nærmere betingelser kræves, hvis der er risiko for,

at virksomheden vil påføre staten et tab. Reglerne gælder, uanset om virksomheden er

dansk eller udenlandsk. Disse regler sikrer således, at udenlandske virksomheder kan af-

kræves sikkerhedsstillelse under de nævnte betingelser.

12. Vil regeringen under det danske formandskab i EU sætte fokus på problemet, så inddrivelse af gæld

på tværs af landegrænserne i EU bliver lettere?

Et fælles EU-redskab vil være én af de mest effektive løsninger på udfordringerne med at

inddrive gæld i andre lande.

Derfor har Skatteministeriet tidligere været i dialog med EU-Kommissionen om en sådan

langsigtet løsning. Her og nu er der dog ikke umiddelbart andre EU-lande, der oplever

det samme presserende behov som Danmark.

Derfor har jeg bedt mit embedsværk om at undersøge mulighederne for en fornyet dialog

om initiativet. Det kunne eksempelvis ske i forbindelse med, at Danmark har EU-for-

mandskabet.

Side 10 af 10