Fremsat 03-11-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2023
Betænkning afgivet 29-11-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 05-12-2023
3. behandlet, vedtaget 07-12-2023
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Formålet med lovforslaget er at nedbringe summen af uhævede feriepenge ved at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset reglerne om samtidighedsferie og ved at foretage en række tekniske præciseringer og justeringer.
Derudover sikrer lovforslaget, at arbejdsgivere ikke længere årligt skal bekræfte, at ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden, og der fastsættes regler om indekseringen af tilgodehavende feriemidler, herunder om behandlingen af klager om indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).