Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2982344_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
25. februar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 29. januar 2025, efter ønske fra Flemming Møller Mor-
tensen (S), stillet mig følgende spørgsmål nr. 118 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 118:
Sagsbehandlingen i forbindelse med danefæområdet er på nogle enkelte museer og især
Nationalmuseet langsommelig, og på Nationalmuseet er der pt. en sagsbehandlingstid
på 2,5 år, jf. Nationalmuseets hjemmeside under »Sagsgang og sagsbehandlingstid for
danefæ«. De lokale kulturhistoriske museer har kun lov til at modtage, registrere og
sende genstandene til Nationalmuseet. Spørgeren er blevet oplyst, at Nationalmuseet
henter fund på lokalmuseerne to gange om året og der er pt. en pukkel på ca. 70.000
genstande, og man er nu nået til 2021 i sagsbehandlingen. Denne pukkel er til stor gene
for de mange frivillige detektorførere, som gerne vil anerkendes for deres indsats og
have udbetalt deres danefæ.
Næsten alle kulturhistoriske museer samt detektorførere bruger DIME (digitale metal-
detektorfund) til håndtering og indberetning af detektorfundene. Vil ministeren oplyse,
hvorfor Nationalmuseet ikke bruger dette system til at effektivisere sagsbehandlingen,
da både de lokale kulturhistoriske museer og detektorfolk er tilsyneladende glade for
dette system? Vil ministeren endvidere kommentere et forslag om, at danefæsagsbe-
handlingen udliciteres til museerne for 90 % af fundene, mens de sidste 10 %, der vur-
deres at være fund af særlig national interesse stadig afleveres til Nationalmuseet, hvor
vurderingerne også udføres ud fra de fotos, som i forvejen ligger på DIME? Nationalmu-
seet forventes med sådan en løsning spare midler til håndtering, konservering og opbe-
varing af fund.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Nationalmuseet, der oplyser følgende:
”Nationalmuseet
har oplevet en stigning i antallet af årligt indleverede danefæ-gen-
stande fra 5.556 genstande i 2013 til 20.859 i 2023. Nationalmuseet arbejder på at ned-
bringe sagsbehandlingstiden, og der er bl.a. afsat et yderligere årsværk til at få vurderet
genstande fremadrettet.
Dok. nr. 208573
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvorfor Nationalmuseet ikke bruger DIME (digitale metaldetektorfund) til at effektivisere sagsbehandlingen, da både de lokale kulturhistoriske museer og detektorfolk er tilsyneladende glade for dette system?
DIME (Digitale Metaldetektorfund) er blevet til på initiativ og i et samarbejde mellem
Aarhus Universitet og en række af de største statsanerkendte museer med arkæologisk
ansvar. Nationalmuseet er og har været i løbende dialog med udviklerne af DIME. DIME
er et velfungerende system, der har struktureret sagsgange fra detektorførerens perspek-
tiv.
DIME er imidlertid ikke udarbejdet som et målrettet system til forvaltning af danefæ.
Nationalmuseets anvendte it-systemer trækker derfor ikke på DIME i dag.
Med hensyn til vurderingen af fund følger det af § 30 i museumsloven, at
”[g]enstande
fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre
sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har
særlig kulturhistorisk værdi.”
Der skelnes således i loven ikke mellem kategorier af danefæ. Det kan hertil yderligere
bemærkes, at samtlige danefæ tillige er tildelt kategorien ENB (enestående national be-
tydning),
hvorfor der ikke arbejdes med en kategorisering som det foreslåede af ”fund af
særlig national interesse” i dag.
Det følger af museumsloven, at danefæ tilhører staten og skal indleveres til Nationalmu-
seet, der er den statsinstitution, der administrerer ordningen.”
Jeg henholder mig til Nationalmuseets udtalelse.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2