Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har først og fremmest til formål at foretage en række årligt tilbagevendende justeringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Disse årligt tilbagevendende justeringer, der er forudsat i lovgivningen, er endvidere forudsat i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Det drejer bl.a. sig om "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og "Aftale om 1-årig forlængelse til 2023 af trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)" fra september 2022.

På denne baggrund foreslås for det første at fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag for 2024 og bidraget til finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (det aktivitetsafhængige VEU-bidrag) for 2024 og for det andet at fastsætte modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2024.

Det foreslås endelig at afskaffe færdiggørelsestaxameter på grundforløbet som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som følge af "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Dette element er en genfremsættelse af § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Med "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020 blev den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter enige om, at uddannelsesbidraget fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 og videreført ved lov nr. 326 af 28. marts 2023, jf. pkt. 2.2.1. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af indbetalte uddannelsesbidrag - eller et betydeligt akkumuleret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen.

Dertil kommer, at den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et element i denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne fravigelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28. december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i 2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af uddannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget fastsættes.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil - sammen med korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024 - indebære, at bidraget foreslås fastsat til 2.801 kr. i 2024. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 194 mio. kr. i forhold til 2023. Forslaget vil i forhold til den gældende sats på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023-pris- og -lønniveau indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget på 89 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024-pris- og -lønniveau. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.801 kr. i 2024-pris- og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i 2024, herunder en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2022. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2022 et regnskabsresultat på 1.254 mio. kr., hvilket medfører en forøgelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2022 var negativ med 474 mio. kr. Den negative egenkapital skyldes det store underskud i 2020 som følge af den midlertidige løntilskudsordning. Hertil kommer som nævnt korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024. Underskuddet i 2020 på 2,6 mia. kr. skal fordeles ligeligt over de tre finansår 2022, 2023 og 2024, svarende til ca. 869,3 mio. kr. årligt.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 1, stk. 2, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager endvidere administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 blev den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget fastsættes hvert år ved lov med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger.

I modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag fastsættes VEU-bidraget efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet.

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

Modellen var som udgangspunkt tidsbegrænset men blev fastholdt og videreført som permanent ved lov nr. 326 af 28. marts 2023 i lyset af Rigsrevisionens Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 43 som fremsat, s. 6-8.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 235 kr. i 2024. Det svarer til en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 265 mio. kr. i forhold til 2023. Forslaget vil i forhold til den gældende sats på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023-pris- og -lønniveau indebære en stigning af selve VEU-bidraget på 124 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024-pris- og -lønniveau. VEU-bidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 235 kr. i 2024-pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2024, som bl.a. indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med 250 mio. kr. svarende til den forventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo 2023.

Det bemærkes, at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik "Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse" den 12. september 2023. Denne trepartsaftale indebærer, at en række initiativer fra den 1-årige forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse" fra september 2022, som stod til at udløbe ved udgangen af 2023, vil skulle videreføres. Dette påvirker bl.a. godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet. I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2024 er der derfor taget udgangspunkt i relevante tiltag fra den nye trepartsaftale.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Som led i terminologiændringerne på erhvervsuddannelsesområdet skiftede det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2022 navn til det lærepladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 2, nr. 36, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar).

Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, (for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lærepladsafhængige AUB-bidrag - både fsva. beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever og lærlinge, som forventes øget efterspørgsel efter.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2024. Modelparametrene for 2024 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring og tager på den baggrund materialet til efterretning. Et medlem (3f) har fremsendt bemærkninger til fire modelparametre (modelparameteren for ambulancebehandler, modelparameteren for anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, modelparameteren for procesoperatør og modelparameteren for tagdækker), idet de fire foreslåede modelparametre ikke afspejler 3f's vurdering af den nuværende efterspørgsel og 3f's forventninger til den fremtidige efterspørgsel på uddannelsesområderne for de fire modelparametre. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tager dette til efterretning. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte, som ikke har givet anledning til ændringer af de foreslåede modelparametrene.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre ikke vil anvendes i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I modsat fald vil det være det foreslåede bilag 1, der gælder, jf. også § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet

2.4.1. Gældende ret

Efter § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser yder staten et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring, og taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 506 af 15. maj 2023 om tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevante erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog først efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxameter ved afslutningen af hovedforløbet.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser blev halveret på finansloven for 2022 som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som følge af "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Det blev samtidig besluttet, at færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet skulle afskaffes fra 2023, men som følge af afholdelse af valg til Folketinget bortfaldt det lovforslag, der indeholdt denne foreslåede ændring, jf. § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet blev i stedet reduceret yderligere i forhold til 2022 på finansloven for 2023.

Parallelt med beslutningerne om at reducere og siden afskaffe færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet er der sket en forhøjelse af det lærepladstaxametertilskud, som skolerne modtager, når elever og lærlinge får en læreplads under grundforløbet, jf. § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag smh. tekstanmærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finansloven for 2023.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, således at tilskud for færdiggørelse af grundforløbet afskaffes. Forslaget skal understøtte, at flere elever og lærlinge har en læreplads ved grundforløbets afslutning, og at færre elever og lærlinge optages i skoleoplæring.

Institutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter efter færdiggørelse af hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb. Taksterne for færdiggørelse på hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb fastsættes på de årlige finanslove.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.890 kr. i 2023 (2023-pl) til 2.801 kr. i 2024 (2024-pl). Dette svarer til en nedsættelse på 89 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For stat, kommuner og regioner vil forslaget indebære positive økonomiske konsekvenser i form af en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 56 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære negative økonomiske konsekvenser for både stat, regioner og kommuner i form af en bidragsstigning på ca. 77 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås opjusteret fra 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023 til 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr. 7, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere lærepladser. Lovforslagets § 1, nr. 6, om ændring af det kommunale fradrag har ingen økonomisk effekt men er i stedet en teknisk ændring for at undgå negative måltal for oprettelser af lærepladser inden for ordningen.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, at afskaffelsen af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet ikke har nogen implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller kommuner. Forslaget har ikke nogen systemmæssige konsekvenser hverken centralt eller decentralt i skolernes studieadministrative systemer. Der lukkes ned for færdiggørelsestaxameteret ved at udmelde en stopdato for indberetning af antal færdiggjorte på grundforløbets 2. del med virkning fra 1. kvartal 2024. Udmelding af en sådan stopdato er en standardprocedure og har heller ingen implementeringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 7, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. Endelig bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 6, vil medføre en ændring i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags system til håndtering af den kommunale sektorspecifikke faktor i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Ændringen vil blive implementeret som en fuldautomatisk løsning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.890 kr. i 2023 (2023-pl) til 2.801 kr. i 2024 (2024-pl). Dette svarer til en nedsættelse på 89 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For erhvervslivet vil forslaget indebære positive økonomiske konsekvenser i form af en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 138 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af en bidragsstigning på ca. 188 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås opjusteret fra 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023 til 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr. 7, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere lærepladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 6 og 7, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget, den sektorspecifikke faktor og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at ændringerne vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende modelparametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. lærepladsafhængigt AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juni 2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører skoleoplæringsydelse og visse driftsudgifter til skoleoplæring.

Det følger af § 12 d, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget dækker bl.a. udgifter i medfør af kapitel 4 a, herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 66 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at skolen udbetaler en skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.

Med "administrationsudgifter" menes i § 12 d, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrationsudgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forbindelse med dækning af skolers udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring. Med "administrationsudgifter" menes i § 18, stk. 1, administrationsudgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forbindelse med dækning af de arbejdsgiverfinansierede ordninger, dvs. i nærværende sammenhæng administrationsudgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forbindelse med dækning af skolers udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring. Administrationsudgifter i § 18, stk. 1, omfatter endvidere administrationsudgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forbindelse med dækning af de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger, fx lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb) og pensionsrefusion (kapitel 2), tilskud til befordringsudgifter m.v. (kapitel 3) og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. (kapitel 4 b). Det var en sproglig fejl, at "herunder administrationsudgifter" indgik i affattelsen af § 12 d, stk. 1, ved § 1, nr. 4, lov 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger), da "herunder administrationsudgifter" alene har et selvstændigt indhold ved de ordninger i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er statsfinansierede og således ikke er omfattet af den generelle hjemmel i § 18, stk. 1.

Det foreslås, at i § 12 d, stk. 1, udgår », herunder administrationsudgifter«.

Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil fremgå af ordlyden af § 12 d, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker sine egne administrationsudgifter i relation til skoleoplæringsydelse. Fremover vil dette alene fremgå af § 18, stk. 1. Der er således alene tale om en ændring af sproglig karakter.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af, hvilke administrationsudgifter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal dække i relation til skoleoplæringsydelse.

Til nr. 2

§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder nærmere regler om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af begrundede indstillinger fra de faglige udvalg.

Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering. Der er således tale om, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en årlig afrapportering.

Det foreslås i § 12 e, stk. 10, 1. pkt., at indsætte »årlig« efter »udarbejder en«, og i 2. pkt. at »senest den 1. juli« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat vil skulle udarbejde en årlig afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående år, og at afrapporteringen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslåede vil indebære, at fristen for offentliggørelse af afrapporteringen udgår af lovteksten. Det vil imidlertid fortsat være hensigten, at den årlige afrapportering som udgangspunkt offentliggøres i juli.

Til nr. 3

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »2.890 kr.« til »2.801 kr.«, og at ændre »2023-pris- og -lønniveau« til »2024-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 2.801 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det fleksible uddannelsesbidrag og korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Til nr. 4

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »111 kr.« til »235 kr.«, og at ændre »2023-pris- og -lønniveau« til »2024-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats. Det skyldes primært en opjustering af aktivitetsprognosen på arbejdsmarkedsuddannelserne og en korrektion for overskud på VEU-ordningen i 2022.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Til nr. 5

Det følger af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Børne- og undervisningsministerens godkendelse er ikke en betingelse efter bestemmelsen.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke den modsatte situation, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 2.

Det foreslås at indsætte et nyt § 19, stk. 2, 2. pkt., hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 2, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året.

Det er en forudsætning for det foreslåede, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forinden en sådan anvendelse af opsparede midler vedrørende bidrag efter § 18, stk. 2, foretager en kvalificeret vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til dækning af de ordninger, der er omfattet af § 18, stk. 2, forud for hel eller delvis dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud vedrørende bidrag efter § 18, stk. 1.

Der vil ikke blive beregnet renter for denne midlertidige overførelse af likviditet mellem de to arbejdsgiverfinansierede ordninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det midlertidige underskud vil blive håndteret ved en øget indbetaling af uddannelsesbidrag i efterfølgende år i overensstemmelse med principperne for det fleksible uddannelsesbidrag som anført under pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Efter § 21 a, stk. 5, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som beregnes på baggrund af den vægtede ratio.

Den vægtede ratio ovenfor multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen (27.000 kr. årligt pr. praktikårselev) for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Helt konkret indebærer § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., at der for den kommunale sektor sker et fradrag på 900 uddannelsesaftaler efter beregningen af sektorfordelingen efter 2. pkt. Dette er en del af aftalekomplekset fra "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, nærmere bestemt den efterfølgende tekniske arbejdsgruppes afrapportering. Dette skete for ikke at pålægge de kommunale arbejdsgivere en ekstra økonomisk byrde som følge af "To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent" fra 31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår, reduceredes svarende til 900 elever og lærlinge.

Det foreslås i § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., efter »uddannelsesaftaler« at indsætte », i det omfang den sektorspecifikke faktor ikke bliver negativ«.

Efter det foreslåede vil der for den kommunale sektor skulle ske et fradrag på 900 uddannelsesaftaler, i det omfang den sektorspecifikke faktor ikke bliver negativ.

Forslaget vil indebære, at der for den kommunale sektor vil skulle ske et fradrag på 900 uddannelsesaftaler, dog vil fradraget på 900 uddannelsesaftaler skulle nedsættes, hvis fradraget vil medføre en negativ sektorspecifik faktor for den kommunale sektor, til det antal uddannelsesaftaler, der vil medføre en sektorspecifik faktor på nul for den kommunale sektor.

Forslaget vil alene have betydning for beregningen af den sektorspecifikke faktor, der skal anvendes ved beregningen af den kommunale sektors måluddannelsesratioer for et givent bidragsår.

Forslaget har baggrund i, at der er sket en udvikling i indgåelsen af lærepladser, som ikke var forudset ved lovfæstelsen af fradraget. Hvis denne udvikling fortsætter, vil den lovfæstede korrektion på 900 uddannelsesaftaler kunne indebære negative måluddannelsesratioer for de arbejdsgivere, der er placeret som tilhørende den kommunale sektor i ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag, hvilket ikke har været hensigten.

Den foreslåede nyaffattelse af § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., vil ikke have betydning for de arbejdsgivere, der er placeret som tilhørende den private, regionale eller statslige sektor i ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a, stk. 11, nr. 1, 3 og 4, og bilag 2 til loven.

Til nr. 7

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Modelparametre for uddannelser omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører, er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 2. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således at nyaffatte bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2024. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 506 af 15. maj 2023 om tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse (færdiggørelsestaxameter) ydes på grundlag af antal elever eller studerende, der i finansåret afslutter deres uddannelse efter regler fastsat i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser eller lov om de gymnasiale uddannelser.

Ved erhvervsuddannelserne udløser færdiggørelse af såvel grundforløb som hovedforløb tilskud, dog ikke hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring.

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevante erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog først efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxameter ved afslutningen af hovedforløbet.

Institutionerne ydes forskud på 1/12 af den i det sidste finansår indberettede færdiggørelsestaxameterudløsende aktivitet som acontobeløb pr. måned. Afregning sker på grundlag af indberetninger af oplysninger om færdiggørelse i finansåret.

Det foreslås i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., at ændre »yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb« til »kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse«.

Forslaget vil for det første indebære, at færdiggørelse af grund- og hovedforløb på erhvervsuddannelserne vil udgå af bestemmelsens ordlyd. Der vil således ikke længere blive ydet færdiggørelsestaxameter for afslutning af grundforløbet. Efter den foreslåede bestemmelses ændrede ordlyd vil staten kunne yde et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse. Færdiggørelsestaxameteret vil dermed blive udløst af elevers og lærlinges færdiggørelse af uddannelse. Med færdiggørelse af uddannelse menes færdiggørelse af det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux og ved færdiggørelse af hovedforløbet.

For det andet vil det fremadrettet fremgå af bestemmelsen, at staten vil kunne yde et tilskud, og altså ikke som hidtil, at staten yder et tilskud. Det særlige tilskud for færdiggørelse af uddannelse vil alene blive ydet, hvis det er fastsat på finansloven.

Med finansloven for 2024 vil tilskuddet i overensstemmelse med den foreslåede ændring af § 19 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser således omfatte færdiggørelse af det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux og færdiggørelse af hovedforløbet. Det er forventningen, at bekendtgørelsen om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Der vil som hidtil ikke blive ydet tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring, jf. § 19 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og taksterne for færdiggørelse på hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb fastsættes som hidtil på de årlige finanslove, jf. § 19 c, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget skal understøtte, at flere elever og lærlinge har en læreplads ved grundforløbets afslutning, og at færre elever og lærlinge optages i skoleoplæring.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor vil ændringsloven heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov