Fremsat den 8. november 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love

(Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 5. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »alle uddannelser«: », og som afholdes med højst 5 års mellemrum«.

§ 2

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 27. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 2593 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.«

2. I § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, udgår »for offentlige og private virksomheders ansatte«.

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undervisningen efter stk. 1 kan endvidere omfatte elementer af fagene i stk. 1, dog ikke af det fag, der er nævnt i nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4. § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Ved afslutningen af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning efter stk. 1, nr. 3, på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse.«

5. I § 5, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 1-3« til: »stk. 1, nr. 1-5«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

§ 3

I lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 4, udgår »og opkræver betaling«.

§ 4

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., udgår »til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser og«.

2. I § 6, stk. 3, ændres »stk. 2,« til: »denne lov«, og »i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter« udgår.

3. § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 5

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295 af 20. marts 2023 og § 2 i lov nr. 727 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,«.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udpeger efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 6

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), som ændret ved § 11 i lov af 1701 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1737 af 27. december 2017, § 2 i lov nr. 2592 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, ophæves.

2. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«, og § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

3. § 5, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.

§ 7

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, ophæves.

2. § 2, nr. 2, 6, 8 og 10, ophæves.

3. § 4, nr. 14, ophæves.

4. § 5, nr. 8, ophæves.

5. § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, ophæves.

6. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 2, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2024.«

7. I § 14, stk. 4, udgår »§ 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 27. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 2593 af 28. december 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

3.2.1. Undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Udbudsrunder og løbende udbudsgodkendelser, herunder varig afskaffelse af de geografiske dækningsområder og genindførelse af fast kadence

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Løft af basale færdigheder

3.3.1. Udvidelse af målgruppen for forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk med målgruppen

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2. Mulighed for udbud af fagelementer i forberedende voksenundervisning

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.3. Konsekvensændringer for tilbud om prøver og standpunktsbedømmelse m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Styrkede vilkår for deltagelse i VEU

3.4.1. Mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.2. Forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.3. Ikke karenskrav for at få VEU-godtgørelse for uddannelsesdeltagere på visse overenskomster

3.4.3.1. Gældende ret

3.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.4. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

3.4.4.1. Gældende ret

3.4.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.5. Bortfald af deltagerbetaling til individuel kompetencevurdering

3.4.5.1. Gældende ret

3.4.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.6. Understøttelse af aktørsamarbejdet om og indsatsen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet

3.4.6.1. Gældende ret

3.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne) indgik den 12. september 2023 "Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse" (VEU-trepartsaftale 2023). Lovforslaget er en udmøntning af de initiativer i aftalen, der kræver lovændringer, og som foreslås implementeret ved nærværende lovforslag.

Aftalen indeholder derudover en række initiativer, der forventes gennemføret med bevillingsmæssig hjemmel på finansloven, initiativer, der forventes gennemført ved lovforslag med fremsættelse i oktober 2024, fordi elementer i initiativerne kræver nærmere udredning, samt initiativer der alene kræver bekendtgørelsesændringer.

Aftalen bygger oven på tidligere VEU-trepartsaftaler, jf. herom afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. En række tidsbegrænsede initiativer fra de tidligere aftaler gøres varige fra og med den 1. januar 2024.

Det gælder prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne. Der forventes i 2024 i tilknytning hertil gennemført en mindre ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at det bliver muligt for en udbyder at ændre prøveformen for en omprøve. Der forventes i 2026 gennemført en evaluering af prøverne med henblik på eventuelle justeringer efter dialog herom med arbejdsmarkedets parter og udbyderne af arbejdsmarkedsuddannelser. Der forventes sendt en redegørelse, såkaldt lovovervågning, til Børne- og Undervisningsudvalget om resultaterne af evalueringen, når denne er foretaget.

Herudover indebærer aftalen på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, at den nuværende udbudsmodel foreslås gjort varig. Udbudsmodellen indeholder samlede udbudsrunder, landsdækkende udbudsgodkendelser og mulighed for løbende udbudsgodkendelser og foreslås udbygget med genindførelse af et krav om fast kadence mellem udbudsrunderne.

På arbejdsmarkedsuddannelsesområdet foreslås undtagelsen fra udbydernes pligt til annoncering og udbud, den såkaldte arkiveringsordning, gjort varig. Desuden foreslås en undtagelse fra karenskravet på 14 dages beskæftigelse som betingelse for at få VEU-godtgørelse og et forsøg med VEU-godtgørelse til fjernundervisning gjort varige. Hvad angår godtgørelse til fjernundervisning foreslås muligheden for at få godtgørelse dog udvidet således, at godtgørelse kan gives ved både kurser med og uden prøver, hvad der forventes udmøntet ved ændring af bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ordningen med ansættelse af VEU-koordinatorer foreslås videreført varigt, dog med en reduktion af antallet af VEU-koordinatorer og gennemførelse af færre aktiviteter.

På området for almen voksen- og efteruddannelse foreslås fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenuddannelse gjort varige. Målgruppen foreslås harmoniseret med målgruppen for dansk og matematik i forberedende voksenundervisning, dvs. bliver ligesom dansk og matematik for alle voksne, som har forudsætninger for at følge undervisningen i det pågældende fag med udbytte, herunder beskæftigede og ledige.

Som noget nyt foreslås der i forberedende voksenundervisning indført mulighed for at udbyde fagelementer af de nævnte fag. Der foreslås indført et nyt, øverste trin i digital opgaveløsning, og timetalsintervallet på engelsk foreslås øget fra 20-30 til 30-60. Indførelsen af det ekstra trin vil give anledning til konsekvensændringer vedrørende prøver og standpunktsbedømmelser, både i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Det ekstra trin og forhøjelsen af timetalsintervallet vil bortset herfra alene blive implementeret ved ændring af bekendtgørelsen.

Optagelse til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for vokse skal fremover kunne ske digitalt, hvor det er fagligt forsvarligt. Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning og bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne forventes ændret, således at dette afspejles.

Forhøjelserne til 100 pct. af den maksimale dagpengesats af såvel VEU-godtgørelse til erhvervsrettet VEU som SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne foreslås gjort varige.

På videregående voksen- og efteruddannelse foreslås muligheden for at oprette særskilte moduler uden for eksisterende deltidsuddannelser gjort varig, og det foreslås, at deltagerbetaling til individuel kompetencevurdering bortfalder.

Aftalens enkelte punkter er uddybet under afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2. Baggrund

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 29. oktober 2017 "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)", herefter VEU-trepartsaftalen for 2018-2021. Flere af aftalens initiativer krævede lovændringer.

Enkelte af de initiativer, der krævede lovændringer, blev implementeret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), herefter betegnet lov nr. 1693 af 26. december 2017.

De resterende initiativer, der krævede lovændringer, blev efterfølgende implementeret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), herefter betegnet lov nr. 1701 af 27. december 2018.

I henhold til aftalen skulle enkelte af initiativerne indføres varigt, mens de resterende som udgangspunkt skulle være tidsbegrænsede for aftaleperioden 2018-2021.

De nævnte ændringslove indeholder en række bestemmelser, der er gjort tidsbegrænsede. Det er sket ved, at ændringslovene også indeholder nyaffattelser af de pågældende bestemmelser, således at bestemmelserne ved nyaffattelsernes ikrafttræden føres tilbage til den ordlyd, bestemmelserne havde før ændringslovene.

Nyaffattelserne trådte oprindelig i kraft den 1. januar 2022.

I henhold til "Aftale om styrket opkvalificering" indgået den 17. juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti (aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen) blev målgruppen for fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning uden for VEU-trepartsaftalen udvidet fra at være offentlige og private virksomheders ansatte til også at være beskæftigede, der ikke indgik i virksomhedsrettede forløb, og ledige. Udvidelsen af målgruppen blev implementeret ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik den 15. oktober 2021 "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse" (forlængelsesaftalen fra 2021).

Forlængelsesaftalen indebar en tilbageførsel af målgruppen for fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning til offentlige og private virksomheders ansatte. Forlængelsesaftalen indebar endvidere ændring af de tidsbegrænsede bestemmelser om målgruppen for forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk og nyaffattelser af disse bestemmelser.

Aftalen blev implementeret ved lov nr. 2593 af 28. december 2021, hvorefter ikrafttrædelsestidspunktet for nyaffattelserne blev udskudt med et år til 1. januar 2023, således at de tidsbegrænsede bestemmelser gjaldt et år længere, dvs. til og med den 31. december 2022.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik endvidere den 30. september 2022 "Aftale om 1-årig forlængelse til 2023 af trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)" (forlængelsesaftalen fra 2022). Parterne var ved denne forlængelsesaftale enige om endnu en etårig forlængelse, der understøttede ro om rammerne og støttemulighederne for at opfylde arbejdsmarkedets behov for voksen- og efteruddannelse.

Forlængelsesaftalen fra 2022 indeholdt dog også en ændring af en af de tidsbegrænsede bestemmelser. Et krav om, at udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelserne skulle afholdes med højst 4 års mellemrum, blev ophævet i forlængelsesperioden, således at der ikke i 2023 skal afholdes udbudsrunder. Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter var enige om, at regeringen skulle udarbejde forslag til en ny model for udbudsrunder på AMU-området, som kunne indgå i trepartforhandlingerne i 2023. Der forventes fremsat lovforslag om en ny udbudsmodel i efteråret 2024. Modellen skulle tage udgangspunkt i, at udbudsrunder skal afholdes med fast kadence. Nærværende lovforslag indeholder et forslag om genindførelse af en fast kadence for udbudsrunder.

Forlængelsesaftalen fra 2022 blev implementeret ved lov nr. 1591 af 28. december 2022, hvorefter ikrafttrædelsestidspunktet for nyaffattelserne blev udskudt med et år til 1. januar 2024, således at de tidsbegrænsede bestemmelser gjaldt et år længere, dvs. til og med den 31. december 2023.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at efteruddannelsesudvalgene, der efter lovens § 5 nedsættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, udarbejder forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer. Børne- og undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og Efteruddannelser udtale sig om forslaget.

Det følger af § 6, stk. 1, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at efteruddannelsesudvalgene har til opgave i samarbejde med relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål i disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan indstille til børne- og undervisningsministerens godkendelse, at arbejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en afgrænset periode fritages for prøve.

Endvidere følger det af bestemmelsen i § 6, stk. 1, at uddannelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myndighed, organisation el.lign., er fritaget for prøver efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

I henhold til lovens § 6, stk. 2, skal efteruddannelsesudvalgene indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil hørende prøvekrav m.v., jf. stk. 1, til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 6, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse, om undtagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver, om udvikling af prøver og om fritagelse af arbejdsmarkedsuddannelser for udvikling af prøver. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informationssystemet.

Efter § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. afholdes der prøve i arbejdsmarkedsuddannelser, i disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, medmindre uddannelsen er fritaget for udvikling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser med myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskravene.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fastsætte nærmere regler om bl.a. afholdelse af og bedømmelse m.v. af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om tidsfrister for tilbud om omprøve, om klage over prøver og om aflæggelse af prøve som selvstuderende.

Der er i §§ 7 og 18 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsat nærmere regler om prøvekravet og om afholdelse af prøver, herunder krav til fastsættelse af prøvegrundlag, prøverammer, prøveform, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier.

Bestemmelserne om prøver i arbejdsmarkedsuddannelser og krav om udvikling af prøver blev indsat i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ved § 1, nr. 1-4, 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Prøveordningen er i henhold til § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 tidsbegrænset. Det fremgår heraf at denne lovs § 1, nr. 5, 14 og 16, dvs. § 6, stk. 1-3, og § 11, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., nyaffattes og træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne indebærer, at den ordning, der var gældende før lov nr. af 27. december 2018, der etablerede den tidsbegrænsede ordning, genetableres den 1. januar 2024. Det vil indebære, at der ikke længere vil være et krav om prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at prøveordningen alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at det tidsbegrænsede krav om prøver i arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser skal videreføres varigt fra og med den 1. januar 2024.

Det er endvidere aftalt, at prøverne skal evalueres i 2026 med henblik på eventuelle justeringer, bl.a. fordi en foreløbig evaluering af prøverne fra 2021, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), ikke konkluderer klart på effekten af prøvekravet, og fordi det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at evalueringen blev foretaget på et relativt tidligt tidspunkt i implementeringen af prøverne, hvorfor der ikke kunne konkluderes endeligt.

Det foreslås på denne baggrund, at nyaffattelserne i § 1, nr. 5, 14 og 16, vedrørende arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 1-3, og § 11, stk. 3 og 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, ikke træder i kraft den 1. januar 2024, men ophæves.

Det vil indebære, at kravet om prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne fra og med den 1. januar 2024 videreføres uændret i forhold til de bestemmelser, der i dag gælder herom i lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser. For at forbedre brugen af prøver forventes dog i overensstemmelse med VEU-trepartsaftale 2023 foretaget en mindre justering af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at det bliver muligt for en udbyder at ændre prøveformen for en omprøve.

Børne- og undervisningsministeriet finder det på denne baggrund rettest, at kravet om prøver i arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser undergives lovovervågning. Børne- og undervisningsministeren vil derfor, når evalueringen af prøverne i arbejdsmarkedsuddannelserne er foretaget, sende en redegørelse, såkaldt lovovervågning, til Børne- og Undervisningsudvalget om, hvorvidt målene med at indføre prøvekravet er blevet indfriet, og om forudsætningerne for indførelsen af prøvekravet holder.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

3.2.1. Undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt

3.2.1.1. Gældende ret

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 5. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov 1701 af 27. december 2018, fastsætte nærmere regler om bl.a. undtagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annoncering.

Efter arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 10, stk. 4, orienterer efteruddannelsesudvalgene, der efter lovens § 5 nedsættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, børne- og undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser, som udvalgene har udviklet, og beskriver eventuelle ligheder med uddannelser, som inden for de forudgående 3 år er undtaget fra de godkendte udbyderes udbuds- og annonceringsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse.

I henhold til lovens § 10, stk. 5, undtages en arbejdsmarkedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse som helhed fra udbydernes pligt til udbud og annoncering efter 3 kalenderår uden aktivitet på arbejdsmarkedsuddannelsen såvel som på dens eventuelle delmål. Tilsvarende gælder for enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til udbud og annoncering, selv om der ikke er forløbet 3 kalenderår uden aktivitet.

Efter § 10, stk. 6, tilbagekaldes godkendelsen af en arbejdsmarkedsmarkedsuddannelse, medmindre uddannelsen kan godskrives som meritgivende til en erhvervsuddannelse, hvis arbejdsmarkedsuddannelsen i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering og i en periode af en varighed på 3 på hinanden følgende kalenderår ikke har aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen. På baggrund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål eller et enkeltfag, der i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, kan det pågældende efteruddannelsesudvalg bestemme, at pligten til udbud og annoncering indføres på ny.

Efter § 10, stk. 7, er en arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med børne- og undervisningsministerens godkendelse har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning, ikke omfattet af stk. 5 og 6.

Der er i § 12 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsat nærmere regler om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten.

Bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 3, og § 10 om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten er implementeret ved § 1, nr. 4, 9, 10 og 22, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholdt ikke tidligere bestemmelser om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at bestemmelserne om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten er tidsbegrænsede, idet bestemmelserne i § 6, stk. 3, og § 10 nyaffattes med ikrafttræden den 1. januar 2024.

Med nyaffattelserne udgår undtagelsen fra udbuds- og annonceringspligten af bestemmelserne, hvorved retstilstanden bliver som før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at de tidsbegrænsede bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligt skal videreføres varigt for at undgå annoncering af kurser, som kun sjældent efterspørges.

Det foreslås på den baggrund, at de nævnte nyaffattelser ophæves, således at de ikke træder i kraft den 1. januar 2024. Ophævelsen af nyaffattelserne vil indebære, at bestemmelserne om undtagelse af en arbejdsmarkedsuddannelse fra udbuds- og annonceringsforpligtelsen videreføres.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Udbudsrunder og løbende udbudsgodkendelser, herunder varig afskaffelse af de geografiske dækningsområder og genindførelse af fast kadence

3.2.2.1. Gældende ret

Efter § 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et antal efteruddannelsesudvalg inden for større områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov.

Efteruddannelsesudvalgene udarbejder i henhold til lovens § 2 forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer. Børne- og undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og Efteruddannelser udtale sig om forslaget.

Det følger af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelser godkender, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende og gives på baggrund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser. Indtil 1. januar 2023 fremgik det af bestemmelsen, at udbudsrunderne skulle afholdes hvert fjerde år, jf. nærmere herom nedenfor.

Godkendelse kan i særlige tilfælde gives mellem to samlede udbudsrunder, hvor hvert års ansøgninger om godkendelse bedømmes samlet.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til § 16, stk. 5, fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelser.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 13 i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1622 af 28. december 2022, om procedure og kriterier for tildeling af godkendelser til udbud.

