Kulturudvalget (KUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 118

Sagsbehandlingen i forbindelse med danefæområdet er på nogle enkelte museer og især Nationalmuseet langsommelig, og på Nationalmuseet er der pt. en sagsbehandlingstid på 2,5 år, jf. Nationalmuseets hjemmeside under »Sagsgang og sagsbehandlingstid for danefæ«. De lokale kulturhistoriske museer har kun lov til at modtage, registrere og sende genstandene til Nationalmuseet. Spørgeren er blevet oplyst, at Nationalmuseet henter fund på lokalmuseerne to gange om året og der er pt. en pukkel på ca. 70.000 genstande, og man er nu nået til 2021 i sagsbehandlingen. Denne pukkel er til stor gene for de mange frivillige detektorførere, som gerne vil anerkendes for deres indsats og have udbetalt deres danefæ. Næsten alle kulturhistoriske museer samt detektorførere bruger DIME (digitale metaldetektorfund) til håndtering og indberetning af detektorfundene. Vil ministeren oplyse, hvorfor Nationalmuseet ikke bruger dette system til at effektivisere sagsbehandlingen, da både de lokale kulturhistoriske museer og detektorfolk er tilsyneladende glade for dette system? Vil ministeren endvidere kommentere et forslag om, at danefæsagsbehandlingen udliciteres til museerne for 90 % af fundene, mens de sidste 10 %, der vurderes at være fund af særlig national interesse stadig afleveres til Nationalmuseet, hvor vurderingerne også udføres ud fra de fotos, som i forvejen ligger på DIME? Nationalmuseet forventes med sådan en løsning spare midler til håndtering, konservering og opbevaring af fund.
Dato: 29-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: kulturarv og bygningsbevaring

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-01-2025
Modtaget: 29-01-2025
Omdelt: 29-01-2025

Spm. om, hvorfor Nationalmuseet ikke bruger DIME (digitale metaldetektorfund) til at effektivisere sagsbehandlingen, da både de lokale kulturhistoriske museer og detektorfolk er tilsyneladende glade for dette system?

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version