Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2981098_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. februar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 27. januar 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 105 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 105:
I bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler sad Tine Fischer indtil for få
måneder siden. I perioden op til sin nylige tiltrædelse som direktør for DIF var hun rek-
tor på Danmarks Filmskole. Bestyrelsesforpersonen for Danmarks Filmskole er film-
producent Louise Vesth. Louise Vesth har dermed indtil for nyligt været bestyrelsesfor-
person for Tine Fischer. Louise Vesth er ligeledes medlem af bestyrelsen for Fonden De
Københavnske Filmfestivaler. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalin-
ger vedrørende uafhængighed, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt,
hvis medlemmet er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktionen
eller ledende medarbejder i fonden eller i en væsentlig dattervirksomhed eller væsentlig
associeret virksomhed til fonden. Er det ministerens opfattelse, at Tine Fischer i sin tid
som medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, indtrådt umid-
delbart efter sin fratrædelse som direktør for fonden, har kunnet anses som et uaf-
hængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten?
Svar:
Der er ikke fastsat formelle regler om bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, men jeg
har en forventning om, at Fonden de Københavnske Filmfestivalers bestyrelse naturlig-
vis er sin opgave voksen og forholder sig til anbefalinger på området. Det er Fonden De
Københavnske Filmfestivalers bestyrelses ansvar at sikre en hensigtsmæssig og kompe-
tent sammensætning i relation til sine opgaver, herunder medlemmernes uafhængig-
hed.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 206823