Europaudvalget (EUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 74

I samlenotatet til europaudvalgsmødet den 5. marts 2025 står der (EUU, alm. del – bilag 306, 2024-25): “Aktivering af NEC ventes at indebære, at EU-landene mhp. at øge forsvarsudgifterne kan anmode om at overskride de aftalte grænser for udviklingen i de offentlige udgifter i EU-reglerne, dvs. de såkaldte udgiftsstier, som indgår i landenes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer, der er godkendt af Rådet, og at eventuelle henstillinger vedr. uforholdsmæssigt stort underskud kan revideres eller tage højde for forsvarsudgifter.” På udvalgsmødet fortalte økonomiministeren dog, at der er tale om undtagelse af nogle andre udgiftstyper end i genopretningsfaciliteten, og at lånene til oprustning af forsvar ikke vil have indvirkning på landenes budgettering på andre områder. Ministeren forklarede, at aktivering af denne undtagelsesbestemmelse med specifikation af forsvar gør, at man holder fast i andre dele af rammeværket for stabilitets- og vækstpagten, og at man derfor vil kunne vise sundere offentlige finanser på de andre områder. Vil minister forklare, hvordan dette hænger sammen, herunder hvordan forsvarsudgifterne og lånene håndteres i forhold til medlemslandenes offentlige udgiftsstier, og hvis de afviger, hvordan håndteres det så?
Dato: 07-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: forsvarspolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 07-03-2025
Modtaget: 07-03-2025
Omdelt: 07-03-2025

Spm. om , hvordan forsvarsudgifterne og lånene til ReArm Europe håndteres i forhold til medlemslandenes offentlige udgiftsstier

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version