Kravet om en fast kadence på 4 år for de samlede udbudsrunder udgik ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Ændringen indebar, at det ikke længere var et krav, at næste samlede udbudsrunde skulle afholdes senest i 2023. Ændringen var begrundet i forlængelsesaftalen fra 2022, hvori den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter var enige om, at der i trepartsforhandlingerne i 2023 skulle indgå et forslag til en ny udbudsmodel. Der var samtidig enighed om, at modellen skulle tage udgangspunkt i, at udbudsrunder skal afholdes med fast kadence. Der henvises herved til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For at undgå, at der skulle gennemføres en samlet udbudsrunde samtidig med drøftelse af en ny udbudsmodel i 2023, var der enighed om, at kravet om samlede udbudsrunder mindst hvert fjerde år skulle bortfalde i forlængelsesperioden.

Bestemmelserne om udbudsrunder, landsdækkende godkendelser m.v. blev indsat som tidsbegrænsede bestemmelser i § 16, stk. 1 og 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ved § 1, nr. 26 og 28, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3, i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Det fremgår af lov nr. 1701 af 27. december 2018, at arbejdsmarkedsuddannelseslovens bestemmelser om samlede udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende godkendelse nyaffattes, jf. § 1, nr. 27 og 29 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, jf. lovens § 14, stk. 2. Nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne indebærer, at samlede udbudsrunder udgår af bestemmelsen i § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og at udbudsgodkendelser kan gives landsdækkende eller til et andet nærmere afgrænset geografisk område, hvorved retstilstanden bliver som før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at de gældende, tidsbegrænsede bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om samlede udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende godkendelse skal videreføres for at sikre et dynamisk udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Parterne er endvidere enige om, at kravet om en fast kadence mellem de samlede udbudsrunder skal genindføres, dog således at der nu bliver krav om en samlet udbudsrunde mindst hvert femte år i stedet for som tidligere hvert fjerde år.

Det foreslås på den baggrund, at § 1, nr. 27 og 29, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som senere ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, ophæves, således at de ikke træder i kraft den 1. januar 2024. Ophævelsen af nyaffattelserne vil indebære, at arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 16, stk. 1 og 5, om samlede udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende godkendelse videreføres.

Det foreslås endvidere at ændre § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at kravet om fast kadence mellem udbudsrunderne genindføres, dog således at der højst må gå 5 år og ikke som tidligere højst 4 år mellem hver udbudsrunde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 7, nr. 1, samt bemærkningerne til disse bestemmelser.

3.3. Løft af basale færdigheder

3.3.1. Udvidelse af målgruppen for forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk

3.3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 4-5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i digital opgaveløsning og engelsk.

De to fag blev indført i fagrækken som tidsbegrænsede fag ved implementering af VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 ved § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 lov nr. 2593 af 28. december 2021 og ved § 3 i lov nr.1591 af 28. december 2022, som en tidsbegrænset ordning i aftaleperioden, der er forlænget til og med udgangen af 2023.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at bestemmelserne om de to fag i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne nyaffattes pr. 1. januar 2024, jf. § 2, nr. 2, 4 og 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffattelserne vil indebære, at de to fag udgår af fagrækken for forberedende voksenundervisning. Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

De to fag blev oprindelig i overensstemmelse med VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 indført som virksomhedsrettede forløb, dvs. alene for ansatte i offentlige og private virksomheder.

Som følge heraf blev der i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., indsat en henvisning til § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, dvs. til fagene digital opgaveløsning og engelsk, således at undervisningen i de to fag kunne forbeholdes en bestemt kreds.

Fagene blev heller ikke omfattet af lovens § 5, stk. 3, hvorefter fag i forberedende voksenundervisning mindst fire gange om året udbydes på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder (det såkaldte åbenhedskrav). Fagene blev heller ikke omfattet af lovens § 10, stk. 1, hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle (kravet om regional koordinering).

Ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020 blev målgruppen for de to fag udvidet til ikke alene at være offentlige og private virksomheders ansatte, men også beskæftigede, der ikke indgik i virksomhedsrettede forløb, og ledige.

Samtidig med udvidelsen af målgruppen blev fagene omfattet af lovens § 5, stk. 3, om åbenhed og § 10, stk. 1, om regional koordinering, da fagene ikke længere kun kunne udbydes som virksomhedsrettede forløb. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., blev ikke ændret, og fagene kunne således fortsat forbeholdes en bestemt kreds.

I forbindelse med implementering af forlængelsesaftalen fra 2021 blev målgruppen for de to fag på ny begrænset til offentlige og private virksomheders ansatte ved en ændring af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 3, nr.1, i lov nr. 2593 af 28. december 2021. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne blev tillige ændret, jf. § 3, nr. 2 og 3, da de to fag nu ikke skulle omfattes af bestemmelserne i § 5, nr. 3, og § 10, stk. 1. Bestemmelsen i sidstnævnte lovs § 3, stk. 1, 2. pkt., blev fortsat ikke ændret, og undervisningen i de to fag kunne således fortsat forbeholdes en bestemt kreds. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., er heller ikke ændret ved lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Henvisningen til fagene digital opgaveløsning og engelsk, dvs. til § 4, stk. 1, nr. 4-5, udgår derfor i henhold til § 2, nr. 4, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, af § 3, stk. 1, 2. pkt., pr. 1. januar 2024. Herefter er undervisningen i digital opgaveløsning og engelsk ikke længere omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt. Det er en naturlig følge af, at nyaffattelserne af § 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 indebærer, at de to fag udgår af fagrækken for forberedende voksenundervisning.

Der er med hjemmel i § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning fastsat regler om undervisningen, herunder om formålene med undervisningen for de gældende målgrupper, om åbenhed og om regional koordinering. Der henvises til bekendtgørelsens § 5 om digital opgaveløsning og § 6 om engelsk.

3.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at målgruppen for fagene digital opgaveløsning og engelsk skal harmoniseres med målgruppen for fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber i forberedende voksenundervisning, dvs. at målgruppen skal være alle, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte. Parterne er endvidere enige om, at fagene digital opgaveløsning og engelsk videreføres varigt. Muligheden for at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagene skal ligeledes videreføres varigt.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, således at angivelsen af, at fagene digital opgaveløsning og engelsk er forbeholdt offentlige og private virksomhedens ansatte, udgår af bestemmelserne.

Med det foreslåede udvides målgruppen for de to fag, således at målgruppen herefter vil blive alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, jf. herved § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Personer under 25 år har endvidere adgang, hvis en af betingelserne herfor i lovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, er opfyldt.

Med det foreslåede vil f.eks. beskæftigede, der ikke deltager i et virksomhedsrettet forløb, ledige og uddannelsessøgende ud over ansatte i virksomhedsrettede forløb kunne deltage i undervisningsforløb i digital opgaveløsning eller engelsk ligesom i fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Med det foreslåede vil fagene digital opgaveløsning og engelsk ikke længere være forbeholdt en bestemt kreds af deltagere, og derfor vil fagene på ny skulle være omfattet af § 5, stk. 3 (krav om åbenhed), og § 10, stk. 1 (regional koordinering), i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Fagene vil pr. 1. januar 2024 blive omfattet af bestemmelserne i § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, som følge af nyaffattelserne i § 3, nr. 3 og 5, i lov nr. 2593 af 28. december 2021, jf. lovens § 4, stk. 2, som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022. Der er således ikke behov for yderligere lovændring.

Nyaffattelsen i § 2, nr. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 af bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter undervisningen i de to fag ikke kan forbeholdes en bestemt kreds, træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022. Da fagene fremover skal være åbne for alle, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, er der ikke behov for at ændre bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., som følge af udvidelsen af målgruppen.

Reglerne om formålene med undervisningen i de to fag i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning med senere ændringer forventes ændret som følge af den foreslåede ændring af målgruppen for de to fag. Det vil kunne ske i medfør af § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver § 4, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 6, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Mulighed for udbud af fagelementer i forberedende voksenundervisning

3.3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i de fem fag, der er nævnt i bestemmelsen i nr. 1-5, dvs. 1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling, 2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber, 3) mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede, 4) digital opgaveløsning og 5) engelsk.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, giver ikke mulighed for at udbyde undervisning, der kun omfatter elementer af fagene.

3.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved aftale af VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at der skal indføres mulighed for at udbyde fagelementer i forberedende voksenundervisning.

Det foreslås, at forberedende voksenundervisning skal kunne gives i elementer af hvert af fagene, dog ikke af faget mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede. Det skyldes, at deltagere i dette fag ofte har meget svage forkundskaber og som følge heraf typisk har brug for at gennemføre hele faget.

