Europaudvalget
Til:
Dato:
Økonomiministeren
7. marts 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del
Spørgsmål 74
I samlenotatet til europaudvalgsmødet den 5. marts 2025 står der (EUU, alm. del –
bilag 306, 2024-25): “Aktivering af NEC ventes at indebære, at EU-landene mhp. at
øge forsvarsudgifterne kan anmode om at overskride de aftalte grænser for udviklingen
i de offentlige udgifter i EU-reglerne, dvs. de såkaldte udgiftsstier, som indgår i lande-
nes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer, der er godkendt af Rådet, og at
eventuelle henstillinger vedr. uforholdsmæssigt stort underskud kan revideres eller tage
højde for forsvarsudgifter.” På udvalgsmødet fortalte økonomiministeren dog, at der er
tale om undtagelse af nogle andre udgiftstyper end i genopretningsfaciliteten, og at
lånene til oprustning af forsvar ikke vil have indvirkning på landenes budgettering på
andre områder. Ministeren forklarede, at aktivering af denne undtagelsesbestemmelse
med specifikation af forsvar gør, at man holder fast i andre dele af rammeværket for
stabilitets- og vækstpagten, og at man derfor vil kunne vise sundere offentlige finanser
på de andre områder. Vil minister forklare, hvordan dette hænger sammen, herunder
hvordan forsvarsudgifterne og lånene håndteres i forhold til medlemslandenes offentlige
udgiftsstier, og hvis de afviger, hvordan håndteres det så?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
På udvalgets vegne
Brigitte Klintskov Jerkel
formand
Kopi til europaministeren
1/1