FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om Finansministeriet har kendskab til følgende empiriske forskningsartikler, og om Finansministeriet er enige i, at de viser en robust og statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer i arbejdstiden og timeproduktivitet på makroniveau i en lang række OECD-lande, herunder Danmark mv.

Finansudvalget 2024-25
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. februar 2025

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 114 (Alm. del) af 13.

januar 2025 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

Af svar på FIU alm. del spørgsmål 250 (folketingsåret 2023-24)

fremgår: ”Finans-

ministeriet kender ikke til empirisk evidens for, at det på makroniveau skulle

kunne antages, at ændringer i arbejdstiden fra det nuværende niveau påvirker den

gennemsnitlige timeproduktivitet. Siden 1990 har der ikke været en klar sammen-

hæng mellem arbejdstid og væksten i timeproduktiviteten, jf. figur 1 og 2.”

Vil ministeren oplyse, om Finansministeriet har kendskab til følgende empiriske

forskningsartikler, og om Finansministeriet er enige i, at de viser en robust og sta-

tistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer i arbejdstiden og timeprodukti-

vitet på makroniveau i en lang række OECD-lande, herunder Danmark, hvor de

estimerede elasticiteter i alle tilfælde er omkring -0,5 ved brug af en række forskel-

lige estimationsmetoder og modelspecifikationer, således at 1 pct. stigning i ar-

bejdstid svarer til 0,5 pct. fald i timeproduktiviteten? Der henvises til: 1) Cette, G.,

Drapala, S., & Lopez, J. (2023). The circular relationship between productivity and

hours worked: A long-term analysis. Comparative Economic Studies, 65(4), 650-

664, 2) Aghion, Philippe, Philippe Askenazy, Renaud Bourlès, Gilbert Cette, and

Nicolas Dromel (2009): “Education,

market rigidities and

growth”, Economics

Letters (102), pp 62–65, 3) Cette, Gilbert, Samuel Chang, and Maty Konte (2011):

“The decreasing returns on working time:

An empirical analysis on panel country

data”, Applied Economics Letters, 18(17),

November, pp 1677–1682, og 4) Bour-

lès, Renaud, Gilbert Cette, and Anastazia

Cozarenco (2012): “Employment and

Productivity: Disentangling Employment

Structure and Qualification Effects”, In-

ternational Productivity Monitor, 23, Spring, pp 44–54.

Svar

Sammenhængen mellem timeproduktivitet og arbejdstid er en kompleks størrelse

både teoretisk og empirisk. Det skal blandt andet ses i lyset af, at produktivitets-

ændringer kan føre til ændringer i arbejdstiden, ligesom ændringer i arbejdstiden

kan føre til ændringer i timeproduktiviteten. Dertil kommer, at det teoretisk ikke

er entydigt om produktivitetsstigninger vil påvirke arbejdstiden positivt eller nega-

tivt, eller om reduceret arbejdstid vil påvirke timeproduktivitet positivt eller nega-

tivt.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om Finansministeriet har kendskab til følgende empiriske forskningsartikler, og om Finansministeriet er enige i, at de viser en robust og statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer i arbejdstiden og timeproduktivitet på makroniveau i en lang række OECD-lande, herunder Danmark mv.

Side 2 af 3

Eksempelvis kan en produktivitetsstigning (som øger timelønnen) føre til, at ar-

bejdstiden sænkes, idet man vil kunne opretholde et uændret forbrug med færre

arbejdstimer (indkomsteffekten). Omvendt kan stigningen også føre til, at arbejdsti-

den øges, idet den økonomiske gevinst ved højere arbejdstid øges (substitutionseffek-

ten).

Tilsvarende er det ikke teoretisk entydigt, hvordan reduktioner af arbejdstiden vil

påvirke timeproduktiviteten. Timeproduktiviteten kan falde som følge af udmat-

telse eller træthed, som må forventes at vokse i antallet af timer (måske især inden

for arbejdsdagen eller arbejdsugen). Omvendt kan timeproduktiviteten stige med

arbejdstiden som følge af læring og erfaring (human kapital). Der kan også være

effekter af, om kapitalapparatet i økonomien anvendes mere eller mindre intensivt

ved højere eller lavere arbejdstid.

Træthedseffekten af at arbejde én ekstra time vil forventeligt være voksende, for

hver ekstra time man arbejder, imens erfaringen af én ekstra arbejdstime forvente-

ligt vil aftage, som illustreret i figur 1. Produktivitetsvirkningen af en timereduk-

tion kan dermed afhænge af timeniveauet, fx som illustreret i figur 2.

Figur 1

Illustrativ trætheds- og læringseffekt på tværs

af timer

Produktivitetstab

Produktivitetsgevinst

Figur 2

Illustrativ timeproduktivitet på tværs af

arbejdstimer

Timeproduktivitet

Arbejdstimer

Træthedseffekt

Læringseffekt (h. akse)

Arbejdstimer

Timeproduktivitet

Anm.: Figur 1 illustrerer to hypotetiske profiler for produktivitetsvirkningen af en træthedseffekt med voksende

vækst og en læringseffekt med en aftagende vækst. Figur 2 illustrerer en hypotetisk profil for

timeproduktiviteten, som resultat af træthedseffekten og læringseffekten i figur 1.

Set i lyset af de modstridende effekter er det et empirisk spørgsmål, om en reduk-

tion af arbejdstiden fra det nuværende niveau vil påvirke timeproduktiviteten og i

givet fald hvordan.

Der er studier, som netop finder en sammenhæng som vist i figur 2. Bick, Blandin

og Rogerson (2022) finder evidens for, at forholdet mellem ugentlige timer og

timelønnen i USA følger en

”omvendt U-form”,

med toppunkt ved 50 ugentlige

Side 3 af 3

timer.

Samme studie finder endvidere indikationer for, at det samme gør sig gæl-

dende i Danmark, om end toppunktet er ved 40-44 timer. Forskellen mellem USA

og Danmark kan blandt andet hænge sammen med institutionelle forskelle, og

toppunkterne kan ikke uden videre fortolkes som et resultat af de modgående læ-

rings- og træthedseffekter alene.

Det bemærkes desuden, at arbejdstidsreduktioner kan påvirke timeproduktiviteten

forskelligt på tværs af brancher, idet betydningen af udmattelse og læring kan vari-

ere. Dertil kommer, at tid i sig selv er et centralt element i nogle opgavetyper, her-

under fx børnepasning i daginstitutionerne. Endvidere kan arbejdstidsreduktioner

potentielt påvirke timeproduktiviteten forskelligt afhængigt af, om reduktionen fx

sker gennem flere feriedage eller en kortere standard arbejdsuge, se fx Eden

(2021).

Finansministeriet vurderer således, at der hverken er entydige teoretiske argumen-

ter eller empirisk evidens for at antage, at der i Danmark er positive produktivi-

tetsvirkninger af en generel reduktion af arbejdstiden fra den nuværende norm på

37 timer ugentligt, som er relativt lav i international sammenhæng.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Bick, Alexander, Adam Blandin og Richard Rogerson, Hours and Wages,

The Quarterly Journal of Economics,

vol. 137, issue 3, august 2022.

Eden, M. (2021):

“Time-Inseparable

Labor Productivity and the Workweek”.

Scandinavian Journal of Econom-

ics,

123: 940-965.