L 88 Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-12-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 14-12-2023
Betænkning afgivet 24-01-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-02-2024
3. behandlet, vedtaget 22-02-2024
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Lovforslaget indebærer, at husdyrbrug, som er forureningsmæssigt forbundne, blot skal være driftsmæssigt eller teknisk forbundne, for at de skal godkendes eller tillades samlet.

Baggrunden er en række sager inden for de seneste år, hvor husdyrproducenter har udmatrikuleret en del af deres ejendom for at undgå en samlet miljøvurdering af flere anlæg på husdyrbruget. Ved at udmatrikulere er der opnået en lempeligere miljøvurdering og en ringere beskyttelse af omgivelserne, selv om der i praksis fortsat er meget tæt forbindelse imellem husdyrbrugene. Den praksis er i strid med formålet med husdyrbrugloven.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 89 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV og UFG), imod stemte 14 (DD, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).