Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24) fremgår: ”Finansministeriet kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle kunne antages, at ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den gennemsnitlige timeproduktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammenhæng mellem arbejdstid og væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.”
Vil ministeren oplyse, om Finansministeriet har kendskab til følgende empiriske forskningsartikler, og om Finansministeriet er enige i, at de viser en robust og statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer i arbejdstiden og timeproduktivitet på makroniveau i en lang række OECD-lande, herunder Danmark, hvor de estimerede elasticiteter i alle tilfælde er omkring -0,5 ved brug af en række forskellige estimationsmetoder og modelspecifikationer, således at 1 pct. stigning i arbejdstid svarer til 0,5 pct. fald i timeproduktiviteten?
Der henvises til: 1) Cette, G., Drapala, S., & Lopez, J. (2023). The circular relationship between productivity and hours worked: A long-term analysis. Comparative Economic Studies, 65(4), 650-664, 2) Aghion, Philippe, Philippe Askenazy, Renaud Bourlès, Gilbert Cette, and Nicolas Dromel (2009): “Education, market rigidities and growth”, Economics Letters (102), pp 62–65, 3) Cette, Gilbert, Samuel Chang, and Maty Konte (2011): “The decreasing returns on working time: An empirical analysis on panel country data”, Applied Economics Letters, 18(17), November, pp 1677–1682, og 4) Bourlès, Renaud, Gilbert Cette, and Anastazia Cozarenco (2012): “Employment and Productivity: Disentangling Employment Structure and Qualification Effects”, International Productivity Monitor, 23, Spring, pp 44–54.
Dato: 13-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
finanspolitik