Spm. nr. S 942

8) Til børne- og undervisningsministeren af:

Astrid Carøe (SF) (medspørger: Sigurd Agersnap (SF)):

Hvorfor mener ministeren, at de fagligt funderede anbefalinger fra ekspertgruppen om køn er for identitetspolitiske til at kunne anvendes, når ekspertgruppens anbefalinger er funderet på forskning samt faglig og praktisk erfaring fra 20 forskellige eksperter og praktikere fra skoleområdet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til den ekspertgruppe, som for to år siden blev nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet for at finde ud af, hvad samfundet skal stille op med, at drengene i snart 15 år er kommet mere og mere fagligt bagud i forhold til pigerne i uddannelsessystemet. Ekspertgruppen bestod af både praktikere, forskere, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, kønspolitiske interesse- og rettighedsorganisationer. Ekspertgruppen repræsenterer dermed et bredt udsnit af forskellige interesser og fagligheder på skoleområdet. Der henvises også til artiklen »DLF går i rette med Tesfaye: »Det handler om pædagogik og didaktik - ikke om identitetspolitik«« bragt i skolemonitor den 24. april 2024.

Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at komme og svare i dag. Ministeren bedes svare på, hvorfor han mener, at de fagligt funderede anbefalinger fra ekspertgruppen om køn er for identitetspolitiske til at kunne anvendes, når ekspertgruppens anbefalinger er funderet på forskning samt faglig og praktisk erfaring fra 20 forskellige eksperter og praktikere fra skoleområdet.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er optaget af, at vi får en skole, hvor alle børn af unge bevarer motivationen og lærer en masse og kommer godt videre i ungdomsuddannelse eller i job, både drenge og piger. Det er sådan set også afsættet for ekspertgruppens arbejde. Deres opgave var bl.a. at undersøge og kommer med anbefalinger til, hvordan vi får flere drenge godt gennem uddannelsessystemet.

En af deres konkrete anbefalinger er, at der skal være flere mænd i børnehaven. Det er jeg faktisk meget, meget enig i, og det har jeg også sagt offentligt, så det er ikke sådan, at jeg er totalt uenig i alt, hvad der foreslås. Der er også anbefalinger, som ikke er så konkrete, og som jeg har lidt sværere ved at se hvordan skulle få praktisk betydning for drengene i uddannelsessystemet.

Så er der også anbefalinger, jeg direkte er imod, f.eks. at ændre i folkeskolens formålsparagraf og begynde at skrive ind, man skal modarbejde kønsstereotype børnesyn. Det er jeg ikke tilhænger af. Jeg synes ikke, der er noget behov for at ændre formålsparagraffen.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg har fuld forståelse for, at der kan være politiske uenigheder og selvfølgelig også anbefalinger, man ikke kan se sig selv i, selv om det er en ekspertgruppe, der virkelig har fat i praksis til hverdag, og som kommer med nogle anbefalinger.

Alligevel synes jeg, det er synd, at ministeren kun kan se, at 1 ud af 21 anbefalinger er noget, man kan bruge til noget, især når vi jo har haft rigtig meget debat om, hvad vi gør med de drenge, der er faldet bagud i skolen de senere år. Nu fik vi så nedsat den her ekspertgruppe for nogle år siden, der skulle undersøge sagen. Den er kommet med sine anbefalinger, og nu virker det så til, at man faktisk ikke rigtig har tænkt sig at bruge dem til noget som helst i regeringen.

I 2017 havde vi samme situation, hvor man også nedsatte noget lignende med nogle folk, der skulle kigge på det her problem, og der brugte man det heller ikke til noget. Jeg kan se, at ministeren har sagt at det er en meget stor gruppe, der har været med i ekspertgruppen, og at det kan være, de har svært ved at nå til enighed om et emne, der er meget stærke holdninger til.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er, der får ministeren til at tro, at de har haft svært ved at nå til enighed, for der er jo tale om en bred vifte af organisationer fra Dansk Arbejdsgiverforening til FH, og der er skoleledere, der er lærere, der er elever, og der er forskere. Så der har helt sikkert været uenighed i lokalet, men de er faktisk blevet enige om de her 21 anbefalinger. Dem er der enighed om.

Samtidig kan vi også se, at Danmarks Lærerforening er gået i rette med ministeren og har sagt, at det her handler om pædagogik og didaktik, og man er faktisk rigtig ærgerlig over, at ministeren ikke har taget bedre imod de her anbefalinger. Det samme siger Dansk Erhverv og Kvinfo, altså folk fra alle spektre af de her politiske debat.

Så hvad er det, der får ministeren til at tro, at der har været store politiske uenigheder i denher gruppe, når de faktisk siger, de er kommet til enighed, og at alt fra Dansk Erhverv til Danmarks Lærerforening siger, at man burde tage de her anbefalinger lidt mere seriøst som regering?

Ministeren.

Jeg besøgte faktisk arbejdsgruppen eller ekspertgruppen, noget før de var færdig med deres anbefalinger for at sige til dem, at jeg syntes, det var vigtigt, at de havde fokus på opgaven, som er at drengene klarer sig dårligere og vi har brug for nogle konkrete anbefalinger.

Der fik jeg en række spørgsmål og blev efterladt med indtrykket af, at de ikke er hundrede procent enige, og jeg synes også selv, det er en temmelig tynd kop te, der er blevet serveret for mig. Men jeg synes, det er vigtigt, at der kommer mænd i dagtilbud, så både piger og drenge kan spejle sig i mændene. De anbefaler også en mere praktisk skole, og det er jeg også enig i. Vi har bare lige gennemført det med en stor aftale. Alt det der med at sende pædagogerne på efteruddannelse, så de kan lære at modvirke normer og stereotyper, må I vente med til den næste minister. Jeg kommer ikke til at gennemføre det der.

Fru Astrid Carøe.

Jeg synes, vi så tit taler om syltekrukker her i Folketinget og om ting, der bliver puttet i ekspertudvalg, så vi ikke behøver tage beslutning om det lige nu. Mener ministeren helt alvorligt, at det er hensigtsmæssigt at anvende ressourcer fra både organisationer og ministerier på en ekspergruppe, hvis arbejde så ikke anvendes til noget som helst? Og er det rimeligt over for de eksperter, der har brugt 2 år og 12 møder på at komme frem med de anbefalinger, bare at strakskassere det, lige så snart de kommer med det?

Ministeren.

Der spørges, om det er rimeligt for eksperterne. Men er det rimeligt for drengene, at de ikke klarer sig så godt i skolen som pigerne, og at der er flere drenge, der bliver skoleudsat, og at de får lavere karakterer og dårligere overgang til ungdomsuddannelserne. Det er da det, det handler om, og prøv lige at læse de anbefalinger. Helt ærligt, SF, hvad er det, vi skal implementere? Skal vi ændre formålsparagraffen, så der står alt muligt om kønsstereotyper? Det er da noget sjask. Skal vi sende alle mulige pædagoger på efteruddannelse og smide forskningspenge efter alt muligt? Det, vi havde brug for, var konkrete anbefalinger, og der synes jeg godt nok ikke, at Slotsholmen leverer for de drenge, der slår sig på den danske folkeskole og de danske dagtilbud i dag. Jeg synes, det er en temmelig tynd omgang, vi har fået præsenteret her.

Tak for det, og nu byder jeg velkommen til medspørger hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren taler jo engageret om problemet, og den opfattelse deler vi fuldkommen i SF. Det er et kæmpeproblem, at drengene halter efter i folkeskolen. Men jeg synes ikke helt, det berettiger den proces, ministeren så lægger op til. Altså, ministeren har fået nogle anbefalinger til, hvad man kunne gøre, som en bred skare kunne blive enige om. Så har man sagt: Det kommer man ikke til; man synes, det er noget sjask, kan vi høre her, ud over to af anbefalingerne.

Men så må man jo gøre noget andet. Altså, der må jo være noget andet på tapetet. Det kunne være, at ministeren tænker om nogle af forslagene: Dem her kunne vi arbejde lidt videre med. For hvis ministeren fra start af har haft den tilgang, at der er to konkrete forslag, som kan bruges, så skulle man jo have lukket kommissionen fra start af.

Ministeren.

Jeg synes ikke, man skal lukke noget, mens de arbejder. Men hvis der er nogen af de her forslag, som det er vigtigt for SF at få gennemført, så er det jo bare at fremsætte beslutningsforslaget. Så kan vi jo diskutere formålet med at ændre folkeskolens formålsparagraf.

Spørgsmålet er, om det, at vi skal modvirke kønsstereotyper, er det, vi tror der gør, at drengene kommer til at klare sig bedre. Altså, jeg mener ikke, det er dagtilbuds eller skolens opgave at udfordre normerne i et samfund. Tværtimod mener jeg, folkeskolen er en kulturinstitution, der skal viderebringe normerne og den kultur og lære børnene om det samfund, de vokser op i. Og det er ikke et problem, at en pige gerne vil have en lyserød kjole på, og at en dreng gerne vil lege med en brandbil. Det skal man ikke udfordre, fordi det er kønsstereotypt.

Folk skal kunne aflevere deres børn i et dagtilbud og i skolen og være trygge ved, at der ikke pludselig er alle mulige andre politiske ambitioner, der bliver trykket igennem daginstitutionerne, som der ikke er opbakning til i befolkningen. Jeg vil i hvert fald godt kunne aflevere min datter i børnehaven og være tryg ved, at der er en ordentlig kvalitetspædagogik, og at der ikke er alle mulige andre dagsordener, som er ret snævre og politiske, der bliver presset igennem. Det er ikke direkte det, der er i de anbefalinger, men det er det, jeg kan frygte sker, hvis vi begynder at åbne låget for Pandoras æske. Og det er derfor, jeg ikke ser, der er noget behov for at begynde at ændre i formålsparagraffer og andre ting.

Hr. Sigurd Agersnap.

Vi tager altid imod forslag til nye beslutningsforslag, men det er trods alt ikke min erfaring endnu, at det er så tit, at regeringen stemmer for dem. Men altså, det kan jo være, at vi kan snakke om det.

Nu sagde ministeren jo og har udtalt i pressen, at der har været uenighed i arbejdsgruppen. Når man hører ministeren her, lyder det, som om ministeren er den, der har uenigheden med arbejdsgruppen. For de anbefalinger, ministeren snakker imod, er jo nogle, der har været enighed om bredt i erhvervslivet. Så kan man godt synes, at de ikke leverer på svarene, men man kan ikke sige, at der har været uenighed i den arbejdsgruppe. De er jo nået frem til de her konklusioner i fællesskab.

Ministeren.

Jeg står på mål for mine egne synspunkter. Jeg nævner bare, at når det er så forholdsvis tynd en omgang anbefalinger, vi får præsenteret, så er det nok også et udtryk for, at der ikke er fuldstændig konsensus om, hvad det er for nogle konkrete greb, der skal til for at hjælpe drengene godt igennem skolesystemet. Men hvis der er fuldstændig enighed og konsensus, må vi jo bare tage det til efterretning.

Det ændrer bare ikke på mit standpunkt, og det er, at normer ikke er noget, der skal nedbrydes. Hvis en pige gerne vil være murer, er det selvfølgelig megafedt. Så skal vi da have hjulpet hende med vejledningen, men vi skal ikke gøre det til et problem, at der er flere kvinder end mænd på jordemoderstudiet, og at der er flere mænd end kvinder på mureruddannelsen. Det er ikke et problem, der skal nedbrydes, og som vi skal have politik, der gør op med. Det er helt fint, at kvinderne gerne vil være jordemødre. Det skal vi ikke gøre til noget stort politisk problem. Og det er ikke en kønsstereotyp. Det er fint. Det synes jeg er okay.

Jeg går op i det her, fordi jeg er nervøs for, at ekstreme synspunkter bevæger sig ind i det, som er folkestyrets allerkæreste ejendom, nemlig folkeskolen. Og der må ikke rejses tvivl om, hvorvidt folkeskolen pludselig bliver spændt for en vogn, som det store flertal af danskerne ikke kan bakke op omkring.

Tak for det, og vi siger tak til medspørger hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Det sidste spørgsmål bliver stillet af hovedspørgeren, fru Astrid Carøe, ligeledes fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren siger, at det ikke er et problem, at der er kønsnormer i vores samfund. Samtidig siger ministeren også, at det er et stort problem for drengene, og det skal vi tage alvorligt, og det er jeg sådan set helt enig med ministeren i. Drengene sakker bagud i skolen, og det var det, den her ekspertgruppe skulle komme med anbefalinger om. Ministeren vil ikke bruge de her anbefalinger fra ekspertgruppen. Hvad vil ministeren så for de drenge, der sakker bagud i skolen, ud over den del, man lige har indført, med den praktiske skole? For så må ministeren vel have andre svar? Ellers skal vi forvente endnu en ekspertgruppe om 4 år, der skal bruge 2 år på et arbejde, vi så igen ikke bruger til noget?

Ministeren.

Nu bliver det måske også lidt sort-hvidt. For jeg er enig i, at vi har brug for flere mænd i børnehaven. Jeg er enig i, at vi har brug for en mere praktisk skole. Det har vi så lige vedtaget. De arbejder faktisk også lidt omkring skoleudsættelse, og vi skal interessere os lidt mere for, hvorfor så markant et flertal er drenge. Det synes jeg faktisk også er interessant. Så det er ikke, fordi alt heri bare er røget i makulatoren. Man kan måske så stille spørgsmålet, om det var pengene og ventetiden værd. Der er mit svar nok nej. Men det betyder ikke, at alt, hvad der står deri, bare er ad helvede til. Jeg synes, som jeg lige har nævnt før, at der er flere ting, der er relevante at arbejde videre med. Det havde vi nok gjort under alle omstændigheder. Men det er ikke, fordi jeg er uenig i det.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Jeg kan personligt godt lide engagerede debatter, men bandeord bruger vi ikke i Folketinget. Jeg siger tak til børne- og undervisningsministeren, og jeg siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)