Det foreslåede vil give øget fleksibilitet i form af mulighed for forløb med fokus på særlige emner i det pågældende fag hos alle udbydere, herunder Kriminalforsorgen, af forberedende voksenundervisning. Fagelementer vil derfor kunne være relevante, når en deltager eller en gruppe medarbejdere har et afgrænset behov inden for et fag.

Der forventes fastsat nærmere regler om fagelementer med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 5, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver stk. 6, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Det forventes, at der bliver fastsat regler om, at der vil gælde samme regler om adgang til fagelementer som til fagene, at et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed, at det ikke vil være muligt at deltage i et fag og et fagelement i samme fag samtidigt, samt at det skal være muligt at få udstedt en attestation for fuldført undervisning i et fagelement.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3.3. Konsekvensændringer for tilbud om prøver og standpunktsbedømmelse m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at undervisningen i digital opgaveløsning og engelsk er trindelt.

Det følger endvidere af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at der ved afslutningen af trin 3 i digital opgaveløsning og trin 4 i engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning i digital opgaveløsning på trin 1 og 2 samt undervisning i engelsk på trin 1-3 afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. pkt.

Der er med hjemmel i lovens § 4, stk. 5, i § 5 om digital opgaveløsning og § 6 om engelsk i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning fastsat regler om undervisningen, herunder om opdeling i trin og om timetal, samt om prøver og standpunktskarakterer.

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås som følge af initiativet i VEU-trepartsaftale 2023 om et nyt øverste trin i digital opgaveløsning, der vil blive trin 4, at dette trin afsluttes med tilbud om deltagelse i en lokalt stillet prøve, og at undervisning på trin 1-3 i digital opgaveløsning afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse.

Med det foreslåede vil der blive overensstemmelse mellem de tilbud om lokalt stillede prøver og standspunktsbedømmelser, der er for trin 1-4 i de to fag.

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning forventes ændret som følge af initiativerne i VEU-trepartsaftale 2023 om et yderligere trin i digital opgaveløsning og ændring af timetalsintervallet for engelsk. Det vil kunne ske i medfør af § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver § 4, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.4. Styrkede vilkår for deltagelse i VEU

3.4.1. Mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning

3.4.1.1. Gældende ret

I forbindelse med indførelse af de to fag blev der med § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte etableret mulighed for, at ét enkelt trin i et af disse fag kan udløse statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), selv om uddannelsesforløbet ikke opfylder kravene til varighed i lovens § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6. Efter bestemmelsen i § 12, stk. 2, kan SVU gives til uddannelse i sammenlagt mindst en uge omregnet til heltid og sammenlagt højst 40 uger omregnet til heltid, og efter § 13, stk. 6, gives SVU ikke til uddannelse der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for uddannelse for heltidsuddannelse.

Initiativet blev implementeret ved § 8, nr. 7, 9 og 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Af lov nr. 1701 af 27. december 2018 fremgår det af § 14, stk. 2, og § 14, stk. 4, at bestemmelserne om SVU til et enkelt trin eller mindre end heltidsundervisning i et af de to fag nyaffattes, jf. § 8, nr. 8 og 10, og ophæves, jf. § 8, nr. 11, pr. 1. januar 2024. Med nyaffattelserne og ophævelsen er der således ikke længere mulighed for SVU til de to fag, hvilket er en logisk følge af, at de to fag samtidig udgår af fagrækken. Derved bliver retstilstanden som før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

3.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om at videreføre fagene digital opgaveløsning og engelsk varigt. Der henvises til afsnit 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. I videreførelsen af de to fag ligger, jf. de økonomiske forudsætninger bag aftalen, en videreførelse af muligheden for, at ét enkelt trin i et af disse fag kan udløse statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, selv om uddannelsesforløbet ikke opfylder kravene til varighed i lovens § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de to bestemmelser i § 8, nr. 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, der nyaffatter § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 8, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, der ophæver § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, udgår af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den gældende, tidsbegrænsede mulighede for at give SVU til fagene digital opgaveløsning og engelsk videreføres, hvilket harmonerer med, at fagene videreføres.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 5 og 7, samt bemærkningerne hertil.

3.4.2. Forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

3.4.2.1. Gældende ret

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres deltagelse i uddannelsen medfører.

Det følger af 5, stk. 2, 1. pkt., at godtgørelsen ydes pr. undervisningstime, for hvilken der samtidig har været et tab af arbejdsindtægt. Godtgørelsen beregnes efter bestemmelsens 2. pkt. ud fra dagpengesatsen, således at godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der ydes således godtgørelse på 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Det følger endvidere af § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at SVU til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ved heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til fem gange dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Satsen for SVU udgør således efter de gældende bestemmelser 100 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Bestemmelsen om forhøjet VEU-godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev indsat i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Bestemmelsen om forhøjet SVU til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning blev indsat i lov om statens voksenuddannelsesstøtte ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Af de to sidstnævnte love fremgår det, at bestemmelserne nyaffattes, jf. § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, og af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at de nyaffattede bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne indebærer, at retstilstanden før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018 og lov nr. 1693 af 26. december 2017, der etablerede de tidsbegrænsede ordninger, genetableres den 1. januar 2024. Det indebærer, at satsen for VEU-godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og satsen for SVU til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne sænkes fra 100 pct. til 80 pct. af dagpengesatsen.

Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at initiativerne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at den gældende, tidsbegrænsede forhøjelse af VEU-godtgørelse og forhøjelsen af SVU til 100 pct. af den maksimale dagpengesats skal gøres varige.

Mulighederne for at få dækket udgifter til løn, når borgere i beskæftigelse deltager i opkvalificering, er med til at understøtte, at virksomheder og ansatte har råd og incitament til at deltage i kurser.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de to bestemmelser, der nyaffatter § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

De foreslåede ændringer vil indebære, at satserne for VEU-godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og for SVU til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne forbliver på 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Der henvises til lovforslagets § 5 og § 6, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

3.4.3. Ikke karenskrav for at få VEU-godtgørelse for uddannelsesdeltagere på visse overenskomster

3.4.3.1. Gældende ret

Det er efter § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse et krav for at opnå godtgørelse, at uddannelsesdeltagere har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi.

Børne- og undervisningsministeren kan desuden i medfør af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses påbegyndelse og efter en uddannelses afslutning (det såkaldte karenskrav), eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, jf. § 7, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter det er en betingelse for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring til uddannelsesdeltagere, der er beskæftigede lønmodtagere, at de pågældende enten er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen, eller modtager løn under deltagelse i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er uddannelsesdeltagere, der er omfattet af en overenskomst og i overensstemmelse med denne er hjemsendt som følge af vejrliget, undtaget fra kravet i stk. 1 om forudgående beskæftigelsesperiode, når de under hjemsendelsen deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Hjemlen til at fastsætte regler om fravigelse af kravet om forudgående beskæftigelsesperiode blev indsat i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Af § 2, nr. 2, i lov nr. 1591 af 28. december 2022 fremgår det, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nyaffattes således, at hjemmelen til at fastsætte regler om, at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode, udgår af bestemmelsens 2. pkt. Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at den nyaffattede bestemmelse træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før den lovændring, der etablerede den tidsbegrænsede ordning, genetableres den 1. januar 2024. Dermed ophæves muligheden for at fastsætte regler om undtagelse fra kravet om forudgående beskæftigelse i tilfælde af hjemsendelse pga. vejrlig.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før ændringen af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved lov nr. 1701 af 27. december 2018. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at initiativet alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er i VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at den gældende undtagelsen fra karenskravet på 14 dages beskæftigelse for de uddannelsesdeltagere, der er omfattet af en overenskomst, og i overensstemmelse med denne er hjemsendt på grund af vejrlig, skal gøres varig. Det vurderes, at det generelle karenskrav er nødvendigt for at modvirke utilsigtet brug af godtgørelsessystemet. For at understøtte fleksibel kompetenceudvikling videreføres undtagelsesordningen for deltagere, som er hjemsendt som følge af vejrlig fra og med 2024 og frem. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fører løbende tilsyn med, om ordningen bruges korrekt.

Det foreslås på den baggrund at ophæve den bestemmelse, der nyaffatter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at muligheden for undtagelse fra karenskravet videreføres uændret fra og med 1. januar 2024 for uddannelsesdeltagere, der i overensstemmelse med den overenskomst, de er omfattet af, hjemsendes på grund af vejrlig.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.4.4. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

3.4.4.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse 609 af 28. maj 2019, som ændret ved § 5, nr. 8, og § 14, stk. 2 og 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at åben uddannelse bl.a. er erhvervsrettede særskilte moduler.

Muligheden for oprettelse af særskilte moduler på videregående niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en del af en eksisterende, videregående deltidsuddannelse (voksenuddannelse), blev indsat i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. ved § 5, nr. 1-7 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Særskilte moduler er, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse, og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 2, stk. 10, nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk. 11, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Efter § 3, stk. 11, kan uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, udbyde særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.

Der er i bekendtgørelse nr. 1793 af 27. december 2018 som ændret ved § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 28. december 2022 fastsat nærmere regler om særskilte moduler efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, må særskilte moduler ikke ved oprettelsen indgå i en eksisterende videregående uddannelse, og særskilte moduler skal tilrettelægges på deltid, sådan at et modul kan følges af personer med fuldtidsarbejde.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at et særskilt modul på akademi- eller diplomniveau skal have et omfang på enten 5 eller 10 ECTS-point. Et særskilt modul på masterniveau skal have et omfang svarende til mindst 5 og højst 20 ECTS-point.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, at bekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2024, medmindre andet bestemmes.

§ 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter § 2 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., Nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Dermed udgår særskilte moduler af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, der ligeledes træder i kraft den 1. januar 2024, ophæver denne lovs § 5, nr. 10, dvs. § 3, stk. 11, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Nyaffattelserne og ophævelsen af bestemmelserne om særskilte moduler i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indebærer den ordning, der var gældende før den lovændring, der etablerede den tidsbegrænsede ordning, genetableres den 1. januar 2024. Dermed bliver muligheden for at oprette særskilte moduler efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. ophævet den 1. januar 2024. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne af 2021 og 2022, at bestemmelserne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

Som en følge af indførelsen af mulighed for at oprette særskilte moduler er der i henhold til § 8, stk. 5, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, som ændret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, givet bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SVU til særskilte moduler på videregående niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelserne om SVU til særskilte moduler blev indsat i lov om statens voksenuddannelsesstøtte ved § 8, nr. 2, 4 og 6, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.1591 af 28. december 2022.

Af § 14, stk. 2 og 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 fremgår det, at bestemmelserne om SVU i lov om statens voksenuddannelsesstøtte til særskilte moduler nyaffattes, jf. § 8, nr. 3 og 5, og ophæves, jf. § 8 nr. 6, og at nyaffattelserne og ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelserne og ophævelsen indebærer, at den ordning, der var gældende før den lovændring, der etablerede den tidsbegrænsede ordning, genetableres den 1. januar 2024. Dermed er der fra og med den 1. januar 2024 ikke mulighed for SVU til særskilte moduler, hvilket er samtidig med, at muligheden for at udbyde særskilte moduler ophæves.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før lov nr. 1701 af 27. december 2018. Baggrunden herfor er, at det er aftalt i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 samt forlængelsesaftalerne fra 2021 og 2022, at bestemmelserne alene skal gælde i aftaleperioden, dvs. til og med udgangen af 2023.

3.4.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at muligheden for at udbyde særskilte moduler og for at få SVU dertil skal gøres varig for at tilskynde flere til at efteruddanne sig på videregående niveau, mens de er i arbejde.

Det foreslås på den baggrund at ophæve de bestemmelser, der nyaffatter de bestemmelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der omhandler særskilte moduler.

Det foreslås tillige at ophæve de bestemmelser, der nyaffatter eller ophæver de bestemmelser i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, der omhandler muligheden for SVU til særskilte moduler efter lov om åben uddannelse.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det efter 1. januar 2024 fortsat vil være muligt at udbyde særskilte moduler og at modtage SVU dertil.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

3.4.5. Bortfald af deltagerbetaling til individuel kompetencevurdering til videregående uddannelse

3.4.5.1. Gældende ret

Det følger af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. bekendtgørelse af lov nr. 1038 af 30. august 2017, at adgang til en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, jf. lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Institutionen kan dog, jf. lovens § 15, stk. 4, 1. pkt., optage ansøgere til akademi- og diplomuddannelser, som har realkompetence, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i uddannelsesreglerne, jf. § 15 a, stk. 1, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Institutionen modtager tilskud og opkræver betaling for individuel kompetencevurdering efter § 15 a i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. § 25, stk. 4, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov.

Det følger endvidere af lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at staten yder tilskud til delvis dækning af udgifter til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser.

Endelig følger det af § 8, stk. 1, 3. pkt., at uddannelsesinstitutionerne opkræver betaling for individuel kompetencevurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk. 3, og med undtagelse af vurderinger efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der deltager i individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelse. Bestemmelsen indebærer, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve betaling for individuel kompetencevurdering for personer, der har gennemført en uddannelse på videregående niveau.

3.4.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange danskere har tillært sig kompetencer gennem mange år på arbejdsmarkedet. Disse realkompetencer kan anerkendes i det formelle uddannelsessystem med en individuel kompetencevurdering.

For ufaglærte og faglærte er individuel kompetencevurdering efter de gældende bestemmelser gratis, hvorimod personer, der har gennemført en videregående uddannelse, skal betale deltagerbetaling, uanset om de har mange års erhvervserfaring og den videregående uddannelse ligger langt tilbage. Deltagerbetalingen kan udgøre en barriere for disse gruppers adgang til anerkendelse af deres specialiserede kompetencer i det formelle uddannelsessystem.

Det foreslås på den baggrund at ændre de bestemmelser, som indebærer, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve betaling for individuel kompetencevurdering. Med forslaget ændres således § 25, stk. 4, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og § 6, stk. 1 og 3, samt § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Forslaget vil indebære, at der ikke vil være krav om deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurdering til videregående uddannelser for nogen ansøgere uanset uddannelsesbaggrund.

3.4.6. Understøttelse af aktørsamarbejdet om og indsatsen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet

3.4.6.1. Gældende ret

Det følger af § 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det regionale arbejdsmarkedsråd udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager efter bestemmelsen VEU-koordinationen i RAR-områderne.

Efter lovens § 20, stk. 1, nr. 3, varetager Beskæftigelsesministeriet sekretariatsfunktionen for RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver hermed varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tre arbejdsmarkedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne med VEU-koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i AMK.

Bestemmelsen i § 29, nr. 7, blev indsat som en tidsbegrænset bestemmelse i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ved § 9, nr. 3, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Det fremgår af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, at denne lovs § 9, nr. 3, dvs. § 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, er undergivet en solnedgangsklausul og ophæves den 1. januar 2024.

Ophævelsen af § 29, nr. 7, indebærer, at det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) efter 1. januar 2024 ikke længere skal varetage VEU-koordinationen.

Retstilstanden bringes herved tilbage til tilstanden før lov nr. 1701 af 27. december 2018.

3.4.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er med VEU-trepartsaftale 2023 enige om, at VEU-koordinatorerne videreføres varigt fra 2024 og frem for fortsat at understøtte aktørsamarbejdet om og indsatsen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet. På baggrund af en samlet prioritering vil tiltaget dog blive videreført med en reduceret bevilling og deraf reduceret indsats.

Det foreslås på ovenstående baggrund, at det fremover er Beskæftigelsesministeriet, der varetager VEU-koordinationen.

Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet understøtter koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Det foreslås videre, at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd fremover udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Det foreslåede vil indebære, at Beskæftigelsesministeriets arbejdsopgaver vil blive varetaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og VEU-koordinatorer i STAR's tre arbejdsmarkedskontorer (AMK).

VEU-koordinatorernes arbejde vil være efterspørgselsdrevet med henblik på at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske arbejdsmarked. Det vil f.eks. kunne være inden for SOSU-området og den grønne omstilling.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at det vil være Beskæftigelsesministeriet, der efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes. Dermed vil RAR blive inddraget forud for valg af indsatsområder.

Med forslaget vil VEU-koordinationen og udpegning af områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejdet skal styrkes, således fremover blive varetaget af Beskæftigelsesministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, og § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter og videreuddannelse vil medføre forventede statslige merudgifter på 360,3 mio. kr. i 2024, 359,7 mio. kr. i 2025, 360,3 mio. kr. i 2026, 360,1 mio. kr. i 2027 og 360,4 mio. kr. varigt i 2028 og frem (2024-pl). Af disse udgør de aftaleelementer, der kræver lovændring, 77,9 mio. kr. i 2024, 77,6 mio. kr. i 2025, 79,2 mio. kr. i 2026, 77,2 mio. kr. i 2027 og 77,5 mio. kr. i 2028 og varigt.

De samlede merudgifter for det offentlige på Beskæftigelsesministeriets område er 16,5 mio. kr. i 2024 og 19,0 mio. kr. årligt i 2025 og frem. Heraf udgør 12 mio. kr. årigt lovbundne bevillinger. De samlede merudgifter dækker udgifter til VEU-koordinatorerne på § 17.41.01, sporskifteordningen på § 17.51.04 samt administration af sporskifteordningen på § 17.41.01.

Aftaleelementerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område forventes at indebære samlede merudgifter for det offentlige på 106,2 mio. kr. årligt i 2024-2025 og 105,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Heraf udgør 5 mio. kr. årligt lovbundne bevillinger i 2024 og frem. De samlede merudgifter dækker udgifter deltagerbetaling på akademi- og diplomuddannelser på § 19.84.03, øget aktivitet på åben uddannelse mv. på § 19.26.01, øgede SVU-udgifter på § 19.84.01, samt løft af bevillingen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på § 19.11.06.

Aftaleelementerne på Børne- og Undervisningsministeriets område forventes at indebære samlede merudgifter for det offentlige på 237,6 mio. kr. i 2024, 234,5 mio. kr. i 2025, 236,1 mio. kr. i 2026, 235,9 mio. kr. i 2027 og 236,2 mio. kr. årligt i 2028 og frem. Heraf udgør 60,9 mio. kr. i 2024, 60,6 mio. kr. i 2025, 62,2 mio. kr. i 2026, 60,2 mio. kr. i 2027 og 60,5 mio. kr. i 2028 og frem lovbundne bevillinger. De samlede merudgifter vedrører reserve til udmøntning af puljer i forbindelse med trepartsaftale på § 20.11.79, takstforhøjelser og øget aktivitet til AMU på § 20.72.01, udvikling og opdatering af prøver i AMU, implementering af udbredelse af servicekoncepter, kompetenceløft af AMU-ledere og underviserne samt investering i digitalt læringsudstyr på § 20.72.06., kvalitetspulje til AMU på § 20.72.07, øget aktivitet på almene voksenuddannelser på § 20.74.02, pulje til opsøgende arbejde og reserve til opsøgende arbejde på § 20.74.04, forhøjet udviklingspulje på § 20.89.03, forhøjet SVU på § 20.93.11 og løft af bevillingerne til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på § 20.11.31 og Styrelsen for IT og Læring på § 20.11.32.

De samlede økonomiske konsekvenser for staten indarbejdes på ændringsforslag til finansloven for 2024.

Trepartsaftalen vil også medføre merudgifter til VEU-godtgørelse m.v., der er finansieret via arbejdsgiverens VEU-bidrag.

VEU-bidraget foreslås ikke ændret med nærværende lovforslag, men af forslag nr. L 32 af 4. oktober 2023 til om lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.). Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32, som fremsat.

Lovforslaget forventes ikke at have kommunale eller regionale økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13.- 31. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen Århus, ASE, ATP, BDO-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen Danske HF og VUC, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, Blik- og Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk it, Dansk Metal, Dansk Oplysningsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Uvildige konsulentordning på Handicapområdet, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde (FOA), FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Frivilligrådet, Fængselsforbundet, Fødevareforbundet NFF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Danmark, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kooporationen, Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen SIND, Lederne, LOF, Ordblindeforeningen, Netværket for kostafdelinger, Pension Danmark, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for digital sikkerhed , Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne og Ældre Sagen.

Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev § 16, stk. 1, 5. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ændret, således at godkendelse til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse tildeles på baggrund af samlede udbudsrunder, dvs. udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser. Udbudsrunderne skulle som minimum skulle finde sted hvert fjerde år. Endvidere blev det indført i § 16, stk. 1, 6. og 7. pkt., at godkendelse i særlige tilfælde kan tildeles mellem to samlede udbudsrunder, og at bedømmelse af hvert års ansøgninger i disse tilfælde sker samlet. Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 22 (den vedtagne lovs § 1, nr. 26), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 72 som fremsat, side 70, fremgik det, at baggrunden for forslaget var et ønske i VEU-trepartsaftalen for 2018-2021 om lettere adgang til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse.

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022, om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og forskellige andre love, udgik kravet om, at udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelserne skulle afholdes med højst 4 års mellemrum, således at der ikke i 2023 skulle afholdes udbudsrunder. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 1, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 5 som fremsat, side 3, at baggrunden var forlængelsesaftalen fra 2022, som indebar, at den daværende regering og arbejdsmarkedets parter var enige om, at regeringen skulle udarbejde forslag til en ny model for udbudsrunder på området for arbejdsmarkedsuddannelser, som ville kunne indgå i trepartforhandlingerne i 2023. Modellen skulle tage udgangspunkt i, at udbudsrunder skulle afholdes med fast kadence.

Det foreslås, at kravet om fast kadence mellem de samlede udbudsrunder genindføres i § 16, stk. 1, 5. pkt., dog således at de samlede udbudsrunder afholdes med højst 5 års mellemrum og ikke som tidligere 4 års mellemrum.

Det foreslåede vil ikke indebære bortfald af den eksisterende mulighed for, at godkendelse i særlige tilfælde kan tildeles mellem to samlede udbudsrunder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 kan undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., forbeholdes en bestemt kreds af deltagere. Der henvises herved til pkt. 3.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2, 2. pkt., i § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres til en henvisning til stk. 3, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring om mulighed for undervisning i fagelementer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at personer under 25 år har adgang til forberedende voksenundervisning, hvis en af betingelserne i nr. 1-6, er opfyldt. Loven finder dog, jf. bestemmelsens stk. 3, ikke anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, omfatter forberedende voksenundervisning prøveforberedende enkeltfagsundervisning i bl.a. læsning, stavning og skriftlig fremstilling, talforståelse, regning og basale matematiske begreber, digital opgaveløsning og engelsk.

Der er ikke fastsat yderligere bestemmelser om målgruppen for faget læsning, stavning og skriftlig fremstilling eller for faget talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Fagene digital opgaveløsning og engelsk er derimod i henhold til lovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, forbeholdt offentlige og private virksomheders ansatte. Deltagerne skal opfylde de generelle adgangsbetingelser i lovens § 2, dvs. have forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte og som udgangspunkt være fyldt 25 år.

Det fremgår af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at bl.a. undervisning i fagene digital opgaveløsning og engelsk kan forbeholdes en bestemt kreds af deltagere. Pr. 1. januar 2024 nyaffattes § 3, stk. 1, således at undervisningen i disse fag ikke længere kan forbeholdes en bestemt deltagerkreds.

De to fag vil desuden pr. 1. januar 2024 blive omfattet af § 5, stk. 3, (krav om åbenhed) og § 10, stk. 1 (regional koordinering) i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Det foreslås, at »offentlige og private virksomheders ansatte« i § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, udgår.

Det foreslåede vil indebære en udvidelse af målgruppen, idet de to fag ikke længere vil være forbeholdt en bestemt kreds, men vil svare til målgruppen for faget læsning, stavning og skriftlig fremstilling og faget talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til lovforslagets § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1-5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at forberedende voksenundervisning omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning i de fem fag, der er nævnt i bestemmelsen i nr. 1-5, dvs. 1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling, 2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber, 3) mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede, 4) digital opgaveløsning og 5) engelsk.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, giver ikke mulighed for udbyde undervisning, der kun omfatter elementer af fagene.

Det foreslås, at der indsættes et § 4, stk. 2, hvorefter undervisningen skal kunne gives i elementer af hvert af fagene, dog ikke af faget mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede, da deltagergruppen her ofte har meget svage forkundskaber og har brug for hele fagets uddannelsestid.

Det foreslåede vil give øget fleksibilitet i form af mulighed for forløb med fokus på særlige emner i det pågældende fag hos alle udbydere, herunder Kriminalforsorgen, af forberedende voksenundervisning. Fagelementer vil derfor kunne være relevante, når en deltager eller en gruppe medarbejdere har et afgrænset behov inden for et fag.

Der forventes fastsat nærmere regler om fagelementer med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, bliver § 4, stk. 6.

Det forventes således, at der bliver fastsat regler om, at der vil gælde samme regler om adgang til fagelementer som til fagene, at et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed, at det ikke vil være muligt at deltage i et fag og et fagelement i samme fag samtidig samt mulighed for attestation for fuldført undervisning i fagelementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at der ved afslutningen af trin 3 i digital opgaveløsning og trin 4 i engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve. Undervisning i digital opgaveløsning på trin 1 og 2 samt undervisning i engelsk på trin 1-3 afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. pkt.

Det foreslås, at § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres således, at der ved afslutningen af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 4, og af trin 4 i undervisningen efter stk. 1, nr. 5, tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve, og at undervisning efter stk. 1, nr. 3, på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 4, og på trin 1-3 efter stk. 1, nr. 5, afsluttes med tilbud om en standpunktsbedømmelse.

Med det foreslåede vil der ske en forskydning mellem mulighederne for en lokalt stillet prøve og en standpunktsbedømmelse i digital opgaveløsning, således at der på trin 3 fremover bliver mulighed for en standpunktsbedømmelse, mens tilbuddet om prøven flyttes fra trin 3 til trin 4. Der vil derved blive overensstemmelse mellem de tilbud om lokalt stillede prøver og standspunktsbedømmelser, der er for trin 1-4 i fagene digital opgaveløsning og engelsk.

Børne- og undervisningsministeren vil i medfør af bemyndigelsen i lovens § 4, stk. 5, nr. 3, kunne fastsætte nærmere regler om udmøntningen af bestemmelserne om prøve og standpunktsbedømmelse. Der forventes fastsat regler om, at den lokalt stillede prøve på trin 4 i digital opgaveløsning bliver en kombineret mundtlig/praktisk prøve, ligesom prøven på trin 3 i dag er det.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning udbydes forberedende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1-3, og stk. 2, på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områder.

Det foreslås, at § 5, stk. 3, ændres således, at »stk. 1, nr. 1-3« ændres »stk. 1, nr. 1-5«, og at »stk. 2« ændres til »stk. 3«.

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede ændring om udvidelse af målgruppen for fagene digital opgaveløsning og engelsk, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne dertil og af den foreslåede mulighed for undervisning i fagelementer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 4, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for individuel kompetencevurdering efter §

15 a i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgifterne til individuel kompetencevurdering fremover skal være fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne dermed ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det, at »og opkræver betaling« i § 25, stk. 4, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurdering til videregående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning af udgifter til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser og ved udstedelse af eksamensbevis.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgifterne til individuel kompetencevurdering fremover skal være fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne dermed ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det, at »til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser og« i § 6, stk. 1, 2. pkt. i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurdering til videregående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at staten yder tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter stk. 2, og i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Som følge af VEU-trepartsaftalen 2023, hvorefter udgifterne til individuel kompetencevurdering fremover skal være fuldt tilskudsfinansieret, og uddannelsesinstitutionerne dermed ikke skal opkræve deltagerbetaling, forslås det i § 6, stk. 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, at »stk. 2,« ændres til: »denne lov«, og »i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurdering til videregående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8, stk. 1, 3. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at uddannelsesinstitutionerne opkræver betaling for individuel kompetencevurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk. 3, og med undtagelse af vurderinger efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der deltager i individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelse.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurdering til videregående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der hidtil er blevet opkrævet deltagerbetaling.

Der henvises til afsnit 3.4.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende § 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) opgaver med at udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

De otte RAR varetager efter bestemmelsen den beskrevne VEU-koordination i RAR-områderne.

Bestemmelsen ophæves pr. 1. januar 2024, da den er omfattet af en solnedgangsklausul, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Efter gældende § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen bl.a. sekretariatsfunktionen for de otte RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR's) tre arbejdsmarkedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne i forhold til VEU-koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i AMK.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 1, efter nr. 2, indsættes et nyt nr. 3, om, at Beskæftigelsesministeriet understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Forslaget betyder, at det fremover vil være Beskæftigelsesministeriet, der varetager VEU-koordinationen med at understøtte og koordinere aktørsamarbejdet.

Beskæftigelsesministeriets opgaver vil blive varetaget af VEU-koordinatorer i STAR's tre AMK-kontorer.

VEU-trepartsaftale 2023 indebærer, at videreførelsen sf VEU-koordinatorerne sker med en reduceret bevilling. Som følge heraf foreslås indsatsen reduceret, så der fremover vil blive gennemført færre aktiviteter, og der vil være færre brancher med mangel på arbejdskraft, hvor indsatser vil kunne gennemføres.

Det foreslåede vil indebære, at VEU-koordinatorernes arbejde fremover vil være efterspørgselsdrevet med henblik at afhjælpe væsentlige rekrutteringsudfordringer på tværs af det danske arbejdsmarked. Det kunne fx være inden for SOSU-området og den grønne omstilling.

Med forslaget vil det fremover være Beskæftigelsesministeriet, der varetager opgaver med at understøtte og koordinere aktørsamarbejdet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 29, stk. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) bl.a. opgaver med at udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

De otte RAR varetager efter bestemmelsen VEU-koordinationen i RAR-områderne.

Bestemmelsen ophæves pr. 1. januar 2024, da den er omfattet af en solnedgangsklausul, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022.

Efter gældende § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen bl.a. sekretariatsfunktionen for de otte RAR.

Beskæftigelsesministeriets opgaver varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR's) tre arbejdsmarkedskontorer (AMK), og arbejdsopgaverne i forhold til VEU-koordinationen varetages af VEU-koordinatorer i AMK.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et § 20, stk. 2, hvorefter Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

Forslaget vil betyde, at det fremover vil være Beskæftigelsesministeriet, der efter inddragelse af RAR udpeger områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejdet skal styrkes. Dermed vil RAR blive inddraget forud for valg af indsatsområder.

Beskæftigelsesministeriets arbejdsopgaver vil blive varetaget af STAR og VEU-koordinatorer i AMK.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

I § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev der ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, som ændret ved § 11 i lov af 1701 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022 indsat en tidsbegrænset bestemmelse om bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode. Ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 blev der endvidere ved § 3, nr. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte i § 13, stk. 1, indsat en tidsbegrænset bestemmelse om forhøjelse til 100 pct. af den maksimale dagpengesats af SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Lov nr. 1693 af 26. december 2017 nyaffatter ved § 2, nr. 2, bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Lov nr. 1693 af 26. december 2017 nyaffatter ved § 3, nr. 3, bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024.

Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses begyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, jf. § 7. Der vil således ikke længere som i den gældende affattelse være bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelse fra kravet om forudgående beskæftigelse, når hjemsendelsen sker på grund af vejrlig.

Nyaffattelsen af § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte indebærer, at SVU til deltagelse i forberedende voksenundervisning og ordblinde undervisning for voksne nedsættes fra 100 pct. til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Nyaffattelserne genetablerer dermed de ordninger, der var gældende før lov nr. 1693 af 26. december 2017, om krav om forudgående beskæftigelse og SVU på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Dermed genindføres den 1. januar 2024 den retstilstand, der var gældende før de tidsbegrænsede ordninger, der blev etableret ved lov nr. 1693 af 27. december 2017.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 ophæves.

Med det foreslåede vil de gældende ordninger med mulighed for undtagelse fra karenskravet og forhøjet SVU til deltagelse i forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne blive videreført som varige ordninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. og afsnit 3.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 træder i kraft den 1. januar 2024.

De bestemmelser, der henvises til i § 5, stk. 2, dvs. § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, er i forvejen eller foreslås med nærværende lovforslag ophævet.

Bestemmelsen i § 1, nr. 3, er ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, er ophævet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 2592 af 28. december 2021.

Ved § 2, nr. 2, nyaffattes § 2, stk. 2., 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ved § 3, nr. 3, nyaffattes § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 ophæves, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås på denne baggrund, at § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 ophæves, og som følge heraf at henvisningen i lovens § 5, stk. 1, til stk. 2, udgår.

Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. samt til lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3

Ved § 11, nr. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 27. december 2017 om affattelsen af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse pr. 1. januar 2022 ophævet. Ophævelsen var begrundet i § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som erstattede bestemmelsen i § 2, nr. 4.

Bestemmelsen i § 5, stk. 6, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, der med nærværende lovforslag bliver stk. 5, og som henviser til § 2, nr. 4, blev ved en fejl ikke ophævet samtidig.

Det foreslås af ordensmæssige hensyn, at § 5, stk. 5, i lov nr. 1693 af 27. december 2017 ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Til: § 1, nr. 5, 14 og 16

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, samt § 11, stk. 3 og 4, blev der ved § 1, nr. 1-4, 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om krav om prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter ved § 1, nr. 5, 14 og 16, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, samt § 11, stk. 3 og 4. Det følger af § 14, stk. 2, i nr. 1701 af 27. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand, der var gældende før denne lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser om krav om prøver i arbejdsmarkedsuddannelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke videreføres.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, nr. 5, 14 og 16, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk., 3, og § 11, stk. 3 og 4, vedrørende prøvekravet ikke nyaffattes den 1. januar 2024, og at der således fortsat vil være krav om prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til: § 1, nr. 5, 11 og 23

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 3, § 10 og § 14, stk. 2, blev der ved § 1, nr. 4, 9, 10 og 22 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten i arbejdsmarkedsuddannelsesloven, den såkaldte arkivordning.

Lov nr. 1701 af 27. december 2018 nyaffatter ved § 1, nr. 5 og 11, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 3, § 10 og § 14, stk. 2. Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 28. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand, der var gældende før denne lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten i arbejdsmarkedsuddannelsesloven ikke videreføres.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til afsnit 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at 1, nr. 5, 11, og 23, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ophæves. Det foreslåede vil indebære, at bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 6, stk. 3, § 10 og § 14, stk. 2, vedrørende undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten ikke nyaffattes pr. 1, januar 2024, men videreføres.

Ikrafttrædelse af § 1, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ville have betydet, at den ændring, der blev foretaget ved indførelse af delmål i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 10, stk. 2, ved § 1, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, var blevet videreført den 1. januar 2024. Det skyldes, at § 10, stk. 2, er indeholdt i affattelsen af § 1, nr. 11.

Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, nr. 11, betyder imidlertid ikke en utilsigtet ophævelse af indsættelsen af delmål i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 10, stk. 2. Det skyldes, at § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, og ikke nyaffattes, idet § 1, nr. 8, ikke er omfattet af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til: § 1, nr. 27 og 29

I arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 16, stk.1 og 5, blev der ved § 1, nr. 26 og 28, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og §§ 1 og 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om samlede udbudsrunder hvert 4. år, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende udbudsgodkendelser.

Lov nr. 1701 af 28. december 2018 nyaffatter ved § 1, nr. 27 og 29, bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 16, stk. 1 og 5. Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 28. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand, der var gældende før denne lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser om samlede udbudsrunder m.v. udgår.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til afsnit 3.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 1, nr. 27 og 29, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at arbejdsmarkedsuddannelseslovens gældende bestemmelser om samlede udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende udbudsgodkendelser ikke nyaffattes den 1. januar 2024, og at der fortsat vil være udbudsrunder, løbende udbudsgodkendelser og landsdækkende udbudsgodkendelser.

Kravet om fast kadence mellem udbudsrunderne, der blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022, foreslås genindført, dog med højst 5 års mellemrum i stedet for som tidligere højst 4 år. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.2.2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til: § 2, nr. 2, 6, 8 og 10

Ved § 2, nr. 1, 3, 5, 7, 9, 12 og 14, ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022 blev der indsat tidsbegrænsede bestemmelser i § 1, 2. pkt., § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 4, om fagene digital opgaveløsning og engelsk i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Lov nr. 1701 af 28. december 2018 nyaffatter ved § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10 bestemmelserne i arbejdsmarkedsuddannelseslovens § 16, stk. 1 og 5. Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 28. december 2018, at nyaffattelserne træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed genetableres den retstilstand, der var gældende før denne lov, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, dvs. at de tidsbegrænsede bestemmelser om fagene digital opgaveløsning og engelsk udgår.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 2, nr. 2, 6, 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, ophæves.

For så vidt angår § 2, nr. 13 og 15, om nyaffattelse af § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i lov nr. 1701 af 27. december 2018 henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til: § 4, nr. 14

I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev der ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, indsat en tidsbegrænset bestemmelse i § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der ydes således i henhold til den tidsbegrænsede bestemmelse godtgørelse på 100 pct. af den maksimale dagpengesats lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ved § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, nyaffattes § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Med nyaffattelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., nedsættes godtgørelsen ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse til 80 pct. af dagpengesatsens højeste beløb.

Nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2028. Nyaffattelsen genindfører dermed den retstilstand, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der etablerede det tidsbegrænsede initiativ om godtgørelse svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 4, nr. 14, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at den forhøjede VEU-godtgørelse på 100 pct. af den maksimale dagpengesats videreføres varigt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til: § 5, nr. 8

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. blev der ved § 5, nr. 3, 6 og 7, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, indsat tidsbegrænsede bestemmelser om særskilte moduler i § 2, stk. 1, nr. 7, stk. 7 og stk. 10. Særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 7, er moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i henhold til § 2, stk. 10, nærmere regler om særskilte moduler.

Ved § 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december nyaffattes § 2 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., således at reglerne om særskilte moduler udgår af bestemmelsen.

Af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 fremgår det, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed er der fra og med den 1. januar 2024 ikke mulighed for særskilte moduler.

Med nyaffattelserne genindføres den 1. januar 2024 den retstilstand, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018, der etablerede tidsbegrænsede initiativer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at muligheden for særskilte moduler videreføres varigt.

Der henvises herved til i de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.4.

Til nr. 5

Til: § 8, nr. 3, 5, 8 og 10

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte blev der ved § 8, nr. 2, 4, 6, 7 og 9, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022 indsat tidsbegrænsede bestemmelser om SVU i § 2, nr. 3, § 8, stk. 3 og 5, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6 og 9. Efter disse bestemmelser er der mulighed for at modtage SVU til særskilte moduler og til fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning, for så vidt angår de to fag i forberedende voksenundervisning, også selv om et uddannelsesforløb ikke opfylder kravene til varighed i lovens § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6.

Ved § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, nyaffattes § 2, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Med nyaffattelserne bortfalder muligheden for SVU til særskilte moduler og til fagene digital opgaveløsning og engelsk i forberedende voksenundervisning. Nyaffattelserne indfører den ordning, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffattelserne af bestemmelserne om SVU til særskilte moduler og fagene digital opgaveløsning og engelsk træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.3.1., 3.4.1. og 3.4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1., 3.4.1. og 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 7, nr. 5, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Til: § 14, stk. 2

Det følger af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i kraft den 1. januar 2024.

Derved nyaffattes den 1. januar 2024 en række bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Nyaffattelserne genindfører pr. 1. januar 2024 den retstilstand, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslås, at henvisningerne til § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, udgår af § 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 7, nr. 1-5, hvorved § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 27 og 29, § 2, nr. 2, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at § 14, stk. 2, alene indeholder en henvisning til § 2, nr. 4 (§ 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne) i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Nyaffattelsen af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne træder således i kraft den 1. januar 2024. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.3.1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 1-5, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 7

Til: § 14, stk. 4

Det følger af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 som ændret ved § 2 i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022, at § 5, nr. 10, § 8, nr. 6 og 11, og § 9, nr. 3, ophæves den 1. januar 2024. Bestemmelserne er således tidsbegrænsede.

Med bestemmelsen i § 5, nr. 10, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev der i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indsat en bestemmelse i § 3, nr. 11, hvorefter uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, fik mulighed for at udbyde særskilte moduler efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.

Med bestemmelsen i § 8, nr. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte fik uddannelses- og forskningsministeren en tidsbegrænset bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der kan gives SVU til særskilte moduler på videregående niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Med bestemmelsen i § 8, nr. 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 fik børne- og undervisningsministeren i § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der kan gives SVU til ét trin af forberedende voksenundervisning i digital opgaveløsning eller engelsk, selv om uddannelsesforløbet ikke opfylder kravene til et uddannelsesforløbs varighed i § 13, stk. 6, og § 12, stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Med bestemmelsen i § 9, nr. 3, i lov nr. 1701 af 27. december 2017, blev det i § 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., indført, at det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal varetage VEU-koordinationen for at understøtte aktørsamarbejdet om og indsatsen for, at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres til at imødekomme konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 3.4.1., 3.4.4. og 3.4.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at henvisningerne til § 5, nr. 10, og § 8, nr. 6 og 11, udgår af § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 6, nr. 4 og 5, hvorved § 5, nr. 8, og § 8, nr. 6 og 11, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at § 3, stk. 11, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt § 8, stk. 5, og § 13, stk. 9, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte ikke ophæves pr. 1. januar 2024, men gøres varige. Dermed videreføres muligheden for særskilte moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse og for at give SVU hertil.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at § 14, stk. 4, fremover alene vil indeholde en henvisning til § 9, nr. 3 (§ 29, nr. 7, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.) i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Ophævelsen af § 29, nr. 7, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. træder således i kraft den 1. januar 2024.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1., 3.4.3. og 3.4.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, samt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne dertil.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Med nærværende lovforslag bliver stk. 2-6 i § 4 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til stk. 3-7 som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 om fagelementer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Af ordensmæssige hensyn foreslås det i § 8, stk. 2, at medtage en bestemmelse om, at gældende bekendtgørelsesregler, som er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 4, stk. 5, der med det foreslåede bliver stk. 6, fortsat skal have gyldighed.

Det foreslåede vil indebære, at ældre bekendtgørelsesregler finder anvendelse, indtil de ændres.

Det bemærkes, at de hovedlove, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke indeholder en anordningshjemmel.

Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov