Kulturudvalget (KUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 105

I bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler sad Tine Fischer indtil for få måneder siden. I perioden op til sin nylige tiltrædelse som direktør for DIF var hun rektor på Danmarks Filmskole. Bestyrelsesforpersonen for Danmarks Filmskole er filmproducent Louise Vesth. Louise Vesth har dermed indtil for nyligt været bestyrelsesforperson for Tine Fischer. Louise Vesth er ligeledes medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalinger vedrørende uafhængighed, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt, hvis medlemmet er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktionen eller ledende medarbejder i fonden eller i en væsentlig dattervirksomhed eller væsentlig associeret virksomhed til fonden. Er det ministerens opfattelse, at Tine Fischer i sin tid som medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, indtrådt umiddelbart efter sin fratrædelse som direktør for fonden, har kunnet anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten?
Dato: 27-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: film og biografer

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 27-01-2025
Modtaget: 27-01-2025
Omdelt: 27-01-2025

Spm., om Tine Fischer i sin tid som medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, indtrådt umiddelbart efter sin fratrædelse som direktør for fonden, har kunnet anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version