L 72 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love.

(Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-11-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 21-11-2023
Betænkning afgivet 12-12-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2023
3. behandlet, vedtaget 19-12-2023
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Resumé:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 12. september 2023 »Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse« (VEU-trepartsaftale 2023). Lovforslaget er en udmøntning af de initiativer i aftalen, der kræver lovændringer.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, SF, M, DD, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 9 (LA), hverken for eller imod stemte 0.