Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 98

Vil ministeren oplyse antallet af personer fordelt på højest fuldførte uddannelse, der forventes at have ret til hhv. 1, 2 og 3 års tidlig pension i hvert af årene fra 2025 til 2035? Vil ministeren desuden oplyse, hvor stor en andel af hver årgang og hvor stor en andel af hver uddannelsesgruppe indenfor hver årgang, der ventes at have ret til tidlig pension i samme periode? Svaret bedes oplyst for følgende scenarier: 1) Nuværende regler 2) Anciennitetskravet lempes, så kravet kun udvides med en faktor 0,5 i forhold til en stigning i pensionsalderen. Således vil stigningen i pensionsalderen i 2030, og den deraf følgende optjeningsperiode for tidlig pension, med ét år alene føre til at anciennitetskravet udvides med ½ år. 3) Anciennitetskravet lempes, så kravet fastholdes på de nuværende hhv. 42, 43 og 44 år, selvom pensionsalderen, og den deraf følgende optjeningsperiode for tidlig pension, stiger med ét år. Ministeren bedes desuden oplyse effekten på den offentlige saldo i de enkelte år i de tre scenarier, ligesom ministeren bedes vurdere, om effekten af det lempeligere anciennitetskrav kan anses som repræsentativ for tilsvarende lempelser i perioden efter 2035.
Dato: 29-11-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: arbejdsmarkedspensioner , arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-11-2024
Modtaget: 29-11-2024
Omdelt: 29-11-2024

Spm., om antallet af personer fordelt på højest fuldførte uddannelse, der forventes at have ret til hhv. 1, 2 og 3 års tidlig pension i hvert af årene fra 2025 til 2035

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version