Fremsat den 7. december 2023 af Miljøminister (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug)

§ 1

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 415 af 5. april 2022 og senest ved lov nr. 419 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 16 c affattes således:

»§ 16 c. Er et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades samlet.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1.«

2. Efter § 34 a indsættes:

»§ 34 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.«

3. I § 72 i stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Reglerne om gebyrer kan endvidere omfatte omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2024.

Stk. 2. Klagesager over afgørelser, der er truffet før den 1. april 2024, behandles efter de hidtil gældende regler. Hjemvises afgørelsen i klagesagen til fornyet behandling i første instans, skal den hjemviste sag behandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets holdepunkter

2.1. Samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier, som har en dokumenteret miljøeffekt

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har som det væsentligste til formål at ændre husdyrbruglovens § 16 c, således at der fremover skal ske en samlet godkendelse eller tilladelse af to husdyrbrug, hvis husdyrbrugene er forureningsmæssigt og enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet. Efter den gældende bestemmelse skal den samlede godkendelse, eller tilladelse ske, hvis et husdyrbrug er teknisk, forureningsmæssigt og driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug.

Lovforslaget betyder, at husdyrbrugene ikke længere skal opfylde alle tre kriterier i bestemmelsen. Det vil være tilstrækkeligt, at husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet, og at de herudover er enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet. Baggrunden for lovforslaget er navnlig, at nogle husdyrproducenter foretager en matrikulær opdeling af deres ejendomme og ved denne form for omgåelse opnår en lempeligere miljøvurdering ved ansøgning om ny miljøgodkendelse. Det foreslås videre, at miljøministeren bemyndiges til, at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter § 16 c, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at indsætte en ny § 34 b og et nyt 3. pkt. i § 72, stk. 1. Krav om anvendelse af miljøteknologier er et centralt element i husdyrreguleringen, og Miljøstyrelsens hjemmeside indeholder derfor i dag en liste over miljøteknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt på ammoniakemission, lugtemission eller begge dele. Teknologilisten, der opdateres løbende, er udarbejdet for at skabe overblik over tilgængelig miljøteknologi til landbrugsproduktion, som er på markedet. Listen anvendes af kommunerne i behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser og af husdyrproducenter og konsulenter, der ansøger om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Miljøministeriet vurderer, at teknologi til husdyrproduktion bliver et stadigt væsentligere og mere centralt element i husdyrreguleringen, og der ses et stigende behov for udvikling af miljøteknologi. Det bemærkes i øvrigt, at reguleringen af miljøteknologier har væsentlig økonomisk betydning for teknologiproducenter og husdyrproducenter. Miljøministeriet vurderer på denne baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget. Den foreslåede bemyndigelse i § 34 b skal bl.a. anvendes til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Den gældende § 72, stk. 1, indeholder hjemmel til at fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Miljøministeriet vurderer, at anvendelsesområdet for § 72, stk. 1, i lighed med § 34 a, bør præciseres i et nyt 3. pkt. i § 72, stk. 1, så det udtrykkeligt fremgår, at miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer, som omfatter omkostninger ved administration, godkendelse og optagelse m.v. af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug

2.1.1. Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 16 a og § 16 b må husdyrbrug ikke etableres uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. § 16 a, eller tilladelse, jf. § 16 b.

Det følger af husdyrbruglovens § 16 c, at hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades samlet.

Det er den samlede matrikulære ejendom, der afgrænser husdyrbruget i relation til husdyrbrugloven. Husdyrbruget omfatter herved alle anlæg samt driftsbygninger til brug for husdyrholdet m.v., der ligger på samme matrikulære ejendom, uanset om de ligger fysisk samlet.

Efter forarbejderne til bestemmelsen er udgangspunktet, at husdyrbrug skal godkendes eller tillades hver for sig, hvis husdyrbrugene ligger på hver deres selvstændige matrikulære ejendom. Der henvises herved til bemærkningerne til husdyrbruglovens § 16 c, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 136.

Som en undtagelse til dette udgangspunkt følger det af husdyrbruglovens § 16 c, at flere husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, og som er placeret på hver deres selvstændige matrikulære ejendom, men som samtidig er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med hinanden, skal godkendes eller tillades samlet.

Hvis flere husdyrbrug skal godkendes eller tillades samlet betyder det, at de beskyttelsesniveauer, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for blandt andet lugt, ammoniak, støj, støv, transport- og lysgener m.v., samlet set skal overholdes for de husdyrbrug, der godkendes eller tillades samlet. Herved opnås som udgangspunkt en bedre beskyttelse af omgivelserne end i de tilfælde, hvor to husdyrbrug skal godkendes eller tillades hver for sig.

Forskellen kan illustreres i forhold til lugtgener. Når der søges om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, skal der beregnes en geneafstand. Ved en geneafstand forstås den afstand, der skal være imellem et ansøgende husdyrbrug og en byzone, samlet bebyggelse eller en enkeltbolig. Den udregnes efter nærmere regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Beregningen viser, hvor langt væk en nabo skal være placeret for, at grænseværdierne for lugt overholdes. En af parametrene i beregningen er omfanget af de lugtgener, der udgår fra det ansøgte husdyrbrug. Her har det i praksis stor betydning for den beregnede geneafstand, om lugtbidraget fra både det ansøgende husdyrbrug og nabohusdyrbruget indregnes, eller om kun bidraget fra det ansøgende husdyrbrug indregnes. Hvis betingelserne i § 16 c ikke er opfyldt, skal lugtbidraget fra nabohusdyrbruget alene indregnes i kumulation. Efter reglerne om kumulation i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen betyder det, at nabohusdyrbrugets lugtbidrag kun indregnes i vurderingen, hvis lugtbidraget overstiger en vis størrelse, og nabohusdyrbruget ligger i en nærmere bestemt afstand fra de beskyttede omgivelser. Hvis disse betingelser opfyldes, medregnes lugtbidraget under alle omstændigheder kun med en begrænset vægt, idet det vil medføre en forøgelse af geneafstanden på 10 pct., hvis der er et husdyrbrug, og 20 pct. hvis der er to eller flere. Hvis betingelserne for at anvende § 16 c er opfyldt, vil det fulde lugtbidrag fra begge husdyrbrug blive medregnet. Forskellen kan illustreres med et tænkt regneeksempel. Hvis to husdyrbrug ligger i nærheden af hinanden, og nabohusdyrbruget har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år og ligger inden for en afstand på 300 meter til samlet bebyggelse, vil der kunne blive beregnet en geneafstand på 286 meter, hvis nabohusdyrbruget medregnes i kumulation. Hvis nabohusdyrbruget og det ansøgende husdyrbrug i stedet skal godkendes samlet, vil geneafstanden blive 465 meter. I praksis kan dette være forskellen på, om husdyrbruget kan overholde geneafstanden til omgivelserne eller ej i forbindelse med en konkret ansøgning, idet overholdelse af en geneafstand 465 meter i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre.

Det følger af bemærkningerne til § 16 c, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 135-136, at § 16 c er en videreførelse af § 13 i den tidligere lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lov nr. 1572 af 20. december 2006 (herefter 2007-husdyrbrugloven) med mindre justeringer. Efter § 13 skulle flere ejendomme med tilhørende anlæg, der indgik i den samme bedrift, tillades eller godkendes sammen med en anden ejendoms anlæg, hvis de to ejendomme var teknisk og forureningsmæssigt forbundet med hinanden.

Hensigten med ordningen i § 13 kan læses ud af det notat, der henvises til i bemærkningerne til § 13 i 2007-husdyrbrugloven jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 55 som fremsat, side 1968. Der er tale om et notat af den 12. april 1999 om Miljø- og Energiministeriets redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne, planlovens regler om landzonetilladelse og IPPC-direktivet for så vidt angår husdyrproduktion.

Af notatet fremgår, at ordningen følger det såkaldte "byggeklodsprincip", som indgik i den daværende lov om landbrugsejendomme (herefter landbrugsloven). Byggeklodsprincippet indebærer, at landmanden får mulighed for at etablere sig på en ejendom for derefter at udvide bedriften ved køb af en eller flere selvstændige ejendomme, der hver for sig kan udbygges. Bedrift skal her forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 3 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020. Heraf fremgår, at der er tale om et husdyrbrug, der drives af samme fysiske eller juridiske person, og herunder at de drives under samme CVR-nr., jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 136. Ved gradvis nedtrapning kan de pågældende ejendomme igen afhændes hver for sig. Dette var blandt andet med til at sikre, at den enkelte produktionsenhed ikke blev for stor, og det skulle lette et evt. generationsskifte.

Med ændringsloven i 2017 blev den dagældende § 13 indarbejdet i husdyrbruglovens § 16 c, idet der skete mindre justeringer. Med justeringen blev kravet om, at der skulle være tale om flere ejendomme med tilhørende anlæg inden for samme bedrift erstattet af et krav om, at husdyrbrugene, udover at være teknisk og forureningsmæssigt forbundet, også skal være driftsmæssigt forbundet. Dette blev i bemærkningerne forklaret med, at ordet bedrift i 2007-husdyrbruglovens § 13 skulle forstås bredere end i det begreb, der anvendes i landbrugsloven, hvor det centrale for, om to ejendomme anses for samme bedrift er, om ejendommene drives af samme fysiske eller juridiske ejer, herunder samme CVR-nr. I relation til § 13 har bedrift dækket det forhold, at der er aftalt et driftsfællesskab, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat side 136. Dette tydeliggøres med den justerede regel, idet det fremgår af bemærkningerne, at der kan være et driftsmæssigt fællesskab mellem flere husdyrbrug, der ikke har samme ejer/CVR-nr. Endvidere fremgår det, at driftskriteriet kun har betydning, hvis der er tale om husdyrbrug, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet. Herved er kriteriet alene tænkt som en præcisering af de primære kriterier om teknisk og forureningsmæssig forbindelse, idet husdyrbrug ikke vil være navnlig teknisk forbundet uden en vis driftsmæssig sammenhæng. Af bemærkningerne fremgår, at det ikke har været hensigten at ændre den retstilstand, der var gældende efter § 13 i 2007-husdyrbrugloven, men blot tydeliggøre de øvrige kriterier.

Hvad angår forståelsen af kriterierne for, hvornår ejendomme skal vurderes samlet, henvises der både til føromtalte notat fra den 12. april 1999 i bemærkningerne til § 13 i 2007-husdyrbrugloven og i bemærkningerne til § 16 c i husdyrbrugloven, jf. hhv. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 55 som fremsat, side 1968 og Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 135.

Det fremgår af notatet, at hvis der er et driftsfællesskab mellem to ejendomme, vil det bl.a. indgå som kriterium for vurderingen af, om de skal vurderes samlet, om der er fællesanlæg. F.eks. anføres det, at fælles malkestald eller foderanlæg kan være et indicium for, at ejendommenes bygninger har en sådan teknisk sammenhæng, at de må betragtes som ét anlæg. Rørforbindelser vil derimod ikke i sig selv bevirke, at to bygningskomplekser betragtes som ét. Flytning af dyr mellem ejendomme inden for samme bedrift bevirker heller ikke i sig selv, at flere staldanlæg skal vurderes under et. Det samme gør sig gældende for ejendomme uden en gyllebeholder, da en ejendom ifølge notatet godt kan være en selvstændig enhed, selvom den har opbevaringskapacitet på en anden ejendom.

Med afsæt i notatet har det været op til kommunerne, og Miljø- og Fødevareklagenævnet, at fastlægge en praksis. Der findes mange nævnsafgørelser, og de peger ikke entydigt i samme retning. Generelt har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på afstanden mellem de to husdyrbrugs anlæg, om der har været separate foderanlæg og gyllesystemer, om de har haft samme CHR-nr. eller ejer, om der er sket flytning af dyr/varer imellem de to ejendomme, om der har været fælles rørsystemer, om husdyrbrugene har haft fælles redskaber, fælles medarbejdere eller fælles foderopbevaringsanlæg. Ofte har det også indgået, om husdyrbrugene trods en vis forbindelse ville kunne drives adskilt.

I senere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet angående den tidligere § 13 fra 2007-husdyrbrugloven, har der været tilfælde, hvor nævnet har statueret, at der skulle ganske meget til, før to husdyrbrug blev anset som værende teknisk forbundet. Således fandt man i sagerne NMK-132-00738, NMK-132-00739 og NMK-133-00157 ikke, at fælles vand og varmeforsyning, rørforbindelse til gyllebeholder, eventuel flytning af dyr og fælles opbevaring og håndtering af foder betød, at ejendommenes bygninger havde en sådan teknisk sammenhæng, at de måtte betragtes som ét anlæg. Nævnet bemærkede, at graden af driftsfælleskab mellem ejendommene ikke havde et omfang og en karakter, som kunne gøre, at det ikke var teknisk muligt at drive husdyrproduktionerne uafhængigt af hinanden ved frasalg af den ene ejendom. I sag NMK-132-00789 fandt nævnet heller ikke, at to husdyrbrug var teknisk forbundet, selvom de havde fælles vand- og varmeforsyning, rørforbindelse til gyllebeholder samt fælles opbevaring og håndtering af foder.

Denne udvikling synes at være blevet yderligere understøttet efter, at 2007-husdyrbruglovens § 13 i 2017 blev videreført med mindre justeringer i husdyrbruglovens § 16 c. Dette er bl.a. kommet til udtryk i en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (sags. nr. 18/04781, tidligere NMK-131-00277). Sagen vedrørte en afgørelse, hvor kommunen havde meddelt afslag til en ansøgning om etablering af et husdyrbrug på en ejendom, der skulle udmatrikuleres fra en eksisterende ejendom, hvor ansøger i forvejen havde et husdyrbrug. Ved udmatrikuleringen blev det oprindelige husdyrbrug herved opdelt i to husdyrbrug. Ejerforholdene forblev de samme, og skelgrænsen for den nye ejendom ville gå 5 meter fra de eksisterende minkhaller. Kommunen vurderede, at de to husdyrbrug skulle godkendes samlet efter § 16 c, navnlig fordi det ikke ville være muligt at adskille lugtgenerne fra de to husdyrbrug fra hinanden på grund af den tætte beliggenhed. Kommunens afgørelse blev påklaget til nævnet, som under sagens behandling bad Miljøstyrelsen om en udtalelse, idet nævnet var i tvivl om, hvorvidt alle tre betingelser i § 16 c skulle være opfyldt, før to husdyrbrug skulle godkendes eller tillades samlet. Miljøstyrelsen oplyste, at de i husdyrbruglovens § 16 c angivne kriterier "teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet" alle skal være opfyldt, for at flere husdyrbrug skal godkendes eller tillades samlet, og at driftskriteriet udelukkende har betydning, hvis to eller flere anlæg er vurderet som teknisk og forureningsmæssigt forbundne, idet kriteriet "driftsmæssigt forbundet" skal forstås som en præcisering af de to øvrige kriterier. Ved sagens afgørelse lagde nævnet afgørende vægt på, at de to husbrug ikke kunne anses for teknisk forbundet, idet det bl.a. fremgik, at de to anlæg ville have en selvstændig foder- og gyllehåndtering. På denne baggrund hjemviste nævnet sagen med henvisning til, at de to husdyrbrug ikke skulle vurderes samlet.

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Miljøministeriet finder, at der er grundlag for at genoverveje § 16 c i lyset af den nuværende retstilstand, hvor der er eksempler på, at der har været endda meget tætte både tekniske og driftsmæssige forbindelser mellem to husdyrbrug, der ligger på to forskellige matrikler, uden at Miljø- og Fødevareklagenævnet har fundet, at de skulle vurderes samlet. Miljøministeriet vurderer således ikke, at den nuværende retstilstand er i overensstemmelse med intentionen bag § 16 c. Dette er blevet forstærket ved, at det i medfør af den gældende § 16 c i dag er tilstrækkeligt, at et af de tre kriterier ikke opfyldes, for at undgå en samlet godkendelse af husdyrbrugene. Dette beror bl.a. på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt sig tæt op ad notatet fra 1999. Notatet er over 20 år gammelt, og det er dels udarbejdet med et andet hovedformål end det, det er blevet anvendt til, dels er det udarbejdet inden liberaliseringen af landbrugsloven. Dengang var der grænser for, hvor mange husdyrbrug en landmand måtte eje og grænser for antallet af dyr, ligesom der også var forbud mod husdyrhold på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Disse begrænsninger er ophævet og har i sig selv øget erhvervets løbende tilpasningsmuligheder, hvorfor notatet ikke længere er relevant i relation til § 16 c.

Tilsvarende må det antages, at reglen i § 16 c er blevet yderligere indsnævret efter, at 2007-husdyrbruglovens § 13 i 2017 blev videreført med mindre justeringer i husdyrbruglovens § 16 c, hvor kravet om samme bedrift faldt bort og blev erstattet af kriteriet om driftsmæssig forbundethed. Nævnsafgørelsen gennemgået ovenfor har tydeliggjort, at det efter den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 16 c er blevet lettere at undgå en samlet godkendelse af et husdyrbrug ved at udmatrikulere dele af ejendommen trods tilstedeværelsen af en forureningsmæssig forbindelse og tætte tekniske og driftsmæssige forbindelser mellem husdyrbrugene. Det skyldes, at der nu er tre i stedet for to kriterier, der alle skal være opfyldt. Miljøministeriet finder herudover, at retstilstanden har udviklet sig i en retning, hvor tilstedeværelsen af en teknisk forbindelse forudsætter, at det teknisk ikke er muligt at drive husdyrbrugene uafhængigt af hinanden. Dette betyder - alt andet lige - at det er blevet lettere at konstruere en situation, hvor § 16 c ikke finder anvendelse.

Set i lyset af den nuværende retstilstand vurderer Miljøministeriet, at der er grundlag for at ændre husdyrbruglovens § 16 c. Samtidig bemærkes, at det nuværende landbrugsbillede er markant anderledes end i 1999, idet den nugældende landbrugsregulering i vidt omfang er blevet liberaliseret. Reglen bør derfor ændres, således at den i højere grad er tidssvarende og sikrer nabobeskyttelsen og hensynet til miljøet, således som oprindeligt tilsigtet.

Miljøministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at nyaffatte den gældende bestemmelse i § 16 c, der fastsætter, at samlet godkendelse eller tilladelse af to husdyrbrug forudsætter, at husdyrbrugene er forureningsmæssigt, teknisk og driftsmæssigt forbundne. Formålet med ændringen er at sikre, at der ikke fremover kan ske omgåelse af bestemmelsens formål f.eks. ved, at en ejer af et husdyrbrug udmatrikulerer en del af husdyrbruget, og vurderingen af hvorvidt husdyrbrugene skal behandles samlet derfor skal afgøres af, om de tre kriterier i § 16 c er opfyldt. Hvis betingelserne i § 16 c ikke er opfyldt, opnår husdyrbrugene en lempeligere miljøvurdering end ved en samlet godkendelse eller tilladelse, samtidigt med at husdyrbrugene fortsat kan drage fordel af et tæt teknisk og driftsmæssigt fællesskab.

Miljøministeriet vurderer på den baggrund, at to husdyrbrug fremadrettet bør godkendes eller tillades samlet, hvis husdyrbrugene er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet. Miljøministeriet bemærker, at det med ændringen også fremadrettet bør være muligt at adskille to husdyrbrug, hvis det ene f.eks. ønskes frasolgt, generationsskiftet el.lign., forudsat at der sker en reel adskillelse af de to husdyrbrug. Miljøministeriet bemærker endeligt, at der som følge af ændringen af § 16 c, stk. 1, i helt særlige tilfælde, kan være grund til at dispensere fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 1, nr. 1, at § 16 c affattes således, at husdyrbrug, som er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, og som er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med hinanden, skal godkendes eller tillades samlet.

Udgangspunktet i husdyrbrugloven vil fortsat være, at husdyrbrug skal godkendes eller tillades hver for sig, hvis husdyrbrugene ligger på hver deres selvstændige matrikulære ejendom, jf. pkt. 2.1.1.

Med den foreslåede ændring vil den centrale betingelse for at fravige udgangspunktet om, at husdyrbrug på selvstændige matrikulære ejendomme skal behandles hver for sig, være, om husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet.

Miljøministeriet finder, at der er behov for at etablere en fast og ensartet praksis for, hvornår betingelsen om forureningsmæssig forbindelse er opfyldt. Miljøministeriet vurderer, at en afstand på op til og med 100 meter mellem to husdyrbrug uden videre medfører, at husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundne, idet det ikke vil være muligt at adskille forureningsbidraget fra de to husdyrbrug. I de tilfælde hvor afstanden mellem to husdyrbrug er længere, vil husdyrbrugene fortsat kunne være forureningsmæssigt forbundne. Det vil være tilfældet, hvis den korteste afstand mellem to husdyrbrug er lig med eller kortere end 50 pct. af geneafstanden beregnet efter modellen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, nr. 3. Modellen udregner den afstand fra det ansøgende husdyrbrug til det punkt, hvor der er en lugtemission på hhv. 15 OUE pr. m³ og 10 LE pr. m³. To husdyrbrug vil herefter være forureningsmæssigt forbundne, hvis de er placeret med en afstand som er lig med eller mindre end halvdelen af denne afstand.

Den foreslåede § 16 c indebærer herudover, at husdyrbrugene skal være teknisk eller driftsmæssigt forbundne. Miljøministeriet bemærker, at en kort afstand mellem to husdyrbrug kan tale for, at der i øvrigt er en driftsmæssig eller teknisk forbindelse imellem de to husdyrbrug, idet det ellers sjældent vil være hensigtsmæssigt med denne placering. Det skal dog fortsat være muligt at eje eller drive flere adskilte husdyrbrug, der kan afhændes og af nye ejere drives uafhængigt af hinanden, selvom de ligger tæt på hinanden, hvorfor en samlet godkendelse efter § 16 c forudsætter, at husdyrbrug samtidig også skal være teknisk eller driftsmæssigt forbundet.

Forhold, der tyder på driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug, omfatter bl.a. fælles regnskaber, herunder gødningsregnskaber, fælles daglig drift, herunder fælles medarbejdere, fælles afhentning af døde dyr, fælles el-vand- og varmeforsyning, flytning af varer og dyr mellem husdyrbrugene, anvendelse af fælles redskaber og maskiner og sammenfald af dyrearter. Videre kan det indgå, om husdyrbrugene ejes af den samme juridiske eller private person, eller hvad der må sidestilles hermed, har et fælles CVR eller CHR-nr. m.v. Tilsvarende kan også andre forhold, som indikerer samdrift, indgå i vurderingen af, om der eksisterer en driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug.

I vurderingen af om husdyrbrugene er teknisk forbundet, kan det f.eks. indgå om husdyrbrugene har fælles anlæg, herunder f.eks. husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg, gyllesystemer, fodersystemer, foderopbevaringsanlæg, maskinhus, vaskeplads, malkeanlæg og personalefaciliteter. Tilsvarende kan andre tekniske forbindelser, herunder f.eks. rørforbindelser mellem husdyrbrugenes anlæg og fælles vand og varmeforsyningsanlæg m.v. indgå i vurderingen af, om der eksisterer en teknisk forbindelse mellem husdyrbrugene.

Det vil som hidtil være kommunernes opgave at foretage den konkrete vurdering af, om betingelserne for en driftsmæssig eller teknisk forbindelse er opfyldt.

Miljøministeriet kan ikke udelukke, at der som følge af ændringen af § 16 c, stk. 1, i helt særlige tilfælde kan være behov for, at undtage husdyrbrug fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse. Miljøministeriet foreslår derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at indsætte en ny bemyndigelse i § 16, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 16 c, stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen som fastsættes i medfør af bemyndigelsen i stk. 2, vil have et snævert anvendelsesområde, som udelukkende omfatter grænsetilfælde, som efter de konkrete omstændigheder rammes atypisk hårdt i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til fremtidig udvidelse. Det kunne også være i tilfælde af mindre udvidelser som indeholder miljøforbedrende foranstaltninger.

2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt

2.2.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 34 a i husdyrbrugloven indebærer, at miljøministeren har mulighed for at fastsætte regler om husdyrbrugs indretning og drift, herunder om den kontrol, som den ansvarlige for husdyrbruget skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til § 34 a, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 114 som fremsat, side 150, at bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om nærmere krav til indretning og drift af valgte miljøteknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt på f.eks. ammoniakfordampning og lugt. Det fremgår endvidere, at Miljøstyrelsen i dag fører en teknologiliste som en vejledende liste over miljøteknologi, som har en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikker. Som eksempel kan nævnes krav om pH-logning ved brug af gylleforsuringsanlæg. Endelig fremgår det, at miljøministeren med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34 a også vil kunne fastsætte regler, hvorved det fremgår hvilke teknologier, der anses for at give en nærmere bestemt effekt og i givet fald hvilke krav, der stilles til indretning og drift af de enkelte miljøteknologier.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 34 a er bl.a. anvendt til at fastsætte § 42 i bekendtgørelse nr. 443 af 26. april 2023 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen), hvorefter husdyrbrug ved anvendelse af miljøteknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og som er optaget i bilag 4, skal overholde de krav, der er fastsat i bilaget for den pågældende teknologi eller teknik.

Krav om anvendelse af miljøteknologier er et centralt element i husdyrreguleringen. I forbindelse med godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug er der f.eks. krav om, at en godkendelse eller en tilladelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, jf. lovens § 27, stk. 1. Af lovbemærkningerne til § 27, stk. 1, fremgår, at der ved fastsættelse af vilkår om reduktion af ammoniak og lugt bl.a. tages udgangspunkt i teknikker og virkemidler, som er indeholdt i teknologiblade, Miljøstyrelsens teknologiliste eller lignende, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 140.

Efter husdyrbruglovens § 34, stk. 1, har miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelser og tilladelser samt regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles. Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen i husdyrbruglovens § 34, stk. 1, er ifølge lovbemærkningerne bl.a., at fastsætte regler om husdyrbrugs drift og indretning af miljøteknologier og virkemidler, herunder BAT (den bedste tilgængelige teknik) samt regler om, hvilke vilkår der skal stilles efter § 27, stk. 1, herunder om de virkemidler, teknologier og særlige forhold i øvrigt, der skal til for at sikre hensynet til omgivelserne. jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 114 som fremsat, side 143.

Bemyndigelsesbestemmelsen i husdyrbruglovens § 34, stk. 1, er bl.a. anvendt til at fastsætte de øvrige regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om anvendelse af teknologier. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41 fremgår det således, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte de vilkår efter § 27, stk. 1, i husdyrbrugloven, der sikrer, at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Disse vilkår består bl.a. i anvendelse af teknologier og medvirker til at sikre overholdelse af det generelle beskyttelsesniveau i husdyrregulering, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 24 og 25.

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 5, og § 22, stk. 4, fremgår det ligeledes, at effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen og lugtemissionen. Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 41, stk. 1, nr. 3. Denne undtagelsesmulighed forudsætter, at der fremlægges en udtalelse fra Miljøstyrelsen om den forventede ammoniakreduktionseffekt og dokumentation for effekten efter principperne for optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste senest 4 år efter ibrugtagning af teknologien, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 1, nr. 3 og 4.

Udover de nævnte regler i husdyrbrugloven, og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, har Miljøstyrelsen på sin hjemmeside etableret en liste over miljøteknologier til landbrugsproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt på ammoniakemission, lugtemission eller begge dele. Teknologilisten omfatter producentspecifikke teknologier og branchestandarder og er udarbejdet for at skabe overblik over tilgængelig miljøteknologi til landbrugsproduktion, som er på markedet. Listen anvendes af kommunerne i behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser og af husdyrproducenter og konsulenter, der ansøger om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Det har stor betydning for den samlede miljøregulering, herunder det ønskede miljøbeskyttelsesniveau, at effekten af en teknik, metode m.v., som anvendes til at reducere lugt- og ammoniakemission, er dokumenteret og verificeret på et højt miljøfagligt niveau. I modsat fald opstår der væsentlig risiko for, at de miljøpåvirkninger, som husdyrproduktion giver anledning til, er væsentligt højere end forventet og dermed risiko for at påføre omgivelserne utilsigtet negativ påvirkning. Dette vil også være problematisk i forhold til at overholde en række EU-retlige forpligtelser i bl.a. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EU-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) og EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet). Ligeledes har dette betydning for erhvervets investeringssikkerhed.

Udviklingen af ny miljøteknologi er endvidere et væsentligt og afgørende element, hvis eksisterende og fremtidige miljømæssige udfordringer skal løses. Rammerne omkring teknologilisten har udviklet sig løbende og på baggrund af konkrete behov hos kommunerne, husdyrbrugene og teknologiproducenterne og på baggrund af tilkendegivelser fra erhvervet.

Miljøstyrelsen optager kun teknologier på listen, hvis teknologiens miljøeffekt er tilstrækkeligt dokumenteret, og testresultaterne er pålidelige. Med henblik på at kvalificere denne vurdering er der nedsat et rådgivende udvalg (Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi (MELT)), som har til opgave at verificere reduktionseffekten på baggrund af den dokumentation, som den enkelte miljøteknologiproducent indsender. Vejledningen af teknologiproducenter og sekretariatsfunktionen kræver specialiseret viden og ressourcer, hvorfor der også er indgået en aftale om varetagelse af en række administrative opgaver forbundet hermed. Aktuelt varetager ETA-Danmark (European Technical Assessment), som er et datterselskab under Dansk Standard, opgaven.

Som nærmere beskrevet ovenfor i pkt. 2.2.1. er de tekniske krav for anvendelse af teknologier beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derimod er andre forhold, herunder eksempelvis hvordan teknologi optages på listen, ikke beskrevet i bekendtgørelsen, men omtalt på henholdsvis Miljøstyrelsens hjemmeside og i de kontrakter, der indgås mellem ETA-Danmark og den enkelte teknologiproducent. Størstedelen af teknologilisten fremgår alene af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøministeriet vurderer, at § 34 a i husdyrbrugloven indeholder hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af miljøteknologi til husdyrproduktion.

Miljøministeriet vurderer imidlertid, at teknologi til husdyrproduktion bliver et stadigt væsentligere og mere centralt element i husdyrreguleringen, og at der ses et stigende behov for udvikling af miljøteknologi. Det bemærkes i øvrigt, at reguleringen af miljøteknologi har væsentlig økonomisk betydning for teknologiproducenter og husdyrproducenter.

På denne baggrund finder Miljøministeriet, at der bør ske en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget ved at indsætte en ny § 34 b i husdyrbrugloven, som sætter miljøministeren i stand til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 34 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at det fremgår, at miljøministeren kan fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Forslaget indebærer, at det fremgår direkte af lovteksten, at miljøministeren har lovhjemmel til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om en række af de forhold af betydning for miljøteknologier til husdyrproduktion, der ikke i dag er reguleret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Bemyndigelsen vil videre kunne anvendes til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om en teknologiordning for teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt. Det omfatter bl.a. administration af teknologiordningen, herunder godkendelse og optagelse af teknologier, revurdering af allerede godkendte teknologier, tilbagekaldelse af en godkendelse, håndtering ved ny viden samt de nærmere regler for administration af ordningen og krav til den faglige verifikation af teknologier og teknikker.

Den foreslåede tydeliggørelse i lovteksten indebærer, at ministeren vil kunne anvende bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om, hvilke teknologier som anses for at give en nærmere bestemt effekt, og i givet fald hvilke krav der stilles til indretning og drift af de enkelte teknologier. Den foreslåede tydeliggørelse i lovteksten indebærer endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om henlæggelse af sagsforberedende arbejde, herunder bl.a. vejledning af teknologiproducenter, verifikation og dokumentation af teknologiernes miljøeffekt, til f.eks. et udvalg, organisation, virksomhed eller lignende.

2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier, som har en dokumenteret miljøeffekt

2.3.1. Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 72, stk. 1, kan miljøministeren fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Gebyrhjemlen i husdyrbruglovens § 72, stk. 1, er hovedsageligt udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1519 af 29. juni 2021 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (herefter brugerbetalingsbekendtgørelsen), hvorefter kommunerne bl.a. kan opkræve gebyr for godkendelse m.v. og tilsyn efter husdyrbrugloven.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 72, stk. 1, at hensigten med bestemmelsen er at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om hel eller delvis brugerbetaling i forbindelse med lovens administration, herunder til dækning af myndighedernes omkostninger ved behandling af sager om godkendelse jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A s. 2002.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Den nuværende ordning med Miljøstyrelsens teknologilisteordning er karakteriseret ved at være en form for godkendelsesordning, hvor en teknologiproducent på baggrund af ansøgning om optagelse har mulighed for at få sin teknologi på teknologilisten. Teknologilisteordningen indebærer, at teknologiproducenten skal betale ETA-Danmark for sagsbehandlingen i forbindelse med optagelse på teknologilisten. ETA-Danmarks opgaver består bl.a. i modtagelse af ansøgninger, vurdering af forelagt dokumentation for miljøeffekt og driftssikkerhed med henblik på evt. optagelse på teknologilisten, vejledning omkring evt. manglende dokumentation og udarbejdelse af en testplan med en liste over de yderligere prøver og analyser, der evt. skal udføres for ansøgerens regning. ETA-Danmark udarbejder et omkostningsskøn for verifikationen, og på baggrund heraf udformes der en kontrakt mellem ansøgeren og ETA-Danmark. Ansøger betaler et beløb i størrelsesordenen kr. 25.000,00 til kr. 50.000,00 til ETA-Danmark, hvoraf størstedelen af beløbet går videre til MELT, som har til opgave at verificere reduktionseffekten på baggrund af den dokumentation, som den enkelte miljøteknologiproducent indsender.

Miljøministeriet vurderer, at teknologi til husdyrproduktion bliver et stadigt væsentligere og mere centralt element i husdyrreguleringen, og der ses et stigende behov for udvikling af miljøteknologi. Det bemærkes i øvrigt, at reguleringen af miljøteknologier har væsentlig økonomisk betydning for teknologiproducenter og husdyrproducenter

Miljøministeriet vurderer på denne baggrund, at anvendelsesområdet for § 72, stk. 1, i lighed med lovforslagets § 1, nr. 2, bør tydeliggøres så det fremgår direkte af lovteksten, at miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer ved administration og godkendelse m.v. af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Det bemærkes, at gebyrer skal fastsættes i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at der i § 72, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt., så det fremgår direkte af lovteksten, at bemyndigelsen i 1. pkt. omfatter regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Det foreslåede 3. pkt. i § 72, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at det fremgår direkte af lovteksten, at miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning ved administration og godkendelse m.v. af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Efter det foreslåede 3. pkt. i § 72, stk. 1, vil miljøministeren kunne fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og godkendelse m.v. af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt. Miljøministeren vil herefter kunne fastsætte regler om opkrævning af brugerbetaling ved f.eks. verifikation, dokumentation, optagelse og godkendelse m.v. af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

De nærmere regler om gebyrbetalingen forventes fastsat i bekendtgørelsesform med henblik på at sikre, at rammerne for betaling af gebyrer fremstår klart for teknologiproducenter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Miljøministeriet vurderer, at lovforslagets del vedrørende samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug i § 16 c, indebærer begrænsede negative økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne.

De negative økonomiske konsekvenser for staten består af udgifter til tilretning af it-systemet husdyrgodkendelse.dk, som benyttes i forbindelse med ansøgninger om godkendelser og tilladelser. Miljøministeriet skønner, at tilretningen af it-systemet medfører en engangsudgift på ca. 0,2 mio. kr., som finansieres inden for eksisterende bevillinger.

Miljøministeriet forventer, at udmøntning af bemyndigelsen i § 16 c, stk. 2, vil medføre begrænsede negative økonomiske konsekvenser for kommunerne, som dog vil afhænge af den endelige udmøntning i de kommende bekendtgørelsesregler.

Miljøministeriet vurderer, at ændringen af § 16 c ikke medfører økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Miljøministeriet vurderer, at lovforslagets del vedrørende bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt ikke indebærer økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, bl.a. fordi der er tale om enkle og klare regler, og forslaget anvender eksisterende offentlig infrastruktur.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljøministeriet vurderer, at den foreslåede ændring af § 16 c vedrørende samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug samlet set indebærer begrænsede negative erhvervsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser omfatter berettigede forventninger snarere end reelle og aktuelle økonomiske omkostninger, hvilket ikke indgår i vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljøministeriet vurderer, at den foreslåede ændring af § 16 c vedrørende reglerne for samlet godkendelse og tilladelse af flere husdyrbrug ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljøministeriet vurderer, at de foreslåede bemyndigelser i § 34 b og § 72, stk. 1, vedrørende teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt, ikke indebærer negative økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Miljøministeriet vurderer, at ændringen af § 16 c samlet set medfører en miljømæssig forbedring for naboerne til husdyrbrug, der vil opleve, at åbenlyse omgåelser af reglerne for samlet godkendelse eller tilladelse af flere husdyrbrug ikke længere vil finde sted i forbindelse med kommende udvidelser eller ændringer. Ændringen vil ikke reducere gener fra allerede eksisterende husdyrbrug, idet der lægges op til, at ændringen finder anvendelse for fremtidige godkendelser og tilladelser.

Miljøministeriet vurderer, at indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelserne i § 34 b og i § 72, stk. 1, vedrørende teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt, ikke vil medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering eller screening af lovforslaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet), som gennemført ved miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) med senere ændringer. Miljøministeriet vil i nødvendigt omfang miljøvurdere regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 34 b. Tilsvarende gælder dels for de regneregler til brug ved vurderingen af, om to husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundne efter den ændrede § 16 c stk. 1, som fastsættes i medfør af den gældende § 34, stk. 1, dels regler fastsat i medfør af den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Miljøministeriet vil i nødvendigt omfang notificere bekendtgørelsesregler som vil fastsættes i medfør af den foreslåede § 34 b, som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (Informationsproceduredirektivet).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20.09.2023 til og med den 16.10.23 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arla Foods, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen Genanvend Biomasse, Bruno Sander, Bæredygtigt Landbrug, Center for friluftsdyr, Combineering, DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond, DanGødning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danroot, Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kennelklub, Dansk Miljøteknologi, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Minkavlere), Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Halmleverandører, Danske Juletræer, Danske, Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datalogisk Datalogisk, Institut Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd, DHI Danmark- Institut for Vand og Miljø Drivkraft, Danmark DTU, DTU Miljø Emineral ETA-Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH,) Finans Danmark (tidl. Finansrådet), Finanstilsynet, Flex Fertilizer System ApS, Flex Gødning, Forbrugerrådet, FORCE, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme, Frie Bønder - Levende land, Greenet, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Icrofs, Ingeniørforeningen i Danmark, Klimarådet, Kommunernes Landsforening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige, Fakultet Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet - Skov & Landskab, LandboNord, LandboSyd, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning, Syd Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark), Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Miljøservice, Mogens Jensen (miljøservice), Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech, NIRAS, Nordjyllands Trafikselskab, Nybro Tørreri, Praktiserende Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur., Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur., Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), SAGRO, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Landskab, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skovrådet, Småskovsforeningen Danmark, Svine Rådgivningen, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Velas, VKST, Økologisk Landsforening, Østdansk Landboforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Universitet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet - Institut for Agroøkologi og kommunerne.

Miljøministeriet har fraveget udgangspunktet om en 4-ugers høringsperiode grundet hensynet til, at lovforslaget kan fremsættes inden udgangen af 2023.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udgangspunktet i husdyrbrugloven er at husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, skal godkendes eller tillades hver for sig, hvis husdyrbrugene ligger på hver deres selvstændige matrikulære ejendom. Som en undtagelse fra dette udgangspunkt følger det af husdyrbruglovens § 16 c, at hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades samlet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 16 c, stk. 1, ændres således, at husdyrbrug, der er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet skal tillades eller godkendes samlet.

Herved ændres den nuværende model, hvor alle tre kriterier skal være opfyldt. Fremover skal husdyrbrugene således kun være forureningsmæssigt og driftsmæssigt eller teknisk forbundet. Formålet med ændringen er at sikre, at der ikke sker omgåelse af bestemmelsen, og at der kan ske en bedre beskyttelse af naboer og miljøet. Hvis alle tre kriterier er opfyldt, vil husdyrbrugene fortsat også godkendes eller tillades samlet.

Det forudsættes, at vurderingen af om to husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet fremadrettet vil bero på en konkret beregning af afstanden mellem husdyrbrugenes anlæg, dvs. om de ligger så tæt op ad hinanden, at det ikke er muligt at adskille forureningen fra husdyrbrugene. En afstand på op til og med 100 meter mellem to husdyrbrug vil fremover medføre, at de altid vil være forureningsmæssigt forbundet. Afstandskravet på 100 meter er valgt ud fra en betragtning om, at jo tættere husdyrbrug ligger på hinanden, jo sværere vil det være at adskille forureningen fra husdyrbrugene.

Det forudsættes endvidere, at hvis to husdyrbrug ligger længere end 100 meter fra hinanden, vil de fortsat kunne være forureningsmæssigt forbundet. Det vil være tilfældet, hvis den korteste afstand mellem to husdyrbrug er lig med eller mindre end 50 pct. af geneafstanden beregnet efter modellen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, nr. 3. Modellen udregner afstanden fra det ansøgende husdyrbrug til det punkt, hvor der er en lugtemission på hhv. 15 OUE pr. m³ og 10 LE pr. m³. To husdyrbrug vil herefter være forureningsmæssigt forbundne, hvis de er placeret med en afstand som er lig med eller kortere end halvdelen af denne afstand. Hvis der i et konkret tilfælde beregnes en geneafstand på 400 meter fra det ansøgende husdyrbrug til det punkt, hvor der er en lugtemission på 15 OUE pr. m³, vil det ansøgende husdyrbrug og nabohusdyrbruget være forureningsmæssigt forbundne, hvis de er placeret i en afstand på op til 200 meter fra hinanden. Herved vil der kun i ganske særlige tilfælde foreligge forureningsmæssig forbindelse, hvis afstanden imellem de to husdyrbrug overstiger 300 meter, hvilket dog vil bero på de konkrete omstændigheder.

Afstanden mellem de to husdyrbrug beregnes fra husdyrbrugenes fast placerede husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, som er placeret i kortest afstand fra hinanden. Fritliggende beholdere til husdyrgødning indgår ikke i beregningen.

Det forudsættes, at begge afstandsregler, vil blive fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse indebære, at husdyrbrugene skal være enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet.

Det forudsættes, at det ved vurderingen af om to husdyrbrug er teknisk forbundne vil være tilstrækkeligt, at husdyrbrugene har fælles anlæg. Det kunne f.eks. være gyllesystemer, gødningsopbevaringsanlæg, foderopbevaringsanlæg, fodringsanlæg eller malkeanlæg m.v. Tilsvarende kan tilstedeværelsen af andre typer af fælles tekniske forbindelser og installationer, herunder f.eks. rørforbindelser mellem husdyrbrugenes anlæg og fælles el-, vand-, og varmeforsyningsanlæg, personalefaciliter eller vaskeplads efter en konkret vurdering også indebære en teknisk forbindelse. Det bemærkes, at to husdyrbrug efter omstændighederne vil kunne indgå en kontrakt om leje af enkelte driftsbygninger, uden at dette vil indebærer en driftsmæssig forbindelse mellem husdyrbrugene.

Det forudsættes, at det ved vurderingen af, om der er en driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug bl.a. vil indgå, om husdyrbrugene har fælles daglig drift, herunder f.eks. fælles regnskaber, fælles medarbejdere, fælles afhentning af døde dyr, om der sker flytning af varer og dyr mellem husdyrbrugene, og om der anvendes fælles redskaber og maskiner til husdyrproduktionen. Andre indikationer på samdrift, som f.eks. sammenfald af dyrearter, vil også indgå vurderingen. Som hidtil, vil forhold som f.eks. fælles CVR eller CHR-nr., at husdyrbrugene ejes af den samme juridiske eller fysiske person, eller hvad der må sidestilles hermed, også indgå i vurderingen. Ved samme juridiske eller fysiske person, eller hvad der må sidestilles hermed, skal forstås ejeren selv, dennes ægtefælle eller mindreårige børn. Herudover kan der være tale om et eller to selskaber, der helt eller delvist ejes af samme ejer eller dennes ægtefælle, eller mindreårige børn. Endelig vil der kunne være tale om et selskab, hvori ejeren, dennes ægtefælle eller mindreårige børn har en væsentlig økonomisk interesse.

Det forudsættes, at det f.eks. i en konkret situation vil være tilstrækkeligt, at der er tale om samme ejer, og der er herudover er aftalt - eller i praksis foregår - et samarbejde omkring gødningsregnskaber, indberetninger, daglig drift eller lign. Hvis der ikke er tale om samme ejer, eller hvad der må sidestilles hermed, vil det daglige samarbejde ligeledes være tilstrækkeligt, herunder f.eks. omkring indkøb, medarbejdere, dyr m.v.

Det forudsættes, at enkelte rent praktiske foranstaltninger som lån eller leje af redskaber, efter omstændighederne vil kunne finde sted, uden at betingelsen om driftsmæssig forbindelsen er opfyldt.

Hvorvidt betingelserne i § 16 c, stk. 1, er opfyldt, vil fortsat bero på en konkret vurdering. Det vil som hidtil være kommunerne, der vil skulle foretage den konkrete vurdering af, om betingelserne er opfyldt.

For så vidt angår den særlige situation, hvor det ene husdyrbrug overdrages som led i et generationsskifte forudsættes det, at der i godkendelsesmæssig sammenhæng vil kunne være tale om to adskilte husdyrbrug, hvis overdragelsen er reel, og der ikke i øvrigt er forhold til stede, som indebærer en teknisk eller driftsmæssig forbindelse, jf. ovenfor.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i lighed med i dag vil skulle foretage vurderingen af, om to husdyrbrug er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundne efter § 16 c, i forbindelse med en godkendelse eller tilladelse efter § 16 a eller § 16 b. Kommunalbestyrelsen vil således ikke i en revurderingssituation efter reglerne i kapitel 16 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skulle foretage en vurdering af, om to husdyrbrug skal godkendes samlet.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt vil være de faktiske forhold på godkendelsestidspunktet, der vil være afgørende for, om betingelserne er opfyldt. Oplysninger om forventede ændringer kan indgå i afgørelsen, herunder f.eks. oplysninger om forventede samarbejder, ejerkifter el.lign. Efter meddelelse af godkendelsen eller tilladelsen vil det indgå i det kommunale miljøtilsyn at påse, at afgørelsens forudsætninger overholdes i praksis.

Hvis en godkendelse eller tilladelse omfatter flere husdyrbrug med hver sin ejer og/eller driftsherre, vil det i godkendelsen eller tilladelsen fortsat skulle præciseres, hvilke forhold den enkelte er ansvarlig for.

Den foreslåede § 16 stk. 2, giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne undtage husdyrbrug, som er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet, fra kravet om en samlet tilladelse efter § 16, stk. 1.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde vil kunne meddele dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kriterier for dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter § 16 c, stk. 1.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen, som fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 16 c, stk. 2, vil omfatte et snævert anvendelsesområde, som omfatter grænsetilfælde, som efter de konkrete omstændigheder rammes atypisk hårdt i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til fremtidig udvidelse. Det kunne også være i tilfælde af mindre udvidelser som indeholder miljøforbedrende foranstaltninger.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om dispensation, samt regler om vilkår for dispensationen.

Det forudsættes, at det vil være kommunalbestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation fra stk. 1. Anmodning om dispensation vil skulle indgives til kommunalbestyrelsen. De nærmere kriterier for dispensation vil blive fastsat i bekendtgørelsesform og nærmere uddybet i en vejledning.

Den forslåede ændring af § 16 c, indebærer, at alle verserende sager i 1. instans, som ikke er afgjort inden ikrafttrædelsestidspunktet for dette lovforslag, vil blive færdigbehandlet efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 2.

Det fremgår af husdyrbruglovens § 34 a, at miljøministeren kan fastsætte regler om husdyrbrugs indretning og drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 34 a er bl.a. anvendt til at fastsætte § 42 i bekendtgørelse nr. 443 af 26. april 2023 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen), hvorefter husdyrbrug ved anvendelse af miljøteknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og som er optaget i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, skal overholde de krav, der er fastsat i bilaget for den pågældende teknologi eller teknik.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der sker en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget ved at indsætte en ny § 34 b i husdyrbrugloven, hvor det fremgår direkte af lovteksten, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en række af de forhold af betydning for teknologier til husdyrproduktion, der ikke i dag er reguleret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Bestemmelsen vil bl.a. kunne benyttes til at fastsætte regler om f.eks. hvilke krav, der stilles til indretning og drift af de enkelte teknologier.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om produktkrav og standarder for teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om bl.a. administration af en teknologiordning, herunder godkendelse og optagelse af teknologier, revurdering af allerede godkendte teknologier, tilbagekaldelse af en godkendelse, håndtering ved ny viden samt de nærmere regler for administration af ordningen og krav til den faglige verifikation af teknologier og teknikker m.v.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke teknologier som anses for at give en nærmere bestemt miljøeffekt.

Det forudsættes, at de nærmere regler for administrationen af en teknologiordning, samt kravene til verifikation af miljøeffekterne, vil kunne fastsættes i bekendtgørelsesform.

Den forudsættes endvidere, at ministeren vil kunne fastsætte regler om henlæggelse af sagsforberedende arbejde, herunder bl.a. vejledning af teknologiproducenter, verifikationen og dokumentation af teknologiernes miljøeffekt, til f.eks. et udvalg, organisation, virksomhed eller lignende.

Til nr. 3.

Den gældende § 72, stk. 1, bemyndiger miljøministeren til, at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Bestemmelsen er hovedsageligt udnyttet til at udmønte regler i brugerbetalingsbekendtgørelsen, der giver kommunerne mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse m.v. og tilsyn efter husdyrbrugloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Miljøministeriet vurderer, at hjemlen i § 72, stk. 1 bør tydeliggøres, så det fremgår direkte af lovteksten, at ministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer for administration, herunder bl.a. godkendelse og verifikation, af teknologier, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 72, stk. 1, 3. pkt., at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Det forudsættes, at bemyndigelsen vil skulle udmøntes i bekendtgørelsesform, hvor de nærmere regler om opkrævning af gebyrer vil kunne fremgå. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med § 34 b, i lovforslagets § 1, nr. 2, hvor miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.

Det forudsættes, at det ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrer vil blive sikret, at der er balance mellem indtægter og omkostninger. Miljøministeriet vil i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning 2021 afsnit 2.3.1 "Fastsættelse af taksten for gebyrer" skulle vurdere, om omkostninger skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre denne balance.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2024.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato betyder, at enhver ansøgning om godkendelse eller tilladelse indgivet til kommunalbestyrelsen inden den 1. april 2024, som ikke er færdigbehandlet inden den 1. april 2024, skal behandles efter de foreslåede regler.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at klagesager over afgørelser, der er truffet inden den 1. april 2024, behandles efter de hidtil gældende regler.

Det betyder, at Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse inden den 1. april 2024, og som påklages efter den 1. april 2024, efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder i sager påklaget inden den 1. april 2024, som endnu ikke er færdigbehandlet den 1 april 2024.

I stk. 2, 2. pkt. foreslås, at såfremt afgørelsen i klagesagen hjemvises til fornyet behandling i første instans, skal den hjemviste sag behandles efter de hidtil gældende regler.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle behandle sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse før den 1. april 2024, men som Miljø- og Fødevareklagenævnet har hjemvist til fornyet behandling, efter de hidtil gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke kan sættes i kraft i Fæørne eller Grønland, jf. § 112 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov