Fremsat den 9. november 2023 af Finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)

§ 1

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december 2020 og lov nr. 2609 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »2023« til: »2024«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag med 5 pct. med det formål at give mulighed for nærmere overvejelser, afklaringer og sammentænkning af politikeres generelle vilkår.

Det foreslås derfor, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december 2024.

2. Størrelsen af grundvederlag til ministre

2.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre (herefter benævnt ministervederlagsloven) medfører, at grundvederlaget til ministre udgør 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Grundvederlaget udgør dog 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2023, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2. Med de pr. 1. april 2023 gældende satser udgør grundvederlaget således 1.374.720,79 kr. Det betyder tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, er nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev der i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende VK-regering og DF i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj 2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde i årene 2013-2015, således at grundvederlaget udgjorde 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde årene 2016-2019. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev grundvederlaget nulstillet pr. 31. marts 2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på 1.212.164 kr. årligt før den midlertidige nedsættelse (31. marts 2012-niveau) blev opreguleret med den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.248.386 kr. årligt.

En fastsættelse af nyt grundvederlag var en forudsætning for at starte på den nye regulering af ministres vederlag på grundlag af den faktiske offentlige lønudvikling.

Grundvederlaget til ministre udgjorde i perioden for den midlertidige nedsættelse 1.151.555 kr. årligt (31. marts 2012-niveau). Idet grundvederlaget blev nulstillet pr. 31. marts 2017, blev ministrenes grundvederlag på 1.151.555 kr. årligt opreguleret med den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at det nedsatte grundvederlag pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966 kr. årligt.

Vederlaget til ministre reguleres en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf. bekendtgørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag for ministre. Reguleringsprocenten er pr. 1. april 2023 fastsat til 15,9157 pct. af grundbeløbet. Grundvederlaget udgørende 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012 til 31. december 2019 udgør 1.374.720,79 kr. årligt med reguleringsprocenten pr. 1. april 2023 på 15,9157 pct.

Ved lov nr. 1579 af 27. december 2019 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde 2020. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 2069 af 21. december 2020 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde 2021. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 2609 af 28. december 2021 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde årene 2022 og 2023, således at grundvederlaget pr. 1. april 2023 udgjorde 1.374.720,79 kr. årligt. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets formand har et vederlag af samme størrelse som statsministeren. Vederlaget til Folketingets formand bliver derfor nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2023 svarende til statsministerens vederlag.

Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven. Denne bestemmelse indebærer, at en forhenværende minister har ret til et eftervederlag svarende til vedkommendes ministervederlag. Eftervederlaget til en forhenværende minister bliver derfor ligeledes nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2023 svarende til vedkommende ministers ministervederlag.

2.2. Finansministeriets overvejelser

Finansministeriet finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. skal fastholdes med det formål at give mulighed for nærmere overvejelser, afklaringer og sammentænkning af politikeres generelle vilkår.

Finansministeriet finder således, at grundvederlaget til ministre fra den 1. januar 2024 fortsat skal udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til og med den 31. december 2024.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december 2024.

Det bemærkes i øvrigt, at nedsættelse af vederlaget som hidtil ikke vil påvirke ministres pension, der fortsat svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. ministervederlagslovens § 4.

Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 2, vil vederlaget til Folketingets formand som konsekvens heraf ligeledes blive nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2024. Dette skyldes, at der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.

Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 2, vil eftervederlaget til forhenværende ministre som konsekvens heraf ligeledes blive nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2024. Det skyldes, at eftervederlaget svarer til vedkommende ministers ministervederlag, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil med den nuværende regeringssammensætning samt Folketingets formand komme til at ramme flere mænd end kvinder. Med den nuværende regeringssammensætning og den nuværende formand for Folketinget er der 22 ministre og 1 formand for Folketinget, hvoraf 8 er kvinder, og 15 er mænd. Der er derudover på nuværende tidspunkt 7 forhenværende ministre, der er berettiget til ministereftervederlag inden for perioden 1. januar 2024 til 30. september 2024, hvoraf 3 forhenværende ministre er kvinder, og 4 forhenværende ministre er mænd.

Det betyder, at der er flere mænd end kvinder, der vil blive berørt af lovforslaget. Lovforslaget vurderes på den baggrund at indeholde ligestillingsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget er formuleret kønsneutralt, hvilket betyder, at der er en indirekte ligestillingsmæssig konsekvens, idet flere mænd end kvinder berøres af den foreslåede ændring.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes med en uændret regeringssammensætning og Folketingets formand at medføre en årlig mindreudgift for staten på ca. 1,7 mio. kr. (1. april 2023-niveau) i 2024 til ministervederlag. Lovforslaget vurderes desuden at medføre en mindreudgift for staten til ministereftervederlag i 2024. Ministereftervederlaget nedsættes med summen af en række indtægter, jf. § 3, stk. 3, i ministervederlagsloven. Det er derfor usikkert at angive, hvad den forventede mindreudgift til ministereftervederlag vil udgøre i 2024.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, idet det vurderes, at der ikke er myndigheder eller organisationer, der vil blive berørt af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af ministervederlagslovens § 1, stk. 2, at ministres grundvederlag i perioden 1. april 2012-31. december 2023 udgør 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Ministres grundvederlag er dermed midlertidigt nedsat med 5 pct. i perioden 1. april 2012-31. december 2023. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, i § 1, stk. 2, at ændre 2023 til 2024.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministres grundvederlag vil udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2024. Perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag med 5 pct., vil med den foreslåede ændring dermed blive forlænget til og med den 31. december 2024.

Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af vederlaget til Folketingets formand ligeledes blive forlænget til og med den 31. december 2024, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.

Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af eftervederlag til forhenværende ministre ligeledes blive forlænget til og med den 31. december 2024, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov