Fremsat den 3. november 2023 af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

(Genindførelse af bagatelgrænser for udbetaling af uhævede feriepenge m.v.)

§ 1

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 23 før overskriften før § 24 indsættes:

»Restferie under én feriedag

§ 23 a. Er der efter ferieårets udløb mindre end én feriedag tilbage, udbetales ferien efter lønmodtagerens anmodning, jf. dog § 24 a.«

2. Efter § 24 før overskriften før § 25 indsættes:

»Automatisk udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb

§ 24 a. Arbejdsgiveren udbetaler løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie efter ferieafholdelsesperiodens udløb til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Stk. 2. Den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. § 3, stk. 4, udbetaler efter ferieafholdelsesperiodens udløb uhævet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Er lønmodtageren ikke fratrådt, udbetales uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Er feriegodtgørelsen indbetalt til en feriekasse efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag er beløbsgrænsen efter 1. og 2. pkt. 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3. FerieKonto udbetaler efter ferieafholdelsesperiodens udløb feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Stammer feriegodtgørelsen ikke fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie i ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe afgørelse om, at beløbet tilbagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Feriepengeinfo sender en anmodning om udbetaling til den, der administrerer feriegodtgørelsen efter stk. 2 med en meddelelse til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieafholdelsesperiodens udløb er højst 5.000 kr. før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 2, 3. pkt. Den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, må kun udbetale feriegodtgørelsen, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.«

3. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En arbejdsgiver kan udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er højst 2.500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan for samme ferieår ikke udbetale feriegodtgørelse efter denne bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange.«

4. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter § 5, stk. 3«: », jf. dog § 26, stk. 2«.

5. I § 31, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Forældelseslovens § 23, stk. 2, gælder ikke FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.«

6. I § 31, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Beskæftigelsesministeren kan desuden efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKontos rentekrav efter stk. 3, 1. pkt., til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige oplysninger for at kunne inddrive rentekravene.«

7. I § 35, stk. 6, 1. pkt., ændres »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-ankenævnet)« til: »Ankenævnet for ATP m.m.« og i § 35, stk. 6, 3. pkt., og i § 39, stk. 1 og 2, ændres »ATP-ankenævnet« til: »Ankenævnet for ATP m.m.«

8. I § 36, stk. 2, nr. 3, udgår: »og § 34, stk. 4,«.

9. I § 36, stk. 2, indsættes efter nr. 3) som nyt nummer:

»4) I tvister om renter efter § 34, stk. 4, mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond,«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

10. I § 36, stk. 4, indsættes efter »stk. 2, 2. pkt.«: », § 24 a«.

11. I § 39, stk. 1, ændres »§ 36, stk. 2,« til: »denne lov«.

§ 2

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 1 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, og § 1 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

2. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »årlige indekseringer«: »og forholdsmæssig indeksering til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling« og »jf. stk. 4« ændres til »jf. stk. 3«.

3. § 6, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, og til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, jf. § 7, stk. 3.«

4. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.

5. I § 7 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning, opkrævning efter § 9, stk. 1, og § 10, og ved anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond efter § 21, beregnes forholdsmæssig indeksering for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, til og med den måned, hvor der er frist for indbetaling, eller hvor der sker anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Den forholdsmæssige indeksering beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, jf. stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

6. § 8, stk. 3, ophæves.

7. § 10, stk. 1, ophæves, og i stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 10, stk. 1«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 11, stk. 1, indsættes efter »indbetalingstidspunkt«: », midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling,«.

9. § 11, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »hvornår der foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., og om«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 26, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »afgørelser«: »om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler i medfør af §§ 5-10 og regler fastsat i medfør af § 11, samt afgørelser«.

11. I § 27, stk. 1, udgår: »og 2«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2023.

Stk. 2. § 24 a i lov om ferie, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 10, finder anvendelse på ferie optjent fra den 1. september 2022.

Stk. 3. § 2, nr. 2-6, finder ikke anvendelse på indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, hvor indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunkter er senest den 31. maj 2024. For sådanne indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58 af 30. januar 2018, anvendelse.

Stk. 4. § 2 nr. 1, 7 og 11 finder ikke anvendelse for arbejdsgivers manglende tilkendegivelse om fortsat at beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023. For sådanne tilkendegivelser, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58. af 30. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der er efter indførslen af den nye ferielov, som indførte samtidighedsferie, et uventet stort beløb i feriepenge, som lønmodtagerne har undladt at hæve. Forventningen var, at feriepengene i højere grad ville blive hævet løbende på grund af samtidighedsferie. Det har dog vist sig, at mange lønmodtagere har haft mindre beløb i uhævede feriepenge efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Med den tidligere ferielov blev mindre beløb inden for en bagatelgrænse automatisk udbetalt, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Det foreslås derfor at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset samtidighedsferie.

Det foreslås, at der genindføres en bagateludbetalingsregel, så beløb på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetales automatisk efter udløbet af ferieafholdelsesperioden. Beløbet vil skulle udbetales, såfremt det kan henføres til et ophørt ansættelsesforhold, optjent ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie.

For lønmodtagere, som har uhævede feriepenge stående hos FerieKonto eller en feriekasse, foreslås det, at beløbet sættes til højst 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, da beløbet allerede er beskattet ved indbetalingen til FerieKonto eller en feriekasse.

Det foreslås, at bagateludbetalingsreglen udformes sådan, at uhævede feriepenge under bagatelgrænsen udbetales, uden at det er undersøgt, om lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden. Det svarer til bagateludbetalingsreglerne i den tidligere ferielov.

Samtidig foreslås det, at beløb på højst op til og med 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag kan udbetales direkte til lønmodtageren i forbindelse med dennes fratræden. Dette vil være en undtagelse til, at optjent feriegodtgørelse efter ferieloven skal indberettes til indkomstregisteret og eventuelt indbetales til FerieKonto. Den tidligere ferielov indeholdt en tilsvarende regel.

Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer, herunder at der skabes klarhed om håndtering af mindre end én hel feriedag efter ferieårets udløb og klarhed over klageadgangen.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslaget udgår kravet om arbejdsgivers årlige bekræftelse af, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Lovforslaget indebærer desuden, at fondens endelige beregning af indeksering af tilgodehavende feriemidler i visse situationer kan ske på et tidligere tidspunkt end efter gældende regler, ligesom der fastsættes regler om hvordan denne indeksering skal ske.

Det foreslås derudover, at behandlingen af klager om indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler føres tilbage fra Ankestyrelsen til Ankenævnet for ATP m.m. Forslagene skal forenkle administrationen for arbejdsgivere, Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Garantifond.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Automatisk udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb og udbetaling af mindre beløb ved fratræden

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 31, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, at arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til indkomstregistret om feriegodtgørelse til personer med ret til feriegodtgørelse og for personer med ret til løn under ferie, som fratræder.

Det følger af § 31, stk. 2, at feriegodtgørelse, der er indberettet efter stk. 1, indbetales til FerieKonto, medmindre lønmodtageren er omfattet af en feriegarantiordning, jf. § 3, stk. 4. Er arbejdsgiveren omfattet af en garantiordning, som følge af en kollektiv overenskomst, kan arbejdsgiveren beholde feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil lønmodtageren holder ferien eller lønmodtageren i øvrigt kan få feriegodtgørelsen udbetalt.

Det følger af ferielovens § 24, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetales optjent ferie ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden. Bestemmelsen gælder både optjent ferie med løn og optjent ferie med feriegodtgørelse.

Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriebetalingen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1, herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

Det følger af § 26, stk. 1, at optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter anmodning. Bestemmelsen vedrører både lønmodtagere, som løbende har optjent feriegodtgørelse og lønmodtagere med ret til løn under ferie, som er fratrådte, og hvor arbejdsgiveren har opgjort den optjente men ikke afholde ferie, som feriegodtgørelse.

Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1, herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

Det følger af § 27, stk. 1 og 2, at har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieafholdelsesperioden kan udbetaling kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse. Antallet af dage med de ydelser, der nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den uhævede feriebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. §§ 12-14. Resterer der et antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodtgørelsen eller meddeler arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Det følger af ferielovens § 34, stk. 1 og 2, at uhævede feriepenge enten tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Uhævede feriepenge omfatter feriebetaling for ferie, som ikke er afholdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke kan overføres til næste ferieår eller udbetales, uden det er i forbindelse med afholdelse af ferie.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at nedbringe summen af de uhævede feriepenge og antallet af lønmodtagere, som har uhævede feriepenge efter ferieafholdelsesperiodens udløb, foreslås det at (gen)indføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset samtidighedsferie. Det betyder, at uhævede feriepenge under bestemte beløbsgrænser udbetales automatisk efter ferieafholdelsesperiodens udløb, når visse betingelser er opfyldt, uden at lønmodtageren skal gøre noget aktivt.

Det foreslås, at indsætte en ny § 24 a i kapitel 4, hvorefter uhævede feriepenge under en vis beløbsgrænse efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetales automatisk af arbejdsgiveren, FerieKonto, eller den der administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet kan henføres til at vedrøre optjent ferie ud over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold eller afholdt ferie.

Det vil være en udvidelse af den automatiske udbetalingsmulighed, hvor der kun kan ske automatisk udbetaling af uhævede feriepenge, såfremt lønmodtageren har optjent ferie ud over 4 uger og været ansat hos samme arbejdsgivere på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden.

Feriepengene vil med den foreslåede ordning blive udbetalt uanset, om lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden har modtaget offentlige ydelser til forskel fra gældende regler om udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Der er i ydelseslovgivningen regler om modregning/fradrag for feriepenge, der er udbetalt, uden at ferien er holdt. En udbetaling vil eksempelvis medføre modregning i kontanthjælp, hvorimod udbetalingen ikke vil medføre fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Disse regler ændres ikke med lovforslaget.

Det foreslås, at den foreslåede § 24 a i sin helhed skal være ufravigelig. Muligheden for udbetaling af bagatelbeløb efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestemmelse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver det ikke en ændring af § 3.

Feriegodtgørelse, der er indbetalt til FerieKonto eller en feriekasse, er indberettet som et nettobeløb. Feriegodtgørelse, som arbejdsgiveren beholder indtil ferien holdes, fordi arbejdsgiveren er omfattet af en feriegarantiordning, som giver mulighed herfor, er indberettet til indkomstregisteret som et bruttobeløb. Løn under ferie beskattes tilsvarende også først, når lønnen udbetales.

Det foreslås, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Det foreslås også, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler den, der administrerer feriegodtgørelsen - typisk arbejdsgiver med feriekortordning, jf. § 3, stk. 4, - uhævet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, og beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Er lønmodtageren ikke fratrådt, udbetales den uhævede feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Er beløbet indbetalt til en feriekasse, er beløbet 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Desuden foreslås det, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

De foreslåede bagateludbetalingsregler, herunder beløbsgrænserne, er fastsat under hensyntagen til, at arbejdstidsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden), skal overholdes, og at udbetaling således kun kan ske, hvis beløbet enten kan henføres til afholdt ferie, optjent ferie udover 4 uger eller et ophørt ansættelsesforhold.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere, og FerieKonto har derfor ikke oplysninger om, hvorvidt et uhævet feriegodtgørelsesbeløb vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Konstaterer FerieKonto efter en udbetaling, at beløbet ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller at beløbet ikke vedrører optjent ferie ud over 4 uger, vil FerieKonto kunne træffe afgørelse om, at beløbet tilbagebetales.

Udbetaling efter de foreslåede regler vil indgå i FerieKontos årlige stikprøvekontrol af udbetalinger, der er foretaget, uden at lønmodtageren har holdt ferien.

Det foreslås endelig, at arbejdsgiveren kan udbetale feriegodtgørelse på højst 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag direkte til lønmodtageren ved fratræden, uden at ferien er holdt.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som en lønmodtager kortvarigt er ansat hos, kan vælge at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren, uden at skulle indberette beløbet til indkomstregisteret som optjent ferie og eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto. Det vil være arbejdsgiveren, der afgør, om feriegodtgørelsen skal udbetales ved fratræden, eller om de almindelige regler om indberetning til indkomstregisteret og eventuel indbetaling til FerieKonto, skal følges. Det bemærkes, at feriegodtgørelse også omfatter ferie med løn, da optjent men ikke afholdt ferie med løn skal opgøres som feriegodtgørelse, når lønmodtageren fratræder.

Formålet er bl.a. at lette arbejdsgiverne for den administrative byrde, det kan være at skulle indberette og eventuelt indbetale små feriegodtgørelsesbeløb for lønmodtagere, som arbejdsgiveren kun har ansat kortvarigt. Det er kun indberetningspligten i forhold til ferieloven, der undtages.

For at modvirke, at lønmodtagere i korte ansættelser får udbetalt alle deres feriepenge med risiko for, at de ikke får afholdt ferie, foreslås den begrænsning, at udbetaling fra samme arbejdsgiver kun kan ske to gange til samme lønmodtager inden for samme ferieår.

2.2. Udbetaling af ikke hele feriedage

2.2.1. Gældende ret

Det følger af ferielovens § 4, at en lønmodtager optjener ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.

Det følger af § 5, stk. 1, at en lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i ferieåret. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Det følger af § 5, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1, under ansættelse i 1) sygdomsperioder, jf. dog stk. 3, 2) barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, eller 3) overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Det følger af § 6, stk. 2, at ferien som altovervejende udgangspunkt skal holdes i hele dage.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en række situationer, hvor lønmodtageren i ferieåret ikke optjener et helt antal feriedage, herunder når lønmodtageren ikke har været ansat i hele ferieåret. Ferieloven indeholder ikke regler om, hvorvidt der kan ske udbetaling af ikke hele feriedage, hvilket har skabt en usikkerhed herom hos lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Med afsæt i ferielovens § 6, stk. 2, hvorefter ferie som altovervejende udgangspunkt skal holdes i hele dage, er der praksis for, at lønmodtageren i visse situationer kan få den ikke hele feriedag udbetalt.

Som en kodificering af denne praksis foreslås det præciseret i ferieloven, såfremt der efter ferieårets udløb er mindre end én feriedag, udbetales feriepengene efter lønmodtagerens anmodning.

Det bemærkes, at som følge af, at en lønmodtager, der har været i ansættelse i hele ferieåret optjener 25 feriedage jf. § 4, ændrer forslaget ikke på, at august måneds ferieoptjening i den situation fortsat oprundes med 0,04 feriedag af arbejdsgiveren, uanset om lønmodtageren har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieåret. Lønmodtageren vil derfor ikke kunne få udbetalt denne feriedag, som skal oprundes til en hel feriedag.

2.3. Ophævelse af tidsfrist for udbetaling af feriebetaling, som stammer fra et ophørt ansættelsesforhold

2.3.1. Gældende ret

Efter ferielovens § 26, stk. 2, skal ansøgning om uhævet feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, ske senest den 30. september i året efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Fristen vedrører lønmodtagerens ansøgning via Feriepengeinfo. Fristen er 9 måneder efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december. Overholder lønmodtageren ikke denne frist, vil beløbet blive overført til Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF) eller en privat feriefond som uhævede feriepenge.

Retten til feriebetalingen fortabes ikke, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, da kravet kan rejses over for AFF eller en privat feriefond i op til 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. § 30.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende bestemmelse har skabt en usikkerhed, om hvorvidt feriebetalingen fortabes, hvis lønmodtageren har overskredet fristen i bestemmelsen.

For at skabe lovmæssig klarhed foreslås det, at fristen i § 26, stk. 2, udgår. Fristen gælder alene ansøgning via Feriepengeinfo og følger i øvrigt de almindelige frister for anmodning om feriegodtgørelse i Feriepengeinfo. Med ændringen bliver det klart, at retten til udbetaling ikke fortabes efter den 30. september, men først fortabes ved den generelle forældelse efter § 30. Forslaget ændrer ikke på, at lønmodtager vil skulle rette henvendelse til AFF eller en privat feriefond, når de uhævede feriepenge er afregnet til AFF eller en privat feriefond.

2.4. Inddrivelse af FerieKontos krav på renter

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

For krav efter ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at det alene er renterne, der tilfalder FerieKonto. Hovedkravet (feriegodtgørelsen) er et forhold mellem lønmodtager og arbejdsgiver. FerieKonto opkræver både feriegodtgørelsen og renterne, idet FerieKonto er betalingssted for feriegodtgørelsen. FerieKonto har ansvaret for at sikre, at de tilskrevne renter inddrives, men har ikke ansvaret for at sikre, at hovedkravet (feriegodtgørelsen) inddrives.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2023, at krav med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves af det offentlige, er omfattet af loven. Det offentlige skal forstås bredt og omfatter foruden myndigheder, bl.a. statsvirksomheder og selvejende institutioner. FerieKonto er således omfattet af gældsinddrivelsesloven. Det indebærer, at FerieKonto er forpligtet til at anvende restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse af rentekravene.

Det følger af forældelsesloven § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, at ved forældelse af hovedkravet bortfalder også krav på renter og lignende ydelse relateret til hovedkravet. Renter forældes således accessorisk med hovedkravet. Da FerieKonto alene inddriver renterne, men ikke hovedkravet, kan renterne derfor være accessorisk forældede, uden at FerieKonto har kendskab hertil.

Det følger af § 3, stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at ved overdragelse af krav til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaver give alle oplysninger, som er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden anser ligeledes fordringens forældelsesdato for en nødvendig oplysning for at sikre, at fordringen er retskraftig ved modtagelse til inddrivelse. FerieKonto vil ved overdragelse af rentekravene til inddrivelse ikke kunne nøjes med at oplyse rentekravenes forældelsesdato, men vil også skulle oplyse hovedkravets forældelsesdato.

Efter at rentekravene er modtaget til inddrivelse, vil fordringshaver løbende skulle oplyse om ændringer i hovedkravets forældelsesdato med henblik på at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke inddriver rentekravene, når disse er bortfaldet ved forældelse på grund af hovedkravets forældelse.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da FerieKontos renter er underlagt den accessoriske forældelse, skabes der en række administrative udfordringer. Det skyldes, at morarenter efter ferielovens § 31, stk. 3, ikke beregnes som en saldorente, men renten derimod baseres på de enkelte forsinkede indbetalinger. De skyldige renter summeres løbende sammen, og den samlede skyldige rente kan således indeholde renter beregnet af mange forskellige hovedkrav i form af arbejdsgivers indberetninger af feriegodtgørelse og de pågældende forskellige perioder. Det er dermed vanskeligt og behæftet med stor usikkerhed præcist at udskille, hvilket rentebeløb der vedrører et konkret hovedkrav.

Renten vil ikke som selvstændigt krav være forældet, men risikoen ved ikke umiddelbart at kunne identificere og slette de korrekte rentebeløb i tilfælde af et hovedkravs forældelse er, at der kan være renter, der, som følge af at hovedkravet er forældet, inddrives uberettiget.

Rentekravene varierer meget i størrelse. Dette skyldes, at renterne bestemmes af størrelsen på det enkelte krav på feriegodtgørelse (hovedkravet). Der kan således både være tale om renter på få kroner og op til flere tusinde kroner.

For at sikre, at der ikke sker uberettiget opkrævning af rentekrav, der er accessorisk forældede og for at sikre, at rentekravene kan overdrages til inddrivelse uden risiko for uberettiget inddrivelse af rentekrav, der er accessorisk forældede, foreslås det, at forældelseslovens § 23, stk. 2, ikke gælder FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKontos rentekrav til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige data for at kunne inddrive kravene.

2.5. Klageadgang for afgørelser truffet af FerieKonto m.v.

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 39, stk. 1, at FerieKontos afgørelser truffet efter § 36, stk. 2, kan indbringes for ATP-ankenævnet af den afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Efter ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan ankenævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 36, stk. 2, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om:

1) dispensation fra fristen i § 26, stk. 5,

2) udbetaling af beløb efter § 27, stk. 1,

3) betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4,

4) indbetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på anden vis har modtaget feriebetalingen med urette, jf. § 33, og

5) tilbageholdelse og modregning efter § 29, når feriegodtgørelsen skal indbetales til FerieKonto jf. § 31, stk. 2.

FerieKonto træffer også afgørelser, som ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder afgørelser om afvisning af udbetaling, fordi betingelserne ikke er opfyldt. Dette drejer sig f.eks. om afgørelser om udbetaling af feriebetaling fra FerieKonto for ikke afholdt ferie eller overførsel af ferie efter de bestemmelser i lovens kapitel 4, som ikke er nævnt i § 36, stk. 2. Disse afgørelser kan ikke indbringes for Ankenævnet for ATP m.m., men kan påklages til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter den almindelige retsgrundsætning om rekurs.

Endelig følger det af § 34, stk. 4, at ved forsinket indbetaling af uhævet feriebetaling skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale renter til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond.

Det er Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, der har kompetencen til at træffe afgørelse om renter, hvis arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen ikke indbetaler eller indbetaler feriegodtgørelse for sent.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre, at der er klageadgang for alle afgørelser truffet af FerieKonto til Ankenævnet for ATP m.m. (tidligere omtalt som ATP-Ankenævnet), herunder afgørelser om at afvise at imødekomme en anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis betingelserne ikke er opfyldt, foreslås det, at Ankenævnet for ATP m.m. er ankeinstans for alle afgørelser truffet af FerieKonto. Med ændringen sikres en klageadgang for alle afgørelser truffet af FerieKonto efter ferieloven til Ankenævnet for ATP m.m.

Dermed vil FerieKontos afgørelser efter loven, der ikke udtrykkeligt er oplistet i § 36, stk. 2, ikke længere kunne påklages efter den almindelige retsgrundsætning om rekurs til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet klageadgangen vil være afskåret efter den gældende bestemmelse i ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil alene berøre klageadgangen for FerieKontos afgørelser efter ferieloven. Klager over afgørelser truffet efter andre regler, f.eks. klager over afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, vil følge de i øvrigt gældende reglerne for klageadgang.

Det vurderes, at ændringen vil berøre ganske få sager.

Det foreslås desuden, at det præciseres i § 36, stk. 2, at det kun er i tvister om renter mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, at FerieKonto kan træffe afgørelser.

Endelig foreslås det, at ATP-Ankenævn ændres til Ankenævnet for ATP m.m. i § 35 og i § 39. Forslaget betyder, at benævnelsen i ferieloven er i overensstemmelse med nævnets korrekte navn.

2.6. Arbejdsgivers årlige bekræftelse vedrørende tilgodehavende feriemidler udgår

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsgivere skulle frem til 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler for deres ansatte til Lønmodtagernes Feriemidler (herefter "fonden"), hvorefter fonden er indtrådt i lønmodtagers krav mod arbejdsgiver. Arbejdsgiverne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden, eller de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne forfalder til betaling og opkræves af fonden.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at en arbejdsgiver kan beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9. I så fald skal arbejdsgiveren årligt bekræfte over for fonden, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2.

Baggrunden for kravet om den årlig bekræftelse er hensynet til, at fonden kan holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for at kunne sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Herved imødegås risikoen for, at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærksom derpå inden for overskuelig tid.

Ved at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden opretholder arbejdsgiveren gældsforholdet til fonden, som er nærmere reguleret i lovens §§ 7-11. Som konsekvens heraf, skal de tilgodehavende feriemidler først indbetales, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, ved lønmodtagers død, eller såfremt de samlede tilgodehavende feriemidler udbetales, fordi de ikke overstiger 1.500 kr. Fonden skal derudover opkræve de tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetaling af feriemidlerne i de situationer, der fremgår af lovens § 15, stk. 2, f.eks. lønmodtagers ansøgning om udbetaling i forbindelse med at lønmodtager får tilkendt førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn, at lønmodtager får udbetalt alderspension eller tager varigt ophold i udlandet.

Modtager fonden ikke arbejdsgivers årlige bekræftelse, følger det af lovens § 10, stk. 1, at fonden først sender en rykkerskrivelse. Bekræfter arbejdsgiver fortsat ikke inden for den fastsatte frist, forfalder samtlige tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren til betaling.

I visse situationer vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle foretage indbetaling til fonden. Det gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling.

Arbejdsgiveren kan på ethvert tidspunkt vælge at opsige gældsforholdet for enkelte eller alle lønmodtagere ved at indbetale alle tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering til fonden. Indbetalingen frigør arbejdsgiveren fra gældsforpligtelsen over for fonden.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har vist sig, at kravet om årlig bekræftelse fra de arbejdsgivere, der fortsat ønsker at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden er uhensigtsmæssig og for ressourcekrævende for både arbejdsgivere og fonden.

Erfaringen siden fondens etablering i 2021 er, at en del arbejdsgivere ikke gennemfører den årlige bekræftelse, selvom de har til hensigt at beholde feriemidlerne i virksomheden. Dermed bortfalder arbejdsgivernes mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, og fonden skal opkræve alle tilgodehavende feriemidler hos de pågældende arbejdsgivere. Indbetales det fulde beløb ikke efter denne opkrævning, overdrages arbejdsgivernes gældsforhold til Lønmodtagernes Garantifond.

Et sådant krav om, at arbejdsgivere årligt skal bekræfte et gældsforhold er ikke sædvanligt i forhold til andre myndigheder, og den generelle tilbagemelding fra arbejdsgiverne er, at processen er besværlig og vanskelig at forstå. For de arbejdsgivere, som gerne vil beholde feriemidlerne i virksomheden, men ikke reagerer rettidigt på det årlige bekræftelsesbrev og den efterfølgende rykker, opleves det som en væsentlig økonomisk konsekvens at modtage en slutopkrævning med forfald af alle tilgodehavende feriemidler. For nogle virksomheder er der tale om straksforfald af store millionbeløb.

Mange arbejdsgivere har frivilligt indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler, men det forventes at ca. 30-35.000 arbejdsgivere fortsat hvert år skal bekræfte gældsforholdet til fonden.

Ud over den årlige bekræftelse har fonden pligt til at holde sig ajour med arbejdsgivernes situation via CVR-registret, så arbejdsgivere, der f.eks. opløses, går konkurs, ophører, eller hvor arbejdsgiver dør, løbende bliver opkrævet alle skyldige feriemidler efter lovens § 9, stk. 1. Arbejdsgivernes gældsforhold overdrages til Lønmodtagernes Garantifond, hvis de ikke betaler efter to rykkerskrivelser. Fonden har på baggrund af registret, manglende tilkendegivelser eller misligholdte krav opkrævet og efterfølgende overdraget krav for knap 8.500 arbejdsgivere til Lønmodtagernes Garantifond.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kravet om årlig bekræftelse ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at fonden i øvrigt via CVR-registret, jf. umiddelbart ovenfor, vil modtage oplysninger om, at virksomheden er registreret ophørt, konkurs e.l. Det foreslås derfor, at kravet om årlig bekræftelse bortfalder.

Med forslaget vil kravet om arbejdsgivers årlige bekræftelse i § 6, stk. 2, i den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, bortfalde, ligesom § 10, stk. 1 og 2, om, at fonden sender en rykker for bekræftelse og derefter opkræver samtlige tilgodehavende feriemidler, bortfalder.

Fonden vil fortsat overvåge arbejdsgivernes status via CVR-registret, og fonden vil fortsat straks skulle opkræve samtlige tilgodehavende feriemidler hos de arbejdsgivere, der registreres at være i en situation omfattet af § 9, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget forventes kun at medføre risiko for en lidt senere opkrævning af arbejdsgivere, der er kommet i en situation, hvor de ikke længere kan opretholde gældsforholdet til fonden. Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for fonden, herunder fondens mulighed for at sikre et rimeligt afkast, da alle ubetalte krav mod arbejdsgiverne er sikret via Lønmodtagernes Garantifond, og feriemidlerne indekseres, indtil fonden modtager betaling af Lønmodtagernes Garantifond.

2.7. Endelig indeksering ved frivillig indbetaling og visse opkrævninger

2.7.1. Gældende ret

Arbejdsgivere, der har valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomhederne, skal forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet skal indbetales.

Indekseringen er reguleret i § 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og det fremgår af denne bestemmelses stk. 2, at beskæftigelsesministeren hvert år senest den 31. maj fastsætter størrelsen af indekseringen. Indekseringssatsen fastsættes for en periode på et år bagudrettet - 1. juni i foregående år til 31. maj i indeværende år.

Beskæftigelsesministeren har desuden i bekendtgørelse om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler fastsat regler om beregning og opkrævning af indeksering. Det fremgår heraf, at fonden en gang årligt i juli måned beregner og meddeler størrelsen af den årlige indeksering til de arbejdsgivere, der har valgt at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, og den beregnede indeksering tilskrives arbejdsgivers skyldige beløb. Fonden opkræver desuden inden udgangen af juli måned forholdsmæssig indeksering af tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt i perioden 1. juni i foregående år til og med 31. maj i indeværende år. Indbetalte tilgodehavende feriemidler indekseres forholdsmæssigt til og med den måned, hvor fonden modtog indbetaling af feriemidlerne fra arbejdsgiver hhv. Lønmodtagernes Garantifond.

Der beregnes dog ikke forholdsmæssig indeksering, såfremt arbejdsgiver i forbindelse med den årlige opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler indbetaler alle forfaldne feriemidler med tilskrevet årlig indeksering senest den 1. bankdag i september. Ved delvis indbetaling eller hvis indbetaling modtages i fonden senere end 1. bankdag i september, beregnes indeksering fra den senest foretagne indeksering pr. 31. maj til og med den måned, hvor fonden modtager betaling.

Foretager arbejdsgiver supplerende indberetning af feriemidler for en lønmodtager, hvor de tilgodehavende feriemidler tidligere er forfaldet, opkrævet og indbetalt, foretager fonden straksopkrævning af det ekstra beløb, inkl. indeksering tilskrevet seneste 31. maj. I sådanne tilfælde beregnes og opkræves også forholdsmæssig indeksering efter førstkommende 31. maj.

I tilfælde af manglende indbetaling af forfaldne feriemidler, forfalder alle tilgodehavende feriemidler til betaling med 2. rykkerskrivelse, og såfremt fonden modtager indbetaling af de forfaldne feriemidler, vil der efter førstkommende 31. maj blive opkrævet forholdsmæssig indeksering til indbetalingstidspunktet.

En arbejdsgiver kan til enhver tid frivilligt indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer. Også i denne situation vil indekseringen være forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering pr. 31. maj og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted. Regler om frivillig indbetaling og forholdsmæssig indeksering fremgår af § 6, stk. 3 og 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

I visse situationer vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle foretage indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden. Det gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Modtager fonden hel eller delvis indbetaling af de forfaldne feriemidler, vil også disse indbetalinger efter førstkommende 31. maj blive fulgt op med en opkrævning af forholdsmæssig indeksering.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivere, der frivilligt indbetaler en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler eller modtager en opkrævning af samtlige tilgodehavende feriemidler fra fonden, vil efter gældende regler, op til et år efter indbetalingen, modtage en opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for perioden fra den seneste årlige tilskrivning af indeksering pr. 31. maj til og med den måned, hvori fonden modtog indbetaling.

Det samme gælder for Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde, hvor alle fondens krav mod arbejdsgiver overdrages til og betales af Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond vil efter overtagelsen af fondens krav indlede inddrivelse af det overførte krav, men vil op til et år efter, at inddrivelsen er indledt, skulle korrigere det skyldige beløb med den forholdsmæssige indeksering.

Det er uhensigtsmæssigt for både fonden, arbejdsgiverne og Lønmodtagernes Garantifond, idet gældsforholdet til fonden ikke kan opgøres endeligt i forbindelse med indbetaling af de indberettede tilgodehavende feriemidler og tilskrevet årlig indeksering.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at ændre reglerne således, at fonden løbende i forbindelse med opkrævning eller frivillig indbetaling af alle tilgodehavende feriemidler for enten en enkelt lønmodtager eller alle arbejdsgiverens medarbejdere, med anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats kan opgøre og meddele arbejdsgiveren om fuld og endeligt opgjort indeksering. En sådan ændring vil forenkle og begrænse administration for fonden, arbejdsgivere og Lønmodtagernes Garantifond.

Forslaget om beregning af forholdsmæssig indeksering med senest fastsatte indekseringssats, har til formål at omfatte de situationer, hvor fonden eller arbejdsgiveren har en berettiget forventning om, at der er endeligt afregnet for den enkelte lønmodtager eller for alle arbejdsgiverens medarbejdere. Det vil gælde i tilfælde af arbejdsgivers frivillige indbetaling af feriemidler for en eller flere lønmodtagere, og ved fondens opkrævning af alle tilgodehavende feriemidler efter lovens § 9, stk. 1, f.eks. ved virksomhedens ophør eller konkurs, eller efter lovens § 10 ved manglende betaling af forfaldne feriemidler.

Ved årlig opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler for enkelte lønmodtagere efter § 8, stk. 1 og 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, vil arbejdsgiveren oftest fortsat stå i et gældsforhold til fonden med ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler for andre lønmodtagere. Den efterfølgende opkrævning af forholdsmæssig indeksering vil derfor indgå i fondens løbende årlige opkrævninger af arbejdsgiveren. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke er behov for, at denne situation omfattes af forslaget om tidligere beregning og opkrævning af forholdsmæssig indeksering.

Det foreslås derfor ved forslagets § 2, nr. 2-4 og 6, at der foretages ændringer til flere bestemmelser i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, så forholdsmæssig og endelig indeksering vil skulle beregnes til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, eller fonden foretager anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Disse ændringer vil omfatte frivillig indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning af tilgodehavende feriemidler, der indberettes efter lønmodtagers feriemidler i øvrigt er opkrævet og indbetalt, jf. § 24, stk. 5, 1. pkt., i bekendtgørelsen om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og opkrævning af samtlige tilgodehavende feriemidler efter § 9, stk. 1, og § 10.

Det foreslås desuden, at ved fondens anmeldelse af et krav på tilgodehavende feriemidler inklusiv tilskrevet årlig indeksering til Lønmodtagernes Garantifond efter § 22, beregnes og anmeldes samtidigt forholdsmæssig indeksering indtil anmeldelsestidspunktet, med anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at den forholdsmæssige indeksering beregnes med den senest fastsatte årlige indekseringssats, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned, jf. senest bekendtgørelse om indeksering af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgivere i perioden 1. juni 2022 til 31. maj 2023.

Forslaget betyder, at fonden løbende vil kunne beregne og oplyse den forholdsmæssige indeksering ved frivillig indbetaling eller opkrævning af samtlige tilgodehavende feriemidler, så arbejdsgiverne på fondens selvbetjening samt i opkrævninger og rykkerskrivelser vil kunne se det samlede beløb, der skal indbetales inklusiv forholdsmæssig indeksering, for at indbetalingen er endelig og frigørende.

Forslaget vil desuden gøre det muligt for Lønmodtagernes Garantifond, at påbegynde inddrivelse af skyldige feriemidler hos arbejdsgiveren f.eks. ved opstart af fogedsag, anmeldelse i konkursbo eller beregning af afdragsordning, hvor den endeligt tilskrevne indeksering af de overtagne krav kan medtages, og Lønmodtagernes Garantifond vil dermed ikke risikere ekstra omkostninger eller fristoverskridelser ved et senere overført ekstra indekseringskrav.

Der vil ved ændringer i indekseringssatsen fra år til år, forekomme mindre afvigelser mellem den foreslåede beregning af forholdsmæssig indeksering med den senest fastsatte indekseringssats og indeksering beregnet efter gældende regler. Forskellen forventes dog ikke at få betydning for fonden eller for det afkast, der tilskrives tilgodehavende feriemidler, der fortsat indestår i fonden.

På grund af denne afvigelse og for at imødegå spekulation forudsættes det, at der ved bekendtgørelse fastsættes en frist for betaling inklusiv forholdsmæssige indeksering, og at den forholdsmæssige indeksering beregnes til denne frist for indbetaling. Formålet hermed vil være at forhindre, at en bestilling af frivillig indbetaling foretages langt senere, for derved at undgå indeksering i den mellemliggende periode.

Derudover bemyndiges beskæftigelsesministeren i forslagets § 2, nr. 7, til at lukke for frivillig indbetaling i en periode op mod fastsættelsen af en ny indekseringssats. Dette forslag vil, sammen med forslaget om at den forholdsmæssige indeksering beregnes til en forud fastsat betalingsfrist, kunne forhindre, at der i en situation, hvor en kommende indekseringssats forventes at blive højere end den senest fastsatte sats, kan spekuleres i at bestille en frivillig indbetaling, der først gennemføres efter førstkommende 31. maj, hvor den nye højere sats vil være gældende.

Som konsekvens af forslaget, vil den forholdsmæssige indeksering blive tidligere indbetalt til fonden, end efter gældende regler. Efter indbetaling vil forrentningen af de indbetalte tilgodehavende feriemidler inklusiv forholdsmæssig indeksering fortsat afhænge af det årlige resultat af kapitalforvaltningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte midlerne inden for rammerne af den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fondens forrentning af statens lån vil som hidtil ske efter §§ 7 og 17 c. Den foreslåede ændring af § 7 angående fondens beregning af forholdsmæssig indeksering ved arbejdsgivers frivillige indbetaling, fondens opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler eller anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond vil betyde, at statens lån i de tilfælde forrentes svarende til beregningen af den forholdsmæssige indeksering.

2.8. Ændring af klageadgang for arbejdsgivere

2.8.1. Gældende ret

Klager over afgørelser i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler skal efter den gældende lovs § 26, stk. 1, oversendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klager ikke får medhold ved fonden.

Klager over afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6, skal dog, såfremt fonden ikke giver klageren fuldt medhold, oversendes til Ankenævnet for ATP m.m., jf. § 26, stk. 4.

Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, om førtidig udbetaling efter en ansøgningsrunde i 2020 kan ikke påklages til Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed, jf. § 26, stk. 2.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love, jf. lov nr. 465 af 20. marts 2021, blev der etableret mulighed for at lønmodtagere kunne få førtidigt udbetalt de resterende tilgodehavende feriemidler i foråret 2021. Det var i den forbindelse forventningen, at fonden ville modtage et stort antal ansøgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rimelig kort tid. Det var derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der burde sikres en klageinstans, der inden for rimelig tid kunne behandle sager og henvendelser vedrørende udbetalingen. Derfor blev klagesagsbehandlingen af fondens afgørelser ved en ændring af den dagældende § 26 flyttet fra Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen. Der blev dog gjort en undtagelse for afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 6, hvor klager fortsat skal oversendes til behandling i Ankenævnet for ATP m.m., hvis fonden ikke giver klager fuldt ud medhold.

Ankenævnet for ATP m.m. er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på at behandle klager over afgørelser, der truffet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ankenævnet er derudover i årenes løb blevet indsat som klageinstans i relation til en række andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. En arbejdsgiver vil dermed i relation til mange af de ordninger, der administreres at ATP, opleve at klagebehandling sker ved Ankenævnet for ATP m.m.

Antallet af klager over fondens opkrævning af forfaldne feriemidler og beregning af indeksering og renter, har imidlertid ikke været påvirket af førtidig udbetaling af feriemidler og har siden fondens etablering været lavt.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klager over arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler i medfør af §§ 5 - 10 og regler fastsat i bekendtgørelse i medfør af § 11 med fordel kan føres tilbage til Ankenævnet for ATP m.m.

Med den foreslåede ordning vil fonden oversende klager over arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler i medfør af §§ 5 - 10 og regler fastsat i medfør af § 11, til behandling ved Ankenævnet for ATP m.m.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser forbundet med genindførsel af bagateludbetalingsreglerne, da det afhænger af niveauet for uhævede feriepenge (ekskl. midlertidige faktorer). De økonomiske konsekvenser skyldes et generelt højere niveau for uhævede feriepenge end oprindeligt forudsat i den nye ferielov og derfor også flere uhævede feriemidler, der ligger inden for bagatelgrænsen. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der vil blive udbetalt op til 100 mio. kr. automatisk som følge af genindførslen af bagatelgrænsereglerne.

Indførslen af bagateludbetalingsreglerne betyder udbetaling af engangsbeløb, der modregnes i kontanthjælp og efterløn. Det skønnes, at uhævede feriepenge for kontanthjælpsmodtagere udgør ca. 20 mio. kr. årligt før skat. Såfremt halvdelen falder under bagatelgrænsen og udbetales, vil det medføre en mindreudgift på ca. 10 mio. kr. For efterløn vurderes konsekvenserne at være ca. 6 mio. kr. Samlet set skønnes lovforslaget således at medføre offentlige mindreudgifter til ydelser på ca. 16 mio. kr. og 7,6 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Det mulige provenu skyldes et generelt højere niveau for uhævede feriepenge end oprindeligt forudsat i den nye ferielov og derfor også flere uhævede feriemidler, der ligger under bagatelgrænsen.

Herudover vil forslaget medføre øgede skatte- og afgiftsindtægter på ca. 20 mio. kr., fordi midlerne udbetales til borgerne og ikke overgår ubeskattet til AFF og private feriefonde. Der er tale om skatteindtægter, der var forventet med den nye ferielov, men som ikke er blevet realiseret, som følge af det højere niveau uhævede feriepenge.

3.1 Digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler, princip 3 om brug af objektive kriterier, og princip 4 om at skabe sammenhæng på tværs ved genbrug af begreber.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringer i ferieloven

Administration af de private feriefonde forventes at lettes ved at genindføre bagateludbetalingsreglerne, så udbetalingen i høj grad sker automatisk.

Arbejdsgiverne vil få en mindre forøget administration, idet arbejdsgivere, som har ansatte med ret til løn under ferie og arbejdsgivere med egen feriekortordning, vil skulle påse om betingelserne for udbetaling er opfyldt. Virksomhederne er vant til at få anmodninger fra Feriepengeinfo, da udbetaling af feriegodtgørelse skal ske via Feriepengeinfo. Samtidig vil der være en administrativ lettelse for arbejdsgiverne ved at kunne afregne feriepenge til lønmodtageren ved fratræden og helt undgå at indberette feriepengene.

Forslaget indebærer samlet set mindre efterlevelsesomkostninger for private arbejdsgivere. Disse konsekvenser vurderes at være under 10 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget forventes at medføre implementerings- og driftsomkostninger for FerieKonto/Feriepengeinfo, men i et mindre omfang, da FerieKonto/Feriepengeinfo også håndterede sådanne udbetalinger efter den tidligere ferielov. Det estimeres med en vis usikkerhed, at de samlede udviklings- og implementeringsomkostninger vil udgøre mellem 0,4 og 0,8 mio. kr. om året som følge af øgede omkostninger til kundeservice samt implementering og drift af systemunderstøttelse.

Ændringer i lov om administration og forvaltning af tilgodehavende feriemidler

Ændringerne af lov om administration og forvaltning af tilgodehavende feriemidler forventes ikke at indebære negative konsekvenser for arbejdsgiveres administration af tilgodehavende feriemidler. Det er derimod forventningen at arbejdsgivernes administration lettes i forhold til afslutningen af årsregnskaber, ligesom det vil medvirke til en bedre oplevelse af muligheden for at beholde likviditet i virksomheden, at man ikke oversendes til Lønmodtagernes Garantifond ved manglende reaktion på tilkendegivelsesprocessen. Med beføjelsen til at lukke for frivillig indbetaling i en periode i foråret, for at sikre fonden mod spekulation, vil der være et administrativt hensyn hos arbejdsgiverne ift., at de skal planlægge de frivillige indbetalinger uden om den periode.

Det estimeres, at de samlede implementeringsomkostninger vil udgøre ca. 1,4 - 1,9 mio. kr. fuldt indfaset, som vil blive finansieret gennem arbejdsgivernes bidrag til administration af fonden for Lønmodtagernes Feriemidler. Lovændringen forventes at medføre driftsbesparelser på 1,3 - 2,2 mio. kr. årligt, når ændringerne er fuldt indfaset. Besparelserne vil bidrage til at indfri de aftalte krav til løbende effektivisering af fonden for Lønmodtagernes Feriemidler. Endvidere vil implementeringsomkostningerne omfatte 0,2 mio. kr. til tilpasning af finansiel rapportering hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som finansieres af lønmodtagere med opsparede feriemidler.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at være en administrativ lettelse for borgerne, der med en automatisk udbetaling af mindre beløb undgår at skulle ansøge om beløbet. Desuden vil forslaget om, at mindre feriegodtgørelsesbeløb kan udbetales direkte til lønmodtageren ved fratræden, være en lettelse for borgere, som kortvarigt er ansat hos en arbejdsgiver.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden), at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Det fremgår af stk. 2, at den minimale årlige betalte ferieperiode ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.

Da de forslåede ændringer om automatisk udbetaling, uden at ferien er holdt, kan henføres til at vedrøre optjent ferie ud over 4 uger eller et ophørt ansættelsesforhold, vurderes de foreslåede ændringer at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. september 2023 til den 12. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), AK-Samvirke, Ankenævnet for ATP m.m., Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie, FSR - danske revisorer, FTFa, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, LD Fonde (LD), Lederne, Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasollen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende ferielovs § 4, 1. pkt., at en lønmodtager optjener ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret, jf. dog § 5. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.

Det fremgår af § 5, stk. 1, 1. pkt., at retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret, jf. dog stk. 2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1, under ansættelse i følgende perioder:

1) Sygdomsperioder, jf. dog stk. 3.

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder.

3) Overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Det fremgår af § 6, stk. 2, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Bestemmelsen betyder, at ferien som altovervejende udgangspunkt skal holdes i hele dage.

Der er imidlertid en række situationer, hvor lønmodtageren i ferieåret ikke optjener et helt antal feriedage, typisk fordi lønmodtageren ikke har været i ansættelse i hele ferieåret.

Det foreslås fastsat med en ny § 23 a, at såfremt der efter ferieårets udløb er mindre end én feriedag tilbage, udbetales ferien efter lønmodtagerens anmodning, jf. dog den foreslåede § 24 a.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, der har holdt det antal hele feriedage, som lønmodtageren har optjent i ferieåret, vil kunne få den eventuelle rest udbetalt.

Det bemærkes, at som følge af, at en lønmodtager, der har været i ansættelse i hele ferieåret, optjener 25 feriedage jf. § 4, ændrer forslaget ikke på, at august måneds ferieoptjening i den situation fortsat oprundes med 0,04 feriedag af arbejdsgiveren, uanset om lønmodtageren har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieåret. Lønmodtageren vil derfor ikke kunne få udbetalt den feriedag, som skal oprundes til en hel feriedag.

Forslaget vil være en kodificering af en allerede anvendt praksis i forhold til den gældende ferielovs § 6, stk. 2, hvorefter ferie holdes i hele dage. Arbejdsgiveren kan som følge heraf som altovervejende udgangspunkt ikke ensidigt varsle ferien til afholdelse i mindre enheder end hele dage. Arbejdsgiveren kan heller ikke ensidigt, varsle den ikke hele feriedag suppleret op med en ikke hel feriedag optjent i det nye ferieår, selvom lønmodtageren herved vil holde en hel feriedag. I modsat fald ville det betyde, at den ikke hele feriedag på arbejdsgiverens foranledning ville blive overført til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Det er lønmodtageren, der bestemmer, om den ikke hele feriedag skal udbetales.

Forslaget vil imidlertid ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan supplere feriebetalingen op til en hel feriedags betaling og varsle en hel feriedag. Lønmodtageren vil ligeledes kunne holde en hel feriedag og selv supplere feriebetalingen op.

Forslaget vil desuden indebære, at såfremt lønmodtageren har indgået aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie ud over 4 uger, og der herefter er en rest, som er mindre end 1 feriedag, vil feriepengene for denne dag kunne udbetales. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis lønmodtageren efter ferieafholdelsesperiodens udløb får udbetalt optjent ferie ud over 4 uger, og der herefter resterer en rest, der er mindre end 1 feriedag.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at feriedagen vil kunne indgå i opgørelsen af ferie ud over 4 uger, som enten kan overføres efter aftale med arbejdsgiveren eller udbetales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil heller ikke være til hinder for, at den ikke hele feriedag vil kunne udbetales automatisk efter den foreslåede § 24 a. Har lønmodtageren ikke anmodet om at få den udbetalt eller overført efter aftale med arbejdsgiveren inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil den skulle udbetales, hvis betingelserne i den foreslåede § 24 a i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil betyde, at såfremt der efter ferieafholdelsesperioden fortsat er optjent betalt ferie, som er mindre end én feriedag, og lønmodtageren ikke kan få dagen udbetalt automatisk efter den foreslåede § 24 a, vil lønmodtageren kunne anmode om udbetaling.

Det foreslås, at den foreslåede § 23 a i sin helhed skal være ufravigelig. Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestemmelse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af ferielovens § 24, stk. 1, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgiveren optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 24, stk. 2, at feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 4 uger, udbetales af FerieKonto, arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, efter ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt lønmodtageren har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 26, stk. 1, at feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 27, stk. 1 og 2, at har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23, eller ferieafholdelsesperioden, jf. §§ 24 og 26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse. Antallet af dage med de ydelser, der nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den uhævede feriebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. §§ 12-14. Resterer der et antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodtgørelsen eller meddeler arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at arbejdsgiveren udbetaler løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie efter ferieafholdelsesperiodens udløb til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren skal udbetale ikke afholdt ferie med løn og eventuelt ferietillæg, hvis den ikke udbetalte ferie med løn og ferietillæg er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Arbejdsgiveren vil ud fra en repræsentativ månedsløn, typisk lønnen i december, kunne konstatere om den ikke afholdte ferie er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiveren vil ofte umiddelbart kunne konstatere, om den ikke afholdte ferie med løn, vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide om den resterende feriebetaling vedrører ferie ud over 4 uger.

Vedrører den ikke afholdte ferie med løn delvist optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale den del af de uhævede feriepenge, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis værdien af den ikke afholdte ferie med løn samlet set ikke overstiger beløbsgrænsen.

Har lønmodtageren imidlertid f.eks. 8.000 kr. i ikke afholdt ferie med løn for 2 ugers ferie, hvoraf den ene uge vedrører ferie ud over 4 uger, vil der ikke skulle ske automatisk udbetaling af den ikke afholdte ferie med løn for denne uge (4.000 kr.). Lønmodtageren vil i den situation skulle søge om udbetaling af det beløb, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger efter den gældende § 24 i ferieloven. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i den gældende ferielov.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren ikke altid vide, om den ikke afholdte ferie med løn vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgiveren umiddelbart kan konstatere, at den ikke afholdte ferie med løn vedrører ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren ikke skulle udbetale beløbet automatisk.

Arbejdsgiveren kan f.eks. udbetale, hvis lønmodtageren ansættes 1. december, hvor lønmodtageren har optjent 6,24 feriedage i det aktuelle ferieår fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november, og lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren vil i den situation kunne udbetale ikke afholdt ferie med løn efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil arbejdsgiveren skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget vil således ikke ændre på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 1. pkt., at den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. § 3, stk. 4, efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler uhævet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Forslaget vil betyde, at den, der administrer feriegodtgørelsen - typisk arbejdsgiver - automatisk skal udbetale feriegodtgørelsen, hvis beløbet er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Hvis beløbet efter ferieafholdelsesperiodens udløb er højere end 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil lønmodtageren ikke kunne få feriegodtgørelsen udbetalt efter den foreslåede bestemmelse, heller ikke en del af beløbet op til de 5.000 kr. Lønmodtageren vil i den situation være henvist til få feriegodtgørelsen udbetalt efter ferielovens øvrige regler om udbetaling.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Feriepengeinfo, vil arbejdsgiveren efter den gældende § 32, stk. 3, ikke kunne udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren med frigørende virkning, før arbejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning fra Feriepengeinfo. Feriepengeinfo vil derfor efter den foreslåede § 24 a, stk. 4, udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodtgørelse stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, vil arbejdsgiveren skulle udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, ellers vil anmodningen skulle afvises, jf. dog 2. pkt.

Det vil være en forudsætning for udbetaling efter denne del af bestemmelsen, at lønmodtageren er fratrådt hos den arbejdsgiver, som har feriegodtgørelsen, inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren vil umiddelbart kunne konstatere, om den uhævede feriegodtgørelse stammer fra et ophørt ansættelsesforhold. Er lønmodtageren således ikke længere ansat hos arbejdsgiveren, vil feriegodtgørelsen skulle udbetales til lønmodtageren. Er feriegodtgørelsen højere end 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil beløbet ikke kunne udbetales automatisk. Lønmodtageren vil derfor skulle søge om udbetaling af hele beløbet efter den gældende § 26, stk. 1, i ferieloven, hvorefter en lønmodtager efter ferieafholdelsesperiodens udløb kan søge om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i ferieloven.

Arbejdsgiveren vil, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 2. pkt., at er lønmodtageren ikke fratrådt, udbetales uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren skal udbetale feriegodtgørelsen, hvis beløbet er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, forudsat at hele beløbet vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Feriepengeinfo, vil arbejdsgiveren imidlertid ikke kunne udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, før arbejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning fra Feriepengeinfo. Feriepengeinfo vil efter forslagets § 24 a, stk. 4, skulle udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, ellers vil anmodningen skulle afvises, jf. dog 1. pkt.

Arbejdsgiveren vil ofte kunne konstatere, om den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide, om den resterende feriegodtgørelse vedrører feriegodtgørelse ud over 4 uger.

Hvis den resterende feriegodtgørelse delvist vedrører optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale den del af feriegodtgørelsen, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis lønmodtagerens uhævede feriegodtgørelse samlet set ikke overstiger 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Har lønmodtageren derimod f.eks. 8.000 kr. i uhævet feriegodtgørelse for 2 ugers ferie, hvoraf den ene uge vedrører ferie ud over 4 uger, vil der ikke skulle ske automatisk udbetaling af feriegodtgørelse for denne uge (4.000 kr.). Lønmodtageren vil i den situation skulle søge om udbetaling af det beløb, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger efter den gældende § 24 i ferieloven. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i den gældende ferielov.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren ikke altid kunne vide, om den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgiveren umiddelbart kan konstatere, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren ikke automatisk skulle udbetale beløbet.

Arbejdsgiveren vil f.eks. kunne udbetale, hvis lønmodtageren ansættes 1. december, hvor lønmodtageren i det aktuelle ferieår har optjent 6,24 feriedage fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november måned, og lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren vil i den situation skulle udbetale uhævet feriegodtgørelse efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil beløbet kunne udbetales efter forslagets § 24 a, stk. 1, 2. pkt., da beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren vil, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 3. pkt., at er feriegodtgørelsen indbetalt til en feriekasse efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag er beløbet efter 1. og 2. pkt. 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil betyde, at feriekasserne på samme måde som arbejdsgiverne skal udbetale feriegodtgørelse under et vist beløb automatisk og under samme betingelser.

Fordi feriegodtgørelsen er indberettet som et nettobeløb og allerede beskattet, vil beløbet, som skal udbetales, være tilsvarende mindre på samme måde som feriegodtgørelse, der vil skulle udbetales af FerieKonto, jf. den foreslåede § 24 b, stk. 3.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 1. pkt., at FerieKonto efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil betyde, at FerieKonto skal udbetale feriegodtgørelsen automatisk, hvis feriegodtgørelsen er op til og med 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Har lønmodtageren optjent feriegodtgørelse fra flere arbejdsgivere, vil lønmodtageren få udbetalt feriegodtgørelse for hvert ansættelsesforhold, hvis beløbet hos den enkelte arbejdsgiver er under beløbsgrænsen. FerieKonto opgør beløbet ud fra arbejdsgivernes indberetninger.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 2. pkt., at stammer feriegodtgørelsen ikke fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie i ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe afgørelse om, at beløbet skal tilbagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere, og FerieKonto vil derfor ikke kunne vide, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Beløbet vil derfor blive udbetalt, men FerieKonto vil efterfølgende træffe afgørelse om, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis det konstateres, at beløbet ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller beløbet ikke vedrører ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at FerieKonto vil kunne kræve feriegodtgørelsen indbetalt til FerieKonto, såfremt feriegodtgørelsen ikke vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis feriegodtgørelsen ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, som er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, eller hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at FerieKonto årligt udfører stikprøvekontrol af udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferien er holdt, jf. § 36, stk. 4. Udbetaling af feriegodtgørelse efter den foreslåede § 24 a, foreslås også at skulle være til genstand for den kontrol, jf. forslagets nr. 10.

FerieKonto vil kunne kræve beløbet indbetalt, uanset om lønmodtageren har modtaget beløbet i god tro, på samme måde som andre beløb, der er modtaget med urette, jf. § 33 i ferieloven.

FerieKonto vil derimod ikke skulle behandle sager om tilbagebetaling, alene fordi der er oplysninger om, at lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, når pengene er udbetalt efter den foreslåede bestemmelse.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 36, stk. 4, jf. § 1, nr. 10, hvorefter udbetalinger efter den foreslåede § 24 a, vil kunne være til genstand for FerieKonto årlige stikprøvekontrol af udbetalinger uden at ferien er holdt.

Det foreslås i § 24 a, stk. 4, 1. pkt., at Feriepengeinfo sender en anmodning om udbetaling til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen efter stk. 2, med en meddelelse til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieafholdelsesperiodens udløb er 5.000 kr. eller derunder før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 2, 3. pkt.

Forslaget betyder, at Feriepengeinfo vil skulle udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 24 a, stk. 4, 2. pkt., at den, der administrerer feriegodtgørelsen, kun må udbetale feriegodtgørelsen, hvis betingelserne i lovens § 24 a, stk. 1, er opfyldt.

Forslaget betyder, at hvis den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger eller stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, vil arbejdsgiveren udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren. Er betingelserne ikke opfyldt vil arbejdsgiveren skulle afvise anmodningen.

Er beløbet indberettet af feriekasse, er beløbet 3.000 kr. efter skat og arbejdmarkedsbidrag. FerieKonto vil på samme måde skulle sende en udbetalingsanmodning til feriekassen med meddelelse til lønmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende ferielovs § 26, stk. 1, udbetales feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 940 af 6. september 2019 om ferie, skal en arbejdsgiver indberette oplysninger om antal optjente feriedage og feriegodtgørelse til indkomstregisteret jf. lovens § 31, stk. 1. Hvis lønperioden slutter senest 1) mellem den 1. og den 15. i en måned, skal indberetningen ske inden udgangen af samme måned eller 2) mellem den 16. og indtil udgangen af måneden, skal indberetningen ske senest den 15. i den efterfølgende måned.

Efter bekendtgørelsens § 7 skal arbejdsgiveren for fratrådte lønmodtagere, som har ret til løn under ferie, senest den sidste dag i fratrædelsesmåneden indberette oplysninger om antal optjente feriedage og feriegodtgørelse, jf. lovens § 31, stk. 1.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, at ansøgning om uhævet feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, skal ske skriftligt senest den 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fristen efter den gældende bestemmelse er en administrativ tidsfrist for brug af selvbetjeningsløsningen i Feriepengeinfo.

Det foreslås, at § 26, stk. 2, affattes på ny og fremover giver arbejdsgiveren mulighed for at udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på højst 2.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås i den forbindelse, at tidsfristen for indberetning til Feriepengeinfo ikke videreføres. Dette vil skabe klarhed over, at selve retten til feriegodtgørelsen først fortabes efter forældelsesreglerne i § 30. Muligheden for udbetaling af feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold forældes først, jf. § 30, stk. 1, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb retter henvendelse til den fond, hvortil feriegodtgørelsen er overført. Ved at fjerne ansøgningsfristen vil reglerne fremtræde ensartet i forhold til reglerne om udbetaling af ferie ud over 4 uger, der ikke har en ansøgningsfrist.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 1. pkt., at en arbejdsgiver kan udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er højst 2.500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som en lønmodtager kortvarigt er ansat hos, vil kunne vælge at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren uden at skulle indberette feriegodtgørelsen til indkomstregisteret og eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto. Det vil være arbejdsgiveren, der afgør, om feriegodtgørelsen skal udbetales ved fratræden, eller om ferielovens almindelige regler om indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregisteret og eventuel indbetaling til FerieKonto, skal følges.

Forslaget vil gælde for såvel lønmodtagere med ret til løn under ferie og lønmodtagere, der har ret til feriegodtgørelse. For lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse, hvor der skal ske en løbende indberetning i takt med lønperioderne, vil det være afgørende, at ansættelsesforholdet på forhånd har en så kort varighed, at arbejdsgiveren på forhånd ved, om den samlede optjente feriegodtgørelse hos arbejdsgiveren højst vil være 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag eller mindre.

Hvis arbejdsgiveren vælger ikke at indbetale løbende optjent feriegodtgørelse til lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren har en forventning om, at lønmodtageren kun vil optjene op til 2.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden lønmodtageren fratræder, og det senere viser sig at feriegodtgørelsen overstiger dette beløb, vil FerieKonto kunne pålægge renter ved for sen indbetaling, jf. den gældende § 31, stk. 3. Det er i den forbindelse arbejdsgiverens valg og derfor arbejdsgiveren, der må bære risikoen herfor.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren for samme ferieår ikke kan udbetale feriegodtgørelse efter den forslåede bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange.

Forslaget vil betyde, at en arbejdsgiver, som har samme lønmodtager ansat flere gange i løbet af samme ferieår, kun vil kunne udbetale op til 2 gange for samme ferieår, hvis betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt.

Hvis en lønmodtager ved fratræden har optjent feriepenge hen over 31. august, hvor ferieåret skifter, vil arbejdsgiveren kunne udbetale i forhold til hvert enkelt ferieår.

Eksempel

En lønmodtager ansættes den 15. august i det første ferieår og fratræder den 20. september i det andet ferieår. Lønmodtageren har tjent 20.000 kr. i løn før skat og arbejdsmarkedsbidrag i august måned og 30.000 før skat og arbejdsmarkedsbidrag i september. Feriebetalingen udgør herefter 12,5 pct. af lønnen svarende til 2.500 kr. for august og 3.750 kr. for september.

Arbejdsgiveren vil kunne udbetale feriegodtgørelsen for august, som er første ferieår, da beløbet ikke er højere end 2.500 før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men ikke for andet ferieår, da feriegodtgørelsen for dette ferieår overstiger beløbsgrænsen.

Da formålet med ferieloven er at sikre, at feriepengene er til stede på ferieafholdelsestidspunktet, er det ikke hensigtsmæssigt, at de optjente feriepenge i større omfang udbetales til lønmodtageren, hver gang denne fratræder. Lønmodtageren vil således alene kunne få udbetalt op til 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag pr. ferieår.

Det foreslås, at den foreslåede § 26, stk. 2, i sin helhed skal være ufravigelig. Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestemmelse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 31, stk. 1, at arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til indkomstregistret om feriegodtgørelse til personer omfattet af § 7, stk. 2, og § 16, stk. 2-4, samt oplysninger om sygeferiegodtgørelse efter § 5, stk. 4. For lønmodtagere, der får beregnet feriegodtgørelse efter § 16, stk. 4, skal arbejdsgiveren dog ikke indberette oplysninger om feriegodtgørelse, der er udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6.

Det foreslås i § 31, stk. 1, 1. pkt., at, jf. dog § 26, stk. 2, indsættes efter § 5, stk. 3.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som har en lønmodtager kortvarigt ansat, kan vælge, at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren uden at skulle indberette feriegodtgørelsen til indkomstregistret og eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto efter ferieloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2023, at krav med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves af det offentlige, er omfattet af loven.

Det følger af forældelsesloven § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, at ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på renter og lignende ydelser. Renter forældes således accessorisk med hovedfordringen.

Det foreslås i § 31, stk. 3, 3. pkt., at forældelseslovens § 23, stk. 2, ikke gælder FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.

Forslaget vil betyde, at FerieKontos krav på renter af arbejdsgivernes for sene indbetaling til FerieKonto undtages fra den almindelige accessoriske forældelse, som følger af forældelseslovens § 23, stk. 2.

Det betyder, at kravet på renterne vil kunne overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden uden oplysninger om det oprindelige krav på feriegodtgørelse.

Hvis det viser sig, at hovedkravet aldrig har eksisteret, vil kravet på renter også bortfalde.

Bestemmelsen sikrer, at FerieKonto vil kunne overdrage rentekravene til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i deres nuværende form.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse, herunder om frister herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om meddelelsen til den, der skal udbetale feriebetalingen, om overførsel af ferie, jf. §§ 21 og 22.

Det foreslås i § 31, stk. 5, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKontos rentekrav efter stk. 3, 1. pkt. til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige oplysninger for at kunne inddrive rentekravene.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om rentekravenes stiftelsestidspunkt, forældelsesfrist, forfaldsdato, samt muligheden for at FerieKonto samler renterne i en pulje, inden de oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra et fastsat beløb eller en given periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I ferieloven er Ankenævnet for ATP m.m. navngivet som ATP-Ankenævnet i § 35 og i § 39.

Det foreslås i §§ 35 og 39, at benævnelsen ATP-Ankenævnet ændres til Ankenævnet for ATP m.m.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af ferielovens § 34, stk. 4, at ved forsinket indbetaling af uhævet feriebetaling efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale renter af kravet på feriegodtgørelse med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond.

Det fremgår af § 36, stk. 2, nr. 3, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4.

Det foreslås, at § 36, stk. 2, nr. 3, 2. led ophæves.

Samtidig foreslås i § 36, stk. 2, nr. 4, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om renter efter § 34, stk. 4, hvor der er en tvist mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.

Forslaget vil være en præcisering af, at det kun er i tvister om renter mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, at FerieKonto kan træffe afgørelser.

Forslaget vil betyde, at det udtrykkeligt fremgår, at FerieKonto er klagemyndighed og skal træffe afgørelse i arbejdsgiveres klager over rentekrav fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 34, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 36, stk. 4, at FerieKonto hvert år udtager et antal virksomheder og lønmodtagere til stikprøvekontrol for udbetalinger efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1.

Det foreslås i § 36, stk. 4, at § 24 a indsættes efter stk. 2, 2. pkt.

Forslaget vil betyde, at udbetalinger efter den foreslåede § 24 a, vil være genstand for FerieKonto årlige stikprøvekontrol.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at FerieKonto efter § 24 a, stk. 3, 2. pkt., kan kræve det automatisk udbetalte beløb indbetalt til FerieKonto, hvis beløbet ikke vedrører ferie ud over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold, eller afholdt ferie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af ferielovens § 39, at afgørelser truffet efter § 36, stk. 2, kan påklages til ATP-ankenævnet. Efter ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan ankenævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

FerieKonto træffer også afgørelser på andre områder end nævnt i § 36, stk. 2, uden at der er klageadgang i ferieloven. Disse afgørelser kan påklages til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter den almindelig retsgrundsætning om administrativ rekurs, hvorefter en underordnet myndigheds afgørelse kan påklages til en overordnet myndighed. Dette drejer sig f.eks. om afgørelser om udbetaling af feriebetaling fra FerieKonto for ikke afholdt ferie eller overførsel af ferie efter de bestemmelser i lovens kapitel 4, som ikke er nævnt i § 36, stk. 2. Dermed vil klageadgangen til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering være afskåret efter ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i § 39, stk. 1, at henvisningen til § 36, stk. 2, ændres til en henvisning til denne lov.

Forslaget betyder, at alle afgørelser efter ferieloven truffet af FerieKonto vil kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m. Derved skabes der klarhed over, at alle afgørelser efter ferieloven truffet af FerieKonto og ikke kun afgørelser specifikt nævnt i § 36, stk. 2, vil kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

FerieKontos afgørelser efter f.eks. ferielovens § 25, vil herefter kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

Det vurderes, at det vil dreje sig om ganske få sager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden, årligt senest den 31. august skal bekræfte over for fonden, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Med en årlig bekræftelse kan arbejdsgiveren beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden, og arbejdsgiveren opretholder gældsforholdet til fonden, som er nærmere reguleret i lovens §§ 7-11.

Baggrunden for kravet om en årlig bekræftelse er hensynet til, at fonden kan holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for at kunne sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Herved imødegås risikoen for, at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærksom derpå inden for overskuelig tid.

I henhold til lovens § 9, stk. 1, vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle foretage indbetaling til fonden, hvis arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling.

Det foreslås, at § 6, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at arbejdsgivere, der ikke har indbetalt samtlige indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden, ikke længere vil skulle bekræfte årligt, at de fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Fonden vil fortsat løbende overvåge arbejdsgivernes status via CVR-registret, og fonden skal straks opkræve samtlige tilgodehavende feriemidler hos de arbejdsgivere, der registreres at være i en situation omfattet af § 9, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse i medfør af i § 7, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiver i forbindelse med den årlige meddelelse om indeksering efter § 7, stk. 1, skal modtage oplysning om størrelsen af restgælden, hvoraf indekseringen er beregnet. Denne oplysning kan gives med en henvisning til den specificerede opgørelse på fondens selvbetjening.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, til enhver tid frivilligt kan indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer, jf. stk. 4 og § 7.

Det foreslås, at i § 6, stk. 3, der bliver til § 6, stk. 2, indsættes efter »årlige indekseringer«: »og forholdsmæssig indeksering til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling«. Det foreslås desuden, at ændre henvisningen »jf. stk. 4« til »jf. stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvor der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra »jf. stk. 4« til »jf. stk. 3«, vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med denne lovs i § 2, nr. 1, hvorefter stk. 2 udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at feriemidler, der er indbetalt efter stk. 3, indekseres efter § 7. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted.

Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 4, der bliver til § 6, stk. 3, hvorefter feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, og til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, jf. § 7, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Den foreslåede ændring vil desuden præcisere, at den frivillige indbetaling for at være komplet og dermed frigørende, skal være inklusiv forholdsmæssig indeksering frem til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at ved en arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, jf. stk. 4 og § 7, ophører arbejdsgiverens forpligtelser over for fonden vedrørende den pågældende lønmodtager

Det foreslås i § 6, stk. 5, der bliver til § 6, stk. 4, at henvisning til »jf. stk. 4« ændres til »jf. stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter § 6, stk. 2 i den gældende lov udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 3, og § 7, i den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forarbejderne til disse bestemmelser, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomhederne, skal forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet indbetales.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 7, stk. 2, hvert år senest den 31. maj den indekseringssats, som skal anvendes til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden. Indekseringssatsen fastsættes for en periode på et år bagudrettet, 1. juni i foregående år til 31. maj i indeværende år. Det er ved disse bekendtgørelser fastsat, at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned.

I bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler har beskæftigelsesministeren fastsat, at tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september 2020 til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil således omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020 og frem til, at arbejdsgiver indbetaler.

Indekseringen vil være forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering pr. 31. maj og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted. Efter de gældende regler beregnes den forholdsmæssige indeksering med den indekseringssats, der fastsættes pr. førstkommende 31. maj. Den forholdsmæssige indeksering opkræves derfor først i førstkommende juli måned.

Det foreslås, at indsætte et nyt § 7, stk. 3, hvorefter der ved indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning, opkrævning efter § 9, stk. 1, og § 10, og ved anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond efter § 21, beregnes forholdsmæssig indeksering for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, eller hvor der sker anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Den forholdsmæssige indeksering beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, jf. stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den forholdsmæssige indeksering beregnes til den frist for indbetaling, som fonden fastsætter i opkrævning eller rykkerskrivelse. Det betyder, at hvis arbejdsgivers 4-ugers indbetalingsfrist i f.eks. anden rykkerskrivelse jf. § 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, krydser et månedsskifte, vil der blive beregnet indeksering til og med den måned, hvor i betalingsfristen udløber, uanset om arbejdsgiver indbetaler i god tid og dermed måneden inden.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at fonden løbende vil kunne beregne og oplyse den forholdsmæssige indeksering ved frivillig indbetaling eller opkrævning af samtlige tilgodehavende feriemidler, så arbejdsgiverne i fondens selvbetjeningsløsning samt i opkrævninger og rykkerskrivelser vil kunne se det samlede beløb, der skal indbetales inklusiv forholdsmæssig indeksering, for at indbetalingen er endelig og frigørende.

Den foreslåede ændring indebærer, at hvis fonden, efter arbejdsgiver har indbetalt forfaldne feriemidler for en lønmodtager, modtager indberetning af yderligere tilgodehavende feriemidler, vil der ved straksopkrævning af den ekstra indberetning beregnes forholdsmæssig indeksering med den senest fastsatte indekseringssats og for perioden indtil betalingsfristen for det nye krav.

Den foreslåede ændring indebærer, at ved fondens anmeldelse af kravet mod en arbejdsgiver til Lønmodtagernes Garantifond, beregnes indeksering forholdsmæssigt indtil anmeldelsestidspunktet, med anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats.

Årlig opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler efter § 8, vil ikke omfattes af den forslåede ændring. Ved årlig opkrævning og ved udsendelse af første rykkerskrivelse for indbetaling af de årligt forfaldne beløb, vil der derfor indekseres efter de allerede gældende regler. Det betyder, at såfremt arbejdsgiver foretager fuld og rettidig indbetaling af beløbet i den årlige opkrævning inklusiv tilskrevet indeksering pr. seneste 31. maj, opkræves der ikke forholdsmæssig indeksering for perioden fra seneste 31. maj til indbetaling. Ved udsendelse af første rykkerskrivelse for indbetaling af den årlige opkrævning, beregnes heller ikke forholdsmæssig indeksering i henhold til forslaget. Der vil derfor som efter gældende regler i juli året efter blive beregnet og opkrævet forholdsmæssig indeksering fra 1. juni i året før til og med den måned, hvori fonden har modtog arbejdsgivers indbetaling.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse fortsat vil blive fastsat regler om, at den forholdsmæssige indeksering beregnes med den senest fastsatte årlige indekseringssats, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned.

Med forslaget om nyt § 7, stk. 3, bliver det gældende stk. 3 herefter stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 8, stk. 3, i den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at forholdsmæssig indeksering efter § 6, stk. 4, som vedrører perioden fra den 1. juni i det forudgående år til den 31. maj i afgørelsesåret, skal indbetales af arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret.

Det foreslås, at § 8, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fondene ikke længere vil skulle opkræve forholdsmæssig indeksering af en frivillig indbetaling efter den gældende § 6, stk. 4, der bliver til § 6, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvorefter den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Til nr. 7

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at undlader en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt tilgodehavende feriemidler, at tilkendegive, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2, skal fonden umiddelbart efter fristen for indberetning, jf. § 3, stk. 1, eller fristen for bekræftelse, jf. § 6, stk. 2, sende en rykkerskrivelse til den pågældende arbejdsgiver. Foreligger der ikke svar inden 4 uger fra modtagelse af rykkerskrivelsen, forfalder samtlige tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren, medmindre manglende tilkendegivelse eller rettidig bekræftelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling.

Det fremgår af § 10, stk. 2, 1. pkt., at undlader en arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §§ 8 og 9 og § 10, stk. 1, skal fonden, når dette ikke allerede er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden 4 uger.

Arbejdsgivere, der ønskede at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, tilkendegav første gang i 2021, at de ville beholde de indberettede tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Fra og med 2022 har disse arbejdsgivere, såfremt de fortsat ønsker at beholde de ikke forfaldne feriemidler i virksomheden, årligt skullet bekræfte dette overfor fonden.

Det er med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, foreslået, at kravet om, at arbejdsgiver årligt bekræfter at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler, bortfalder.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, at § 10, stk. 1, ophæves. Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., der bliver til stk. 1, 1. pkt. udgår § 10, stk. 1.

De foreslåede ændringer indebærer, at kravet om, at fonden skal sende en rykkerskrivelse ved arbejdsgivers manglende bekræftelse, bortfalder. Ligeledes vil de foreslåede ændringer medføre, at alle tilgodehavende feriemidler ikke forfalder, når der ikke er foretaget bekræftelse. Fonden vil desuden ikke skulle sende en anden rykkerskrivelse med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler, idet alle feriemidler ikke længere vil være forfaldne i medfør af denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at der efter »indbetalingstidspunkt« indsættes », midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling,«.

Den foreslåede tilføjelse til § 11, stk. 1, vil medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling.

Den foreslåede ændring vil imødegå utilsigtet spekulation ved arbejdsgiveres frivillige indbetaling, når der på grund af en ændring i indekseringssatsen fra år til år, kan blive tale om en mærkbar forskel mellem den senest fastsatte indekseringssats og den indekseringssats, der vil gælde fra førstkommende 31. maj. Denne forskel kan motivere arbejdsgivere til at indbetale frivilligt i en periode, hvor lønudviklingen, der danner grundlag for fastsættelsen af indekseringssatsen, er kendt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse i § 11, stk. 1, udvides til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om indbetalingstidspunkt og om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen, udvides, så der også vil kunne fastsættes nærmere regler om midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede ændring i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori indbetaling finder sted, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at det ikke vil være muligt at indbetale frivilligt f.eks. fra april og indtil årlig indeksering er beregnet og tilskrevet i juni måned. Det vil være en midlertidig undtagelse fra arbejdsgivers ret til at foretage frivillig indbetaling, jf. 6, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiveren vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 11, stk. 2, ophæves.

Det foreslås i § 11, stk. 3, der bliver til stk. 2, at »hvornår der foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., og om« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiveren vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, udgår.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede ændring i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter kravet om årlig bekræftelse udgår.

Med bemyndigelsen vil beskæftigelsesministeren ikke længere kunne fastsætte regler om tilkendegivelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at klager over afgørelser efter denne lov, skal indbringes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klager ikke får medhold ved fonden.

Den eksisterende klageadgang i § 26, stk. 1, blev etableret ved lov nr. 465 af 20. marts 2021 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love. Med loven blev der etableret mulighed for at lønmodtagere kunne få førtidig udbetalt de resterende tilgodehavende feriemidler i foråret 2021. I den forbindelse blev klageadgangen overført fra Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen. Formålet med at rykke klagebehandlingen fra Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen var, at der forventedes et stort antal ansøgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rimelig kort tid, som kunne medføre et større antal klager og dermed udfordre behandlingstiden i Ankenævnet.

Klager over afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6, er siden fondens etablering behandlet af Ankenævnet for ATP m.m., jf. § 26, stk. 4.

Det foreslås, i § 26, stk. 4, 1. pkt., at der efter »afgørelser« indsættes at »om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavender feriemidler i medfør af § 5-10 og regler fastsat i medfør af § 11, samt afgørelser«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser efter denne lov, herunder om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler vil skulle behandles ved Ankenævnet for ATP m.m.

Øvrige klager i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, herunder klager over afgørelser om udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtager, beregning af afkast, ansøgning om udsat udbetaling, ansøgning om tidlig udbetaling, krav om tilbagebetaling af uberettiget udbetalte feriemidler vil fortsat skulle behandles i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der vil fortsat ikke vil kunne klages over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1, jf. § 26, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den arbejdsgiver, der uden rimelig grund undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 8 og 9.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, at »og 2« udgår.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelsen med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter kravet om årlig bekræftelse i § 6, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udgår.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 31. december 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 24 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 1 nr. 10, finder anvendelse på ferie optjent fra den 1. september 2022.

Det fremgår af § 34, stk. 1, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtager inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke udbetales efter §§ 23-25 eller § 26, stk. 1, eller er overført efter §§ 21 og 22, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog § 35, stk. 7.

Det fremgår af § 34, stk. 2, 1. pkt., at inden for områder, hvor en kollektiv overenskomst med en garantiordning efter § 3, stk. 4, giver mulighed herfor, kan uhævet feriebetaling efter stk. 1 anvendes til en privat feriefond, der har til formål at anvende sine midler til ferieformål, i stedet for at tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler om automatisk udbetaling af bagatelbeløb efter ferieafholdelsesperiodens udløb vil få retsvirkning, inden de uhævede feriepenge ellers ville tilfalde AFF eller en privat feriefond efter udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december 2023, jf. § 34, stk. 1 og 2.

Selvom forslaget finder anvendelse for ferie optjent før ikrafttrædelsestidspunktet, vil forslaget ikke medføre tab for hverken lønmodtager eller arbejdsgiver. Lønmodtageren får med forslaget flere muligheder for at få uhævede feriepenge udbetalt. Feriepengene vil ellers skulle overføres til AFF eller en privat feriefond efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 2, nr. 2-6, finder ikke anvendelse på indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, hvor indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunkter er senest den 31. maj 2024. For sådanne indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58 af 30. januar 2018, anvendelse

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de foreslåede regler om forholdsmæssig indeksering i denne lovs § 2, nr. 2-6, først vil få virkning for indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, når indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunktet er senere end den 31. maj 2024. Ændringen vil derfor få virkning fra samme tidspunkt, som den indekseringssats der bliver fastsat af beskæftigelsesministeren for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2024, jf. den gældende lovs § 7. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at reglerne i § 6, stk. 3-5, § 8, stk. 3 og § 11, i lov nr. 58 af 30 januar 2018, med senere ændringer, fortsat finder anvendelse for indbetaling, opkrævning og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, når indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunktet er senere end 31. maj 2024. Det vil derfor også indebære, at regler fastsat i medfør af de nævnte bestemmelser, fortsat vil finde anvendelse, herunder § 18, stk. 4, § 19 stk. 1 og 2, § 20, stk. 3 og 4, §§ 21-23. § 25, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, samt § 29, stk. 1 og stk. 2, litra 6 b, i bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i stk. 4, at denne lovs § 2 nr. 1, 7 og 11 finder ikke anvendelse for arbejdsgivers manglende tilkendegivelse om fortsat at beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023. For sådanne tilkendegivelser, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58. af 30. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de foreslåede regler i § 2, nr. 1, 7 og 11, ikke vil få virkning for arbejdsgivers årlige tilkendegivelse om fortsat at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at reglerne i § 6, stk. 2, § 10, stk. 1 og 2, § 11 samt § 27, stk. 1, i lov nr. 58 af 30. januar 2018, med senere ændringer, fortsat finder anvendelse for arbejdsgivers manglende tilkendegivelse af at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023. Det vil derfor også indebære, at reglerne fastsat i medfør af de nævnte bestemmelser, fortsat vil finde anvendelse, herunder § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 1 og stk. 2, litra 6 c, i bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på Færøerne og Grønland. Både Færøerne og Grønland har egne ferielove og er hverken omfattet af ferieloven eller lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov